Slægtsforskning er spændende! En spændende rejse i rum og tid! Baglæns.
Når man som arkæologer graver ned i slægtens mange lag, kan der komme mange overraskelser!
Javist, gode som dårlige. Det kræver lidt mod at søge sine rødder, ja. Men rødder er vigtige, de er det mycelium, du lever på og af!
Du er nu en plante i lyset, men den har usynlige rødder, dine forfædre og –mødre!
En anden naturmetafor er selvfølgelig træet med alle dens grene. Du er selv en gren, måske har du sat nogle nye skud, måske ikke?
Slægten er et stort begreb, et stort ord, og mange lange og tunge slægtsromaner og slægtsbiografier er skrevet, i Danmark begyndende med Saxos Danorum Grammaticus i Middelalderen, hvor han jo beskrev nogle betydningsfulde slægters historie og deres betydning for ’danernes rige’.
Det fascinerede ved slægtsforskning, som i dag med internettet er gjort tilgængelige for alle helt gratis, er den historie, der altid kan skrives om hver eneste person. Med slægtsforskning opdager man, at man er helt unik: absolut INGEN andre er som én selv!
Og alligevel har vi alle så utrolig meget til fælles! Det er det paradoksale ved slægtsforskning.
Jo dybere man graver i slægten, jo mere fornemmer man, at vi alle dybest set er i familie med hinanden. Slægterne er jo som et netværk, et edderkoppespind med tråde, der griber ind i hinanden.
Ingen slægt er ’isoleret’, vi er alle én slægt – mere eller mindre!
Viden om ens familiebånd er meget forskellig fra familie til familie. Nogle har måske en færdig slægtstavle, og det er som bekendt mest de kongelige og adelige slægter, der netop pr. definition kan fremvise det. Forfædre – men oftest formødre (de adelige fruer og frøkener) har nedskrevet slægtshistorien og måske tegnet slægternes våbenskjolde og adelsmærker - som i Jytte Gyldenstjernes slægtsbog fra 1600-tallet.
Lige netop i 1800-tallet med så mange store katastrofer for landet, krige fra århundredets begyndelse, Københavns bombardement 1808, statsbankerot i 1813, tabet af Norge i 1814, og senere Slesvigkrigene og tabet af Sønderjylland i 1864. Det skabte megen turbulens på mange måder. Men det frembragte også mænd og kvinder, der forsøgte at skabe samling omkring Danmark – og danske slægter.
I 1884 begyndte fx udgivelsen af Danmarks Adels Aarbog, i dag et digert værk på ? bind, der netop stadig ajourføres for adskillige slægter.
Men der skete desværre også en ’åndelige turbulens’ hos disse mænd, således at kun de lige mandlige linier eller grene i slægten var gyldige som adelige! De såkaldte agnatiske linier – i modsætning til de kognatiske, kvindelige linier. Men sund fornuft og slægtens videreførelse involverer som bekendt - endnu - både en mand og en kvinde, og hvis man(d) her ville have været sikre i barnets ’sag’, havde det været bedst at vælge den kognatiske linie, da den ’ i sagens natur’ bedst lader sig bevise - eller med omvendt argumentation: dårligst lader sig skjule!
Det betyder, at mange adelige slægter er uddøde tilbage i 1600-, 1700- og 1800-tallet ifølge årbøgerne.
Men det er de jo slet ikke! Det er ærgerligt, at dette er sket, da slægtstavler jo er et stykke uvurderlig kulturhistorie. Heri føres mange beviser for sociale, økonomiske og kulturelle forhold.
Der findes heldigvis også mere ‘borgerlige’ slægter, der kan føres tilbage til 1500-tallet.
Fx. den fra Sydvestfyn stammende Bo-slægt, der fører slægtstræ tilbage til ca. år 1500. Der findes et digert værk af
Lars Boe Thomsen: Boernes Historie og Slægtstavler, 1960, og der findes en digitaliseret database Boslægten, der har kortlagt over 30.000 personer i denne omfattende slægt. Se Kilder herunder.
Hvordan kan en bondeslægt gøre det? Kirkebøgerne begynder i Dreslette Sogn først i 1642, men den første 'boer' Peder Hansen Bomand blev født omkring år 1500. Dengang kunne almindelige bønder ikke læse og skrive. Dette er i sig selv evidens for, at denne slægt alligevel var noget særligt, som andre har skrevet om, sandsynligvis adelige eller kongelige? Det er ikke svært at gætte sig til Peder Hansen Bomands biologiske fader, hvis man kan lidt danmarkshistorie!
