ElseJespersen.DK

Slægten kommer primært fra Sydvestfyn, fra Hindsholm og Kertemindeegnen - med en gren til en gammel skomagerslægt fra Odense (Bom-slægten). SANDSYNLIGVIS også fra Holstebro - og Randersegnene samt fra Sønderjylland)

se også (Kopier linket og indsæt i browser):

file:///C:/Users/mail/AppData/Local/Temp/a424c1fe-1268-4125-935c-d6ca142fde3d_Sl%C3%A6gtstr%C3%A6%20for%20Else%20Jespersens%20mor%20INGRID%20MARIE%20NIELSEN.zip.e3d/SlgtstrforElseJespersensmorsgren.html

Slægtstræ for Else Jespersens mor INGRID MARIE NIELSEN

Slægtstræ for denne websides ejer Else Jespersens mor INGRID MARIE NIELSEN.

1.2. Else Nielsen - født 9.6.1949 i Hørup Sg. - Kjellerup Amtssygehus, Viborg Amt -
døbt 17.7.1949 i Bjerring Kirke, Viborg Amt - Kirkebog: Else Nielsen (OVERSTREGET) Larsen. Kgl. Bevilling af 14/11 56 (OVERSTREGET

med 3 streger) K 5315/56 (OVERSTREGET)

Moderen: Ugift husassistent Ingrid Marie Nielsen, f. 25. juni 1925 i Kerteminde. Hjorthede Central.

Faderen: Landbrugsmedhjælper Gerhardt Viktor Jensen, Palsgaard v. Juelsminde, f. 9-1-1918 i Føvling Sogn (Faderens navn indført 4-8-49 med anden skrift EJ, se under Anmærkninger)

Under faddere: Husbestyrerinde Jenny Madsen, Flemløse, Fyn bærer barnet. Savværksarbejder Svend Aage Nielsen, Munkebjergvej 15, Odense. Landbrugsmedhjælper Helge Nielsen, Bukkerup pr. Glamsbjerg, Fyn.

Moderen.

Under Anmærkninger: Daaben meddelt til Hørup 17-7-49. Navneforandringen meddelt Hørup 19-8-52.

Faderens navn noteret i fl. Skrivelse af 4-8-49 fra Politimesteren i Horsens, kreds 56.
Moderen viet 8. maj 1952 i Flemløse Kirke til frugtplantagebestyrer Verner Folmer Larsen, f. 15-3-1921. Ægteparret har d. 17.-8.-52 begæret barnets navn ændret til Larsen i henh. til lov nr 131 af 7. maj 1937 § 2 stk. 3. Navneændringen meddelt til folkeregistret i Glamsbjerg 19-8-52. Attest udl. 17-7-49 og 17-8-52.

NB! Første navneskift til Else Larsen i 1952 ved moderen Ingrid Marie Nielsens vielse med Verner Folmer Larsen SE SLÆGTSTRÆ 2

Andet navneskift til Else Larsen Jespersen i 1983 ved vielsen til Flemming Jespersen.

2. GENERATION

2.1. Gerhardt Victor Jensen - SE SLÆGTSTRÆ: ELSES (BIOLOGISKE) FARS GREN

2.2. Ingrid Marie Nielsen - født 25.6.1925 i Kerteminde, Odense, døbt 2.8.1925 Kerteminde Kirke, Odense - Kirkebog: .Forældre: Arbejdsmand i Kerteminde Anders Nielsen, Havnegade 28 og Hustru Maren Madsen …Viede i Flemløse 27-2-1916

Faddere: Barnets Moder, Enke Ane Kathrine Madsen, Snave-Flemløse. Maler Jørgen Larsen, Assens. Barnets Fader

død 24.6.2021, Assens - Korsvang Plejecenter - begr. 1.7.2021 Flemløse Kirkegård, Odense

NB! Ingrids fars gren (NB! kun hans mors) kommer primært fra Hindsholm (Nordfyn)
Ingrids mors gren (kun moderens) kommer primært fra Sydvestfyn.

Viet 8.5.1952 i Flemløse Kirke til Verner Folmer Larsen, født 15.3.1921 i Hårby Sg. - Strandby Mark, Odense
død 3.2.2000 i Flemløse Plejehjem - begr. 9.2.2000 i Flemløse, Odense (Se Slægtstræ 2 for Verner Folmer Larsen)

3. GENERATION

3.1. Anders Nielsen - født 26.1.1890 i Kerteminde
død 25.11.1972 i Kerteminde
(NB! I kirkebogen anføres:
Døbt 23. marts i kirken. Uægte. Moder Enke (ordet ugift er overstreget) Maren Caroline Nielsen.
(NB! I jordemoderprotokollen anføres Maren Caroline som ugift - også ved en brors fødsel)
Udlagt Barnefader tjenestekarl Jens Nielsen i Fraugde Sogn.

Faddere: Arbejdsmand O. Jensens hustru Trine, Arbejdsmand P. Larsens hustru Karen, Arbejdsmand P. Larsen, Arbejdsmd. John Jensen
(NB! Ingen faddere angivet fra Fraugde eller Kullerup).

Anmærkninger: Forsørgelsespligt i Kullerup. Tilstaaelse fra Kullerup d.25.4.90 (NB! Ved broderen Karl Kristian Marius's dåb i 1882 har
moderen ophold hos en 'hørsvinger' i Skellerup? Hvor er faderen, hvis navn angives Smed Karl Kristian Nielsen).

Viet 27.2.1916 i Flemløse til

3.2. Maren Madsen - født 22.12.1890 i Flemløse Sg. - Voldtofte - Kirkebog:Forældre: Husmand Peder Madsen og hustru Ane Katrine Hansen,

34 aar. Voldtofte. Faddere: Fadd. Maren Jeppesen, Væver Mads Jensens Hustru, Ane Marie Jensen, Gårdmand Hans Jørgen Hansens hustru, Gårdaftægtsmand Jørgen Hansen af Voldtofte, Væver Mads Jensen, Husmand Hans Nielsen, Akkerup

død 11.12.1926 Amtssygehuset Odense, begr. Kerteminde Kirke

4. GENERATION

ANDERS

4.1. XX (Se 3.1. Anders Nielsen - NB! Udlagt barnefader Jens Nielsen af Fraugde) SIDSTE

(dette par blev ikke viet)
4.2. Maren Caroline Nielsen - født 5.10.1853 i Stubberup Sg.

død 3.12.1929 Kerteminde - Sygehuset

—------------------------------------------

MAREN
4.3. Peder Madsen - født 30.7.1858 i Køng - NB! Udlagt barnefader Ungkarl Mads Rasmussen af Langsted, Verninge S
død 17.3.1925 i Dreslette - Snave Mark - Kirkebog: Husejer på Snave Mark, Dreslette Sogn søn af ugift Maren

Jepsen, af Glamsbjerg, Kjøng Sogn, født d. 28. jul. 1858. - Var gift m. efterlevende Ane Cathrine f. Hansen. Sidste fælles bopæl Snave Mark. 66 aar.

Anmærkning: Pludselig død under arbejde på marken. Paralysis endis (?). Medicolegal Ligsynsattest fra Politimesteren af 18/3

Viet 15.3.1884 i Hårby til - Kirkebog: Ungkarl Peder Madsen, 25 aar gl. af Voldtofte, Pige Ane Cathrine Hansen, 27 aar gl. af Akkerup. Forlovere

Husmændene Hans Nielsen af Akkerup Mark og Jørgen Nielsen af Voldtofte

4.4. Ane Cathrine Hansen - født 28.7.1856 i Hårby Sg.- Sarup

død 7.10.1929 i Flemløse - Stimose

5. GENERATION

ANDERS

5.1.- 5.2. UDGÅET

4.2. Maren Caroline Nielsen - født 5.10.1853 i Stubberup Sg.

5.3. Niels Nielsen (Lykkegaard) - født 24.3.1824 i Stubberup - Martofte, Hindsholm

død 22.4.1906 i Odense, beg. i Sankt Hans Kirke

Husmand og væver
NB! Efternavnet Lykkegård tager sønnen Lars Peder Nielsen (født 1859 i Stubberup, hvor der under Anmærkning står: Får i henhold til skrivelse af 18.01.1906 fra Odense Herredsfoged navnet Lars Peder Nielsen Lykkegaard. Noteret 7.7.1975).
NB! Ved broderen Lars Nielsens dåb i 1829 (død samme år) opføres faderen som Niels Lykkegaard.

Viet 4.5.1851 i Stubberup til - Kirkebog: Ungkarl Niels Nielsen af Martofte, f. d. 24. marts 1824 Pige Mette Marie Christensdatter af

Stubberup, f. d. 7. okt. 1825 ved Bøgebjerg

5.4. Mette Marie Christensdatter - født 4.1.1825 i Viby Sg.- Bøgebjerg, Hindsholm, Odense

død 18.5.1911 i Odense, beg. i Sankt Hans Kirke

Folketælling 1890:

Odense, Bjerge, Dalby, Dalby By, , 30, FT-1890, C9238

Niels Nielsen 65 Gift husfader Væver Stubberup Sogn

Mette Marie Christensen 64 Gift husmoder Viby Sogn

—-----------------------------------------------

MAREN

5.5. XX (Udlagt barnefader Ungkarl Mads Rasmussen af Langsted, Verninge Sg) SIDSTE

NB! Dette par blev ikke viet.

5.6 . Maren Jeppesen - født 23.5.1837 i Køng - Glamsbjerg

død 9.4.1912 i Køng - Glamsbjerg

NB! Maren blev viet 11.5.1867 til Mads Jensen (f. 1838 i Køng - død 16.1.1917).
De er måske viet borgerligt, da Mads Jensen ikke var medlem af folkekirken. De var bosiddende i Glamsbjerg.

De fik sammen 4 børn: Jeppe f. 1867, Jens, f. 1870, tvillingepigerne Else og Ane f. 1873.

—------------------------------------

5.7. Hans Nielsen - født 11.12.1826 i Køng - Glamsbjerg

død 10.7.1901 i Hårby - Akkerup

Viet 2.5.1857 Hårby til Kirkebog: Ungkarl Hans Nielsen, Voldtofte, 30 aar. Født i Glamsbjerg Pigen Ane Pedersdatter, Sarup, 28 aar

5.8. Ane Pedersdatter - født 4.12.1826 i Hårby - Sarup

død 8.8.1914 i Hårby - Akkerup

Folketælling 1860

Husstand: Odense, Baag, Haarby, 1860, 60 F1, Akkerup Skoledistrikt, Akkerup By,

Hans Nielsen, 34, Gift, , 60 F1, , Kjøng Sogn Odense Amt, , , , , Akkerup Skoledistrikt, Akkerup By, , Arbeidsmand, Huusfader, , , Lutheran, , M

Ane Pedersdatter, 32, Gift, , 60 F1, , Haarby Sogn Odense Amt, , , , , Akkerup Skoledistrikt, Akkerup By, , hans Kone, , , Lutheran, , K

Ane Katrine Hansen, 4, Ugift, , 60 F1, , Haarby Sogn Odense Amt, , , , , Akkerup Skoledistrikt, Akkerup By, , deres Barn, , , Lutheran, , K

Niels Nielsen Hansen, 1, Ugift, , 60 F1, , Haarby Sogn Odense Amt, , , , , Akkerup Skoledistrikt, Akkerup By, , deres Barn, , , Lutheran, , M

Folketælling 1890

Husstand: Odense, Baag, Haarby, 1890, 18, Akkerup, Hus

Kirsten Jacobsen, 53, gift, Brøsælgerske, 18, Hus, Køng, Odense Amt, , , , , Akkerup, , Husmoder, , , , , K

Maria Hansen, 21, ugift, Sypige, 18, Hus, Køng, Odense Amt, , , , , Akkerup, , Datter, , , , , K

Hans Nielsen, 63, gift, Husmand og Daglejer, 18, Hus, Køng, Odense Amt, , , , , Akkerup, , Husfader, , , , , M

Ane Pedersdatter, 61, gift, , 18, Hus, Hårby, Odense Amt, , , , , Akkerup, , Husmoder, , , , , K

Karen Sofie Frederiksen, 8, ugift, , 18, Hus, Hårby, Odense Amt, , , , , Akkerup, , Barn, , , , , K

6. GENERATION

ANDERS

6.1.- 6.4. UDGÅET

5.3. Niels Nielsen (Lykkegaard) - født 24.3.1824 i Stubberup - Martofte, Hindsholm

6.5. Niels Nielsen Lykkegaard - født 21.12.1790 i Viby, Hindsholm

død 18.7.1868 i Stubberup - Martofte, Hindsholm

Viet 22.7.1820 i Stubberup til

6.6. Maren Madsdatter - født 1790 (dåb 21..3.) i Stubberup - Martofte

død 11.5.1864 i Stubberup - Martofte

—-------------------------------

5.4. Mette Marie Christensdatter - født 4.1.1825 i Viby Sg.- Bøgebjerg, Hindsholm, Odense

6.7. Christen Jørgensen - født 1794 (dåb 29.5.) i Dalby, Hindsholm

død ????

Viet 6.11.1824 i Viby, Hindsholm til - Kirkebog: Christen Jørgensen, 30 aar.Væver og husfæster ved Bøgebjerg og Trine Marie Rasmusdatter, 18 aar. Tjenestepige på Bøgebjerg

6.8. Trine Marie Rasmusdatter - født 20.7.1806 i Viby - Lille Bøgebjerg

død 12.3. 1837 i Viby - Bøgebjerg - Kirkebog: Trine Marie Rasmusd. Væver Christen Jørgensens kone ved Bøgebjerg, 30,5 år

Folketælling 1834

Odense, Bjerge, Viby, Bøgebjerg, Et hus, 51, FT-1834, B7206

Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:

Christen Jørgensen 40 Gift Husmand og væver

Trine Marie Rasmusdatter 28 Gift Hans kone

Mette Marie Christensdatter 9 Ugift Deres datter

Anne Kirstine Christensdatter 6 Ugift Deres datter

Georgine Christensdatter 4 Ugift Deres datter

Folketælling 1850

Odense, Bjerge, Viby, Bøgebjerg Mark, 11, et huus, 136, FT-1850, C0661

Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:

Christen Jørgensen 56 Gift Dalby sogn, Odense Amt

Caroline Johansdatter 44 Gift Stubberup sogn, Odense Amt — NB! Andet ægteskab!

Mette Marie Christensdatter 25 Ugift her i sognet [Wibye]

Georgine Christensdatter 19 Ugift

—-------------------------------

MAREN

6.9.-6.10. UDGÅET

5.6 . Maren Jeppesen - født 23.5.1837 i Køng - Glamsbjerg

6.11. Jeppe Hansen - dåb 18.1. 1784 i Dreslette - Skårup

beg. 30.1.1863 i Køng - Glamsbjerg

Viet 2.11.1832 i Søllested, Odense Amt til - Kirkebog: Jeppe Hansen, 49 aar gl. gaardmd. i Glamsbjerg og Else Pedersdatter, 31,5 aar gl. og

opholdende sig hos sin Moder i Søllested.

NB! Det er hans andet ægteskab. Første gang gift med søsteren Ane Katrine Pedersdatter, død 1832.

NB! Det forekommer ofte, at en enkemand/enkekone giftter sig igen med den afgåede ægtefælles søster eller bror, hvor det er muligt.
Dette viser en mere ‘pragmatisk’ og praktisk tilgang til intitutionen ‘ægteskab’ - der dog i løbet af 1800-tallet bliver sjældnere - i forb. medden voksende industrialisering sidst i 1800-tallet, den forbedrede levestandard og større ‘frihed’ i følelseslivet, apropos begrebet ‘forelskelse’!

6.12. Else Pedersdatter - født 5.1801 i Søllested

beg. 8.3.1870 i Køng

Folketælling 1801

Odense, Baag, Dreslette, Skaarup, , 5, FT 1801, A1686

Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:

Søren Jørgensen 47 gift Huusbonde Bonde og Gaardmand

Karen Hansdatter 48 gift hans Kone

Jeppe Hansen 17 ugift Konens Søn

Hans Sørensen 14 Deres Barn

Jørgen Sørensen 11 Deres Barn

Mette Sørensdatter 6 Deres Barn

Hans Larsen 35 ugift Tienestefolk

Birthe Pedersdatter 20 ugift Tienestefolk

Anne Larsdatter 16 ugift Tienestefolk

Fæste 1816

Navn Jeppe Hansen

Stednavn Glamsbjerg, Køng

Sogn/Herred/Amt Køng, Baag, Odense

Ejendom Gård

Fæstedato 16. okt 1816

Kom fra eller fødested Skaarup

Forrige fæster Hans Rasmussen

Tidl. fæsters relation til ny fæster

Bemærkning 1

HR død

Fæsteprotokol Brahesholm gods.1776-1887, del a: I,143

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21130144#333436,67130953

Folketælling 1840

Husstand: Odense, Baag, Køng, 1840, 20, Glensberg By, en Gaard

Jeppe Hansen, 57, Gift, Gaardmand, 20, en Gaard, , , , , , Glensberg By, , , 1, , , , M

Else Pedersdatter, 39, Gift, hans Kone, 20, en Gaard, , , , , , Glensberg By, , , 1, , , , K

Søren Jeppesen, 19, Ugift, deres Barn, 20, en Gaard, , , , , , Glensberg By, , , 1, , , , M

Karen Jeppesdatter, 18, Ugift, deres Barn, 20, en Gaard, , , , , , Glensberg By, , , 1, , , , K

Rasmus Jeppesen, 14, Ugift, deres Barn, 20, en Gaard, , , , , , Glensberg By, , , 1, , , , M

Mette Jeppesen, 12, Ugift, deres Barn, 20, en Gaard, , , , , , Glensberg By, , , 1, , , , K

Peder Jeppesen, 8, Ugift, deres Barn, 20, en Gaard, , , , , , Glensberg By, , , 1, , , , M

Katrine Jeppesen, 7, Ugift, deres Barn, 20, en Gaard, , , , , , Glensberg By, , , 1, , , , K

Sidsel Jeppesen, 5, Ugift, deres Barn, 20, en Gaard, , , , , , Glensberg By, , , 1, , , , K

Maren Jeppesen, 3, Ugift, deres Barn, 20, en Gaard, , , , , , Glensberg By, , , 1, , , , K

Lars Jeppesen, 1, Ugift, deres Barn, 20, en Gaard, , , , , , Glensberg By, , , 1, , , , M

Henrik Ibsen, 24, Ugift, Tjenestekarl, 20, en Gaard, , , , , , Glensberg By, , , 1, , , , M

Folketælling 1850

Husstand: Odense, Baag, Køng, 1850, 57, Glensberg, En Gård

Jeppe Hansen, 65, Gift, Gårdmand, 57, En Gård, Dreslette, , , , , Glensberg, , , 1, , , , M

Else Pedersdatter, 50, Gift, hans Kone, 57, En Gård, Søllested, , , , , Glensberg, , , 1, , , , K

Rasmus Jeppesen, 24, Ugift, deres Børn, 57, En Gård, Kjøng, , , , , Glensberg, , , 1, , , , M

Mette Jeppesen, 22, Ugift, deres Børn, 57, En Gård, Kjøng, , , , , Glensberg, , , 1, , , , K

Sidsel Jeppesen, 16, Ugift, deres Børn, 57, En Gård, Kjøng, , , , , Glensberg, , , 1, , , , K

Maren Jeppesen, 13, Ugift, deres Børn, 57, En Gård, Kjøng, , , , , Glensberg, , , 1, , , , K

Lars Jeppesen, 11, Ugift, deres Børn, 57, En Gård, Kjøng, , , , , Glensberg, , , 1, , , , M

Jakob Jeppesen, 9, Ugift, deres Børn, 57, En Gård, Kjøng, , , , , Glensberg, , , 1, , , , M

Jørgen Jeppesen, 7, Ugift, deres Børn, 57, En Gård, Kjøng, , , , , Glensberg, , , 1, , , , M

Ane jeppesen, 2, Ugift, deres Børn, 57, En Gård, Kjøng, , , , , Glensberg, , , 1, , , , K NB! Moderen har været 48 år ved Anes fødse!

Folketælling 1870

Husstand: Odense, Baag, Køng, 1870, 17, Glensbejerg første., Gaard

Else Pedersdatter, 68, Enke, , 17, Gaard, Søllested S. Odense A., , , , , Glensbejerg første., , Huusmoder, , , Luttheraner, , K

Lars Jeppesen, 30, Ugift, , 17, Gaard, Køng Sogn Odense Amt, , , , , Glensbejerg første., , Barn, , , Luttheraner, , M

Jørgen Jepsen, 26, Ugift, , 17, Gaard, Køng Sogn Odense Amt, , , , , Glensbejerg første., , Barn, , , Luttheraner, , M

Anne Jepsen, 21, Ugift, , 17, Gaard, Køng Sogn Odense Amt, , , , , Glensbejerg første., , Barn, , , Luttheraner, , K

Peder Madsen, 11, Ugift, , 17, Gaard, Køng Sogn Odense Amt, , , , , Glensbejerg første., , Plejebarn, , , Luttheraner, , M

—---------------------------

5.7. Hans Nielsen - født 11.12.1826 i Køng - Glamsbjerg

6.13. Niels Hansen - født 1783 (dåb 17.10) i Flemløse - Dærup

død 20.4.1858 i Køng -

Viet 2.5.1857 i Hårby til

6.14. Maren Pedersdatter - født 1795 i Køng - Gummerup - Kirkebog: Gaardmand Peter Olesen og hustru Birthe Nielsdatter af

Gummerup , deres hjemmedøbte Maren bringe til sin Daabs Confirmation

død 23-3-1872 i Køng - Kirkebog: Maren Pedersen. Almisselem på fattiggården, Glamsbjerg Mark.

Enke efter inds. i Kjøng Niels Hansen, 80 år

NB! Gårdmandsdatteren dør som almisselem på fattiggården.

