Gotland

Gotland 14.-18. juli 2017

Første stop på rejsen var i Kalmar på fastlandet. 

GOTLAND

Se meget omfattende website om Gotland på https://www.guteinfo.com/ - Gotlands største portal. Den beskriver Gotland som rosernes og ruinernes ø, de hundrede kirkers ø!

SYDGOTLAND

Et særligt mål for Gotlandsturen var at se kunstneren Asger Jorns grav på Grötlingbos kirkegård. 

Jorn ønskede at blive begravet på denne fjerne kirkegård for at markere sin store interesse for den oldnordiske og middelalderlige kunst, som kom til udtryk i helleristninger, kalkmalerier samt stenrelieffer fx. på kirker. På Grötlingbo Kirke findes en utrolig lang frise af stenrelieffer altså fra 1200-tallet. Denne frise mente Jorn beskrev den berømte goterkonge Didrik alias Theoderik den Stores sidste ridt - mod døden. 

Didriknavnet - og hans katastrofale ridt - findes beskrevet på Rökstenen, en runesten i Østgöterland i Sverige og er altså endnu ældre end stenreliefferne på kirken. Stenhuggeren hed for øvrigt Sighraf.

Ca. år 1220 fremstod 'Gutasaga', en saga om Gotland, hvorfra der skete  en folkevandring (ca fra år 100 e.Kr og frem), hvor nogle drog til Sortehavsegnene via Donau og kom til Grækenland.

Det er således en yderst nærliggende tese at antage, at det blandt romerske historieskrivere (fx, Jordanes omkring år 550) beskrevne goterfolkeslag kom nordfra.

Romerne blev i særlig grad bekendt med østgoterne eller Krimgoterne, da de blev fordrevet vestpå til Italien af bl.a. hunnerne.

De erobrede Rom i  år 410.

Da det vestromerske rige faldt år 476 var Didrik den Store ca 22 år. 

Didrik den Store (454-526) blev konge år 493 konge i det nordlige Italien indtil sin død 526 e.Kr. Han byggede selv sit mausolæum i Ravenna.

Han kaldes også Didrik af Bern. Bern skulle være Verona, som han gjorde til hovedstaden i sit rige.

Se fx. http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Diverse_historie/Folkevandringstiden/Theoderik_den_Store

samt http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Diverse_historie/Folkevandringstiden/Didrik_fra_Bern

Men hvorfor interesserede Jorn sig netop for Didrik den Store?

Jo, hans hensigt at at vise, at kulturel påvirkning ikke blot gik fra syd til nord i oldtiden og i middelalderen, men også modsat.

Selvfølgelig ville han også vise, at folkekunst også var kunst.

Også andre folkeslag end goterne kom nordfra mod syd, fx. både burgunderne (fra Bornholm) til det nuværende Bourgogne i Frankrig, samt vandalerne.

I 1961 oprettede Jorn 'Instituttet for sammenlignende vandalisme', formelt stiftet i 1965 i Silkeborg, men opløst allerede i 1966.

I denne titel ligger selvfølgelig et af Jorns drilske ordspil, som han yndede! Begrebet 'vandalisme' fik jo med eftertiden en meget 

negativ betydning, - selvfølgelig på grund af folkestammen vandalernes hærgen i deres krigeriske fremfærd, som jo altid sker i krig. 

Det var intentionen, at dette institut skulle være den organiske ramme for hans store bogprojekt: 

han brugte næsten ufattelige kræfter og penge (!) på forskning i oldnordisk kunst og havde planlagt udgivelse af et mammutværk: 

'10.000 års nordisk folkekunst'.

Han fik endog tilsagn fra mange forskere om at skrive om de mange temaer, han havde planlagt, og hvortil han sammen med 

den hyrede franske professionelle kunstfotograf Franceschi (han var ansat på Louvre!) rejste rundt i mange europæiske lande 

(Danmark, Norge, Sverige, Frankrig, Spanien). Han var på Gotland to gange, i 1964 og i 1971.  De fandt og affotograferede op mod

20.000 forskellige arkæologifund til brug i det store bogværk.

Dette blev dog til Jorns store skuffelse aldrig realiseret. Kun ét bind: Skånes Stenskulpturer i 1100-tallet udkom i 1965 i begrænset oplag på 120. 

De blev sendt til dedikerede personer, bl.a. til den daværende kronprinsesse Margrethe.

Det sidste Jorn arbejdede på i foråret 1973 inden hans død af lungekræft d. 1. maj var arbejdet med Didrik-projektet.

Han nåede selv at opsætte 130 sider med tekst og foto til bogen, som han dedikerede til sin sidste hustru Nanna.  

Folkekunstens Didrik, der udkom posthumt i 1978 på hans trykkeri Permild & Rosengreen.

Læs endvidere Gotlands Didrik v. Niels Lukman og Jørgen Sonne, Permild & Rosengreen 1978

Samt Sammenlignende vandalisme, Asger Jorn, den nordiske folkekunst og arkæologien, v. Teresa Østergaard Pedersen, Moesgaard Museum og Museum Jorn, Silkeborg 2015.

Herunder fotos fra Grötlingbo Kirke.