Andre ikke-adelige slægtsnavne dukker selvfølgelig ofte op i alle de meget gamle arkivalier – altså her før kirkebøgernes begyndelse, fx i Ældste Danmarks Arkivregistraturer, Danmarks Riges Breve, samt klostrenes diplomatarier (eks. Dueholms Diplomatarium med breve fra 1371-1539).
Enhver er et led i en kæde, der altid har både stærke og svage led. Men kæden er som bekendt aldrig stærkere end det svageste led!
Nogle eksempler fra min mands og min egen slægt er lige til en roman!
Vi er midt i 1700-tallet, hvor barselsdød og mange sygdomsepidemier ofte ramte landet. En stor pige på 11-12 år mistede sine forældre og alle sine søskende inden for et par år!
Hun kom i pleje hos noget fjernere familie, blev gift med en noget ældre enkemand som 18-årig. Hun fik selv mange børn – og førte sin slægtsgren videre op til min mand og vores søn selvfølgelig. Så svagt et led – og dog så stærkt!
En forfader blev viet i alt tre gange, og de to første gange døde hustruen i barselsseng ved den første fødsel. Først tredje gang var lykkens gang.
Hvilke skæbner og hvilke menneskelige dramaer kan der mon ikke gemme sig i slægten?
Der er både helte og kujoner i enhver slægt! Slægten afspejler alle sider af mennesket, det gode og det dårlige, og den, der ikke forstår det, har ikke forstået så meget.
Man kan blive rigtig klog på sig selv og andre af at slægtsforske, hvis man tænker lidt over tingenes sammenhæng. Den, man taler med, kan være din slægtning!
Der findes næsten på hver side i en kirkebog i 1700-tallet og senere bemærkninger ved dåb som: ’uægte’, eller hvor kvinden kaldes ’slegfred’ eller barnet et slegfredbarn, dvs. et barn født udenfor ægteskab.
Desuden kan der stå: faderen ukendt, eller udlagt fader med et navn (og det navn er ikke altid det sande!).
Det siger sig selv, at det både kan være manden og kvinden, der har ønsket ikke at binde sig.
Sådanne tilfælde findes i enhver slægtsforskning, - også selvom der er store regionale forskelle her!
Fx er der bevis for en helt anden samhørighed og trofasthed i Sønderjylland end i resten af landet! Der findes nulevende grene i sønderjyske slægter, der aldrig får anført ‘uægte’ ved en barnedåb - altså helt fra 1500-tallet.
Det er ikke svært at gætte sig til årsagen: den store (truende?) nabo mod syd skabte vel sammenhold?
Men hvad med fremtiden og slægtsforskning?
I dag kan man jo købe sig til nye navne, man kan tage andres mellemnavne ved ægteskab, man kan beholde sit eget navn, og også manden kan tage kvindens efternavn – etc, etc.
Det vil i flere tilfælde gøre det vanskeligere at lave slægtsforskning, idet man skal over mange flere kilder og registre for bevisførelser. Men hvor hver ægtefælle beholder sit eget navn, og hvor barnet får begge forældres efternavn, er der selvfølgelig nogle gevinster for kommende slægtsforskere.
Det gamle –sen efternavn er jo snart helt på retur, men brugen af –sen (= søn af) og tidligere – datter (=datter af) efter faderens fornavn, gav nogle simple retningslinier at følge.
Denne navneskik kaldes patronym-reglen, der med en ny navnelov i 1828 langsomt afskaffedes, således at det samme –sen efternavn nu brugtes fortløbende, både til sønner og døtre.
Navneloven får dog mindre betydning med det uddøende sen-efternavn, som åbenbart ikke er så fint, da mange jo søger de mere originale navne - og måske køber sig til dem. (En lidt ’interessant' pointe er her, at der findes faktisk et –sen efternavn i Dansk Adels Aarbog).
NB! Patronymreglen er genindført som mulighed ved Navneloven 1. april 2006!
De mange indvandrere i vort land, som tilfører os vigtigt nyt ’blod’, - også i bogstavelig, konkret forstand - udfører meget vigtigt arbejde, giver nye kulturelle inputs og er medvirkende til at åbne os for omverdenen og ikke lukke os som et lilleputland af 5-6 mio danskere, ja, med disse bliver slægtsforskningen selvsagt vanskeligere for nogle af grenene.