—--------------------------------

5.8. Ane Pedersdatter - født 4.12.1826 i Hårby - Sarup

6.15. Peder Hansen - født 7.1.1806 i Håstrup, Svendborg Amt - Kirkebog: Kirsten Pedersdatters og trolovede fæstemand
Hans Hansens søn døbt Peder

død 7.5.1873 i Hårby - Strandby Mark

Viet 22.3.1826 i Flemløse til - Kirkebog: Ungkarl Peder Hansen 22 aar, tjener faderen boelsmand Hans Hansen i Sarup og Anne Marie

Pedersdatter, 22 aar, Peder Henningsens datter, tjenestepige i Woldtofte

Forlovere Peter Henningsen, husmd. og bødker - Lars Hansen, begge i Woldtofte

6.16. Anna Maria Pedersdatter - født 1804 (dåb 29.7.) i Flemløse

død 27.4.1875 i Hårby - Strandby Mark

Folketælling 1834

Husstand: Odense, Baag, Haarby, 1834, 4, Sarup, Huus

Peder Hansen, 29, Gift, Træskomand, 4, Huus, , , , , FT-1834, Sarup, , , , , , , M

Ane Marie Pedersdatter, 30, Gift, hans Kone, 4, Huus, , , , , FT-1834, Sarup, , , , , , , K

Ane Kirstine Pedersdatter, 8, Ugift, deres Barn, 4, Huus, , , , , FT-1834, Sarup, , , , , , , K

Ane Pedersdatter, 6, Ugift, deres Barn, 4, Huus, , , , , FT-1834, Sarup, , , , , , , K

Karen Pedersdatter, 2, Ugift, deres Barn, 4, Huus, , , , , FT-1834, Sarup, , , , , , , K

Folketælling 1870

Husstand: Odense, Baag, Haarby, 1870, 8, Sarup, Huus

Hans Christian Rasmussen, 49, gift, Møllebygger, 8, Huus, Brylle, Odense Amt, , , , , Sarup, , Huusfader, , , , , M

Ane Kirstine Pedersdatter, 44, gift, , 8, Huus, Flemløse, Odense Amt, , , , , Sarup, , Huusmoder, , , , , K

Maren Kirstine Rasmussen, 1, ugift, , 8, Huus, Hårby, Odense Amt, , , , , Sarup, , Datter, , , , , K

Peder Hansen, 64, gift, , 8, Huus, Håstrup, Svendborg Amt, , , , , Sarup, , Bedstefader, , , , , M

Ane Marie Pedersdatter, 65, gift, , 8, Huus, Flemløse, Odense Amt, , , , , Sarup, , Bedstemoder, , , , , K

7. GENERATION

ANDERS

7.1. - 7.8. UDGÅET

6.5. Niels Nielsen Lykkegaard - født 21.12.1790 i Viby, Hindsholm

7.9. Niels Rasmussen - født 5.3.1758 i Drigstrup, Odense Amt

død 11.5.1823 i Viby - Lykkegård

Viet 5.4.1794 i Viby til - Kirkebog: trolovelse 24-1-1794 mel. ungkarl Niels Rasmussen og pigen Anne Marie Nielsdatter på Lykkegaard.

7.10. Anne Marie Nielsdatter - født 1765 (dåb 23.6.) i Viby - Lykkegård

død 6.2.1830 i Viby - Lykkegård

Folketælling 1801

Odense, Bjerge, Viby, Paa Hverringe, , 6, FT-1801, B5452

Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:

Niels Rasmussen 44 Gift Mand Huusmand med jord

Anne Marie Nielsdatter 36 Gift Hans kone

Niels Nielsen 11 - Deres barn

Peder Nielsen 6 - Deres barn

Rasmus Nielsen 2 - Deres barn

—---------------------------

6.6. Maren Madsdatter - født 1790 (dåb 21..3.) i Stubberup - Martofte

7.11. Mads Andersen - dåb 21.8.1750 i Dalby, Hindsholm

død 19.4.1817 i Stubberup - Martofte, Hindsholm - Kirkebog: Gl. Mads Andersen. Husmand i Martofte. 66 år.

Viet 18.9.1785 i Dalby til

7.12. Karen Larsdatter - døbt 2.12.1784 i Stubberup - Martofte

død 8.5.1845 i Dalby - Kirkebog: Karen Larsen. Enke efter hmd. Mads Andersen i Martofte. Havde i senere Tid fast

Ophold hos sin datter, der er gift med hmd. Rasmus Poulsen på Birkebjerg Mark.84 Aar

Fæste for Mads Andersen

Stednavn Martofte

Sogn/Herred/Amt Stubberup, Bjerge, Odense

Ejendom Hus

Fæstedato 22. jul 1785

Kom fra eller fødested Dalby

Forrige fæster Poul Rasmussen

Forrige fæsters relation til ny fæster

PR død. MA tjener i Dalby

Folketælling 1834

Husstand: Odense, Bjerge, Stubberup, 1834, 10, Martofte Bye, et huus

Karen Larsdatter, 70, Enke, i huset, 10, et huus, , , , , FT-1834, Martofte Bye, , , , , , , K

Niels Nielsen, 44, Gift, hendes svigersøn, 10, et huus, , , , , FT-1834, Martofte Bye, , , , , , , M

Maren Madsdatter, 44, Gift, hans kone, 10, et huus, , , , , FT-1834, Martofte Bye, , , , , , , K

Niels Nielsen, 10, Ugift, deres børn, 10, et huus, , , , , FT-1834, Martofte Bye, , , , , , , M

Ane Marie Nielsdatter, 12, Ugift, deres børn, 10, et huus, , , , , FT-1834, Martofte Bye, , , , , , , K

Karen Nielsdatter, 7, Ugift, deres børn, 10, et huus, , , , , FT-1834, Martofte Bye, , , , , , , K

Lars Nielsen, 4, Ugift, deres børn, 10, et huus, , , , , FT-1834, Martofte Bye, , , , , , , M

Kirsten Madsdatter, 24, Ugift, enkens datter, 10, et huus, , , , , FT-1834, Martofte Bye, , , , , , , K

—-------------------------

6.7. Christen Jørgensen - født 1794 (dåb 29.5.) i Dalby, Hindsholm

7.13. Jørgen Jensen - født 1751 i Dalby? SIDSTE

død 5. 1799 i Dalby - Birkebjerg

Viet 6.11.1789 i Dalby til Kirkebog: Enkemand Jørgen Jensen Væver og Mette Marie Christensdatter, begge af Dalbye. Forlovelsesdato

16. okt. Forlovere Poul Nielsen i Moesegården. Og Jens Andersen i Dalby. Dateret Schelenborg 16. okt. 1789
NB! Han er viet første gang 1.12.1787 i Dalby med Anne Rasmusdatter - død 1788. Her anføres han ligeledes af

Dalby, men han er ikke fundet indført i kirkebogen? NB! Hun er viet 2. med Hans Christensen 4.6.1800 i Dalby

7.14. Mette Marie Christensdatter - døbt 3.10.1762 i Mesinge, Hindsholm

død 16.4.1802 i Dalby - Birkebjerg

Fæste 1787

Schelenborg gods, 1

Jørgen Jensen, Dalby, 12. sep 1787

Hvad er der fæstet: Hus

Ny fæster kommer fra: Dalby

Bemærkninger: JJ er væver

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21256320#334103,67278543

Kilde: faesterogskifter.dk

Folketælling 1787

Husstand: Odense, Bjerge, Kølstrup, 1787, 71, Ladby bye, ingen

Hans Larsen, 38, Gift, bonde og gaardbeboer, 71, ingen, , , , , , Ladby bye, 1, , hosbonde, , , , M

Johanne Andersdatter, 35, Gift, , 71, ingen, , , , , , Ladby bye, 1, , madmoder, , , , K

Lars Hansen, 3, Ugift, , 71, ingen, , , , , , Ladby bye, , , søn af 1ste ægteskab, , , , M

Anna Magrethe Hansdatter, 5, Ugift, , 71, ingen, , , , , , Ladby bye, , , datter af 1ste ægteskab, , , , K

Karen Hansdatter, 1, Ugift, , 71, ingen, , , , , , Ladby bye, , , datter af 1ste ægteskab, , , , K

Søren Nielsen, 25, Ugift, svend og nationalsoldat, 71, ingen, , , , , , Ladby bye, , , tjenestefolk, , , , M

Christen Jørgensen, 12, Ugift, dreng, 71, ingen, , , , , , Ladby bye, , , tjenestefolk, , , , M

Mette Christensdatter, 24, Ugift, pige i gaarden, 71, ingen, , , , , , Ladby bye, , , tjenestefolk,

Folketælling 1801

Husstand: Odense, Bjerge, Dalby, 1801, 86762, Dalbye,

Hans Christesen, 29, Gift, Jordløs huusmand, 86762, , , , , , , Dalbye, 1, , Huusbonde, , , , M

Mette Maria Christensdatter, 39, Gift, Væverske, 86762, , , , , , , Dalbye, 2, , Hans kone, , , , K

Jens Jørgensen, 11, -, , 86762, , , , , , , Dalbye, , , Hendes barn af første ægteskab, , , , M

Christen Jørgensen, 7, -, , 86762, , , , , , , Dalbye, , , Hendes barn af første ægteskab, , , , M

Niels Jørgensen, 5, -, , 86762, , , , , , , Dalbye, , , Hendes barn af første ægteskab, , , , M

Rasmus Jørgensen, 4, -, , 86762, , , , , , , Dalbye, , , Hendes barn af første ægteskab, , , , M

Anna Jørgensdatter, 2, -, , 86762, , , , , , , Dalbye, , , Hendes barn af første ægteskab, , , , K

Hans Møller, 63, Enke(mand), , 86762, , , , , , , Dalbye, 1, , Tienestefolk, , , , M

Maren Andersdatter, 21, Ugift, , 86762, , , , , , , Dalbye, , , Tienestefolk, , , , K

—---------------------------------

6.8. Trine Marie Rasmusdatter - født 20.7.1806 i Viby - Lille Bøgebjerg

7.15. Rasmus Madsen - født 9.1767 i Dalby - Hersnap, Hindsholm

død 18.9.1828 i Viby - Bøgebjerg

Viet 18.5.1798 i Viby til - Kirkebog: d. 7. marts, trolovet ungkarl Rasmus Madsen og pigen Anne Larsdatter af Maale

….D. 18. maj copuleret forommeldte Rasmus Madsen og Anna Larsdatter i Lille Bøgebjerg nye Huus

7.16. Anne Larsdatter - døbt 4.12.1768 i Viby - Måle

død 20.10. 1842 i Viby - Bøgebjerg

Folketælling 1787

Husstand: Odense, Bjerge, Dalby, 1787, 45, Hersnap bye,

Anders Madsen, 36, Gift, bonde og gaardbeboer, 45, -, , , Hersnap bye, 1, , hosbonde, , , , M

Anne Pedersdatter, 25, Gift, , 45, -, , , , , , Hersnap bye, 1, , madmoder, , , , K

Mads Andersen, 5, Ugift, , 45, -, , , , , , Hersnap bye, , , deres barn, , , , M

Anne Andersdatter, 4, Ugift, , 45, -, , , , , , Hersnap bye, , , deres barn, , , , K

Kirsten Andersdatter, 65, Enke, nyder ophold af gaarden, 45, -, , , , , , Hersnap bye, 1, , mandens moder, , , , K

Hans Madsen, 23, Ugift, nationalsoldat, 45, -, , , , , , Hersnap bye, , , tjenestekarl, , , , M

Rasmus Madsen, 20, Ugift, , 45, -, , , , , , Hersnap bye, , , tjenestekarl, , , , M NB! Han tjener hos sin storebror Anders!

Anne Nielsdatter, 18, Ugift, , 45, -, , , , , , Hersnap bye, , , tjenestepige, , , , K

Folketælling 1801

Husstand: Odense, Bjerge, Viby, 1801, 87352, Bøgebierg, en mejerie gaard under Hverringe stamhuus 1

Rasmus Madsen, 34, Gift, Huusmand med jord, 87352, , , , , , , Mand, , , , M

Anne Larsdatter, 33, Gift, , 87352, , , ,Hans kone, , , , K

Kirsten Rasmusdatter, 2, -, , 87352, , , Deres barn, , , , K

Anne Rasmusdatter, 1, -, , 87352, , K

Folketælling 1834

Husstand: Odense, Bjerge, Viby, 1834, 52, Bøgebjerg, Et hus

Lars Rasmussen, 24, Gift, Husmand, 52, Et hus, , , , , FT-1834, Bøgebjerg, Lever af sin jordlod, , , , , , M

Abelone Nielsdatter, 26, Gift, Hans kone, 52, Et hus, , , , , FT-1834, Bøgebjerg, Opført som Abelonne Nielsdatter, , , , , , K

Anne Larsdatter, 66, Enke, Aftægtskone, 52, Et hus, , , , , FT-1834, Bøgebjerg, , , , , , , K

Anne Rasmusdatter, 32, Ugift, Mandens søster, 52, Et hus, , , , , FT-1834, Bøgebjerg, , , , , , , K

Kirsten Rasmusdatter, 36, Enke, Indsidderske, 52, Et hus, , , , , FT-1834, Bøgebjerg, , , , , , , K

Peder Christensen, 8, Ugift, Hendes [Kirsten Rasmusdatter] søn, 52, Et hus, , , , , FT-1834, Bøgebjerg, , , , , , , M

MAREN

7.17– 7.20. UDGÅET

6.11. Jeppe Hansen - dåb 18.1. 1784 i Dreslette - Skårup

7.21. Hans Ibsen - dåb 17.2.1754 i Dreslette, Odense

død 1786 (begr. 10.1.) i Dreslette - Skårupgaard

Viet 5.12.1781 i Flemløse til - Kirkebog: Hans Ibsen, ungkarl af Skaarup og pigen Karen Hansd.af Flemløse.

NB! Karen er viet 2. gang 13.3.1786 til Søren Jørgensen.

7.22. Karen Hansdatter - dåb 15.7.1753 i Flemløse

død 14.6.1741 i Dreslette - Skårupgaard

Fæste

Fæster 13.08.1782.Matr.nr. 2. Skaarupgaard . Skårupvej 3. (Faderens gård).

Navn Hans Ibsen

Stednavn Skaarup

Sogn/Herred/Amt Dreslette, Baag, Odense

Ejendom Gård

Fæstedato 13. aug 1782

Kom fra eller fødested Skaarup

Forrige fæster Jeppe Hansen

Forrige fæsters relation til ny fæster Far

Bemærkning 1 Hans Ibsen er soldat

https://www.faesterogskifter.dk/InfoFpage.aspx?id=67542

DE GAMLE GÅRDE I DRESLETTE SOGN v. Erik Helmer Nielsen rev, 2007:

Den 20.07.1753 bliver Hans Pedersens datter Kirsten Hansdatter (f. 25.03.1727) gift med Jeppe Hansen

(f. 24.06.1725, s.a. Hans Ibsen og Birthe Lauridsdatter, Dreslette by), som fæster gården 14.05.1753.

De får børnene Hans (f.1754), Peder (f.1756), Karen (f.1757), Niels (f.1762), Maren (f.1764), Lars (f.1770, død

1786)

Jeppe Hansen dør 8.12.1791, 67 år gammel og Kirsten 13.01.1781, 54 år gammel

1782

Sønnen Hans Jeppesen (= Ibsen) (f. 17.02.1754) bliver gift med Karen Hansdatter (f. 15.07.1753 af Hans Jacobsen i

Flemløse) og fæster gården 13.08.1782.

De får børnene Hans (1782) og Jeppe (1784)

Hans Jeppesen dør 10.01.1786.

Folketælling 1787

Husstand: Odense, Baag, Dreslette, 1787, 1, Skaarup,

Søren Jørgensen, 32, Gift, Gaardbeboer, 1, , , , , , , Skaarup, , Hosbonde, , 1, , , M NB! Hendes 2. ægtemand

Karen Hansdatter, 33, Gift, , 1, , , , , , , Skaarup, , Madmoder, , 2, , , K

Hans Sørensen, 1, , , 1, , , , , , , Skaarup, , Deres Søn, , , , , M

Jeppe Hansen, 3, , , 1, , , , , , , Skaarup, , Konens Søn, , , , , M

Jeppe Hansen, 66, Enke, nyder Aftægt, 1, , , , , , , Skaarup, , forrige Huusbonde, , 1, , , M

Niels Nielsen, 34, Ugift, , 1, , , , , , , Skaarup, , Tienestefolk, , , , , M

Jørgen Larsen, 15, Ugift, , 1, , , , , , , Skaarup, , Tienestefolk, , , , , M

Birthe Hansdatter, 18, Ugift, , 1, , , , , , , Skaarup, , Tienestefolk, , , , , K

Mette Pedersdatter, 10, , , 1, , , , , , , Skaarup, , Tienestefolk, , , , , K

—------------------

6.12. Else Pedersdatter - født 5.1801 i Søllested

7.23. Peder Andersen - døbt 1.1763 i Søllested - Bukkerup

død 11.6.1817 i Søllested - Søllested by - Kirkebog: Peder Andersen. Peder Andersen, Selvejergaardmand og

Sognefoged, 54 aar

Viet 29.7.1785 i Kærum til - Kirkebog: Søndag d. 29 juli blev ungkarl Peder Andersen i Søllested og pigen Sidsel Findsdatter af Kierumgaard ved

Kongelig allernådigst Bevilling efter foregaaende Trolovelse og Tinglysning sammenviede. Trolovere var Anders

Madsen i Bukkerup og Hans Rasmussen i Kierumgaard

7.24. Sidsel Findsdatter - født 1768 (døbt 11.9.) i Kærum - Kærumgård - Kirkebog: Dom 15. p. Trin. havde Find Andersen i Kierumgaard et

barn i kirken, hvilket blev kaldet Sidsel. Degnens kone bar det. Testes Anders

Jensen ibid. Niels Pedersen i Norbye. Jens Henningsen ibid. og Rasmus

Andersens kone i Kierumgaard

død 6.7.1849 i Søllested - Søllested by - Kirkebog: Enke efter gmd Peter Andersen, Søllested, 80 år

Fæste 1784

Navn Peder Andersen

Stednavn Søllested

Sogn/Herred/Amt Søllested, Baag, Odense

Ejendom Bonde Ejendomsgaard

Fæstedato 22. sep 1784

Kom fra eller fødested Bukkerup

Forrige fæster Hans Madsen

Tidl. fæsters relation til ny fæster Farbroderen

Bemærkning 1

Landsoldat i 2 år.

Kilde Frederiksgave gods, fæsteprotokol: 75

Fæsteprotokol 1762-1831: I, 75

http://www.faesterogskifter.dk/InfoFpage.aspx?id=67586

NB! Fra 1782 er Peder Andersen beboer af Søllestedgaard, matr. nr. 3 i Søllested. Han fæster gården i 1784 efter sin farbror Hans Madsen.

Kilde: P. Andersen. To Gaarde og dens Beboere, 1917. p 426

Folketælling 1787

Husstand: Odense, Baag, Søllested, 1787, 1, Søllested,

Peder Andersen, 21, Gift, Bonde og Gaardbeboer, 1, , , , , , , Søllested, , Husbonde, , 1, , , M

Sidsel Findsdatter, 19, Gift, , 1, , , , , , , Søllested, , hans Kone, , 1, , , K

Johanne Pedersdatter, 1, Ugift, , 1, , , , , , , Søllested, , deres Datter, , , , , K

Ane Marie Knudsdatter, 19, Ugift, , 1, , , , , , , Søllested, , Tjenestefolk, , , , , K

Maren Jørgensdatter, 11, Ugift, , 1, , , , , , , Søllested, , Tjenestefolk, , , , , K

Maren Findsdatter, 9, Ugift, , 1, , , , , , , Søllested, , Tjenestefolk, , , , , K

Lauritz Jørgensen, 10, Ugift, , 1, , , , , , , Søllested, , Tjenestefolk, , , , , M

Folketælling 1801

Husstand: Odense, Baag, Søllested, 1801, 58316, Søllested Bye,

Peder Andersen, 39, Gift, Bonde og Gaardbeboer, 58316, , , , , , , Søllested Bye, , Husbonde, , 1, , , M

Siidsel Findsdatter, 33, Gift, , 58316, , , , , , , Søllested Bye, , hans Kone, , 1, , , K

Find Pedersen, 9, Ugift, , 58316, , , , , , , Søllested Bye, , deres Børn, , , , , M

Johanne Pedersdatter, 15, Ugift, , 58316, , , , , , , Søllested Bye, , deres Børn, , , , , K

Kirsten Pedersdatter, 13, Ugift, , 58316, , , , , , , Søllested Bye, , deres Børn, , , , , K

Ane Catrine Pedersdatter, 5, Ugift, , 58316, , , , , , , Søllested Bye, , deres Børn, , , , , K

Maren Pedersdatter, 2, Ugift, , 58316, , , , , , , Søllested Bye, , deres Børn, , , , , K

Hans Larsen, 24, Ugift, National Soldat, 58316, , , , , , , Søllested Bye, , Tjenestefolk, , , , , M

Kirsten Hansdatter, 33, Ugift, , 58316, , , , , , , Søllested Bye, , Tjenestefolk, , , , , K

Skifte 1817

Navn: Peder Andersen

Sted: Søllested

Sogn/Herred/Amt: Søllested, Baag, Odense

Skiftedato: 11. jun 1817

Civilstand: Gift

Stilling: Sognefoged, Gårdmand

Ægtefælle: Sidsel Findsdatter

Se fæsterogskifter.dk

https://www.ronlev.dk/lokalhistoriske-boger/31-odense-amt/63-bag-herred/6674-to-gaarde-og-deres-beboere-sollested-og-bukkerup-af-p-andersen-1915.html

p. 424 - digitalt p 17:

Den 10/11 1785 døde Hans Madsen. Ved Skjøde af 20. December 1791 overdrog Konferentsraad Niels Ryberg Gaarden (Matr. Nr. 3) til Peder Andersen som fri og ubehæftet ·Selvejendom for en Kjøbesum af 1000 Rigsdaler. I Aarene 1790-91 og 92 ombyggede Peder Andersen Gaarden og trak den derved saa meget tilbage, at der blev en Afstand paa en halv Snes Alen mellem denne og Nabogaarden, med hvilken den tidligere var saa godt som sammenbygget. Peder Andersen var Lægdsmand, og den 22. Juli 1807 blev han af Grev Wedell beskikket til Sognefoged i Stedet for Broderen Mads Andersen i Bukkerup, som paa Grund af svageligt Helbred havde bedt sig fritaget. Peder Andersen døde den 11. Juni 1817. Ved Skjøde af 30. Maj 1838 overdrog Peder Andersens Enke Gaarden til sin Søn Anders Pedersen (min Fader). Gaarden Tilliggende var den Gang henved 90 Tdr. Land, som ved Indførelsen af den ny Matrikul fik henved 9 Tdr. Hartkorn.

Kilde: P. Andersen. To Gaarde og dens Beboere, 1917.

se: https://www.ronlev.dk/lokalhistoriske-boger/31-odense-amt/63-bag-herred/6674-to-gaarde-og-deres-beboere-sollested-og-bukkerup-af-p-andersen-1915.html

—-----------------------------------
6.13. Niels Hansen - født 1783 (dåb 17.10) i Flemløse - Dærup

7.25.. Hans Andersen Smed - født 1738 på Helnæs

død 26.2.1826 i Flemløse - Dærup

Viet 9.7.1770 i Dreslette til - Kirkebog: Hans Andersen Smed og Kirsten Pedersdatter af Brydegaard ægteviede.
NB! Hun angives af Brydegaard, men ved fødslen i Snave. Hun kan tjene i Brydegård ved vielsen, eller forældrene kan være flyttet.

