2024-11-4
KAMPEN MOD SAMVITTIGHEDEN I
Jeg vil have min frihed
til at følge min LYST
til at sejle på krydsskibstogt
fra kyst til kyst
til at flyve og fare
til de varme og hede lande
til at spise de saftige bøffer
og sprøjte mine jorder med giftig kemi
til at købe alt det tøj jeg kan bære
ja, alle de ting og sager
som det mig behager!
Det kan ingen hindre mig i
jeg tager fra alle hylder
ingen jeg noget skylder!
Det er min borgerlige RET
for ikke at sige pligt
at forbruge og forbruge
ja, deri ligger min personlige FRIHED!
Men jeg har fået et voksende problem
med min indre stemme
den hvisker noget om pligt og ansvar
om filosoffen Kant og om moral
om at gøre det du B Ø R
og ikke bare det du tør
og at min samvittighed bliver sort
Klap nu i, samvittighed
hold din mund
du gør mig led og ked
og jeg bliver frustreret
jeg må lige drille en anden
for ingen er rene.
Ja, nu får jeg det straks bedre
eller bliver det kun værre?
KAMPEN MOD SAMVITTIGHHEDEN II
Nu spørger jeg ligeud
har lille jeg måske noget at betyde
i den store sammenhæng
i det store klimaskift
fordi vi opvarmer kloden
med CO2 i atmosfæren?
Nej, her er min læren:
Lad dem med mere magt tage ansvar
lad dem med flere penge tage ansvar!
Jo, det kan vi vel alle sige
indtil vi når til de rigeste af de rige
og de stærkeste af de stærke
Vi sidder i en ond spiral
mens verden går i forfald.
Jeg vasker i hvert fald min hænder
og sætter med lyst mine tænder
i den saftige røde bøf
mens der lyder et snøft
fra de sultne børn på TV
der langt sydpå i heden
hvor græsset er sveden
Men her er jeg født - og her går det nogenlunde
så længe de ikke kommer her…
Men nu hvisker den dumme stemme igen
tag og lyt til din sunde fornuft
tag nu dit lille ansvar på dig
for den sande - og sunde - FRIHED
ligger i ansvaret vej.
DEN SARKASTISKE MORALE
Gør blot mod andre
hvad du ikke ønsker
de skal gøre mod dig…
-----------------------------------------------------------------
22-6-2019
Jeg er undrende tilstede
er det virkelig mig?
Er jeg virkelig mig?
Er jeg virkelig?
Jeg føler kroppen
mærker åndedrættet
men hvad med ånden ?
Hvirvlet rundt i rasende bølger
gispende efter vejret
endelig i smult vande
skyllet op på strand.
Hvilken jord og hvilket land
ligger der foran mig?
Bliver jeg offer for vilde horder
et uciviliseret folk
der lugter blod?
Eller møder jeg åbne arme
med fremstrakt hånd
varme øjne og blide ord?
23-6-2019
Vanddråber vækker mig
regnen styrter nu ned
Gennemblødt kravler jeg over sandet
mod skovbrynet.
Segner, sukker.
Tørrer nu i solen,
men hvor er jeg?
Lytter til stilheden,
i det fjerne underlige lyde.
Fra mennesker, fra dyr, fra maskiner
eller havets brusen?
Rejser mig og går efter lyden,
gennem skoven med underlige træer.
En vild natur, utæmmet af mennesket.
Et eksotisk land?
Et drømmeland?
25-6-2019
Tørre læber, tør mund
umenneskelig tørst
Intet vand
jo, havet skimtes der borte mellem træer
mod nord, mod syd, mod øst, mod vest?
Har mistet kursen
mistet retningen
mistet målet
- og skibet der gik ned.
Sætter mig på jorden
varm og god
lyden er forstærket
er det mon trommer ?
Måske i mit eget hovede?
Udmattelsen melder sig
med massiv kraft
hviler lige lidt
lægger mig ned og venter.
Det rumler i min mave.
26-6-2019
Noget varmt og vådt på mit ansigt
vågner op med et sæt
en lys labrador over mig.
Det er skumring, mørket sænker sig.
Hunden gør nu højt.
En lyskegle omkranser mig pludselig
ser opad men blændes.
Hjælpeløs badet i lys.