Her skal man til udlandet, hvis ellers registreringen er ført med samme grundighed der.
Men det skal jo netop ikke forhindre dem, der har muligheden lige for hånden til at grave i nogle grene af slægten. Det giver som nævnt ’rodfornemmelse’ og sammenhørighed at vide, hvor forfædre – og mødre kommer fra i landet.
Man tror måske, man ved det, men man kan blive rigtig godt overrasket også her! Selvom man normalt ikke bevægede sig så langt omkring for et par århundreder siden, så viser det sig ofte, at langsomt ’forskydes’ slægten til stadig mere fjerne sogne. Eller hvis der pludselig dukker forfædre eller –mødre op i en af vore kyst- eller havnebyer, ja, så kan der ske ting og sager – også med udenlandske forfædre!
Også dengang var der mange indvandrere, dog mest fra vor store nabo mod syd: Tyskland. De allerfleste etniske danskere har nogle rødder ned til det store naboland.
Således er slægtsforskning en spændende rejse i tid og rum, og jeg ønsker alle, der går i gang med arbejdet en lykkelig forunderlig rejse!
Der findes mange sidegevinster ved slægtsforskning!
Uundgåeligt bliver man klogere på vor historie, for slægtsforskning er forskning i mange andre områder: kirkehistorie, præstehistorie, egnshistorie, navnehistorie, skriften og sprogets historie bl.a..
Nogle fornavne har deres egen mode i perioder, og disse perioder kan gentage sig, akkurat ligesom indenfor tøjmoden! Nogle navne kan være populære i forskellige
egne på samme tidspunkt. Jeg har set eksempler på, at fx navnet Peter (eller med d) har været at finde i op til halvdelen af indførte fødte drengebørn på én side i en kirkebog.
Det drejer sig her ikke blot om få indførte registreringer, men om ca 10-12 navne!
Ligeledes med navnet Maren eller Karen, der også har været yderst populære i perioder!
Når patronymreglen anvendes, så får et barn af en Peder efternavnet Pedersen eller Pedersdatter.
I et mindre sogn kan der hurtigt blive flere personer med samme navn på samme egn.
Så skal man for at identificere den person, man søger, fx se på fadderne til barnedåben, – hvis de altså er indført!
Men som nævnt lettede navneloven i 1828 disse ‘identifikationsproblemer’ i et sogn.
Her berører vi et lidt prekært emne: præsternes forskellige grundighed, flid og pligtopfyldelse!
Her kan der være meget stor forskel – som hos mennesker generelt. Ét er, at der ikke bliver skrevet faddernavne – eller forlovernavne ved vielser ind i bogen, noget andet og meget værre er sandelig, når præsten ikke har ført dåbsnavnet eller hele den kirkelige handling ind!
I store sogne med mange kirkelige handlinger kan der godt smutte en enkelt, hvis registreringen ikke skete samme dag!
Noget andet er håndskriften. Her kan der være så stor forskel som mellem himmel og helvede :)
Fra de smukkeste kalligrafiske præstationer med små tegninger og skriftsteder ind imellem, til det helt utrolig sjuskede og desværre ulæselige! Jo, præster er sandelig også kun mennesker!
Det skal i sagens retfærdige natur fortælles, at ved tydningsproblemer er der næsten altid hjælp at hente blandt andre slægtsforskere, f.x. i Danske Slægtsforskere, der tæller ca 10.000 medlemmer og har mange lokale afdelinger.
Se https://slaegt.dk/ - med link til lokale afdelinger i hele landet. Alle disse websites har endvidere mange links til mange kilder!
Danske Slægtsforskere er selvfølgelig også på Facebook, ligesom mange af de lokale afdelinger, fx. Slægts- og lokalhistorie på Fyn. Tryk på Ikonet for facebook på deres websites.
Den fynske afdeling findes på www.dsodense.dk (Danske Slægtsforskere Odense), hvor forkvinden Mette Fløjborg i 2019 modtog af Slægtsforskerprisen for sit store arbejde med websitet www.faesterogskifter.dk samt www.dodsattester.dkSe også den store private website www.flojborg.dk). Hun ar i mange år har være den bærende kraft i Odense-afdelingen med et omfattende og dygtigt arbejde for foreningen.
Det kan stærkt anbefales at tilmelde sig en lokalforening, hvis du skal i gang med slægtsforskning!