7.26. Kirsten Pedersdatter - født 1748 (dåb 1.11.) i Dreslette - Snave - Kirkebog: 1. nov. Kirsten, Peder Larsens datter af Snave døbt

død 1798 (begr. 25.4.) i Flemløse - Dærup

Folketælling 1787

Husstand: Odense, Baag, Flemløse, 1787, 13, Dærup,

Hans Andersen, 48, Gift, Husmand og Smed, 13, , , , , , , Dærup, , Mand, , 1, , , M

Kirsten Pedersdatter, 40, Gift, , 13, , , , , , , Dærup, , hans Kone, , 1, , , K

Dorthe Hansdatter, 8, Ugift, , 13, , , , , , , Dærup, , deres Børn, , , , , K

Maren Hansdatter, 6, Ugift, , 13, , , , , , , Dærup, , deres Børn, , , , , K

Niels Hansen, 3, Ugift, , 13, , , , , , , Dærup, , deres Børn, , , , , M

Lars Hansen, 1, Ugift, , 13, , , , , , , Dærup, , deres Børn, , , , , M

Folketælling 1801

Husstand: Odense, Baag, Flemløse, 1801, 58303, Dærup Bye,

Hans Andersen, 63, Gift, Husmand med Jord.Smed, 58303, , , , , , , Dærup Bye, , Mand, , 2, , , M

Giertrud Jocumsdatter, 47, Gift, , 58303, , , , , , , Dærup Bye, , hans Kone, , 1, , , K

Anders Hansen, 27, Ugift, Smedesvend, 58303, , , , , , , Dærup Bye, , Børn af første ægteskab, , , , , M

Hans Hansen, 10, Ugift, , 58303, , , , , , , Dærup Bye, , Børn af første ægteskab, , , , , M

—-----------------------------------

6.14. Maren Pedersdatter - født 1795 i Køng - Gummerup

7.27. Peder Olesen - født 1753 i Køng - Gummerup

død 14.4.1806 i Køng - Gummerup

Viet 22.3.1793 i Hårby til - Kirkebog: Copuleret ungkarl Peter Olesen af Gummerup, 37 år og pige Birthe Nielsdatter, 24 år
NB! Hun vies 2.gang 7.6.1806 til Ivar Baltzersen

7.28. Birthe Nielsdatter - født 5.6.1768 i Hårby - Kirkebog: Niels Møllers datter i Hårby kaldet Birthe. Gl. Mads Hansens hustru i Ackerup bar det.

død 18.7.1847 i Verninge, Odense

Folketælling 1787

Odense, Baag, Køng, Gummerup, , 9, FT-1787, A3361

Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:

Oluf Pedersen 65 gift husbond gårdmand

Anna Jensdatter 72 gift madmor

Peder Olsen 33 ugift søn

Maren Olufsdatter 37 ugift barn

Hans Andersen 10 ugift tjenestedreng

Fæste 1795

Skifte fra Ole Pedersen, selvejer Gum – til søn Peder Olsen.

¤ Selvejergård Gum.7 (nr.G.7), 3-2-3-2

¤ Hus i Gum, beboet af Peder Larsen Smed

…

Folketælling 1801

Odense, Baag, Køng, Gummerup, , 10, FT-1801, A3362

Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:

Peder Olsen 47 gift husbonde bonde og gårdbeboer

Birte Nielsdatter 33 gift kone

Maren Pedersdatter 6 ugift barn

Hans Pedersen 1 ugift barn

Peder Hansen 19 ugift tjenestekarl

Anna Barbara Pedersdatter 13 ugift tjenestepige

Christian Jørgensen 10 ugift tjenestekarl

Maren Frideriksdatter 70 enke konens mor

Maren Larsdatter 19 ugift konens mors tjenestepige

Skifte 1806

Selvejergårdmand Peder Olesen, Køng, Gummerup, skifte 07-05-1806, VIII- 77 ~ Birthe Nielsdatter,
lavværge selvejergårdmand Mads Andersen, Køng

søn Hans Pedersen, 6 år. Værge farbror avlsforvalter Møller, Kiersgaard. Afsluttes.

NB! Peder Olesen er sidste selvejerbonde på gården.

Folketælling 1840

Odense, Odense, Verninge, Verninge, En gaard, 10, FT-1840, B5526

Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:

Birthe Nielsdatter 73 Enke(mand) Gaardkone

Peder Ivarsen 32 Ugift Hendes sønner

Rasmus Ivarsen 25 Ugift Hendes sønner

Søren Hansen 17 Ugift Tjenestefolk

Maren Kirstine Nielsdatter 27 Ugift Tjenestefolk

—---------------------------------------

6.15. Peder Hansen - født 7.1.1806 i Håstrup, Svendborg Amt
7.29. Hans Hansen Mose, født 1776 i Haastrup,Svendborg Amt - ? SIDSTE - TVIVL!

død 7.10.1817 i Haastrup, 41 år gl.

NB! Der findes 3 Hans Hansen’er i Håstrup: Hans Hansen Mose, Hans Hansen Storm og Hans Hansen Sarup!

Faderen til Kirsten Pedersdatter søn Peder Hansen født 1806 er højst sandsynligt Hans Hansen Mose!

Hun bliver aldrig viet til ‘sin trolovede fæstemand’ i 1804 (denne var Hans Hansen Mose), men først 1810 til en anden Hans Hansen af Sarup! Hans Hansen Mose døde 1817, 41 år, som ungkarl.

NB! De bliver aldrig viede. Men Kirsten Pedersdatter vise 9.2.1810 i Håstrup til Hans Hansen Sarup. - Kirkebog: D. 8. februar viet Hans Hansen Sarup og Kirsten Pedersdatter. Forlovere Søren Storm og Hans Storm begge gårdmænd i Haastrup

NB! En Kirsten Pedersdatter blev viet 24.11.1821 som 40-årig med Hans Jørgensen fra Millinge i Svanninge Sogn ?

7.30. Kirsten Pedersdatter - født 1781 (dåb 20.5.) i Håstrup by - Kirkebog: Peder Sørensens datter døbt Dom 19. p. Trin. og baaren af sin

faster. Faddere Peder Mose, Hans Mose, Hans Larsen, Peder Schous hustru stod hos.

død 25.1853 i Svanninge, Svendborg - Kirkebog: Indsidder Hans Jørgensens Enke, 71 Aar????

Folketælling 1801

Svendborg, Sallinge, Haastrup, Haastrup Sogn og Bye, , 38, a, FT-1801, B8555

Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:

Mads Andersen 74 Gift mand bødker og huusmand med jord

Anne Jørgensdatter 58 Gift hans kone

Kirsten Pedersdatter 19 Ugift tienestepige Mon ikke det er hende hos en moster!

Skifte

Johanne Jørgensdatter, Håstrup, 26-02-1812, I-649 (369)
~ 1 Peder Frandsen gårdmand, Håstrup, 07-06-1806, I-591 (340)
Kirsten Pedersdatter ~ Hans Hansen bolsmand, Sarup
Maren Pedersdatter hjemme
Birthe Pedersdatter hjemme

~ 2 Hans Pedersen gårdmand 25-03-1812 (370) værge morbror Hans Jørgensen, Køng 25-04-1812
(372), 09-05-1812 (373), 2006-1812 (374), 01-08-1812 (376), 12-09-1812 (376), 10-10-1812 (376), 21-11-1812 (377), 14-121812 (377)

Damsbo Godsarkiv - https://www.wadschier.dk/afskrifter/damsbo_godsarkiv_%20skifteprotokol_1720-1850.pdf

Folketælling 1845

Svendborg, Sallinge, Svanninge, Østerbye, Et huus, 72521, FT-1845, B6651

Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:

Kirsten Jensdatter 64 Enke(mand) Indsidderske og spindekone Haastrup sogn, Svendborg Amt

NB! Jensdatter er en fejl for Pedersdatter ?????????????- der kan ofte være fejl i folketællinger!

Folketælling 1850

Svendborg, Sallinge, Svanninge, Svanninge, 1 hus, 6 F2, FT-1850, C2509

Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:

Kirsten Pedersdatter 69 Enke Indsidderske, almisselem Hæsing sogn FEJL FOR HAASTRUP!?

—----------------

6.16. Anna Maria Pedersdatter - født 1804 (dåb 29.7.) i Flemløse

7.31. Peder Henningsen - født 1779 (dåb 17.1) i Flemløse - Voldtofte, Odense - Kirkebog: Henning Bødkers søn i Woldtofte døbt Peder

holdt til daaben af Anders Pedersens hustru.

død 14.10.1863 i Flemløse - Voldtofte

Viet 23.4.1800 i Flemløse til - Kirkebog: Peder Henningsen Bødker og pigen Anna Nielsd. begge af Woldtofte.

Forlovere Ole Henningsen og Rasmus Mortensen, begge af Woldt.

7.32. Anna Nielsdatter - født 1776 (dåb 22.9.) i Kærum - Ebberup - Kirkebog: Samme dag (22. sept.) havde Niels Andersen i

Ebberup en datter til daaben, kaldet Anna. Anders Laursens hustru bar det. Faddere Hans Andersen, Hans Pedersen, Claus Hansen og Hans Nielsens hustru, alle af Ebberup

død 1.11.1861 i Flemløse - Voldtofte

Folketælling 1850

Husstand: Odense, Baag, Flemløse, 1850, 29, Woldtofte, et Huus

Henning Pedersen, 38, Ugift, Huusmand og Bødker, 29, et Huus, Her i Sognet [Flemløse], , , , , Woldtofte, , , 1, , , , M

Peder Henningsen, 77, Gift, Aftægtshuusmand og Bødker, 29, et Huus, Her i Sognet [Flemløse], , , , , Woldtofte, , , 1, , , , M

Anne Nielsdatter, 74, Gift, hans Kone, 29, et Huus, Kjærum Sogn,(fødested) , , , , Woldtofte, , , 1, , , , K

Kirsten Pedersdater, 23, Ugift, Tjenestepige, 29, et Huus, Dreslette Sogn, , , , , Woldtofte, , , 1, , , , K

Folketælling 1860

Husstand: Odense, Baag, Flemløse, 1860, 160, Voldtofte,

Henning Pedersen, 48, Gift, , 160, , Flemløse Sogn Odense Amt, , , , , Voldtofte, , , Huusmand og Bødker, , Lutheran, , M

Anne Thomsen, 26, Gift, , 160, , Flemløse Sogn Odense Amt, , , , , Voldtofte, , , hans Kone, , Lutheran, , K

Peder Henningsen, 82, Gift, , 160, , Flemløse Sogn Odense Amt, , , , , Voldtofte, , , Aftægtsmand, , Lutheran, , M

Anne Nielsdatter, 85, Gift, , 160, , Kjærum Sogn Odense Amt, , , , , Voldtofte, , , hans Kone, , Lutheran, , K

8. GENERATION

ANDERS

8.1.-8.16. UDGÅET

7.9. Niels Rasmussen - født 5.3.1758 i Drigstrup, Odense Amt

8.17. Rasmus Nielsen - født 1717 (dåb 30.3.) i Drigstrup - Kærby, Odense Amt - Kirkebog: 30-3-1717: Niels Bertelsens søn i Kierby døbt

Rasmus. Båret af Mette B. Nielsis ibid.

død 27.2.1769 i Drigstrup - Viby

Viet 2.10.1748 i Drigstrup til - Kirkebog: Onsdagen d. 4. sept. bliver trolovedes udi Wiby Rasmus Nielsen og Mette Hansdater, slg. Peder Lauridsens

Enke ibid...Onsdagen d. 2. Okt. havde de Bryllup

NB! Mette er gidt 2. gang 21.6.1769 med Peder Thomsen

8.18. Mette Hansdatter - født 17.12.1719 i Drigstrup

begr. 2.3.1791 i Drigstrup - Viby - Kirkebog: Begravet af Viby, Peder Thomsens kone, Mette Hansdatter,

Folketælling 1787

Odense, Bjerge, Drigstrup, Vibye, -, 29, FT-1787, B2917

Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:

Peder Pedersen 25 Gift Hosbonde bonde og gaardmand

Maren Rasmusdatter 32 Gift madmoder

Mette Pedersdatter 1 Ugift deres barn

Peder Thomsen 45 Gift konens stedfar have afstaaet gaarden til de unge

Mette Hansdatter 67 Gift hans hustru

Niels Rasmusen 28 Ugift tjenestekarl er dragon (se GEN 7.105)

Otte Hansen 19 Ugift tjenestekarl

Johan Sørensen 17 Ugift tjenestedreng

Karen Larsdatter 20 Ugift tjenestepige

Sidsel Larsdatter 11 Ugift tjenestepige

—--------------------------

7.10. Anne Marie Nielsdatter - født 1765 (dåb 23.6.) i Viby - Lykkegård

8.19. Niels Madsen - født 1696 i Viby

død 4.12.1772 i Viby - Lykkegaard

Viet 21.10.1764 i Viby til - Kirkebog: Niels Madsen og Rebecca Andersdatter fra Lykkegaard copuleret. Ved trolovelse i Måle.

NB! Niels Madsen fra Løkkegaard er gift ialt 5 gange! Han kan være viet i andet sogn.

I: 1719-1726 med Kirsten Nielsdatter

II: 1726-1744 med XX NB! Vielser mellem 1721 og 1726 ikke ført i KB Viby 1713-1745 (se AOL ops 32).

NB! Kirkebog. 1745-1762 ops 51 1744 døde: Niels Madsens kone samt Niels Madsens moder

III: 1745-1755 med XX Vielser mellem 1744 og 1747 ikke ført i Viby!

IV: 26.10.1755-28.5.1764 Maren Pedersdatter

V. 26.10.1764 - 1772 med Rebekka Andersdatter

se Register over viede og døde i Viby: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17129236#174369,29327031

NB! I første ægteskab får han 1721 tvillinger, Hieronymus og Anna Margrethe. TEORI: Disse børn er opkaldt efter Anna Margrethe Hieronymidatter, der var død som 17-årig i 1717 på Brolykke.

Kilde: http://www.familien-ethelberg.dk/15882048

Anna Margrethe Hieronymidatter Ecklef, * 1699 på Brolykke, Viby sogn, † 1717 i Brolykke, begravet 1. August 1717 i Viby sogn,

Bjerge herred.

8.20. Rebekka Andersdatter - født 22.8.1734 i Viby - Måle

død 1798 (beg. 21.2.) i Viby - Lykkegaard

Folketælling 1787

Odense, Bjerge, Viby, Paa Werringegaards enemærker, Paa Werringegaards enemærker [63c], Familie 5, FT-1787, B3165

Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:

Niels Rasmussen 32 Gift mand bonde og huusmand NB! Alderen på ægtefællerne er ombyttet!

Rebekka Andersdatter 53 Gift hans kone

Anne Marie Nielsdatter 22 Ugift barn af første ægteskab

Rebekka Nielsdatter 19 Ugift barn af første ægteskab

—-------------------------

7.11. Mads Andersen - dåb 21.8.1750 i Dalby, Hindsholm

8.21. Anders Nielsen - født 1704 SIDSTE

død 1764 (begr. 8.4.) i Dalby - Dalby, Odense Amt

Viet ?

8.22. XX - født ca 1708 SIDSTE

død 24.12.1783 - Kirkebog: D. 24. December Anders Nielsens Enke af Dalby, 75 Aar

—---------------------------------

7.12. Karen Larsdatter - døbt 2.12.1784 i Stubberup - Martofte

8.23. Lars Hansen - født 1725 i Stubberup - Martofte SIDSTE

død 4.1767 i Stubberup

Viet 12.4.1761 i Stubberup til - Kirkebog: Lars Hansen og Karen Pedersdatter, begge af Martofte -
NB! Karen bliver viet 2. gang 22.1.1769 til Poul Rasmussen.

8.24. Karen Pedersdatter - født ca 1725 i Stubberup - Martofte SIDSTE

død 1790 (beg. 11.7.) i Stubberup Kirkebog: Poul Rasmussens hustru af Martofte, 60 aar.

—------------------------

8.25.-8.26. UDGÅET

7.14. Mette Marie Christensdatter - døbt 3.10.1762 i Mesinge, Hindsholm

8.27. Christen Rasmussen Bom - dåb 6.8.1729 i Kerteminde, Odense Amt

død 1812 (dåb 1.10.) i Viby, Hindsholm

Viet 8.10.1756 i Drigstrup til - Kirkebog: Trolovelse sønd. d. 13. juni bliver i Drigstrup trolovet Christen Rasmussen og Anne Sørensdatter. Vielse 8.10.

NB! Christen Rasmussen vies 2. gang i 1800 som 70-årig og får en datter! Se folketælling 1801!

8.28. Anne Sørensdatter - født 1718 SIDSTE

død 30.9.1799 i Viby - Ruehuset

Folketælling 1787

Odense, Bjerge, Viby, Brolykkegaard, Tre markhuse paa gaardens enemærke, Familie 1, FT-1787, B3165

Christen Bom 59 Gift mand bonde og huusmand som har tilsyn med gjærdet

Anne Sørensdatter 67 Gift hans kone

Kommentar: Ruehuset ligger på Brolykkegaards enemærker.

Folketælling 1801

Odense, Bjerge, Viby, Paa Brolykke enemerker, , 6, FT-1801, B5452

Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:

Christen Rasmussen 73 Gift Mand Huusmand med jord og har opsyen med hovmarken

Karen Pedersdatter 34 Gift Hans kone

Anne Christensdatter 1 deres datter

—-----------------------------

7.15. Rasmus Madsen - født 9.1767 i Dalby - Hersnap, Hindsholm

8.29. Mads Andersen - født 1718 SIDSTE

død 1773 ( beg. 4.4.) i Dalby - Hersnap

Viet 28.12.1746 i Dalby til - Kirkebog: 1746: Mads Andersen og Kirsten Andersdatter viede (Forlovelse 1. Sønd. i Advent)

8.30. Kirsten Andersdatter - født ca 1722 SIDSTE

død 1801 (beg. 31.5.) i Dalby - Hersnap

Fæste 1749

Schelenborg gods, I-291

Mads Andersen, Hersnap, 16. okt 1749

Hvad er der fæstet: Gård

Tidligere fæster: Hans Laursen

Kilde: faesterogskifter.dk

se Fæsteprotokol, Schleenborg Gods https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=20803231#326880,6583852

Folketælling 1787

Husstand: Odense, Bjerge, Dalby, 1787, 45, Hersnap bye,

Anders Madsen, 36, Gift, bonde og gaardbeboer, 45, -, , , Hersnap bye, 1, , hosbonde, , , , M

Anne Pedersdatter, 25, Gift, , 45, -, , , , , , Hersnap bye, 1, , madmoder, , , , K

Mads Andersen, 5, Ugift, , 45, -, , , , , , Hersnap bye, , , deres barn, , , , M

Anne Andersdatter, 4, Ugift, , 45, -, , , , , , Hersnap bye, , , deres barn, , , , K

Kirsten Andersdatter, 65, Enke, nyder ophold af gaarden, 45, -, , , , , , Hersnap bye, 1, , mandens moder, , , , K

Hans Madsen, 23, Ugift, nationalsoldat, 45, -, , , , , , Hersnap bye, , , tjenestekarl, , , , M

Rasmus Madsen, 20, Ugift, , 45, -, , , , , , Hersnap bye, , , tjenestekarl, , , , M

Anne Nielsdatter, 18, Ugift, , 45, -, , , , , , Hersnap bye, , , tjenestepige, , , , K

Niels Hansen, 13, Ugift, , 45, -, , , , , , Hersnap bye, , , tjenestedreng, , , , M

Folketælling 1801

Odense, Bjerge, Dalby, Hersnap Bye, , 5, FT-1801, B5446

Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:

Hans Jørgensen 32 Gift Huusbonde Bonde og gaardbeboer

Sirsel Hansdatter 42 Gift Hans kone

Anna Kirstine Andersdatter 7 - Hendes datter

Mads Andersen 18 Ugift Hendes afdøde mands barn

Anna Andersdatter 17 Ugift Hendes afdøde mands barn

Maren Andersdatter 14 Ugift Hendes afdøde mands barn

Kirsten Andersdatter 12 Ugift Hendes afdøde mands barn

Kirsten Andersdatter 80 Enke(mand) Hendes afdøde mands moder ??? Faaer sin underholdning af gaarden

—------------------------------

7.16. Anne Larsdatter - døbt 4.12.1768 i Viby - Måle

8.31. Lars Jørgensen - født 1740 SIDSTE

død 1823 (begr. 12.7.) i Dalby

Viet ? til NB! Han er viet 2. gang 17.10.1773 med Kirsten Olesdatter. Ialt 4 år efter Annas død. Han flytter til Dalby.

8.32. Anna ? født? SIDSTE

død 10. 1769 i Viby - Er det hende? Lars Jørgens

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17138763#181994,30896832

Folketælling 1787

Odense, Bjerge, Dalby, Dalbye bye, -, 12, FT-1787, B2916

Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:

Lars Jørgensen 47 Gift hosbonde bonde og gaardbeboer

Kirsten Olsdatter 40 Gift madmoder

Birte Larsdatter 87 Enke konens moder nyder almisse

Hans Jensen 25 Ugift tjenestekarl

Anne Nielsdatter 33 Ugift tjenestepige

Jacob Hansen 20 Ugift tjenestekarl

Anne Jensdatter 15 Ugift tjenestepige

Karen Christensdatter 7 Ugift et fattigt barn til opdragelse

Folketælling 1801

Odense, Bjerge, Dalby, Dalbye, , 19, FT-1801, B5446

Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:

Lars Jørgensen 61 Gift Huusbonde Bonde og gaardbeboer

Kirsten Olsdatter 53 Gift Hans kone 2. ægteskab

Karen Christensdatter 21 Ugift Huusbondens broderdatter

Lars Nielsen 16 Ugift Hans broders søn

Anna Magrethe Jørgensdatter 16 Ugift Tienestefolk

Ole Jensen 26 Ugift Tienestefolk

—----------------------------

MAREN

8.33. - 8.40. UDGÅET

7.21. Hans Ibsen - dåb 17.2.1754 i Dreslette, Odense

8.41. Jeppe Hansen - født 1725 i Dreslette, Odense Amt

død 1791 (begr. 8.12.) i Dreslette - Skaarupgaard

Viet 20.7.1753 i Dreslette til - Kirkebog: D. 10. juli Jeppe Hansen og Kirsten Hansd. af Sk. ægteviede

8.42. Kirsten Hansdatter - døbt 25.3.1727 i Dreslette - Skaarupgaard

død 1781 (begr. 13.1.) i Dreslette - Skaarupgaard

Skifte efter faderen 1749

Uddrag af Frederiksgave Godsarkivs Skifteprotokoller. 1719-55.