En svag snurrende lyd over trætoppene
der lyder et bump i nærheden.
Lyset slukket.
I tusmørket ligger en pakke ved min side.
Hunden snuser logrende til den.
27-6-2019
Skal jeg åbne pakken?
Må jeg?
Tør Jeg?
Tænker på det forladte land
Robotten Bombemarie blev hentet.
Er det en bombe - eller?
Hvorfor denne frygt, mistillid?
Altid være på vagt,
vagtsomt registrerende...
Mit hoved dundrer, mine tarme skriger.
Vælger og henter modet.
'Hvo intet vover, intet vinder',
fjerner yderst forsigtigt det yderste paplag,
flere lag, inderst en stor sort rygsæk.
Den er fuld af noget.
Hvad er det?
Det lyser igennem tasken. En lommelygte.
River lynlåsen op
ser en tændt lommelygte.
Ud vælter en stor flaske vand,
drikker begærligt
uden tanke på fare.
Frugter, brød bliver hurtigt spist.
Gemmer lidt proviant.
En gave til mig - som sendt fra himlen
- ja det var den netop.
Det store spørgsmål i mit indre?
Hvem har sendt den?
Hvem bor i dette land et sted længere borte?
29-6-2019
Hunden løber hjemad til sin by
den har gjort sin pligt
veldresseret.
Går langsomt fremad
mørket vokser
lommelygtens lys borer sig frem
rygsækken på ryggen.
Trommelyden er standset
ser ikke havet længere
mellem stammerne mod højre
træthed, træthed.
Sætter mig, ryggen mod træet
lige et lille hvil.
Et tæppe i rygsækken
trækker det om mig.
Ser stjernene mellem trætoppene
hvor er jeg lille,
ubetydelig i det store spil.
Lukker trygt øjnene
blev reddet i dag
af hjælp og godhed fra oven.
5-7-2019
Hundeglammen vækker mig
Det er lyst.
Er udhvilet, veltilpas.
Klør hunden bag øret
logrende viser den mig vej
retningen mod trommelyden igår
stilhed nu.
En lang vandring,
hunden stopper og gør.
Af hvad?
Ser intet at gø ad?
Et bump i nærheden
hunden løber mod et stort træ,
en rebstige er kastet ned.
Kiggger op
en træhytte i trækronen
Solidt ligger den på tykke sidegrene.
Ingen at se.
Ven eller fjende?
Mistilliden grimme fjæs
i mit ansigt igen.
Hunden lægger sig i græsset.
Ser afventende på mig.
Begynder opklatring ad stigen
mange trin, halvtres måske?
Halvvejs råber jeg hello, hello...
En stor dreng viser sig
Ser på mig, inspicerer mig.
Er jeg ven eller fjende?
Jeg smiler og vinker
han gør det samme
kravler det sidste stykke op.
8-7-2019
Hello, my name is Else!
Smiler til de 5-6 unge mennesker i hytten.
De svarer - også på engelsk.
Kommunikation er sikret.
My name is Fred,
siger den stående.
De ligger og sidder
nogle med skærme
brød og oste
vand og juice i flasker
soveposer
Vinduet mod havet
Har de set mit forlis?
På taget en stor drone
- de sendte min rygsæk
Thank you for saving me, siger jeg
De smiler, rejser sig, strækker sig.
Vi kravler alle ned
hunden venter og logrer
Vi traver efter den.
Our village, siger Fred og peger fremad.
Pludselig åbner skoven sig mod
solbelyst dal
en farvesymfoni for mit syn
med måske hundrede huse
i forskellige farver.
10-7-2019
Igennem dalen en flod
langt borte øjnes bjerge
tættere på marker, sletter
- og arbejdende mennesker?
Alle hustage er skrånende solceller
nogle huse meget store
Børnene forklarer og peger
der er fælles bolighuse
der er kulturhuse
der er køkkenhuse
der er stalde
der er forrådsmagasiner
Midt i byen en meget høj mast
den digitale cybermast
kontakten med omverdenen
Ved flodens munding i havet en havn
eldrevne både vuggende for anker
Alt er eldrevet med energi fra jord, sol, vind og vand.
I floden vanddturbiner, vandmøller
vindmøller op ad skrånende bakker
Spørger børnene
om byen er selvforsynende.
De ser spørgende på mig.