(I Odenseafdelingen er årligt kontingent kun 100 kr!)
Af kilder bruges hyppigst kirkebøgerne samt folketællingerne. Den ældst bevarede kirkebog er påbegyndt i Hjordkær i Sønderjylland i 1573, men i 1645 blev førelsen af kirkebøger påbudt ved lov.
De første folketællinger fandt sted i 1787 (enkelte steder i 1769).
Både kirkebøger og folketællinger er online tilgængelige på Statens Arkiver, se www.sa.dk.
Folketællinger findes transskriberet, altså trykte på Dansk Demografisk Database på www.ddd.dda.dk
Se også http://www.sa.dk/content/dk/brug_arkivet/introduktion_til_arkivbrug_for_slagtsforskere
Men alligevel støder vi ind i mange problemer undervejs! Fx så er mange præstegårde brændte og med dem kirkebøger, kirkebøger har fået fugt etc, så i nogle sogne begynder kirkebøgerne måske først i 1800-tallet!
Men så må man f.eks. begynde med folketællinger, skifte- og fæsteprotokoller til godserne, som også efterhånden findes på store dele af landet transkriberet på http://www.faesterogskifter.dk/
NB! Både mange kirkebøger og folketællinger er transskriberet på den danske del af Familysearch på http://www.danishfamilysearch.dk/ !
På Statens Arkivers Database findes også www.daisy.dk.
Her findes adgang til mange tusinde arkivalier for hele landet samt Skåne, Halland, Blekinge, Småland, Slesvig, Holsten, Grønland, Færøerne m.fl.
Det kan være vanskeligt at søge på den, men skriv som regel et enkelt ord/ fx et navn, lokalitet, breve, i første søgefelt Arkivskaber eller arkivserie, så bonner du helt sikkert ud med ’et eller andet’!
En meget vigtig website er Slægtforskernes Bibliotek med søgefunktion fra Google og således fænomenal stor:
Supplerende kilder til perioder før kirkebøger, folketællinger og fæste- og godsskifter samt lægdsruller:
Meget interessant information om slægterne findes ved læsning af fæstebreve og skiftebreve, dvs. når et bo skulle opgøres ved dødsfald og fordeles mellem arvinger. Se http://www.faesterogskifter.dk/
Lægdsruller er lister ført over mænd, der gjorde militærtjeneste. Førelse af disse ruller begyndte år 1788. Se https://www.lægdsruller.dk/
Foreningen Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie på https://genealogi.dk/
Foreningen udgiver årligt det gamle tidsskrift Dansk personalhistorisk Tidsskrift - her findes en samlet oversigt over samtlige artikler, se http://www.genealogi.dk/index.php/tidsskrift. Der findes et digitaliseret navneregister på sitet. Se https://www.genealogi.dk/images/pht/personregister/B.pdf
På www.tidsskrift.dk - med en stor samling af tidsskrifter om historie findes en fantastisk søgefunktion, hvor man fx. med søgning
på en lokalitet eller et navn, vil være heldig med fremkomst af artikler, hvori navnet indgår. Og artiklerne er tilgængelige online!
Også mange ikke-adelige slægtsbøger er jo udkommet i de sidste mange år, bl.a. en fortegnelse over mange jyske (ikke kun fra Djursland!) slægtsbøger på http://www.djursslaegt.dk/afskrift_af_kirkeboeger/dansk_slaegtsforskning_slaegtsboeger.pdf
I Det Kgl.Biblioteks side Håndskriftssamling på : http://www5.kb.dk/da/nb/samling/hs/index.html findes bl.a. skrifter fra tidlig middelalder til nyere tid - vel hovedsagelig af mere eller mindre kendte forfatter og videnskabsfolk. I Danske Breve findes en stor mængde digitaliserede breve.
På Nationalbiblioteket findes endvidere adgang til søgning i vore aviser, til Tidsskriftssamlingen, til Billedsamlingen, til Den nationale Fotosamling, ja til mange forskellige samlinger, se http://www5.kb.dk/da/nb/samling/index.html
Kancelliet kan sammenlignes med vort Folketing, men er jo helt forskelligt, da det kun bestod af adelige mænd og af den enevældige konge, som også signerede de mange skrivelser - ‘med egen hånd’.
I første halvdel af 1500-tallet grundlagdes det registreringssystem, som blev fortsat i forskellige former gennem hele Danske Kancellis historie til 1848.