Hans Ibsen af Dreslette den 25 januar 1749 side 119 P2.

Enken; Birgitte Laursdatter, lavværge og kjerste Thor Thorsen

Børn; ( 7 stk) , Jeppe Hansen 24 år Laurs Hansen 17 år Maren Hansdatter 21 år

Anna Hansdatter 15 år - Karen Hansdatter 12 år Johanne Hansdatter 6 år gl.,

Margrette Hansdatter 1½ år gl, værger Peder Nielsen af Dreslette, og Rasmus Gormsen i Søllested.

Skifte 1753

Fra Uddrag af Frederiksgave Godsarkivs Skifteprotokoller. 1719-55. http://daic.dk/infosys/images/daic/Frederiksgave.pdf

Anne Pedersdatter i Schaarup den 11 maj 1753 side 205 P2.

Accord med Jeppe Hansen som ny fæster.

Hendes børn; Hans Hansen .- Mette Hansdatter, Kirsten Hansdatter som skal giftes med Jeppe Hansen.

DE GAMLE GÅRDE I DRESLETTE SOGN v. Erik Helmer Nielsen rev, 2007:

Fæster d. 14.05.1753 Matr.nr. 2. Skaarupgaard. Skårupvej 3

Den 20.07.1753 bliver Hans Pedersens datter Kirsten Hansdatter (f. 25.03.1727) gift med Jeppe Hansen

(f. 24.06.1725, s.a. Hans Ibsen og Birthe Lauridsdatter, Dreslette by), som fæster gården 14.05.1753.

De får børnene Hans (f.1754), Peder (f.1756), Karen (f.1757), Niels (f.1762), Maren (f.1764), Lars (f.1770, død 1786)

Jeppe Hansen dør 8.12.1791, 67 år gammel og Kirsten 13.01.1781, 54 år gammel 1782

Sønnen Hans Jeppesen/Ibsen (f. 17.02.1754) bliver gift med Karen Hansdatter (f. 15.07.1753 af Hans Jacobsen i Flemløse) og fæster gården 13.08.1782.

De får børnene Hans (1782) og Jeppe (1784)

Hans Jeppesen dør 10.01.1786.

—---------------------------

7.22. Karen Hansdatter - dåb 15.7.1753 i Flemløse

8.43. Hans Jacobsen - dåb 20.3.1707 i Flemløse, Odense - Kirkebog: Jacob Lauridsens søn i Flemløse kaldet Hans. Min hustru holdt ham til daaben.

Faddere Rasmus Nielsen, Hans Spillemand, Anders ? hustru, Peder Smeds hustru, Hans Andersens hustru

Beg. 28.1.1780 i Flemløse

Viet 22.11.1741 i Flemløse til - Kirkebog: D. 22. Nov.1741 Hans Jacobsen af Flemløse og Kirsten Pedersdatter af Høed

8.44. Kirsten Pedersdatter - født 1712 (dåb 9.7.) i Flemløse - Høed

beg. 9.2.1763 i Flemløse - Kirkebog: D 9. febr. Hans Jacobsens kone i Flemløse, 51 aar

—-----------------------------

7.23. Peder Andersen - døbt 1.1763 i Søllested - Bukkerup

8.45. Anders Madsen - født (dåb 28.6.) 1732 i Søllested - Bukkerup

død 1803 i Søllested - Bukkerup

Viet 12.5.1753 i Barløse, Odense til - Kirkebog: Anders Madsen af Buckerup og Ana Kathrine Pedersd. af Barløse. Ved trolovelse: Forlovere

Jørgen Møller i Puge Mølle og Peder Andersen i Barløse

8.46. Anna Cathrine Pedersdatter - dåb 29.11.1733 i Barløse - Kirkebog: D. 29. nov. blev Peder Clausens barn i Barløse (som d. 21. nov. blev

hjemmedøbt) kaldt Anna Cathrine fremstillet i kirken frembaaren af præstens hustru.

død 1802 i Søllested-Bukkerup

Skifte 1753

Fra Uddrag af Frederiksgave Godsarkivs Skifteprotokoller. 1719-55. http://daic.dk/infosys/images/daic/Frederiksgave.pdf

Else Larsdatter i Bucherup den 2 maj 1753 side 199b, P2

Enkemand; Mads Nielsen

Børn, Lars Madsen i Bucherup

Nels Madsen udenlands

Hans Madsen i Søllested

Anders Madsen 21 år gl.

Maren Madsdatter gift med Niels Hansen i Blangstrup.

Folketælling 1787

Husstand: Odense, Baag, Søllested, 1787, 7, Bukkerup,

Anders Madsen, 60, Gift, Bonde og Gaardbeboer, 7, , , , , , , Bukkerup, , Husbonde, , 1, , , M

Anna Pedersdatter, 61, Gift, , 7, , , , , , , Bukkerup, , hans Kone, , 1, , , K

Mads Andersen, 32, Ugift, , 7, , , , , , , Bukkerup, , deres Sønner, , , , , M

Lauritz Andersen, 12, Ugift, , 7, , , , , , , Bukkerup, , deres Sønner, , , , , M

Jens Krestensen, 14, Ugift, , 7, , , , , , , Bukkerup, , Tjenestefolk, , , , , M

Mette Nielsdatter, 36, Ugift, , 7, , , , , , , Bukkerup, , Tjenestefolk, , , , , K

Kirsten Hansdatter, 13, Ugift, , 7, , , , , , , Bukkerup, , Tjenestefolk, , , , , K

Elsabeth Christensdatter, 10, Ugift, , 7, , , , , , , Bukkerup, , Tjenestefolk, , , , , K

Folketælling 1801

Husstand: Odense, Baag, Søllested, 1801, 58344, Bukkerup Bye,

Mads Andersen, 45, Gift, Bonde og gaardbeboer, 58344, , , , , , , Bukkerup Bye, , Husbonde, , 1, , , M

Maren Hansdatter, 26, Gift, , 58344, , , , , , , Bukkerup Bye, , hans Kone, , 1, , , K

Anders Madsen, 2, Ugift, , 58344, , , , , , , Bukkerup Bye, , deres Børn, , , , , M

Ane Catrine Madsdatter, 5, Ugift, , 58344, , , , , , , Bukkerup Bye, , deres Børn, , , , , K

Niels Madsen, 27, Ugift, , 58344, , , , , , , Bukkerup Bye, , Tjenestefolk, , , , , M

Hans Hansen, 21, Ugift, , 58344, , , , , , , Bukkerup Bye, , Tjenestefolk, , , , , M

Hans Sørensen, 20, Ugift, , 58344, , , , , , , Bukkerup Bye, , Tjenestefolk, , , , , M

Hans Pedersen, 12, Ugift, , 58344, , , , , , , Bukkerup Bye, , Tjenestefolk, , , , , M

Karen Simonsdatter, 24, Ugift, , 58344, , , , , , , Bukkerup Bye, , Tjenestefolk, , , , , K

Birte Simonsdatter ??, 16, Ugift, , 58344, , , , , , , Bukkerup Bye, tvivl om efternavn, Tjenestefolk, , , , , K

Karen Isaschsdatter, 15, Ugift, , 58344, , , , , , , Bukkerup Bye, , Tjenestefolk, , , , , K

Anders Madsen, 69, Gift, Nyderophold, 58344, , , , , , , Bukkerup Bye, , Husbondens Fader, , 1, , , M

Ane Catrine Pedersdatter, 68, Gift, , 58344, , , , , , , Bukkerup Bye, , Husbondens Moder, , 1, , , K

Bukkeruplund:

Anders Madsen arvede gården Bukkeruplund, var g.m. Anna Cathrine Pedersdatter fra Barløse. I Bukkeruplund findes endnu en kiste,
mrkt. A K T P D 1753. Desuden forskellige andre ting, som hun vist har bragt med fra Barløse.

Kilde: Sognepræst H. Hansen: En gammel Baag Herreds Slægt i Årbog for Hist. Samfund for Odense og Assens Amter, V. årg. 1917 - p. 86: ???

—------------------------

7.24. Sidsel Findsdatter - født 1768 (døbt 11.9.) i Kærum - Kærumgård

8.47. Find Andersen - født 1730 (dåb 19.11.) i Kærumgaard - Kærum - Kirkebog: Anders Findsen af Kierumgaard døbt Dom. 24. post Trin.

nom. Find. Fad. som bar det Kirsten Findses af Aborre

død 1780 (beg. 17.1.) i Kærum - Kirkebog: Mandagen d. 24. jan. blev Find Andersen, Kærumgaard begravet, 49 aar gl.

Viet 14.2.1759 i Kærum til - Kirkebog: D. 15. ejusd. (= dec.) blev Find Andersen og Kirsten Larsdatter i Nordbye trolovede

Forlovere var Lars Ipsen i Nordbye. Mads Jensen i Kierumgaard . Sammenviede d. 14. febr. 1759

8.48. Kirsten Larsdatter - døbt 7.3.1734 i Kærum - Nordby - Kirkebog: Lars Ipsen af Norbye et barn døbt Dom. Esthomihi nom.Kirsten.
Fad. som bar det Kirsten Pedersdatter ib.

død 15.6.1808 i Kærumgaard, Kærum

Skifte 1780

Brahesborg Gods Skifteprotokol

Find Andersen, gmd,, i Kiærumgaard, 3/6-1780, III 298

~ Kirsten Laursdatter med lavværge broderen Jens Nielsen fra Dansboe.

Deres 6 børn;

Anders Findsen fæstegårdmand i Egerup,

Lars Findsen 17 år gl.,

Rasmus Findsen 15 år gl, med Niels Pedersen i Naarby som værge -

Sidsel Findsdatter 12 år gl, med Lars Jørgensen i Mygind som har deres faster til ægte -

Ane Findsdatter med Anders Andersen i Holevadgården som også er gift med en faster. -

Maren Findsdatter 5 år gl, med Hans Andersen Drud i Ebberup også gift med med en faster.

De to Kærumgaarde

I Find Andersens tid brændte begge Kærumgårde 1753, hvorved beboerne, som før var velhavende, kom i stor nød. Begge gårdene lå
dengang sammen dalen lige overfor det sted, hvor gården Matr. . Nr 1b nu ligger. Efter branden blev denne gård flyttet over på den

anden side af vejen, medens gården Matr.-nr. 1a først blev opbygget på sin gamle plads, men derfra 1849 flyttedes nærmere mod Melby

til det sted, hvor den nu ligger.

—-----------------------

7.25. Hans Andersen Smed - født 1738 på Helnæs

8.49. Anders Nielsen Smed - født 29.8.1706 i Dreslette - Strærup DOBBELTANE SE SLÆGTSTRÆ 2 GEN 9.31
død 6.1769 på Halvgaard i Helnæs, Odense Amt

Viet 1741 i Helnæs til

8.50. Karen Hansdatter - født ? på i Helnæs

død 6.9.1741 i Helnæs

Fæste af smedie 1727 på Helnæs

Anders Nielsen Smed fæstede 28 Jul 1727 et hus som tidligere var fæstet af Jep Bildsen, idet han giftede sig med Jep Bildsens enke Maren

Olufsdatter (f.1697, d.a. Oluf Simonsen, matr.nr. 24, Gammelgaard).

De har børnene Niels (f.1730), Oluf (f.1735), Karen (f.1733, g.m. Anders Hansen Bomand i Snave). Maren Olufsdatter dør Jan 1737.

Da Anders Nielsen Smed fæster Halvgaard i 1741 overtager Hans Pedersen hans tidligere hus og smedie.

Smedien på Helnæs

Den første smedie vi med sikkerhed kender til, var matr. 36, en lille fæsteejendom, som i vore dage hedder

Nedergård. Smeden var i 1651 Hans Andersen. En overgang var der smedie i mat. 10, i dag kaldet Bødkerens hus.
https://boesamfundet.dk/wp-content/uploads/2020/04/side-01-til-49.pdf

Fæste af Halvgaard 1741

Anders Nielsen Smed, som overtager gården 18 apr 1741, var født 29 Aug 1706 af Niels Smed i Strærup. Han fæstede 28 Jul 1727 et hus
som tidligere var fæstet af Jep Bildsen, idet han giftede sig med Jep Bildsens enke Maren Olufsdatter (f.1697, d.a. Oluf Simonsen, matr.nr. 24, Gammelgaard).

De har børnene Niels (f.1730), Oluf (f.1735), Karen (f.1733, g.m. Anders Hansen Bomand i Snave). Maren Olufsdatter dør Jan 1737.

Anders Nielsen gifter sig så med Karen Hansdatter (f.ca.1710, d.a. gmd. Hans Andersen og Else Jensdatter, matr.nr. 19, Holmegaard).

De får 3 børn, Hans (f.1738), Maren (f.1740), Karen (f.1741?).

Karen Hansdatter dør 6 Sep 1741.

Anders Nielsen gifter sig 3. gang med Maren Nielsdatter (f.ca.1710, d.a. gmd Niels Rasmussen og Anne Lauridsdatter, matr.nr. 17, Toftegaard).

Samme år d. 18 Apr 1741 fæster han så Halvgård samtidig med at Hans Pedersen overtager hans tidligere hus og smedie.

Anders Nielsen og Maren får børnene Maren (f.ca.1750) og Johanne (f.1754).

Anders Nielsen dør juni 1769.

Kilder:

Lars Boe Thomsen: Boernes Historie og Slægtstavler 1546-1960

DE GAMLE GÅRDE PÅ HELNÆS v. Erik Helmer Nielsen rev. 2007 - p 40: (V. Carl Jacobsen.)

—-----------------------------

7.26. Kirsten Pedersdatter - født 1748 (dåb 1.11.) i Dreslette - Snave

8.51. Peder Lauridsen - født 1706 i Dreslette - Snave

død 1768 ( begr. 28.8.) i Dreslette - Snave

Viet 11.11.1742 i Flemløse til - Kirkebog: 11. nov.1742 Peder Lauritsen af Snave og Karen Hansdatter af Høed ægteviede

8.52. Karen Hansdatter - født 12.6.1712 i Flemløse - Høed

død 1771 (beg. 2.3.) i Dreslette - Snave

Fæste Matr.nr. 11, Enghavegaard. Snavevej 16

Sogneprotokollen oplyser at det var en fæstegård under Skovgård gods. Gården er på 5 lodder med en hovedlod på 18½ Tdr. land og ialt 50 Tdr. land med 5 Tdr. Hartkorn. Gårdens historie kan føres tilbage til 1660, den er ikke udflyttet.

1737.

Sønnen Peder Lauridsen (f.1706) er næste fæster. Han bliver 13.02 1735 gift med Birthe Mortensdatter (f.ca.1700). Deres børn er Karen (f.1737) og Maren (f.1741).

Birthe Mortensdatter dør 19.04.1742 og Peder Lauridsen gifter sig så 6.07.1742 med Karen Hansdatter, som er født 12.06.1712 af Hans Madsen og Kirsten Christensdatter Heegaard i Høed.

De får 6 børn, en datter der dør som lille 1744, Birthe (f.1745), Kirsten (f.1748) (se GEN 7.122) , to sønner der dør som små 1750 og 1754,
Hans (f.1756).

Peder Lauridsen dør 28.08.1768 og enken driver gården videre til 19.01.1769. Hun dør 2.03.1771.

Skifte 1768

https://www.faesterogskifter.dk/InfoSpage.aspx?id=413835

Navn: Peder Larsen

Sted: Snave

Sogn/Herred/Amt: Dreslette, Baag, Odense

Skiftedato: 19. sep 1768

Civilstand: Gift

Stilling: Gårdmand

Ægtefæller

1 Birgitte Mortensdatter

2 Karen Hansdatter

Bemærkning 1

Gaardafstaaelse til svigersønnen Peder Andersen

Bemærkning 2

Med Birthe Mortensd.: skifte 12.5.1742, 55a.

Karen Hansdatter skifte 19.1.1769, 187b

Direkte link til skifte, hvori de tre børn med sidste hustru Karen Hansdatter nævnes, den mellemste Kirsten Pedersdatter 20 år gl.
(hun er født i 1748): https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21502492#351622,69914696

-------------------------

7.27. Peder Olesen - født 1753 i Køng - Gummerup

8.53. Oluf Pedersen - født 1725 i Verninge - Nårup - Kirkebog: Onsdagen derefter (først i januar, EJ) blev Peder Olsens barn i Norup

døbt Oluf.

begr. 6.2.1807 i Køng - Kirkebog: Ole Pedersen af Gummerup begravet. 83 år.

Viet 30.6.1747 i Køng til - Kirkebog: Oluf Pedersen og Anne Jensdatter i Gummerup copulerede

8.54. Anna Jensdatter - født 1716 i Køng - Gummerup

død ?

Fæste 1747

http://www.faesterogskifter.dk/InfoFpage.aspx?id=43819

Fæste for Oluf Pedersen

Navn Oluf Pedersen

Stednavn Gummerup, Køng

Sogn/Herred/Amt Køng, Baag, Odense

Ejendom Gård

Fæstedato 09. aug 1747

Kom fra eller fødested Naarup

Forrige fæster Jens Jensen

Forrige fæsters relation til ny fæster

Bemærkning 1 OP opholder sig hos sin fader Peder Olsen

Skifte 1785 + 1795

Gummerup By Kilde IR.gårde.køng.0901a 2 :

Gårde i Køng By – Køng Sogn, Vestfyn

¤ No.7, Selv-Eyere Oluf Pedersen (nr.7) – af 3-2-3-0, 4Rdl-44Sk. No.7, Ole Pedersen (nr.7) 3-2-3-0

Landgilde: Penge 6Rdl-64ß. Ligeledes til den Kongelig Casse: 5Rdl-46ß.

Gummerup (nr.7a, Landstedet, Byvejen 79)

p 15: Gården sælges til yngste søn Peder Olesen "som bestandig har tient mig" for 600 rd. (1747)

Peder Olesen er sidste repræsentant for den gamle selvejerslægt på gården. Han dør 14. april 1806 (et år før faderen). D. 12. juni 1806 sælger enken Birthe Nielsdatter (der i juni 1806 gifter sig med Ivar Baltzersen) gården (matrikel no 7) til commisionær Peder Winther fra Odense.

p 18 foto af gården ca 1917.

p 19: I 1980 købt af chauffør Hans Erik Jensen og Eva Lis Jensen, der har sat ejendommen i fin stand.

Kilder: Winthers Sted. Historiske oplysninger om Gummerups gamle gårde og huse (2) af Hans Krog (i Vestfynsk Hjemstavn 1991. )

Se https://dis-danmark.dk/bibliotek/911387.pdf

1795.09.30:
367, 25-313 fra Ole Pedersen, selvejer Gum – til søn Peder Olsen.

¤ Selvejergård Gum.7 (nr.G.7), 3-2-3-2

¤ Hus i Gum, beboet af Peder Larsen Smed

Jens Hansen,f. ?,d.c.1757 g.15/10 1713 Karen Jensdatter, Køng Mølle bl. 6 børn viderefører, datter Anna, gård svigersøn: Oluf/Ole Pedersen,f.c.1724,d. 6/2 1807,83 år, g.30/6 1747 Anna Jensdatter,f.c.1715,bg.?,bl.3 børn fører søn,Peder, gård videre søn: Peder Olsen,dbt.12/11 1752,d.14/4 1806,52 år, g.synes ej Køng Birthe Nielsdatter, 2 kendte børn - ingen fører videre Birthe g. 2. g. 7/6 1806 m. ny mand: Ivar Baltzersen, Verninge, f. ?, d. ?

Stedet er omtalt af Krog i Vestfyns Hjemstavnsforenings årskrift 1991.