Is your supply of energy all alternative? forsøger jeg igen.
De ler, ryster på hovedet, grimasser til hinanden.
Forstår så endelig
de kender ikke andre energiformer.
En grum fortid.
Børnene viser først vej til deres skole.
De kender hinanden de cirka tre hundrede elever.
Vuggestue, børnehave og skole under samme tag.
Undervisning integreret i opdragelsen til selvstændighed
når sproget begynder at udvikle sig.
Kun fire farverige lokaler
indrettet som smukke stuer
med kunst og natur indenfor
på denne skole.
De store hjælper de små,
de pædagogiske evner udvikles.
Undervisning i dyrkning af grønt og
opdræt af dyr som geder, får og fjerkræ i naturen.
Der er fiske damme og undervisning i fiskeri.
Biologi, narturlære.
Geografi og historie, sprog - modersmålet engelsk og kinesisk.
Økonomi.
Filosofi. Genbrug og overlevelse.
Der er undervisning i førstehjælp, i mindfulness,
i sygdom og helbredelsesmetoder.
Kreativitet i musik, billedkunst, dans, pottemageri,
madkunst, snedkeri.
Alt har sin plads
Sprog, matematik, fysik, kemi, astronomi.
Børnene går ivrige, glade rundt.
Leger i store træer og med lianer svinger de sig fra træ til træ.
Hospitalet er yderst teknologisk med opererende robotter,
men der er varm pleje til enhver patient.
I store 'sygehuse' bor de sammen i grupper,
deler erfaringer. Trøster og styrker hinanden.
Langs floden er husene bygget på høje søjler.
Oversvømmelser sker.
Vandet deponeres til tørkeperioder.
Fabrikken avler grønsager, planter og frugter under
ultraviolet lys - uden sol.
Også larver og insekter, som er delikatesser.
Transport af mennesker sker med eldrevne køretøjer
oftest uden chauffører,
de kører som et bånd langsomt gennem byen
gratis føres man til den store by længere borte
hvor man oftest bytter sig til ting og sager
for fornyelsens og fantasiens skyld.
Men der købes også nyproducerede varer.
Vejene i byen føles lidt underlige
- lavet af genbrugsplast fra gamle dage,
siger børnene.
Den gang var man vist ikke så kloge som nu,
siger Fred med et smil.
Man ødelagde det, man skulle leve af,
man ødelagde naturen
himmel og jord
Man ville det godt,
men det blev rigtig skidt.
How stupid they were, sukkede Fred.
11-7-2019
But they found a solution to save the earth, sagde jeg og smilte.
Yes, slowly they changed their lifestyle.
They were forced to it by mother nature.
svarede Fred.
Børnene havde lært historien om
naturens forvandling, dens store vrede,
dens hævn over menneskene.
Om tyfoner, orkaner, jordskælv, om ekstremvejr.
Om oversvømmelser, nedsmeltning af ismasser på nordpol og sydpol,
på bjergtoppe.
Om hedebølger, tørke, masseflugt, død og ødelæggelse.
Om fossile brændstoffer og deres betydning - først på godt, dernæst på ondt.
Om den katastrofale kemiske formel CO2
Udslip i atmosfæren af CO2 som fjenden, der voksede sig stor og mægtig.
De havde hørt om menneskenes forskellige reaktioner,
om dem, der fornægtede forandringerne og tog skyklapper på.
Ja, dem, der klyngede sig fast til den gamle verden
som børn til deres moder.
Om dommedagsprædikanter og håbløse lykkeriddere.
Om håbefulde iværksættere
og flittige forskere
der fandt vej til alternative metoder
til løsninger
- til ny energi.
12-7-2019
But where am I, spurgte jeg.
In Kahaluu, siger de.
Where on the earth is that?
On the island Oahu, siger de.
Where on earth is this island?
It is one of the many islands of Hawaii, siger de.
Strandet på Hawaii
drømmer jeg måske?
Our capital city Honolulu in Hawaii
is here on our island, fortæller de stolt.
22-7-2019
Men hvor var de voksne?
Børnene fører mig til det store runde rådhus
centralt placeret ved det store torv.
Hundrevis er de forsamlet her
ved store runde borde med mad og drikke.
Der holdes råd, rådslagning.