Kongen og kancelliet:
Kancelliets breve eller Kancelliets Brevbøger (1551-1660), der
kan downloades på https://www.ronlev.dk/kildeskrifter/313-renaessancen/8305-kancelliets-brevboger-vedrorende-danmarks-indre-forhold-1551-1641.html
Det er primært kongens breve til primært adelige personer. Der er senere lavet en trykt fortegnelse og forkortet udgave i Danske Magasin (Danmarks ældste tidsskrift!) over nogle af skrivelserne.
Se Kr Erslev, Danske Kancelliregistranter 1535-1550, Udgivne Ved Kr. Erslev Og W. Mollerup Af Selskabet for Udgivelse Af Kilder Til Dansk Historie (Kbh, 1881)
Kancelliets breve kaldtes også Tegnelser og registre over alle lande. Registre er primært adresseret til almenheden, mens Tegnelser gælder enkeltpersoner. Tegnelser og registre over Fyn, Lolland, Falster og Skåne lagt online på www.fynhistorie.dk
Før 1550 er brevbøgerne udgivet selvstændigt eller trykt i Danske Magasin (eller Magazin). Det er det ældste danske tidsskrift, som siden 1745 har været udgivet af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie. Indholdet er hovedsageligt kilder til dansk historie forsynet med noter og kommentarer, men til tider drejer det sig også om kildenære artikler.
For tiden efter 1550 påbegyndte Rigsarkivet i 1885 en udgivelse af brevbøgerne i uddrag: Kancelliets Brevbøger vedr. Danmarks indre forhold.
Der er senere lavet en trykt fortegnelse og forkortet udgave i Danske Magasin over nogle af skrivelserne.
Søg sekvfølgelig også - fx. med ordet ‘breve’ på https://www.sa.dk/daisy/daisy_forside
Se Kr Erslev, Danske Kancelliregistranter 1535-1550, Udgivne Ved Kr. Erslev Og W. Mollerup Af Selskabet for Udgivelse Af Kilder Til Dansk Historie (Kbh, 1881)
Retsprotokoller, De forskellige domstole: det kongelige retterting, de lokale domstole (lands-, syssel-, herreds-, birke-, og byting), samt de kirkelige domstole.
Kongens Retterting, Danmarks Riges Breve (Udvalg af Gamle danske domme, afsagt på Kongens Retterting, - findes online på https://books.google.dk/books? - hvis man har været så 'heldig' at have en lovovertræder i 'fortiden'.
En ny transkriberet site er www.banditter.dk (under indtasting)
NB! På de fleste online google-bøger er der både sted- og navneregister bagi!
Skal du tilbage til 1400-tallet se:
Diplomentarium Danicum se http://diplomatarium.dk/temaer
Se også de ældste arkivregistraturer fra 1300-, 1400- og 1500-tallet med indholdsfortegnelse på http://www.archive.org/stream/deldstedanskear00sprogoog#page/n438/mode/2up og http://archive.org/details/deldstedanskear00sprogoog, hvor der allerede findes mange digitaliseredearkivalier som breve og bøger. Desuden Danmarks Riges Breve, hvor brevene fra bind 8-12 er oversatte til nutidsdansk og digitaliseret på http://diplomatarium.dk/drb/index.html.
Men de dækker kun årene 1401-1412! Der arbejdes på årene 1413-1439.
Wibergs præstehistorie, som er indscannet online på https://wiberg-net.dk/
Fra Fyn, og øerne, samt Falster og Lolland: Mester Jacob Madsen (Weile eller Wedel)s Visitatsbog. Han blev biskop i Odense 1588. Herlig bog!
Så findes jo nogle kæmpeværker Kirkehistoriske Samlinger og Ny Kirkehistoriske Samlinger. Findes online på www.ronlev.dk
Adelige brevkister. Hvis man skriver Breve i Daisy, så kommer der mange resultater både fra offentligheden og fra private brevsamlinger. Se Thiset: Danske Adelige Brevkister. Registraturer Fra Det 15-17. Aarhundrede.
DDA (Dansk Adelig Aarbog) - suppleret med søgning på adelige navne på Google, så kommer der som regel en site www.roskildehistorie.dk med slægtstavler.