Folketælling 1787

Odense, Baag, Køng, Gummerup, , 9, FT-1787, A3361

Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:

Oluf Pedersen 65 gift husbond gårdmand

Anna Jensdatter 72 gift madmor

Peder Olsen 33 ugift søn

Maren Olufsdatter 37 ugift barn

Hans Andersen 10 ugift tjenestedreng

Folketælling 1801

Odense, Baag, Køng, Gummerup, , 48, FT-1801, A3362

Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:

Ole Pedersen 77 gift mand jordløs husmand og træskomand

Anna Jensdatter 86 gift kone

—-----------------------

7.28. Birthe Nielsdatter - født 5.6.1768 i Hårby

8.55. Niels Christensen Møller - født ? SIDSTE

beg. 25.11.1769 i Hårby

Viet 15.2.1765 i Hårby til - Kirkebog: Viet Niels Møller og Maren Friedrichsdatter af Hårby

NB! Maren Friedrichsdatter er viet 3 gange til møllere på Hårby Mølle. (Hos den tredie møller Hans Sørensen Balle er hun madmoder)

1. Lars Andersen, viet 1749, død 1763 - Her er hendes fulde navn: Maren Friedrichsd. Haar angivet.

2. Niels Christensen, viet 1765, død 1769 - far til Birthe Nielsdatter

3. Hans Sørensen Balle, viet ? død 1800

8.56. Maren Friedrichsdatter Haar - født 1729 i Ubberud, Odense Amt

beg. 27.1.1806 i Hårby

Skifte 1763

Holstenshus 1737-1850 p 17

Lars Andersen, møller i Hårby Mølle, II-264, 09-06-1763

~ Maren Frederiksdatter, værge Johan Snedevin i Sandholt Mølle

Karen Larsdatter, 14 år

Kirsten Larsdatter, 12 år

Maren Larsdatter, 8 år

Anne Cathrine Larsdatter, 6 år

Margrethe Larsdatter, 4 år

børnenes formynder Søren Hansen Balle af Hårby

Enkens tilkommende mand Niels Christensen

Skifte 1769

Niels Christensen i Hårby Mølle, II-393, 16-11-1769

~ Maren Frederiksdatter, antaget værge gårdmand Rasmus Rasmussen, Hårby

Christen Nielsen, 5 år

Birte Nielsdatter, 2 år

formynder selvejergårdmand Lars Rasmussen i Hårby, antaget af skifteretten

Folketælling 1787

Odense, Baag, Haarby, Haarby, , 6, FT 1787, A2015

Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:

Hans Balle 50 gift Hosbonde Møller

Maren Friderichsdatter 55 gift Madmoder

Birthe Nelsdatter 20 ugift Barn af 1ste ægteskab (Fejl: barn af 2. ægteskab m. Niels Christensen, EJ)

Ane Hansdatter 15 ugift Barn af 2det ægteskab (Fejl: barn af 3. ægteskab m. Hans Balle))

Skifte 1799 NB! Skiftet er efter en bror Søren Frederiksen:

Søren Frederiksen, ungkarl i Hårby mølle, IV-364, 30-04-1799

bror Jens Frederiksen Haar +: 2 umyndige børn, værge Rasmus Sørensen, Lysemose

bror Hans Frederiksen ~ i København skal være død

søster Kirstine Frederiksdatter ~ med indsidder i Fåborg Jørgen ?

søster + Barbara Frederiksdatter (død i 1795, også skifte)~ Rasmus Rasmussen, Landevejshusene

NB! i 1764 får Barbara Friedrichsd. en uægte datter Maren i Hårby , fader Rasmus Møllersvend - https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=22685131#470453,84371195

Frederik Rasmussen, ungkarl

Peder Rasmussen ~ i fars hus

datter

søster Caroline Frederiksdatter + i Odense hospital

søster Maren Frederiksdatter ~ Hans Sørensen møller her på stedet

Holstenhus Skifteprotokol:

Hans Sørensen møller, Hårby mølle, 04-07-1800, V-7b (9)

~ Maren Frederiksdatter lavværge forvalter Møller, Løgismose

Anne Hansdatter ~ selvejergårdmand Niels Jensen, Nakke, Tanderup sogn

Aftægts- og afståelseskontrakt 05-02-1800 med stedsøn Christen Nielsen.

enken Maren Frederiksdatter:

~ 1 Lars Andersen, møller i Hårby Mølle, II-264, 09-06-1763

Karen Larsdatter ~ borger Hans Prang, Sønderborg afkald 18-11-1779

Kirsten Larsdatter enke efter husmand Anders Clausen, Tommerup, afkald på arv 26-05-1779

Maren Larsdatter ~ husmand Mads Pedersen, Strarup afkald 09-11-1782

Anne Cathrine Larsdatter ~ gårdmand Lars Larsen, Strandby afkald 20-05-1779

Margrethe Larsdatter ~ landsoldat Hans Madsen, Akkerup, afkald 21-10-1787

~ 2 Niels Christensen i Hårby Mølle, II-393, 16-11-1769

Holstenshus Skifteprotol::

Enken Maren Frederiksdatter, Hårby Mølle, 21-01-1806, V-150 (156)

~ 1 Lars Andersen, møller i Hårby Mølle, II-264, 09-06-1763

Kirsten Larsdatter ~ husmand Jens Larsen, Gummerup, Køng

+ Maren Larsdatter: datter Maren Madsdatter ~ husmand Peder Larsen, Voldtofte, Flemløse

Anne Cathrine Larsdatter 50 år i Hårby

Margrethe Larsdatter ~ husmand Hans Madsen, Akkerup

~ 2 Niels Christensen i Hårby Mølle, II-393, 16-11-1769

Christen Nielsen møller er fæster af Hårby Mølle

Birte Nielsdatter ~ gårdmand Peder Olesen, Gummerup, Køng

~ 3 Hans Sørensen møller, Hårby mølle, 04-07-1800, V-7b (9)

Anne Hansdatter ~ gårdmand Mads Mortensen, Nakke, Tanderup sogn

Tilsynsværge for de fraværende gårdmand Christopher Mortensen, Hårby

Fortsætter 28-02-1806 (160), 19-04-1806 (164) søn Christen Nielsen er død,

31-05-1806 (168), 28-06-1806 (169), 02-08-1806 (171), 06-09-1806 (174), 18-10-1806 afsluttes

—------------------------------

8.57. - 8.58. UDGÅET Hans Hansen Mose - pga tvivl om faderen

7.30. Kirsten Pedersdatter - født 1781 (dåb 20.5.) i Håstrup by

8.59. Peder Frandsen - født ca 1724 i Haastrup ?, Svendborg Amt - NB! År 1724 mangler i Jordløse kirkebog!

Og han er ikke fundet døbt i Haastrup.

død 1800 (beg. 21.12) i Haastrup. Kirkebog: D. 21. Dec.blev der kastet Jord på Gaardmand Peder Frandsen, der blev 76 Aar gammel

Viet 26.4.1781 i Haastrup til - Kirkebog: 1781: D 5. S (Søndag) i fasten trolovet Enkemanden Peder Frandsen med Pige Johanne Jørgensdatter.D.

27. April blev de viede.

(NB! Han var 1. gang viet til Kirsten Pedersdatter).

8.60. Johanne Jørgensdatter - født ca 1752 i Haastrup by

død 1812 (beg.29.2.) i Haastrup. - Kirkebog: D. 29. febr. kastet Jord på og prædiket over Gaardmand Hans

Pedersens hustru Johanne Jørgensdatter, 60 aar gammel. Over begge disse to Liig blev der tillige ringet.

Folketælling 1787.

Svendborg, Sallinge, Haastrup, Haastrup Bye, , 18, FT-1787, B8794

Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:

Peder Frantzen 60 Gift hosbonde gaardbeboer

Johanna Jørgensdatter 36 Gift madmoder

Kirsten Pedersdatter 5 Ugift deres datter af 2. ægteskab

Maren Pedersdatter 3 Ugift ligeledes [deres datter af 2. ægteskab]

Birte Pedersdatter 1 Ugift ligeledes [deres datter af 2. ægteskab]

Jørgen Larsen 27 Ugift tienestekarl

Jens Larsen 20 Ugift tienestedreng

Maren Pedersdatter 38 Ugift tienestepiige

Folketælling 1801

Svendborg, Sallinge, Haastrup, Haastrup Sogn og Bye, , 19, FT-1801, B8555

Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:

Johanne Jørgensdatter, salige Peder Frantzes enke 48 Enke(mand) huusmoder bondes enke og gaardbeboerske

Kirsten Pedersdatter 18 Ugift hendes børn

Maren Pedersdatter 16 Ugift hendes børn

Birthe Pedersdatter 13 Ugift hendes børn

Karen Pedersdatter 7 Ugift hendes børn

Peder Andersen 26 Ugift tienestefolk national dragon

Anders Steensen 25 Ugift tienestefolk gevorben rytter

Rasmus Iversen 15 Ugift tienestefolk

Skifte 1812

Johanne Jørgensdatter, Håstrup, 26-02-1812, I-649 (369)

~ 1 Peder Frandsen gårdmand, Håstrup, 07-06-1806, I-591 (340) Kirsten Pedersdatter ~ Hans Hansen bolsmand, Sarup

Maren Pedersdatter hjemme

Birthe Pedersdatter hjemme

~ 2 Hans Pedersen gårdmand 25-03-1812 (370)

værge morbror Hans Jørgensen, Køng 25-04-1812 (372), 09-05-1812 (373), 2006-1812 (374), 01-08-1812 (376), 12-09-1812 (376), 10-10-1812 (376), 21-11-1812 (377), 14-121812 (377)

—--------------------------

7.31. Peder Henningsen - født 1779 (dåb 17.1) i Flemløse - Voldtofte

8.61. Henning Henningsen Bødker - født 1737 (dåb16.10.) i Assens, Odense Amt

død 1811 (beg.18.11.)1811 i Flemløse - Voldtofte

Viet 22.7.1758 i Flemløse til

8.62. Anna Maria Pedersdatter Aagaard - født 1740 (dåb 15.4.) i Flemløse -Voldtofte

død 26.6.1815 i Flemløse - Voldtofte

Folketælling 1787

Husstand: Odense, Baag, Flemløse, 1787, 40, Voltofteby,

Henning Henningsen, 49, Gift, Husmand og Bødker, 40, , , , , , , Voltofteby, , Mand, , 1, , , M

Ane Marie Pedersdatter, 47, Gift, , 40, , , , , , , Voltofteby, , hans Kone, , 1, , , K

Johanne Henningsdatter, 14, Ugift, , 40, , , , , , , Voltofteby, , deres Børn, , , , , K

Peder Henningsen, 8, Ugift, , 40, , , , , , , Voltofteby, , deres Børn, , , , , M

Folketælling 1801

Husstand: Odense, Baag, Flemløse, 1801, 58256, Voldtofte Bye,

Henning Henningsen, 64, Gift, Husmand med Jord,Bødker, 58256, , , , , , , Voldtofte Bye, , Mand, , 1, , , M

Ane Marie Pedersdatter, 63, Gift, , 58256, , , , , , , Voldtofte Bye, , hans Kone, , 1, , , K

Henning Nielsen, 1, Ugift, , 58256, , , , , , , Voldtofte Bye, , Plejebarn,Dattersøn, , , , , M

Skifte 1811

Henning Henningsen

Sted: Voldtofte, Flemløse, Baag, Odense

Skiftedato: 13. nov 1811

Civilstand: Gift

Stilling: Husmand og bødker

Ægtefælle

Anne Marie Pedersdatter

Bemærkning 1

HH skiftet behandles af Godset (Frederiksgave Gods)

Bemærkning 2

AMP skifte 27.6.1815, I 311, 312

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17070347#139546,34351954

NB! Se sønnen Peder Henningsens underskrift:

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17070347#139546,34351955

—-------------------

7.32. Anna Nielsdatter - født 1776 (dåb 22.9.) i Kærum - Ebberup

8.63. Niels Andersen - født 1729 i Kærum - NB! Navnet er ikke skrevet - eller ikke læseligt? En Anders Rasmussen fra ??????????????

død 1780 i Kærum - Kirkebog: Niels Andersen, husmand af Ebberup begr, 52 aar Viet ? Ikke fundet noteret i Kærum kirkebog

8.64. Kirsten Hansdatter - alias Keysdatter - født 1741 NB! 1741 6. p. trin (= 9. juli) aol ops 72 th:.Hans Pedersens barn i Hofgaarden i Saltofte døbt

nom. Kiersten.

Hans Jensens hustru af Kjærumgaard bar det. (Nomen Karen)

Er denne Hans Pedersen i Hofgården også en Ritmester Key? nej! ??????????????????????????

Se datteren Anna Nielsdatter GEN.7.128. SAMT 7.8 ??????????????

NB! Navneforklaring

Kirsten benævnes både Hansdatter og Keysdatter.

Der findes en ritmester Hans Pedersen Key på Fyn.

I John Møller (fhv. sognepræst): Historiske Oplysninger om Kjærum Sogn, 1912

berettes p. 21 nederst om en barnedåb 1694 ved "Hr. Corporal Conrad Mejer af Ebberup under Ritmester

Keys Compagni.

NB! Kirsten Hansdatter (som i Kirkebogen Kærum 1748-1814, AOL ops 62) får sønnen Niels 1785 udenfor

ægteskab med Dragon Hans Jensen.

Alle hendes børns alder - også den 'uægte' Niels på 2 år, passer på Kirsten Keysdatter i Folketælling

Kærum 1787.

Folketælling 1787

Husstand: Odense, Baag, Kærum, 1787, 9, Ebberup,

Klaus Hansen, 60, Gift, Bonde og gaardbruger, 9, , , , , , , Ebberup, , Hosbonde, , 1, , , M

Kirsten Hansdatter, 40, Gift, , 9, , , , , , , Ebberup, , Madmoder, , , , , K

Jens Klausen, 15, Ugift, , 9, , , , , , , Ebberup, , deres Børn, , , , , M

Ane Klausdatter, 12, Ugift, , 9, , , , , , , Ebberup, , deres Børn, , , , , K

Karen Klausdatter, 8, Ugift, , 9, , , , , , , Ebberup, , deres Børn, , , , , K

Johanne Klausdatter, 5, Ugift, , 9, , , , , , , Ebberup, , deres Børn, , , , , K

Hans Pedersen, 40, Ugift, , 9, , , , , , , Ebberup, , Tjenestekarl, , , , , M

Niels Andersen, 31, Gift, Daglejer, 9, , , , , , , Ebberup, , Mand, , 1, , , M

Ane Pedersdatter, 26, Gift, , 9, , , , , , , Ebberup, , hans Kone, , 1, , , K

Anders Nielsen, 1, Ugift, , 9, , , , , , , Ebberup, , deres Børn, , , , , M

Kirsten Keysdatter, 46, Enke, faar Almisse, 9, , , , , , , Ebberup, , Inderste, , 1, , , K

Ane Nielsdatter, 8, Ugift, , 9, , , , , , , Ebberup, , hendes Børn, , , , , K se GEN 7.128.

Hans Nielsen, 7, Ugift, , 9, , , , , , , Ebberup, , hendes Børn, , , , , M

Niels Hansen, 2, Ugift, , 9, , , , , , , Ebberup, , hendes Børn uægte, , , , , M

Folketælling 1801

Odense, Baag, Kærum, Ebberup, , 13, FT-1801, B4127

Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:

Claus Christensen Smed 40 Gift Husbond Bondemand på 2 Tønder Hartkorn

Lene Mikkelsdatter 38 Gift hans Kone

Maria Clausdatter 18 Ugift deres Børn

Birthe Clausdatter 2 Ugift deres Børn

Thomas Clausen 8 Ugift deres Børn

Sten Clausen 6 Ugift deres Børn

Mads Christensen 34 Ugift Tjenestekarl

Kirsten Hansdatter 60 Enke(mand) enke efter Niels Andersen Inderste og Spinderske

—----------------------------

9. GENERATION

ANDERS

9.1.-9.32. UDGÅET

8.17. Rasmus Nielsen - født 1717 (dåb 30.3.) i Drigstrup - Kærby, Odense Amt

9.33. Niels Bertelsen - født 1682 SIDSTE

død 10.5.1740 i Drigstrup - Kærby, Hindsholm

Viet 28.10.1714 i Drigstrup til NB! Niels Bertelsen bliver i 1719 viet 2. gang med Johanne Larsdatter

9.34. Sidsel Rasmusdatter - født 1692 SIDSTE

død 27.2.1719 i Drigstrup - Kærby

Fæste af Lundsgaard i Over Kærby

D. 9. juni 1740 fæster en Knud Andersen Lundsgaard i Over Kærby, Drigstrup Sg. efter Niels Bertelsen

se https://www.avbaden.dk/genealogi/getperson.php?personID=I0221&tree=tre3&sitever=mobile

Knud Andersen bliver viet 1. g. 13.7.1740 med Johanne Larsdatter (f. ca 1693 - død 1757) (Niels Bertelsens 2. hustru)

Ved et skifte i 1726 står:

c [Johanne Lauridsdatter g.m. Niels Bertelsen i Over Kærby]

https://www.brejl.dk/nyborg.html

—--------------------------------

8.18. Mette Hansdatter - født 17.12.1719 i Drigstrup

9.35. Hans Ibsen - født ca 1661 SIDSTE
død 4.5.1736 i Drigstrup - Kirkebog: D. 4. maj døde i Drigstrup Hans Ibsen, da han var 67 aar gl. Begraven d. 10.ditto

Viet 25.3.1719 i Drigstrup til

9.36. Maren Hansdatter - født ca 1695 SIDSTE

død 11.10.1752 i Drigstrup

Fæste 1698

Navn Hans Ibsen

Stednavn Drigstrup

Sogn/Herred/Amt Drigstrup, Bjerge, Odense

Ejendom Gård

Fæstedato 01. mar 1698

Kom fra eller fødested Munkebo

Forrige fæster Lauritz Pedersen

Forrige fæsters relation til ny fæster

Bemærkning : LP død

Hans Ibsen nævnes som fæster af Gråbrødre Klosters hospitalsgård i Drigstrup (Bytoftegård, mat. 3a).

http://www.impoulsen.dk/basbjerg.htm

Skifte 1736

Navn: Hans Ibsen

Sted: Drigstrup

Sogn/Herred/Amt: Drigstrup, Bjerge, Odense

Skiftedato: 18. maj 1736

Stilling: Ægtefælle

Maren Hansdatter

Bemærkning 1

MH skifte 3.11.1752, i 126. Gift 2. Peder Erichsen skifte 8.2.1762, i 173

Bemærkning 2

Kommentar til skiftet

Kommentar til protokollen

Skifter efter hospitalsbønder og rytterbønder

Indtaster

Lotte Brændegaard Hvid

Skifteuddrag:

Se det originale skifte hos Rigsarkivet

Odense Graabrødre Hospital, Skifteprotokol I 1719-1769

—--------------------------------------

8.19. Niels Madsen - født 1696 i Viby

9.37. Mads Hansen - født? SIDSTE
død ?

Viet 3.11.1695 i Viby, Hindsholm til - Kirkebog: Dom 24. Trin: Copuleret Mads Hansen i Wiby og Johanne Nielsdatter

9.38. Johanne Nielsdatter - født? SIDSTE

død 1744 i Viby - Kirkebog: 1744 døde Niels Madsens moder

—--------------------------------

8.20. Rebekka Andersdatter - født 22.8.1734 i Viby - Måle

9.39. Anders Madsen - født? død? SIDSTE

9.40. - 9.52. UDGÅET

8.27. Christen Rasmussen Bom - dåb 6.8.1729 i Kerteminde, Odense Amt

9.53. Rasmus Christensen Bom - født 1669 i Odense by

død 1732 (beg. 10.4.) i Kerteminde by

‘

Viet 29.5.1724 i Kerteminde til - Kirkebog: 25. Majus 1724 Rasmus Christensen Bom og Dorte Nielsdatter copulerede.

9.54. Dorte Nielsdatter - født ca 1690 NB! Sandsynligvis er faderen Niels Skomager i Kerteminde, der får en datter døbt Sidsel

1687 - dør 6 uger gl. , en søn døbt Mads 18-3-1688 i Kerteminde NB! Dorte f. ca 1690 ikke fundet!

Men kirkebogen ret bekadiget for oven.

død 12.3.1776 i Kerteminde

Rasmus Christensen Boms erhverv: skomager.

Rasmus Christensen Bom nævnes 1696 som tingsmand.

Slægten har domineret skomagerlauget i Kerteminde i 1700 og 1800-tallet.

Se http://www.virgo-fyn.dk/index.php/lavsprotokoller/560-skomagerlav-1734-1878-kerteminde

Bom, Erik Hansen '96 i Kerteminde, mester 27.4.1741, II 41

Bom, Hans Christensen '96 i lære 13.6.1687, II 66, svend 14.10.1690, II 315 - Mon en bror til Rasmus Christensen Bom, f. 1669 ?

se http://www.virgo-fyn.dk/index.php/lavsprotokoller/589-skomagerlav-1629-1875-odense

Bom, Herman '96 i Kerteminde, mester 27.4.1741, V 41

Bom, Ole Peder '96 fh. i Kerteminde, mester 14.3.1840, V 144

Bom Hans Rasmussen - svend 25.6.1814, I 44 (lært hos faderen Rasmus Bom)

Bom, Christen Hansen - paany mester 26.6.1756, I 6

Bom, Christopher Hansen - svend 21.6.1790, I 25, mesterstykke 3.6.1800, mester 9.6.1800, I 33 (lært hos faderen Hans Bom)

Bom, Claus Eriksen - svend 28.12.1759, I 8, mesteraar 28.9.1764, I 10, mester 6.7.1765, I 11, II 7 (lært hos faderen Erik Bom)

Bom, Erik Eriksen - svend 25.6.1814, I 44 (lært hos faderen Erik Bom)

Bom, Erik Hansen - svend 3.10.1779, I 18, mesterstykke 3.2.1787, mester 7.2.1787, I 23 (lært hos faderen Hans Eriksen Bom)

Bom, Erik Rasmussen - født ca 1800, svend 26.6.1818, I 47, mester 12.2.1827, I 57 (søn af skomager Rasmus Bom i Kerteminde)

Bom, Hans Eriksen - svend 22.4.1862, I 143 (søn af skomager Erik Eriksen Bom)

Bom, Hans Eriksen - svend 31.3.1807, I 39, mester 6.1.1813, I 43 (lært hos faderen Erik Bom)

Bom, Hans Eriksen - svend 7.1.1751, I 5, mesteraar 28.9.1758, I 7, mester 3.8.1759, I 7, II 3 (lært hos faderen skomager Erik Hansen

Bom)

Bom, Hans Peder - svend 3.4.1850, I 105 (lært hos faderen E. E. Bom)

Bom, Hans Pedersen - født ca 1816, svend 21.4.1835, I 65, mesterstykke 4.12.1839, mester 10.12.1839, I 74 (søn af skomagermester

Peder Eriksen Bom i Kerteminde)

Bom, Hans Rasmussen - svend 25.6.1814, I 44 (søn af skomager Rasmus Bom i Kerteminde)

Bom, Johan Pedersen - svend 25.6.1838, I 70 (søn af afdøde skomager Peder Bom)

Bom, Johan Rasmussen - svend 25.6.1814, I 44 (lært hos skomager Rasmus Bom i Kerteminde)

Bom, Niels Andreas Eriksen - svend 14.4.1849, I 101 (lært hos faderen skomager Erik Eriksen Bom)

Bom, Ole Peder Rasmussen - svend 29.6.1827, I 58, mester 10.3.1838, I 70 (lært hos faderen skomager Rasmus Bom)

Bom, Peder Eriksen - svend 26.6.1832, I 63, mesterstykke 27.7.1841, I 76, mester 27.7.1841, I 77 (lært hos faderen Erik Bom)

Bom, Peder Hansen - svend 23.6.1794, I 29, mester 29.9.1802, I 36 (søn af skomager Hans Bom)

Bom, Rasmus Eriksen - svend 10.4.1855, I 120 (lært hos faderen skomager E. E. Bom)

Bom, Rasmus Eriksen - svend 25.6.1814, I 44 (lært hos faderen Erik Bom)

Bom, Rasmus Hansen - svend 28.7.1784, I 21, mesterstykke 26.12.1793, I 28, mester 2.1.1794, I 29 (lært hos faderen Hans Eriksen

Bom)

Bom, Rasmus Rasmussen - svend 25.6.1838, I 70, mesterstykke 17.2.1845, mester 22.2.1845, I 89 (lært hos faderen skomager

Rasmus Bom)

Bom, Søren Ole Eriksen - svend 29.9.1852, I 112 (lært hos faderen Erik Eriksen Bom)

—---------------------------------------

Anetavle for RASMUS BOM - abcbellevue.dk - abcbellevue.dk/Clausen1/1916.html

RASMUS BOM, født omkr. 1611, Odense

Ove Hansen: Stamtavle over slægten Bom med sidelinier. Et bidrag til Kerteminde Sogns personalhistorie.1925.

Ajourført og genudgivet af Dansk Slægtsforskning Fredericia 1982.