Byen er inddelt i sektioner
med hver deres folkevalgte repræsentant.
Alle er demokratisk valgte ved folkeafstemninger.
Folkets vilje er den styrende magt.
Fred fører mig til sine forældre ved et bord
Jeg anvises en plads hos dem.
Alle hilser mig smilende, spørgende,
hvem er jeg?
Der skal stemmes om en ny lov i byen,
efter mange debatter.
Der afgives digitale stemmer
pro et contra.
Resultatet ses straks på storskærmen.
Der klappes, der skåles - i champagne.
Inviteres med forældrene til deres bofælleskab.
But who are you, where do you come from? spørger de.
I am from another time, another country, perhaps another planet, svarer jeg.
Vi går til havnen efter tang og fisk,
henter grøntsager i de høje mørke huse.
Tilbereder maden sammen.
De fortæller om deres forfædres forfærdelige skæbner
om den store forurening af naturen
om deres overlevelseskampe
i det såkaldte højt civiliserede samfund,
hvor grådigheden og egoismen havde erobret sindene,
hvor uligheden mellem menneskene
voksede sig så grotesk,
så få mennesker kunne gøre med alle som de lystede.
Lege med dem, dræbe dem, styre dem.
Majoriteten var slavebundne.
Enevælden og tyranniet total.
Forfatningerne byggede på
'frihed, lighed og broderskab',
men disse begreber gjaldt for stadig færre og færre
- for de rigeste ja.
Frihed en illusion i en verden af ulighed.
Samvittighed gjaldt den griske grådighed
'Berig dig på naturens og andres bekostning'.
Naturen sagde nej.
Klodekroppen sagde nej.
Forurening af jord, vand og mennesker
i kroppe og i sind.
Som pesticider ned i grundvandet.
Folk rasede,
og nogle magthavere og velhavere forstod.
Langsomt vandt paradigmeskiftet frem,
alternative energier hos mennesker og deres teknologi
bredte sig som ringe i vandet efter et stenkast.
Kampen var i gang.
Den gamle filosof Jean-Jacques Rousseau fik en renæssance.
Med tankerne om naturen,
naturen som kilde til sandhed
naturen som kilde til sundhed
naturen som kilde til liv.
23-7-2019
Vi hylder den livgivende natur
vi beder i kirken til moder natur
og til Jomfru Maria.
Vi beder til det runde, det bløde, det varme
som en erindring om livmoderen
den beskyttende.
vi fornægter dog ikke det spidse, det hårde, det kolde
Det er modsætningernes nødvendighed.
Paradokset.
Videnskaben og forskningen
udtryk for menneskets nysgerrighed.
En naturlig del af livet.
Men moral og etik styrer resultaterne,
der aldrig må kompromittere naturen.
What about the children, spørger jeg.
De er vores inspiration
De er nærmest naturtilstanden.
I naturen er også grusomhed.
Dyr dræber deres egen art.
Det gjorde menneskene også i fortiden.
Den dyriske tilstand er erstattet af dannelse og ansvar.
Børn har børnerådet, hvor de udvikles i
bevidstheden om forskellen mellem dyr og mennesker.
Bevidstheden og fornuften som ledetråd til modenhed.
Efter puberteten har de plads i de voksnes råd.
Alle får på skift plads i rådet,
alle må føle ansvar for fællesskabet.
Alle er retorikere og parlamentarikere.
Menneskesynet er åbenhed.
Tillid, tro og kærlighed.
Negative, destruktive, diskriminerende tanker, ord og adfærd
debatteres og behandles straks i terapi- og psykologigrupper.
I gamle dage blev alt kaos,
forbrug af energi til de basale nødvendigheder
til føde, drikke, klæder, bolig, medicin med mere
skabte mere forurening, da alternativ energi
kun var i støbeskeen.
Alternativ energi fra naturens egne kilder
blev jordens redning
blev menneskenes redning.
Jorden rystede sig selv fri for forurening,
mange mennesker døde i dens overlevelseskamp.
Jorden ville ikke dø,
den ville beholde sin menneskehed.
Nogle drømte om en anden planet,
men jorden forblev trods ulykkerne den bedste.
Mennesker er født af jorden,
Vi er som jorden.
Vi detoxer vore kroppe
vi renser os selv
vi opstår som Fugl Fønix - igen og igen.