De adelige slægtsbøger ved primært adelens kvinder som fx. Lisbeth Podebusk, Eline Gøye, Jytte Gyldenstjerne, Lisbeth Bryske og Karen Brahe. Se også http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/29168
TRAP Danmark, dette fantastiske topografiske værk, nu i i 34 bind, inklusiv værker fra Grønland, Færøerne, Stedregister og Personregister. Alle 98 kommuner vil være online i løbet af 2021. Se https://trap.dk/digitale/
De første fem bind i tredieudgaven 1898-1906 er digitaliseret af projekt Runeberg og Google Books, hvor man gratis finder adgang til alle amter og sogne i Danmark. Se http://runeberg.org/trap/
Fyn er vist specielt heldig ang. følgende kilder:
Jordebøger (fx for Fyn den tidlige registrering af jorder ved Erik Hardenberg jordebog fra 1583 (findes trykt i Historiens Hus. Odense).
Lars Bo Thomsens store værk om bondeslægten boerne fra Peter Bomand Hansen (f. år 1500!) i Dreslette sogn, se www.boerne.dk, altså med ca 40.000 registrerede efterkommere.
Se online kilder fra Fyn, som også går langt tilbage! http://sub.dis-danmark.dk/digitalekilder/search/default.asp?amt=Odense
Lotte Brændegaard Hvid, hvor hun har afskrifter af mange fynske kirkebøger og lavsprotokoller på
http://www.virgo-fyn.dk/index.php/component/content/featured?id=featured
Afskrift af Det fynske Ryttergods fra 1681 ved Karin Jørgensen på Skifteuddrag - Det fynske Ryttergods 1681-1747 og 1747-1765
Mange nyttige informationer kan findes på de mange sedler, som arkivaren Wad engang har noteret, med alfabetisk indeksering. Se på www.dsodense.dk
I Jylland findes Nygårds Sedler på https://ddd.dda.dk/nygaard/sogeside.asp
Privatmænd og -kvinder har lavet store websites med mange transskriberede kilder, så de er nemme at søge i.
Af private bidragydere til slægtsforskning findes mange ildsjæles websites. Et utroligt stort indscanningsarbejde er
udført - og udføres fortsat af Claus Rønlev fra Odense.
Her findes middeladerllige breve, biografier, slægtsbøger, lokal- og historiske årbøger, samt fx. med en søgefunktion til et navn eller et sted, med link til ca 6.670 artikler - Se www.ronlev.dk
Se også Erik Brejls website med mange transkriberede Skifte- og fæsteuddrag fra Jylland, men også enkelte fra Fyn, samt lavsprotokoller m.m. http://www.brejl.dk/skift.html
Transskriptioner findes også hos Wadskjær under Afskrifter: fx http://www.wadschier.dk/kilder/vis_side.php?
Her bl.a. også fra hæren og militæret. De under menuen Databaser.
Den vestjyske store site for Hammerum Herred med lokalhistorie og slægtshistorier med digitaliserede kilder skal også nævnes, se http://hammerum-herred.dk
På Dansk Demografisk Database findes bl.a. også mange nordjyske skifteprotokoller samt skifteregistre for Sønderjylland. Endvidere Indvandrer- og udvandrerregistre. Se https://ddd.dda.dk/databaser.html
NB! Hvis man er gået ‘død’ i forskningen, fx. ikke kan overskue de store websites som fx. Daisy m.m. - så har fx. Danske Slægtsforskere Odense lavet en god linkliste til forskellige kilder som dødsattester, ejendomshistorier, borgerlige vielser, faderskabssager, lavsprotokoller, Politiets registerblade i København etc, etc. Se https://www.dsodense.dk/index.php/slaegtsforskning
Lokalhistoriske Arkiver kan også være en hjælp. Se http://www.danskearkiver.dk
Københavns Stadsarkiv er selvfølgelig det største, se http://www.ksa.kk.dk
Se endelig også de amerikanske websites! Først sitet over alle dem alle www.familysearch.org, som vi jo kan takke mormonerne for. De affotograferede adskillige landes kirkebøger i 1970'erne - også Danmarks.
Den anden store internationale genealogisite er http://worldconnect.rootsweb.ancestry.com
- den største med over 640 mio navne, de fleste selvfølgelig fra USA.
NB! Check for en sikkerheds skyld dit eget navn - eller dine forældres navn her! Måske har nogle slægtninge allerede lavet en slægtsbog i din slægt og lagt den på nettet - uden at spørge dig! For det sker jo også i den 'rus', der sker i mange slægtforskerhjerner, når man nu er i gang!