8.55.- 8.64. UDGÅET

MAREN

8.65. - 8.80. UDGÅET

8.41. Jeppe Hansen - født 1725 i Dreslette, Odense Amt

9.81. Hans Ibsen - født 1682 (dåb 21.6) i Dreslette

død 1.1749 i Dreslette

Viet ca 1725 i Søllested til

9.82. Birgitte Lauridsdatter - født ca 1690 i Søllested ? SIDSTE

beg. 15.1.1764 i Dreslette

Fæste

Matr.nr. 6 Toftekjær. Dreslettevej 1, Dreslette (Toftekjærgaard)

1729. Hans Ibsen får 2.07.1729 andel i afbrændt gårds grund efter Simon Clausen som har frasagt sig gården.

Han er gift med Birthe Lauridsdatter og de har børnene Jeppe (f.1725), Maren (f.1728), Laurids (f.1731), Anna (f.1734), Karen (f.1737), Johanne (f.1742), Magrethe (f.1747). Hans Ibsen dør Jan 1749.

Matr.nr. 6 Toftekjær. Dreslettevej 1, Dreslette (Toftekjærgaard)

Sogneprotokollen oplyser at det var en fæstegård under Frederiksgave gods. Jorden er fordelt på 8 lodder,

hovedlodden ligger inde i bymidten, og er kun på 3 Tdr. land, ialt er der 55 Tdr. land med 4,5 Tdr. Hartkorn.

Gården er ikke udflyttet.

1749. Enken Birthe Lauridsdatter gifter sig 3.06.1749 med næste fæster Tor Torsen (f. 7.04.1720, s.a. Tor Torsen,matr.5 ELMELUND). Han fæster 22.04.1749 et "sted" i Dreslette, som han overtog ved Hans Ibsens død. De får ingen børn.

Tor Torsen dør 26.05.1761 og Birthe Lauridsdatter 15.01.1764.

Kilde:DE GAMLE GÅRDE I DRESLETTE SOGN v. Erik Helmer Nielsen rev. 2007

Forord

Denne oversigt over gårdene i Dreslette og deres beboere har som udgangspunkt haft 1844 matriklen, eller

nærmere dens forarbejder de såkaldte Sogneprotokoller. Sogneprotokollen giver for hvert sogn en detaljeret

beskrivelse af alle sognets ejendomme, deres beliggenhed, størrelse, ejere og brugere (fæstere).

Alle gårdene er omtalt ved det matrikelnummer, som de fik ved 1844 matriklen, det gælder også for tiden forud

for 1844, hvor matrikelnumrene endnu ikke eksisterede.

Kortskitsen for hvert ejerlav er lavet ud fra 1844 matriklens kort og den indledende omtale af hver gård er

baseret på oplysningerne fra sogneprotokollen.

Den generelle indledning om hvert ejerlav er baseret på "Landsbyregistrering i Fyns Amt", udgivet af Fyns

Amtskommune 1983.

Med udgangspunkt i sogneprotokollen har jeg ved hjælp af folketællinger, realregistre og kirkebøger fulgt

gårdenes beboere op gennem tiden til seneste folketælling i 1911, som også anfører ejendommenes

matrikelnummer. Herved har beboernes rigtige rækkefølge i de fleste tilfælde kunnet kontrolleres. For nogle

gårdes vedkommende er ejerne fulgt endnu længere op i tiden.

Ved at gå gradvist tilbage i tiden til den første folketælling i 1787 er oversigten over gårdenes beboere ført

tilbage til tiden omkring udskiftningskortene ca. 1780, hvor brugerne navne igen har kunnet kontrolleres.

Ved hjælp af fæsteprotokoller, jordebøger, kirkebøger og forskellige slægtsbøger har det i mange tilfælde været

muligt at følge gårdenes beboere endnu længere tilbage, i nogle tilfælde helt til 1688 matriklen, hvor navnene

igen har kunnet kontrolleres.

Blandt slægtsbøger skal særlig nævnes Lars Boe Thomsen "Boernes Historie og Slægtstavler", som er en

imponerende slægtsbog, der omtaler mange familier i Dreslette.

Erik Helmer Nielsen

Skifte 1749

Hans Ibsen af Dreslette den 25 januar 1749 side 119 P2.

Enken; Birgitte Laursdatter, lavværge og kjereste Thor Thorsen

Børn; ( 7 stk) , Jeppe Hansen 24 år Laurs Hansen 17 år Maren Hansdatter 21 år

Anna Hansdatter 15 år - Karen Hansdatter 12 år Johanne Hansdatter 6 år gl.,

Margrette Hansdatter 1½ år gl, værger Peder Nielsen af Dreslette, og Rasmus Gormsen i Søllested.

Uddrag af Frederiksgave Godsarkivs Skifteprotokoller. 1719-55.

—---------------------------------

8.42. Kirsten Hansdatter - døbt 25.3.1727 i Dreslette - Skaarupgaard

9.83. Hans Pedersen - født 1688 (dåb 26.2.) i Dreslette - Brydegaard DOBBELTANE

beg. 30.4.1734 i Dreslette - Skaarupgaard

Viet 1720 i Dreslette til - Kirkebog: D. 19. juli trolovede Hans Pedersen af Brydegaard til hans kæreste Anna Pedersdatter af

Skaarup. NB! Anna er viet 2. gang til Niels Andersen

9.84. Anna Pedersdatter - født 1697 i Dreslette - Skaarupgaard

død 1787 (beg. 10.1.) i Dreslette - Skaarupgaard

Fæste 1720

Fæster Skaarupgaard ved ægteskab m. Anna Pedersdatter i 1720

Hans Pedersen født 26.02.1688 i Brydegaard, s.a.Peder Lauridsen og Karen Pedersdatter, matr. 5, Brydegården , Brydegaard.
Han fæster gården (Skaarupgaard) 28.7.1720.

Hans hustru Anna Pedersdatter er datter af Peder Lauridsen fra Skaarupgaard og Mette Pedersdatter

Skifte 1734

Fra Uddrag af Frederiksgave Godsarkivs Skifteprotokoller. 1719-55.

Hans Pedersen i Skaarup den 29 juli 1734 folio 221.

Enken Anna Pedersen med fæstemand Niels Andersen som fæster gaarden, det angives at enken var frugtsommelig

Børn: Peder Hansen 13 år. - Karen Hansdatter 11 år. - Kirsten Hansdatter 8 år. -

Mette Hansdatter 3 år.

Værge for børnene farbrøderne: Jørgen Pedersen i Brydegaard. - Mads Pedersen i Mullerød. - Peder Pedersen i Dærup.

—----------------------

8.43. Hans Jacobsen - dåb 20.3.1707 i Flemløse, Odense

9.85. Jacob Lauridsen - født 1679 (døbt 9.5.) i Flemløse - Kirkebog: Festo Ascensio Christi (= p maj) Laurids Christensens søn

af Flemløse kaldet Jacob. Inger Sørensdatter holdt ham til daaben

beg. 26.12.1750 i Flemløse

Viet 22.6.1704 i Flemløse til - Kirkebog: ? V. p. Trin. blev Jacob Lauritsen af Flemløse og Mette Hansdatter af Snave copulerede

9.86. Mette Hansdatter - født 1675 (dåb 1212.) i Dreslette - Snave - Kirkebog: Dom 3. Advent christnede Hans Pedersen i

Snave en datter kaldet Mette. Anne Marcus Christophersen??, Esben, Rasmus Andersen paa ..., Peder Bomand, Rasmus Mortensen, Christopher Ibsen, Hans Lauridsen hustru i Mullerød

beg. 25.4. 1741. i Flemløse

—----------------------------------

8.44. Kirsten Pedersdatter - født 1712 (dåb 9.7.) i Flemløse - Høed

9.87. Peder Nielsen - født 1673 (dåb 15.10.) i Dreslette - Snave - Kirkebog: Item (dom XIX p. trin. christenet Niels Pedersen

i Snave en søn kaldet Peder….Padre: Jørgen Simonsen, Peder Pedersen, Laurids ...,

død 1744 (beg. 23.2.) i Flemløse - Høed - Kirkebog: 2. Sønd. i Fasten Peder Nielsen i Høed begr. Alder 71 aar

Viet 5.7.1711 i Flemløse til

9.88. Berte Pedersdatter - født 1675 i Dreslette - Snave - Kirkebog: Palmesøndag christnede Peder Bomand i Snave en datter

kaldet Berthe. (Både Drud- og Hvid-slægten står faddere. EJ))

død 1749 (beg. 3.4.) i Flemløse - Høed - Kirkebog: Skærtorsd.(1749) Peder Nielsens Enke i Høed

Bevis for forbindelsen til Dreslette Sogn: Ved Peder Nielsens død angives korrekt 71 år.

Ved hans dåb står Jørgen Simonsen fadder. Denne bliver i 1685 Peder Nielsens kommende hustru Berthe Pedersdatters storesøster

Maren Pedersdatters første ægtemand!

—----------------------------------

8.45. Anders Madsen - født (dåb 28.6.) 1732 i Søllested - Bukkerup

9.89. Mads Nielsen - født 1687 i Søllested - Bukkerup

død 1758 (beg. 8.8.) i Søllested - Bukkerup

Viet 6.5.1719 i Nørre Broby, Svendborg til - Kirkebog: D. 6. maj blev ungkarl Mats Nielsen fra Buckerup udi Syllested Sogn

trolovet med Lars Laursens steddatter i Wøjstrup, n. Else Lauritsdatter, som vare

beslægtede udi tredie led, og derfor havde erholdt Kongl. Majst. allernaadigste

Tilladelse til Ægtevielse

9.90. Else Lauridsdatter Lunde - født 1691 (dåb 9.4.) i Nørre Broby - Vøjstrup

død 1753 (beg.7.3.) i Søllested - Bukkerup

Om ægtepagten:

Kilde: Sognepræst H. Hansen: En gammel Baag Herreds Slægt i Årbog for Hist. Samfund for Odense og Assens Amter, V. årg. 1917 -

p 86:

Kilde: P. Andersen: To Gaarde og dens Beboere, 1915.
Mads Nielsen arvede gården i Bukkerup (i 1719 ifgl. P. Andersen, p. 426), var gift m. Else Lauritsdatter Lunde fra Vøjstrup.
Den ældgamle forbindelse mellem Hans Andersens slægt og slægten Lunde knyttes altså nu igen.

Skifte 1753

Fra Uddrag af Frederiksgave Godsarkivs Skifteprotokoller. 1719-55.

http://daic.dk/infosys/images/daic/Frederiksgave.pdf

Else Larsdatter i Bucherup den 2 maj 1753 side 199b, P2

Enkemand; Mads Nielsen

Børn, Lars Madsen i Bucherup

Nels Madsen udenlands

Hans Madsen i Søllested

Anders Madsen 21 år gl.

Maren Madsdatter gift med Niels Hansen i Blangstrup.

Skifte 1758

Navn: Mads Nielsen

Sted: Bukkerup

Sogn/Herred/Amt: Søllested, Baag, Odense

Skiftedato: 02. dec 1758

Civilstand: Gift ? Enkemand! EJ)

Stilling: Gårdmand

Ægtefælle: Else Larsdatter

Bemærkning 1

EL skifte 02.03.1753, II 199

Skifteuddrag:

Se det originale skifte hos Rigsarkivet

Frederiksgave gods, Skifteprotokol 1755-1796 - 109

—--------------------------------------

8.46. Anna Cathrine Pedersdatter - dåb 29.11.1733 i Barløse

9.91. Peder Clausen - født 1688 (dåb 6.1.) i Barløse - Barløseborg

død (beg. 15.5.) 1740 i Barløse

Viet 23.11.1720 i Barløse til - Kirkebog: D. 23. nov. (= lørdag i 1720) blev Peder Clausen og Else Christensdatter her i byen i ægteskab sammenviede

9.92. Else Christensdatter - dåb 12. 1691 i Barløse

beg. 9.5.1745 i Barløse

Erhverv: Peder Clausen var sognefoged, lægdsmand og præstens medhjælper samt fæster af Barløseborg.

I ethvert sogn havde præsten to medhjælpere, som skulle være "Tvende af de gudfrygtigste og vederheftigste sognemænd". Deres stilling svarede nærmest til nutidens menighedsråd.

Kilde: Sognepræst H. Hansen: En gammel Baag Herreds Slægt i Årbog for Hist. Samfund for Odense og Assens

Amter, V. årg. 1917 - p. 120

Fæste 1741

Navn Claus Pedersen

Stednavn Barløse

Sogn/Herred/Amt Barløse, Baag, Odense

Ejendom Gård

Fæstedato 15. jun 1741

Kom fra eller fødested Barløse

Forrige fæster Peder Clausen ENKEN!

Tidl. fæsters relation til ny fæster Mor

Bemærkning 1

½ gård. Tidl. fæster: Moderen, Peter Clausens enke

Bemærkning 2

Kilde Brahesborg gods, fæsteprotokol: II 97

—------------------------------------------

8.47. Find Andersen - født 1730 (dåb 19.11.) i Kærumgaard - Kærum

9.93. Anders Findsen - født 1690 i Kærum - Kærumgaard

død 12.1750 i Kærum - Kærumgaard

Viet 15.6.1727 i Gamtofte til - Kirkebog: D. 15, juni blev Anders Findsen af Kierumgaard og Anna Andersdatter af Egerup copulerede

9.94. Anna Andersdatter - født 1706 i Gamtofte - Egerup

død 12.1778 i Kærum - Kærumgaard

Nævnt i skifte

Uddrag af Brahesborg Gods Skifteprotokol, 1719-43, 1723-62.

Lars Gormsen den 16. februar 1731 side 118. P1.

Enken; Else Pedersdatter, med lavværge og trolovet Poul Cortesen, som har fæstet

gaarden. Børn; Gorm Larsen 12 år. Lars Larsen 2 år. Maren Larsdatter 14 år. Karen

Larsdatter 7 år. Mette Larsdatter 7 år., for de ældste børn var Anders Findsen Kierumgård værge for.
Og for tvillingerne Peder Løche i Barløse, for den yngste søn Peder Clausen i Barløse.

Skifte 1751

Brahesborg Skifteprotokol, 1719-43, 1723-62.

http://daic.dk/infosys/images/daic/Brahesborg.pdf

Anders Findsen på Kjærumgaard den 29 januar 1751 side 85. P2.

Enken, Anne Andersdatter, lavværge broderen Peder Andersen i Egerup.

Børn;

Find Andersen 20 år.

Anders Andersen 15 år.

Dorthe Andersdatter gift med Rasmus Simonsen Drud i Ebberup.

Anne Andersdatter 17 år.

Karen Andersdatter 12 år. -

Maren Andersdatter 9 år.

Kirsten Andersdatter 6 år

.deres værge, farbroderen Find Pedersen (halvbroder, EJ) i Aborg og morbroderen Jørgen Andersen i Egerup, og Jørgen Jacobsen i

Aborg gift med deres faster.

I skifte nævnes en del skøder; bla. På en gård i Turup som Hans Jensen er fæster af, samt den sal. mands broder Mads Findsen i

Assens hans bondegård

—---------------------------------------

8.48. Kirsten Larsdatter - døbt 7.3.1734 i Kærum - Nordby

9.95. Lars Ipsen - født 1702 i Gamtofte - Voldbro

død (beg. 28.4.) 1762 i Kærum - Nordby - Kirkebog: D. 28. apr. blev Lars Ipsen i Nordbye begravet, 60 aar

Viet 2.3.1732 i Kærum til - Kirkebog: Lars Ipsen af Wolbro og Sidsel Jensdatter af Nordbye trolovede d. 19 december,

sammenviede d. 2.marts. Kongl. Benaadning

NB! Lars Ibsen vies 2. gang 12.11.1738 til Anna Pedersdatter

NB! Hun var enke ved vielsen. Viet 1. gang 1727 i Kærum til Niels Simonsen, se Skifte

9.96. Zidsel Jensdatter - født (dåb 13.7.) 1704 i Kærum - Kærumgaard

død 9.11.1737 i Kærum - Nordby

Skifte 1731

Niels Simonsen i Naarbye (= Nordby) den 19 december 1731. side 124. P1

Enken; Sidsel Jensdatter, på enkens vegne hendes fæstmand Lars Ibsen af Volbroe, som får fæste brev på gården.

Børn, Jens Nielsen 1 år, værge farbroderen Rasmus Rasmussen Ellegaard i Haarby, og Mikkel Nielsen her på stedet.

Kilde: Uddrag af Brahsborg Gods Skifteprotokol, 1719-43, 1723-62.

Skifte 1737

Sidsel Jensdatter i Naarbye den, 9 december 1737 side 205b. P1.

Enkemanden; Lars Ibsen.

Børn; Jens Nielsen 7 år. - Kirsten Larsdatter 4 år. - Maren Larsdatter 1 år,

værge deres morbrøder Peder Jensen i Mullerød. - Hans Jensen i Kjerumgård. Henning Jensen i Naarbye

Kilde: Uddrag af Brahsborg Gods Skifteprotokol, 1719-43, 1723-62.

—------------------------

8.49. Anders Nielsen Smed - født 29.8.1706 i Dreslette - Strærup

9.97. Niels Nielsen Smed - født ca 1665 ? (Sandsynlig fader: En Niels Smed er nævnt i 1647 i Dreslette kirkebog)

død 2.1717 i Dreslette - Strærup

—----------------------------

8.50. Karen Hansdatter - født ? på i Helnæs

9.99. Hans Andersen - født ?

død 6.1735 i Helnæs

Viet ?

9.100. Else Jensdatter - ?

Fæste 1707

Holmegård, Helnæs

Kilde: Lars Boe Thomsen: Boernes Historie og Slægtstavler 1546-1960, p. 342

Matr.nr. 19. Holmegaard. Hegningen 15

Gården er første gang omtalt i 1583 som en mindre ejendom. I sogneprotokollen er den anført til 7 Tdr, 7 Skp,

2 Fdk Hartkorn. Gården bliver udflyttet i 1772.

1707.

Næste beboer er Hans Andersen, som må være søn af forrige fæster.

Han er gift med Else Jensdatter. De har børnene Anders, Jens, Maren, Karen.

1732.

Sønnerne Anders Hansen og Jens Hansen (ugift?) overtager 3 Jan 1732 fæstet sammen med faderen.

Faderen har hidtil beboet gården og dør juni 1735.

Kilde: DE GAMLE GÅRDE PÅ HELNÆS ved Erik Helmer Nielsen rev. 2007

—--------------------------------

8.51. Peder Lauridsen - født 1706 i Dreslette - Snave

9.101. Laurits Pedersen - født 22.7.1671 i Dreslette - Kirkebog: ...cristnet jeg Peder Lauritsen i Dreslette en søn kaldet Laurits.

død 14.12.1737 i Dreslette - Snave - Kirkebog: 14. Xber (= 10.) begraf jeg Sl. Lauritz Pedersen af

Snave i hans alders 69 Aar. For Klokkeringning 3 M (Mark)

Viet 20.7.1704 i Dreslette til - Kirkebog: Laurits Persen af Brydegaard og Maren Jensdatter af Snave (viede)

9.102. Maren Jensdatter - født ca 1670 i Dreslette - Snave

død 18.3.1739 i Dreslette - Snave - Kirkebog: Die 18. marts blev Peder Lauritsens sl. moder begravet.

Fæste 1704

Matr.nr. 11, Enghavegaard Snavevej 16

Sogneprotokollen oplyser at det var en fæstegård under Skovgård gods. Gården er på 5 lodder med en hovedlod

på 18½ Tdr. land og ialt 50 Tdr. land med 5 Tdr. Hartkorn. Gårdens historie kan føres tilbage til 1660, den

er ikke udflyttet.

1704.

Laurids Pedersen er gårdmand i Snave og formodentlig fæster af matr. 11. Han født 1671 som søn af gmd.

Peder Lauridsen, matr. 5 i Brydegaard, der er født 1644 på Nørregård II) Han bliver 20.07.1704 gift med Maren Jensdatter, f. ca. 1670.

De får børnene Peder Lauridsen (f.1706) og Hans (f.1712).

Laurids Pedersen dør 14.11.1737, Maren dør 18.03.1739.

—--------------------

8.52. Karen Hansdatter - født 12.6.1712 i Flemløse - Høed

9.103. Hans Madsen - født? SIDSTE

død 1735 i Flemløse - Høed

Viet 1.5.1707 i Jordløse - Degneboligen til

9.104. Kirsten Cristiansen Heegaard - født 1690 i Jordløse - Degneboligen

død ?

Sallinge herred - Gejstlig skifteprotokol 1690-1745 https://www.brejl.dk/svendborggejst.html:

16 Engel Elisabeth Jochumsdatter Raukou i Jordløse. 6.12.1697, fol.68B.

E: Christen Lauridsen [Heegaard], degn i Jordløse og Håstrup. B:

1) Laurids Christensen 12

2) Marie Christensdatter 10

3) Kirsten Christensdatter 8

4) Sofie Christensdatter 4.

—-------------------------------------

8.53. Oluf Pedersen - født 1725 i Verninge - Nårup

9.105. Peder Olufsen - født 1703 i Køng-Højrup - Kirkebog:1703: Dom Judica blev Oluf Pedersens barn i Højrup døbt Peder

beg. 25.1 9.1758 i Verninge

Viet 16.7.1724 i Verninge

9.106. Kirsten Andersdatter - født? SIDSTE

‘ død 18.11.1774 i Køng

Fæste 1747

Det fynske rytterdistrikt, V 792

Oluf Pedersen, Gummerup, 09. aug 1747

Hvad er der fæstet: Gård

Ny fæster kommer fra: Naarup

Tidligere fæster: Jens Jensen

Bemærkninger:

OP opholder sig hos sin fader Peder Olsen

Kilde: faesterogskifter.dk

Gårdejer i Gummerup (nr.13a, Enggård). - Kilde: IR.Kong nr.1a p. 3

—------------------------------

8.54. Anna Jensdatter - født 1716 i Køng - Gummerup

9.107. Jens Hansen - født 1.1664 i Køng - Gummerup SIDSTE død 1748 (beg.5.5.) i Køng - Gummerup

Viet 1713 i Køng til

9.108. Karen Jensdatter - født 1692 i Køng - Køng Mølle

død 1756 i Køng - Gummerup - Kirkebog: Sl. Jens Hansens enke i Gummerup begravet i sin alders 64 aar.

Erhverv:
Rytter- og Ejendomsbonde. Gmd. i Gummerup (nr.7a, Landstedet). Selvejergård - Byvejen 79

Se også https://www.ronlev.dk/webtrees/individual.php?pid=I4807&ged=anetavler

Skifte 1747

Kilde: Winthers Sted. Historiske oplysninger om Gummerups gamle gårde og huse (2) af Hans Krog (i Vestfynsk Hjemstavn 1991.)

Jens Hansen (ca.1664-1748), gmd. i Gummerup (nr.7a, Landstedet . Gården var en selvejergård. Tidligere kgl. ryttergods.

p 7: Jeg fæstner mig derfor ved et skattemandtal for Båg Herred år 1600. På det tidspunkt var 13% af samtlige bønder i Båg Herred

selvejere. Af dem var der 1 i Gummerup. Det må lige indskydes, at selvejere på dette tidspunkt ingenlunde kan jævnføres med

den senere form for selveje, som opstod i forbindelse med fæstevæsenets ophør. Der var imidlertid tale om et selveje med begrænsninger og forpligtelser...

p 9 ff. beskrives i detaljer det store skifte fra bonden Jens Hansen til hans svigersøn Oluf Pedersen.

p 13: Jens Hansen og hustru Karen Jensdatter skulle have bolig på gården til deres død.

Link til skiftet 1747

https://www.faesterogskifter.dk/InfoSpage.aspx?id=225661

NB! Her anføres:

Gården overdrages til svigersøn Oluf Pedersen gift med Anne Jensdatter

andre døtre er gift med Jens Jensen, Tommerup og Christen Jensen, Assens

yngste børn Hans Jensen og Else Jensdatter

(Uddrag ved Karin Jørgensen)

https://slaegtsbibliotek.dk/911387.pdf

7a - gården, Landstedet, der lå inde i byen Og bestod af flere parceller.

En stor jordfordeling kunne senere have været ønskelig, men er af mange årsager aldrig kommen. Derimod har der været livlig handel

med jordstykker gennem årene. En gård blev i den forbindelse regulært ”slagtet” – færdiggjort ca. 1815 - det drejer som om matr. 7f, ( nedlagt 1814) Landstedet.
En del jord blev solgt til Trætholm, sen. matr.15, og resten kan i form af mindre jordstykker i dag genfindes tillagt/indgået i andre gårde.

—-----------------------

9.109. + 9.110. UDGÅET

8.56. Maren Friedrichsdatter Haar - født 1729 i Ubberud, Odense Amt

9.111. Friedrich Carlsen Haar - født ca 1702 i Ubberud? Odense Amt

død ca 1750 i Holstein

Viet til 13.2.1729 i Særslev, Odense Amt til - Kirkebog: 2. søndag i Faste vies Friedrich Carlsen Haar og Kirsten Sørensdatter

9.112. Kirsten Sørensdatter - født 18.11.1708 i Særslev - Brolund - Kirkebog: Dom. 24 Trin. døbt Søren And(ersens ) b(arn). Kirsten (i) Brol. (=Brolund)

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17138499#181471,30814835

død ? i Vissenbjerg? Hårby? (Ikke fundet i disse sogne)

Bopæl

Han nævnes ved svigermoderen Karen Henriksens begravelse i 1725 i Ubberud - Indtil 1733 døbes børnene i Ubberud.

Ved fæste i 1728 kommer han fra Dyregravvæde, Ubberud Sogn

Fæste 1728 af gård i Ubberud efter faderen

Det fynske rytterdistrikt, IV 269

Frederik Carlsen Haar, Ubberud, 15. jul 1728

Hvad er der fæstet: Gård

Ny fæster kommer fra: Dyregravvæde

Tidligere fæster: Carl Haar

Forrige fæsters relation til ny fæster: Far

Bemærkninger:

CH er skovrider. FCH fæster gård i Assenbølle og hus i Bred 16.07.1737, v 236. Tidl. fæster: Skovrider Adolph Coburger

Han får børnene fra 1738 døbt i Vissenbjerg, så da er han flyttet til Assenbølle

Fæste 1741

Brahesborg gods, II 96

Friderich Carlsen Haar, Kerte, 17. apr 1741

Hvad er der fæstet: Øreløchegaard- (Eller Øreløcke stedet? EJ)

Ny fæster kommer fra: Assensbølle i Vissenbjerg Sogn

Tidligere fæster: Rasmus Nielsen

Bemærkninger:

Hans Rasmussen er også tidl. fæster

Kilde: faesterogskifter.dk

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=20118123#326629,65799793

‘Biografi’

https://www.myheritage.dk/research/collection-1/myheritage-family-slaegtstraeer?itemId=567641271-1-500344&action=showRecord

: Navn Friderich Carlsen Haar

Fødsel Cirka 1702 i Ubberud

Ægteskab med: Kirsten Sørensdatter d. 13. feb. 1729 Særslev Kirke, Særslev sogn

Retsag Friderich Carlsen Haar contra Greve Adam Christopher von Holsten

29. juli 1746: Fynbo Landsting

Død 1749 i Holsten Gravlagt Holsten

NB! Ved faderens død i 1745 er han registret som møller i Hårby Mølle

Bevis: Wads Sedler:

Søn: Frederik Haar i Hårby Mølle

https://sedler.dis-danmark.dk/wad/vis_sedler.php?page_id=15&id_nr=30852&sort=e&vis=2&navn=Haar+Frederik

9.113. - 9.116. UDGÅET

8.59. Peder Frandsen - født ca 1724 i Haastrup ?, Svendborg Amt

9.117. Frands Jensen Grovsmed - født ca 1669 SIDSTE

død 1745 (beg. 18.3.) i Jordløse - Kirkebog: D. 18 Marts blev Frands Smed begravet. Aar gammel 76

(Greve, Frands Jensen (ca 1669 - 1745) Grovsmed og husmand i Jordløse

Kilde: http://ftp.danbbs.dk/~stst/slaegt_dk/plac_j.htm#Jordl%C3%B8se,%20Fyn ???)

Viet 17.8.1721 i Jordløse til - Kirkebog: Forlovelse 7. maj: Frands Jensen Grovsmed og Birgitte Marcusdatter - her i Præstegaarden.

Viet d. 17. august

Han er viet 1.g. 1710 til Karen Sørensdatter

9.118. Birgitte Marcusdatter - født ? død? NB! en Birthe Marcusd. død 1768 som enke efter en Mikkel? (Birthe og Birgitte

forvekslet? Hun er viet igen? SIDSTE

—--------------------------------

8.60. Johanne Jørgensdatter - født ca 1752 i Haastrup by

9.119. Jørgen Madsen Smed - født 1722

død 1803 (beg. 27.7.) i Haastrup, Svendborg Amt - Kirkebog: 1803: D. 27. Juli kastet jord på Jørgen Madsen Smed , der var 81 Aar gammel. Der blev ringet.

Viet ?

9.120. Maren Pedersdatter - født 1726 ?

død 1802 (beg. 20.2.) i Haastrup - Kirkebog: D. 20. feb. kastet jord på Jørgen Smeds hustru,

der var 76 Aar gammel. Der var Ringetoner

—----------------------

8.61. Henning Henningsen Bødker - født 1737 (dåb16.10.) i Assens, Odense Amt

9.121. Henning Clausen - født 1696 i Assens, Odense

død 1746 i Assens

Viet ca 1730 til - (NB! Hans første ægteskab med en Bodil: I kirkebogen er i 1729 en Bodil Hennings død d. 20. juli 1729,
samt Henning Clausens barn d. 16. okt. 1729.)

9.122. Anna Lauridsdatter - født ? SIDSTE

død 1760 i Assens

—--------------------------------

8.62. Anna Maria Pedersdatter Aagaard - født 1740 (dåb 15.4.) i Flemløse -Voldtofte

9.123. Peder Andersen Aagaard - født 1701 i Flemløse - Voldtofte, Odense - DOBBELTANE

død 1772 i Flemløse - Voldtofte

Viet 27.5.1731 i Flemløse til (NB! Peder Andersen Aagaard blev viet yderligere 2 gange. 1. g. til Eva Marie Jørgensdatter (død 1765)

i 1744 i Søby, 2. g. til Anna Jørgensd (død ?). 1765 i Hårby - Ialt 4 ægteskaber)

9.124. Dorthe Henningsdatter - f. 1692 - død 1744 i Flemløse - Voldtofte SIDSTE

—------------------------------------

8.64. Kirsten Hansdatter - alias Keysdatter - født 1741

9.127. Hans Pedersen Key

Viet ? til

9.128. XX

10. GENERATION

ANDERS

10.1.-10.104. UDGÅET

9.53. Rasmus Christensen Bom - født 1669 i Odense by

10.105. Christian Rasmussen Bom - født? død 1685 i Odense by

Litteratur: Ove Hansen: Stamtavle over slægten Bom med sidelinier. Et bidrag til Kerteminde Sogns personalhistorie.1925.

Ajourført og genudgivet af Dansk Slægtsforskning Fredericia 1982.

Skifte 1685

Sandsynligvis jordbruger. Boede udenfor St. Jørgens Port.

https://www.faesterogskifter.dk/InfoSpage.aspx?id=325954

Navn: Christen Rasmussen Bom

Odense Byfogeds Skifteprotol 1626-1814 - 766 https://www.brejl.dk/odense.html

766 Christen Rasmussen Bom i Odense. 28.10.1685, fol.64.

E: Maren Mikkelsdatter. B: NB! Samme navn som moderen? Eller fejl?? Se GEN. 11.2

1) Rasmus Christensen

2) Hans Christensen.

Viet til

10.106. Maren Michelsdatter ???

—------------

10.107. - 10.160. UDGÅET

MAREN

9.81. Hans Ibsen - født 1682 (dåb 21.6) i Dreslette

10.161. Jep Hansen - født 1632 i Dreslette

begr. 21.4.1724 i Dreslette - Kirkebog: D. 21. april begravede jeg Jep Hansen her af Dreslette i hans alders 87. aar

Viet 16.9.1666 i Dreslette til - Kirkebog: Tv. trolovelse:Jep Hansen og Anna ?datter begge tienende Jørgen Jørgensen i Brydegaard. Dette blev

overstreget. Lidt længere nede står Dom. Reminesce copulerede hr. Hans Jensen (præstens navn, EJ) Jep

Hansen tjenende Jørgen Jørgensen i Brydegaard til Anna Jensdatter værende? i Køng Høijerup (???)

10.162. Anne Jensdatter - født 1639 i Dreslette

beg. 7.3.1728 i Dreslette - Kirkebog: Dom Latare begravet jeg Hans Ibsens af Dreslette, hans g. moder Anne Hansdatter i

hendes alders 89. aar.

Navnekommentar: Ved vielsen står Jensdatter, men ved hendes begravelse står Hansdatter. Jens og Hans kunne

'forveksles'. I øvrigt er begge navne afledt af Johannes.

—-----------------------------------------------

10.163. - 10.164. UDGÅET

9.83. Hans Pedersen - født 1688 (dåb 26.2.) i Dreslette - Brydegaard - bror 9.101. Laurits Pedersen - født 22.7.1671 i Dreslette

10.165. Peder Lauridsen - født 1644 (dåb 7.2.) i Dreslette - Nørregaard - Kirkebog: D 7. febr. paa St. Bededag christnede jeg Laurids

Pedersens (søn) i Nørregaarde, som blev kaldet Peder

DOBBELTANE 10.201

død 1693 (beg. 25.5.) i Dreslette - Brydegaarden Anefællesskab med 9.105 i Slægtstavle 2

Viet 21.3.1669 i Dreslette til -

10.166. Karen Pedersdatter Hvid (efter fader) Bomand (efter moder) - født 1648 (dåb 5.3.) i Dreslette DOBBELTANE 10.202

Kirkebog: ? (= 5. marts) christent jeg Peder Laursen en liden datter som blev kaldet Karen.
Faddere: Velbaarne Hr. Anders Bille.Løgis Mose?., Jørgen Hansen i Køng, Peder Hansen tj.

Christopher Ibsen Mullerød, Jørgen Hansen i Høed?? hos Mads Lauridsen, Anna Hanses i

Mullerød, Simon Jørgensens kone i Simsholm, Anna Hansd Mads Smeds Steddatter, Simon S..s datter Karen Simonsd.

Anefællesskab med 9.106 i Slægtstavle 2

død 1709 (beg. 3.4.) i Dreslette - Brydegaarden

Fæste ca 1666

I 1666 tjener han hos svogeren Laurids Hansen Hvid (F. 1630) i Nørregaarde II ? - (Denne er viet 11. juni 1660 til Karen Lauridsdatter,

f. 1632 )

Fæster ca. 1666 Brydegården, matr. 5. Brydegaardsvej 10, Brydegaard

Peder Lauridsen (f. 7.02.1644 s.a. Laurids Pedersen, matr.4, Dreslette) fæster gården. Han er 22.08.1669 gift

med Karen Pedersdatter (f. 5.03.1648 d.a. Peder Lauridsen matr.13, Stengården, Dreslette).

Han er anført i 1688 matriklen som fæster af en helgaard.

De får 9 Børn Anne (f.1669 i Dreslette), Laurids (f.1671 i Dreslette, Brydegaard (EJ)?), Jørgen (f.1674 i Brydegaard, fæster gården),
Mads (f.1678), Anne (f.1681), Peder (f.1685, d.s.å), Peder (f.1686), Hans (f.1688), Dorthe (f.1690).

Peder Lauridsen dør 25.05.1693, 50 år gammel.

1693.

Karen Pedersdatter gifter sig 1693 med næste fæster Kield Søfrensen (f.1650 s.a. Søfren Kieldsen matr. 4,

Mullerød, begr. 15.04.1714).

Da Karen Pedersdatter dør 5.04.1709 afstår Kield Søfrensen fæstet til Peder Lauridsens søn Jørgen.

Kilde: Sognepræst H. Hansen: En gammel Baag Herreds Slægt i Årbog for Hist. Samfund for Odense og Assens Amter, V. årg. 1917 p

153, nr. 141:

Denne Peder Lauridsen døde 1693, 50 år gammel, og er altså født ca. 1643. Han blev 1669 gift med Karen Pedersdatter og har vel så det år overtaget Brydegaarden efter Hans Jensen. Da Karen Pedersdatter ikke synes at have haft noget med den gård at gøre, må Peder Lauridsen have haft arveretten og må vel altså være født i gården 1643, hvilket atter vil sige, at han er søn af Laurids Rasmussen. (FEJL?, EJ Denne sandsynligvis af Bomandslægten, da ). Vi har da her det meget almindelige tilfælde, at gården først er gået til enkens anden mand og derefter til

hendes søn af første ægteskab.

—--------------------------

9.84. Anna Pedersdatter - født 1697 i Dreslette - Skaarupgaard

10.167. Peder Lauridsen Hvid (fra moderen), født (dåb 9.8.) 1658 i Dreslette - Nørregaarde - Kirkebog: D. 9. p Trin.

christnet jeg Laurids Hansen, Nørregaarde en ung søn som blev kaldet Peder. Faddere: Jep Pedersen, Aborg, Erich Madsen, Derrupe, Christoffer Ipsen, Mulrud, Søren ?, item, Oluf Hieresen, Snave, Hans Andersen,
Item, Birgitte Laurids Jørgensens på Avernæs. Birgitte Andersens, Snave

død 2.1720 i Dreslette-Skaarupgaard

Viet 10.7.1692 i Dreslette til - Kirkebog: Dom VII Trin. (= 10. juli) copulerede jeg Peder Lauridsen og Mette Pedersdatter af Skaarup

NB! Peder Lauridsen er gift 3 gange:
1678 med Maren Lauridsdatter

1692 med Mette Pedersdatter

1697 med Karen Madsdatter

10.168. Mette Pedersdatter (Nordby?) - født ca 1650-55 SIDSTE

død 1697 i Dreslette - Skaarupgaard

NB! Døtre kaldtes (sjældent) ved deres adelsnavn, - men i øvrigt findes Nordby-navnet ikke i kirkebøger i Dreslette,
Kirke Søby, eller Kærum Sogn (hvortil byen Nordby henhører). (En Jørgen Madsen Nordby Rebslagersvend fra Assens bliver viet i Flemløse 1745 til Marie Gregersd. af Voldtofte se ops 276)

Navnet er sandsynligvis fravalgt af slægten efter henrettelsen af Peder Olufsen Nordby i 1595 for mord på sin karl.

Fæste 1678

Peder Lauridsen fæster Skaarupgaard ved ægteskab med Maren Lauridsdatter.

Skaarupgaards historie:

Matr.nr. 2. Skaarupgaard. Skårupvej 3

Sogneprotokollen oplyser at det var en fæstegård under Frederiksgave gods. Jorden er fordelt på 2 lodder,

hovedlodden er på 55 Tdr. land, ialt er 69 Tdr. land og 7½ Tdr. Hartkorn.

Dens historie angives at kunne føres tilbage til 1644.

1644 ca. Laurids Pedersen, (NORDBY?) f.1618, død 18.01.1685 er måske fæster af gården.

1670 ca.

Jørgen Madsen, s.a. Mads Hansen, Skaarup, bliver 24.03.1672 gift med Maren Lauridsdatter, formodentlig

datter af Laurids Pedersen.

De har børnene Laurids (f.1673), Hans (f.1674), Johanne (f.1676) Jørgen Madsen dør 27.12.1677, 20 år gammel

1678.(???EJ)

Maren Lauridsdatter gifter sig så 14.07.1678 med Peder Lauridsen. ?(Født 1658 søn af Laurids Hansen (søn af Hans Olufsen, Nørregaard, EJ?)

NB! I Dreslette Præstearkiv, bd. 2 (1572-1863) findes i 1572 en Laurids Ibsen af Skaarup samt en Jørgen Pedersen ibid.

Da Maren dør, formodentlig 1692, gifter Peder Lauridsen sig 10.07.1692 med Mette Pedersdatter. (Er hun mon datter af Peder Madsen, f. 1608 og Mette fra Snave. De får også en datter Kirsten, f 1743, Hans, Mads, Jørgen og Anders f. 1754 - En datter Mette kunne være glemt indført - hvilket kunne ske! EJ)

De får børnene Maren (f.1693, d.s.å), Laurits (f.1694), Kirsten (f.1696) og formodentlig også Anna (f. ca.1697).

Mette Pedersdatter dør 24.05.1697 og Peder Lauridsen gifter sig så 3.gang 12.09.1697 med Karen Madsdatter.

Han dør 24.02.1720.

1720.

Hans Pedersen fæster gården 28.07.1720 efter Peder Lauridsen. Han er født 26.02.1688 i Brydegaard, s.a.

Peder Lauridsen og Karen Pedersdatter, matr. 5, Brydegården, Brydegaard

Han blev 19.07.1720 gift med Anna Pedersdatter, som formodentlig er datter af forrige fæster.

De får børnene Peder (f.1721), Karen (f.1723), Kirsten (f.1727), Mette (f.1731), Hans (f.1734).

Hans Pedersen dør 30.04.1734.

1735

Enken Anna Pedersdatter gifter sig 12.12.1734 med Niels Andersen, f. 13.06.1707 af Anders Nielsen og Mette

Hansdatter i Voldtofte. Han får fæste på gården 13.04.1735.

Niels Andersen dør 10.01.1753.

1753.

Den 20.07.1753 bliver Hans Pedersens datter Kirsten Hansdatter (f. 25.03.1727) gift med Jeppe Hansen

(f. 24.06.1725, s.a. Hans Ibsen og Birthe Lauridsdatter, Dreslette by), som fæster gården 14.05.1753.

De får børnene Hans (f.1754), Peder (f.1756), Karen (f.1757), Niels (f.1762), Maren (f.1764), Lars (f.1770, død

1786)

Jeppe Hansen dør 8.12.1791, 67 år gammel og Kirsten 13.01.1781, 54 år gammel

1782

Sønnen Hans Jeppesen (f. 17.02.1754) bliver gift med Karen Hansdatter (f. 15.07.1753 af Hans Jacobsen i

Flemløse) og fæster gården 13.08.1782.

De får børnene Hans (1782) og Jeppe (1784)

Hans Jeppesen dør 10.01.1786.

1786.

Karen Hansdatter gifter sig så 13.03.1786 med Søren Jørgensen (f. 1753) som fæster gården 15.04.1786..

De har 6 børn Hans (f.1786), Mette og Kirsten (f.1789 død s.å.), Jørgen (f.1790), Lars (f.1793 død 1795) og

Mette (f.1795).

Søren Jørgensen dør 11.04.1827, Karen Hansdatter dør 14.06.1841.

—-----------------------------

9.85. Jacob Lauridsen - født 1679 (døbt 9.5.) i Flemløse

10.169. Laurids Christensen - født?
begravet 7.6.1680 i Flemløse SIDSTE

Viet 15.12.1678 i Flemløse til - Kirkebog: 1678 Dmca 3 Adventis. Laurits Christensen og Anna Nielsdatter - boende i Flemløse

10.170. Anna Nielsdatter - født? død? SIDSTE

—----------------------

9.86. Mette Hansdatter - født 1675 (dåb 1212.) i Dreslette - Snave

10.171. Hans Pedersen - født 1644 (dåb 22.12.) i Dreslette - Snave - DOBBELTANE GEN 9.107 +

ANEFÆLLESSKAB GEN 10.203 i Slægtstræ 2 Kirkebog: Dom 4. Advent christenede jeg Peder Madsen i Snave en liden søn kaldet Hans

død 1709 (beg. 20.1.) i Dreslette - Snave - Kirkebog: 2. post Epist. begravet Hans Pedersen af Snave i hans alders 65. aar

Viet til 7.7. 1672 i Dreslette til

10.172. Anne Andersdatter - født 1652 (dåb 12.12.) i Dreslette - Snave - Kirkebog: døbt 12. dec. 1652: Anders Hansen i

Snave, Stegten - NB! navnet ulæseligt..

Lotte Brændekilde Hvids oversættelse under Døbte i Dreslette:
: 19 p Trin side 119 K(vinde) 1652 døbt Barn Fader: Anders Hansen fra Snave ved Stegten Faddere: Laurids Jørgensen på Avernæs, Peder Madsen i Snave, Oluf Nielsen ibid. tj. hos sin far Niels Jørgensen, Laurids Hansen i Nørregårde, Mads Jørgensen og hans svend, Mette Peders i Snave, Maren Anderses ibid., Cidzel Jensdatter, Anna Christensdatter.

død 1725 (beg. 27.12.) i Dreslette - Snave - Kirkebog: Feria 3 begravet jeg enken? af Snave Anne Andersdatter i hendes 72. aar DOBBELTANE GEN 9.108
ANEFÆLLESSKAB GEN 10.204 I SLÆGTSTRÆ 2

—--------------------

9.87. Peder Nielsen - født 1673 (dåb 15.10.)

10.173. Niels Pedersen - født 1642 ? SIDSTE

død (beg. 28.1.) 1726 i Dreslette - Snave - Kirkebog: begravet Niels Hjulmand af Snave i hans alders 84 aar.

Viet til 1.1669 i Dreslette til - Kirkebog: Dom IV post Epist blev Niels Pedersen og Kirsten Pedersdatter copulerede

10.174. Kirsten Pedersdatter - født 1643 i Dreslette - Snave - Kirkebog: D? 5 á Pa? (= 10. maj?) christened jeg Peder Madsen i

Snave en ung Datter som blev kaldet Kirsten. Min Kone holdt hende til Daaben

død 1724 (beg. 21.5.) i Dreslette - Snave - Kirkebog: Samme dag (= 5. p. Påske = 21. maj) gl. Kirsten Niels' af Snave i de fattiges jord

Skifte

Frederiksgave gods, I 129

Niels Pedersen, Hjulmand, Gift, Snave, 18. apr 1727

Ægtefæller:

1 Kirsten Pedersdatter

2 Karen Laursdatter

Kilde: faesterogskifter.dk originale: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17070347#139542,34350463

—--------------------------

9.88. Berte Pedersdatter - født 1675 i Dreslette - Snave

10.175. Peder Hansen Bomand - født 1627 i Dreslette - Mullerød

død 15.6.1698 i Dreslette - Snave - Kirkebog: D. 15. juni blev Peder Hansen Bomand som var kirkeværge begravet. Etat 71 aar.

Viet 28.10.1660 i Dreslette til - Kirkebog: Dominica 19 Trin. copulerede Peder Hansen i Snave til hans første kone Maren Andersdatter

10.176. Maren Andersdatter - født 1635 i Dreslette - Snave

død 1718 i Dreslette - Snave

Fæste 1660 - ved ægteskab med enken Maren Andersdatter

Fæster af Mtr;8 Snave ( nuvværende "Knarreborggård") af Chr Banner i 1658

Niels Jørgensen er fæster af gården.

Han har sønnerne Jørgen og Oluf.

Han dør 28.04.1657.

1656.

Sønnen Oluf Nielsen bliver 15.02.1657 gift med Maren Andersdatter, f. 1635, d.a. Anders Hansen Foged,

matr.7, (Skovsbjerggård) Snave, og fæster gården.

De har en søn Niels (f.1659), se matr.7..

Oluf Nielsen dør 4.01.1660.

1660.

Enken Maren Andersdatter gifter sig 28.10.1660 med Peder Hansen Bomand, f.1627, s.a. Hans Pedersen,matr.5, Mullerød.

Peder Hansen er nævnt i 1688 matriklen som fæster af en helgaard ejet af Chr. Banner.

De har børnene Hans (f.1662), Maren (f.1664), Anna (f.1666), Karen (f.1667), Oluf (f.1670), Anders (f.1673),

Bertha (f.1675), Hans (f.1679 død s.å.)

Peder Hansen dør 15.06.1698 og Maren 27.11.1718 84 år gammel.

1698.

Datteren Karen Pedersdatter (f.1667) gifter sig 27.11.1698 med næste fæster Niels Søfrensen (f. 8.01.1669,s.a. Søfren Kieldsen matr. 4, Mullerød).

Matr.nr. 8 Knarreborggaard. Snavevej 40

Det var ifølge sogneprotokollen en fæstegård under Frederiksgave gods. Det er en ejendom på 5 lodder og en

hovedlod på 35½ Tdr. land. Ialt er der 114 Tdr. land med godt 11 Tdr. Hartkorn. Gården er ikke udflyttet.

Kilder til den omfattende Bomand-slægt - også kaldet Boerne - begyndende med Peder Hansen Bomand

født ca 1500 i Dreslette sogn.

http://www.enra.dk/gen/tngarne/getperson.php?personID=I7189&tree=Arne1

https://familienshistorier.files.wordpress.com/2015/11/J%C3%B8rgen-Pedersen-Bomand-1579-1638.pdf

https://familienshistorier.wordpress.com/2015/11/13/slaegten-bomand-paa-helnaes/

—-----------------------------

9.89. Mads Nielsen - født 1687 i Søllested - Bukkerup

10.177. Niels Hansen - født ca 1660 i Søllested SIDSTE

død 1719 i Søllested - Bukkerup

Viet til 1685 i Søllested til

10.178. Else Madsdatter - født 1659 i Søllested - Bukkerup

død 1731 (beg. 23.5.) i Søllested - Bukkerup

Kilde: P. Andersen, Søllested: To Gårde og deres Beboere i Årbog for Hist. Samfund for Odense og Assens Amter, , III. Årg. 1915, p 427:

Else Madsdatter, født 1659, død 23.5.1731; fik Fødegaarden (Bukkeruplund Matr. Nr. 1. EJ) og blev 1678 trolovet 1678 og viet 1685 med Niels Hansen i Bukkerup

Niels Hansen, gift med Mads Gorms datter Else Madsdatter.

Kilde: Sognepræst H. Hansen: En gammel Baag Herreds Slægt i Årbog for Hist. Samfund for Odense og Assens Amter, V. årg. 1917 - p. 85:

Else Madsdatter, datter af Mads Gormsen i Bukkerup, f. 1659, d. 1731, blev 1678 trolovet med Niels Hansen fra Bukkerup, og fik 8. juli s.a. sammen med ham skøde på halvdelen af gården (Bukkeruplund, EJ). Dette betyder dog ikke, at gården blev delt, men kun, at datteren og svigersønnen blev medejere og derved så at sige indsattes til arvinger af gården. 26. januar 1685 får Niels Hansen og hans "throeloffuede fæstemøe Else Madtzdatter og deres arffuinger" skøde på den anden halvdel af gården. I det nævnte år er de sikkert også blevet gift efter en i de tider usædvanlig lang forlovelsesstand.

—----------------------------------------

9.90. Else Lauridsdatter Lunde - født 1691 (dåb 9.4.) i Nørre Broby - Vøjstrup

10.179. Laurids Hansen Lunde - født 1630 SIDSTE

død 1709 (beg. 20.6.) i Nørre broby - Vøjstrup, Svendborg Amt

Viet ca 1690 til

10.180. Karen Andersdatter - født 1664 SIDSTE

død (beg. 2.2.) 1744 i Nørre Broby - Vøjstrup

Mulig fader til Laurids Hansen Lunde:

En Hans Lauridsen Lunde er skoleholder, vikar, ved en skole i Assens i 1637.

Se Assens gennem 700 Aar, v. Lauritz Maaløe, 1936 - https://slaegtsbibliotek.dk/909106.pdf

Skifte - og gårdfæste ved slægtning?

Lundegård Gods.

https://www.faesterogskifter.dk/InfoFpage.aspx?id=33340

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=20803159#326817,65828623

Lundegaard gods, I 14

Laurs Hansen Lunde, Vøjstrup, 12. aug 1709

Hvad er der fæstet: Gård

OM EJENDOMSFORHOLDENE I NØRRE BROBY SOGN I ÆLDRE TID

Af Børge L, Barløse. i Fynske Aarbøger 1952, p 342:

Digitalt: http://www.histfyn.dk/PDF/1952/ejendomsforholdene%20i%20nr%20broby.pdf p 10:

I et dokument fra o. 1640, åbenbart sognepræstens egenhændige indberetning til Resen, berettes om
præsten Hans Pedersen Lunde, at denne var født "i en liden by kaldtes Lunde, som nu er afbrudt og på det
sted Lundegaard oprettet." 29 )

Hermed stemmer det, at Erik Venstermand 1575, 1586 og 1589 benævnes E. V. til Lunde, men i 1593
E. V. til Lundegaard.30) Der kan således næppe være tvivl om, at den lille landsby engang i 1580erne har
måttet give plads for Erik Venstermands hovedgård.

Slægt?

Hans Pedersen Lunde, præst i Lunde Kirke

NB! Han får første søn døbt Hans.

På hver side af udgangsdøren er der opsat to små gravsten over præsten Hans Pedersen, død 1584, og Karen Hanssis, død 1602, og fem børn.

https://www.lundekirke.dk/28-lunde-kirke.htm

—-----------------------------

9.91. Peder Clausen - født 1688 (dåb 6.1.) i Barløse - Barløseborg
10.181. Claus Pedersen - født 1650 i Barløse

død 1717 (beg. 2.4.) i Barløse

Viet 29.11.1682 i Barløse - Kirkebog: D. 29. nov. blev Claus Pedersen og Karen Jørgensdatter i Barløse i ægteskab sammenviede

10.182. Karen Jørgensdatter - født 1663 (dåb 28.6.) i Barløse - Barløseborg -Kirkebog:D. 2. sønd. efter Trinit. blev Jørgen Jørgensens barn i Barløse døbt kaldet Karen.
Sidzel Jacobs paa Bogøe holdt det til Daaben. Faddere Jørgen Josephsen og Christen Lycke i Barløse, Hendrich Jørgensen i

Båring?, Karen Jørgensdatter på Billeskow, Kirsten Hiens? i Assens

død 5.5.1747 i Barløse - NB! Fejl af præsten ved hendes begravelse:
Kirkebog: 'forrige degns efterladte hustru"? NB! Det må være efterladte "moder" (hendes søn Peder

Clausen var jo præstens medhjælper (og sognefoged), der døde 1740 og var gift med Else Cristiansd.
Så han må være den forrige degn. Præstens fejltagelse verificeres ved, at
1. Karen blev 85 år gl. 2. hele notatet er undertreget, - det er en betydningsfuld person! (Fremhævelse
fx. ved understregning ses ofte i kirkebøger ved betydningsfulde personer, fx. adelige, store gårdmænd).

Kilde: Sognepræst H. Hansen: En gammel Baag Herreds Slægt i Årbog for Hist. Samfund for Odense
og Assens Amter, V. årg. 1917 - p. 109 og p 120

Claus Pedersen har fra 1688 bopæl på Barløseborg efter svigerfaderen Jørgen Jørgensens død

Udmærkelse

På et par dokumenter i Blangstrup findes Claus Pedersens underskrift, som er meget smuk og elegant, navnlig i sammenligning med de andre ubehjælpsomme underskrifter. Denne smukke håndskrift synes at være gået i arv i slægten; den genfindes hos hans sønnesøns sønnesøn
Claus Pedersen, hvis "chifferbog" endnu er bevaret. Dette tyder på, at han har tilhørt en oplyst og kultiveret slægt. Hermed stemmer også,
at det berettes, at alle Claus Pedersens efterfølgere i lige linie har været højagtede mænd, sognefogeder, lægdsmænd og pæstens medhjælpere. (Om denne institution se Christian V's Danske Lov, Anden Bog, IX Cap.)

—----------------------------

9.92. Else Christensdatter - dåb 12. 1691 i Barløse

10.183. Christian Andersen - født før 1659 i Barløse

død 1729 (beg.15.9.) i Barløse

Viet 23.11.1684 i Barløse https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=17137275#178601,30298974

10.184. Johanne Bertheldatter - født før 1659 i ?
død 1724 (beg. 24.4.) i Barløse - Kirkebog: D. 24. april 1724 blev Christen Andersens hustru her i byen begravet

Skifte

Uddrag af Brahsborg Gods Skifteprotokol, 1719-43, 1723-62.

Johanne Bertelsdatter i Barløse den 3 marts 1728 side 95, P1

Enkemanden Christen Andersen.

Børn; Kirsten Christensdatter gift med Hans Nielsen i Blangstrup. -
Else Christensdatter gift med Peder Clausen i Barløse. -

NB! Sen skifte, ca 4 år efter hendes død? EJ

Christian Andersen var smed i Barløse by.

-------------------------------------------------------------------

9.93. Anders Findsen - født 1690 i Kærum - Kærumgaard

10.185. Find Jensen - født 1640 SIDSTE

død 1698 (beg. 8.8.) i Kærum - Kærumgaarde

Viet før 1686 i Kærum til

10.186. Dorthe Jørgensdatter - født 1662 i Kærum - Kærumgaard

død 25.9.1730 i Kærum - Kærumgaard - Kirkebog: Dorthe Jørgensdatter af Kærumgaard mort.

d. 25. september, sepilt. d. 29. dit. ? 68 (år)

Kilde: Sognepræst H. Hansen: En gammel Baag Herreds Slægt i Årbog for Hist. Samfund for Odense og Assens Amter, V. årg. 1917 p 140:

Kærumgaard

I Kærum har der fra gammel tid ligget to større gårde, som tilsammen kaldes Kærumgård. Enkelttalsformen kunne tyde på, at der måske oprindelig har været een stor gård, men derom ved vi intet bestemt.

p. 142:

Dorthe Jørgensdatter og Find Jensen boede i hendes fødegård, Matr.-nr. 1b. Denne gård er nu noget mindre end den anden, da der er solgt en del jord fra. Oprindeligt var begge gårde lige store.

Om Find-navnets vandring i Kærum og Søllested Sogn

I 1688 bor der i Kærumgaard en Find Jensen, som er gift med en Dorthe Jørgensdatter; hun er født i Gaarden, medens han er kommen andet Steds fra. Og da nu Navnet Find er sjældent, paa Assensegnen kun synes at forekomme i een Slægt, ligger det nær at antage, at Find Jensen paa en eller anden Maade stammer ned fra den Find Pedersen i Søllested, som 1516 nævnes som en slægtning af Herredsfoged Hans Andersen i Bukkerup. I saa Fald er navnet Find vandret fra Søllested til Kærumgaard, ligesom det faktisk senere er vandret fra Kærumgaard tilbage til Søllested og Bukkerup (se Nr. 22 og 22 d) og atter i en anden Linje fra Kærumgaard over Store Vistorp til Blangstrup og derfra tilbage til Kærumgaard (se Nr. 118 og 98). Alt dette viser i hvert Fald en nøje forbindelse imellem

Kærumgaardslægten og Hans Andersens Slægt.

...

—------------------------

9.94. Anna Andersdatter - født 1706 i Gamtofte - Egerup

10.187. Anders Pedersen - født ? SIDSTE
død ?

NB! I "Assens diverse navneregister til borgerskaber" på Wadschier.dk findes i perioden 1676-1697 en Anders Pedersen, Kærumgård, i Kærum Sogn, opført som Daglønner i Assens i 1694

Viet omkring 1700

10.188. XX SIDSTE

—---------------

9.95. Lars Ipsen - født 1702 i Gamtofte - Voldbro

10.189. Jep Lauridsen - født ca 1676 i Gamtofte ? - NB! ! Gamtofte kirkebog begynder 1705 SIDSTE

død 1757 (beg. 8.4.) i Gamtofte - Kirkebog: 8. april kastet jord på Jep Larsen fra Woldbro, gl. 81 aar

Viet 20.11.1701 i Kærum til - Kirkebog: Jeppe Lauridsen af Voldbroe og Maren Andersdatter af Ebberup

10.190. Maren Andersdatter - født ca 1676 i Kærum - Ebberup ?-NB! Kærum kirkebog begynder 1686 SIDSTE

død 1746 (beg. 11.11.) i Gamtofte - Kirkebog: Jep Larsens kone fra Woldbro begravet, 70 aar

Skifte 1760

Navn: Jeppe Larsen

Sted: Voldbro

Sogn/Herred/Amt: Gamtofte, Baag, Odense

Skiftedato: 07. jan 1760

Civilstand: Enkemand

Stilling: Gårdmand

Ægtefælle: Maren Andersdatter

Bemærkning 1

MA skifte 14.12.1751, III 166

Skifteuddrag:

Se det originale skifte hos Rigsarkivet

Frederiksgave gods, Skifteprotokol 1755-1796

—--------------------------

9.96. Zidsel Jensdatter - født (dåb 13.7.) 1704 i Kærum - Kærumgaard

10.191. Jens Jensen - født 1650 i Kærum SIDSTE

død 1713 (beg. 23.2.) i Kærum - Kærumgaard

Viet ? til

10.191. Kirsten Hansdatter - født? død? SIDSTE

Kærumgård

Kilde: Sognepræst H. Hansen: En gammel Baag Herreds Slægt i Årbog for Hist. Samfund for Odense og Assens Amter, V. årg. 1917 - p. 148:

Laurits Olufsens efterfølger i Kierumgård var Iffuer Ladefoget, som 1687 igen blev efterfulgt af Jens Jensen. .....

I Jens Jensens tid blev gården tillige med flere andre gårde 1688 pantsat af Holger Rosenkrantz til Enggård og Brahesborg til fru Birgitte Elsa Hanne Salig Obrits Dewitsis
.

Ægteskab

Kilde: Sognepræst H. Hansen: En gammel Baag Herreds Slægt i Årbog for Hist. Samfund for Odense og Assens

Amter, V. årg. 1917 - p. 148:

Denne (Jens Jensen, EJ) var g.m. Kirsten Hansdatter, som rimeligvis har været Iffuer Ladefogeds enke, da navnet

Iver findes igen hos en sønnesøn.

To brødre til Jens Jensen

Kilde: Sognepræst H. Hansen: En gammel Baag Herreds Slægt i Årbog for Hist. Samfund for Odense og Assens Amter, V. årg. 1917 -

p. 148:

Ved en barnedåb 1694 nævnes blandt fadderne Jens Jensens to brødre Mads Jensen og Hans Jensen af Aborre.

—--------------------

9.97. Niels Nielsen Smed - født ca 1665 ?

10.193. Niels Smed - født før 1620 ? NB! I 1647 findes i Dreslette Kirkebog nævnt en Niels Smed. (en steddatter står fadder v. SIDSTE

barnedåb). Så han er jo født før 1620

død ?

—------------------------------

9.99. Hans Andersen - født ?

10.197. Anders Hansen - født? død? SIDSTE

Fæstegård 1662 ca

Matr.nr. 19. Holmegaard. Hegningen 15

Gården er første gang omtalt i 1583 som en mindre ejendom. I sogneprotokollen er den anført til 7 Tdr, 7 Skp,

2 Fdk Hartkorn. Gården bliver udflyttet i 1772.

1662 ca.

Fæster er nu Anders Hansen.

3 børn kendes, Abelone (gift med Laurs Laursen, Nygård), sønnen Laurs (Rørmosegård) og Hans Andersen.

Kilde: DE GAMLE GÅRDE PÅ HELNÆS Erik Helmer Nielsen rev. 2007:

—--------------------------

9.101. Laurits Pedersen - født 22.7.1671 i Dreslette - bror 9.83. Hans Pedersen - født 1688 (dåb 26.2.) i Dreslette - Brydegaard

10.201. Peder Lauridsen Hvid - født 1644 - DOBBELTANE se 10.165

Viet til 21.3.1669 i Dreslette til

10.202. Karen Pedersdatter Bomand Hvid - født 1648 - DOBBELTANE se 10.166

—-----------------

9.104. Kirsten Cristiansen Heegaard - født 1690 i Jordløse - Degneboligen

10.207. Christian Larsen Heegaard - født ca 1656 SIDSTE

død 29.3.1734 i Jordløse - Degneboligen, Svendborg

Viet ? til

10.208. Engel Elisabeth Jochumsdatter Raukov - født? SIDSTE

død 6.12.1697 i Jordløse - Degneboligen

Skifter

Christen Larsen Heegaard c .1656- 1734 - død 1734 29/3 78 år. -

g.l. Engel Elisabeth Jochumsdatter Raukou d 1697 (sk.6/12) -

g.2. Vedtofte 1698 6/6 (Køng kb) Hilleborg Larsdatter, begr. Flemløse 1756 l/3 75 år. -

Datter Marie g. m. Peder Jørgensen , V. Hæsinge. -

Datter Marie Anne Dorthea g.m. degn Fr.Østrup , Avnslev. -

Datter Sofie g. m. degn Jacob Jørgensen, Hårby

Sallinge herred

Gejstlig skifteprotokol 1690-1745

https://www.brejl.dk/svendborggejst.html:

16 Engel Elisabeth Jochumsdatter Raukou i Jordløse. 6.12.1697, fol.68B.

E: Christen Lauridsen [Heegaard], degn i Jordløse og Håstrup. B:

1) Laurids Christensen 12

2) Marie Christensdatter 10

3) Kirsten Christensdatter 8

4) Sofie Christensdatter 4.

64 Christen Lauridsen Heegaard, degn i Jordløse og Håstrup. 12.4.1734, fol.278.

E: Hilleborg Lauridsdatter. LV: Jacob Sandvad, præst i Køng. B:

1) Marie Christensdatter Heegaard g.m. Peder Jørgensen, degn i Vester Hæsinge

2) Kirsten Christensdatter Heegaard g.m. Hans Madsen i Høed i Flemløse sogn

3) Sofie Christensdatter Heegaard g.m. Jacob Jørgensen, skoleholder i Hårby

4) Marie Dorthe Christensdatter Heegaard 22.

Afdøde døde 29.3.1734.

76 Marie Christensdatter Heegaard i Vester Hæsinge. 4.6.1738, fol.333.

E: Peder Jørgensen, degn i Vester Hæsinge. B:

1) Jørgen Pedersen 34

2) Pernille Sofie Pedersdatter 25

3) Christiane Charlotte Pedersdatter 23

4) Christen Pedersen 21

5) Anne Hedvig Pedersdatter 14.

Afdøde døde 1.5.1738.

SE OGSÅ https://sedler.dis-danmark.dk/wad/vis_sedler.php?page_id=15&id_nr=36481&sort=e&vis=2&navn=Roukou+Engel+Elisabeth+Jochumsdatter

—-----------------------

9.105. Peder Olufsen - født 1703 i Køng-Højrup

10.209. Oluf Pedersen - født 1658 i Køng-Højrup

død 1742 (beg.1.4.) i Køng Højrup - Kirkebog: Dom Quasim. blev Oluf Pedersen i Højerup begravet i sin alders 84. aar.

Viet ?

10.210. Maren ? - født ca 1660 SIDSTE
død 1760 (beg. 3.2.) i Køng Højrup - Kirkebog:..Septuagesima blev begraven Maren Sl. Ole Pedersens. Enke af Højerup, gammel 94 Aar

—----------------------

9.108. Karen Jensdatter - født 1692 i Køng - Køng Mølle

10.215. Jens Madsen Møller - født 1660

død 1729 (beg. 26.8.) i Køng - Kirkebog: Fredagen derefter (Dom: 10 Trin:) blef Jens Matzen
Møller i Kiøng begrafvet i hans alders 69 aar

Viet 6.11.1680 i Køng til - Kirkebog: Jens Møller i Køng Mølle og Anne Madsdatter fra Gummerup copuleret.

10.216. Anne Madsdatter - født 1667

død 1697 (beg. 25.4.) i Køng - Kirkebog: Jens Madsen Møllers kone i Køng ved navn Anne Madsdatter begravet i Køng i hendes alders 30 år.

Jens Madsen (Møller) (ca.1660-1729) begravet 1729.08.26 i Køng, o.69 år gl.

Søn af Mads Madsen (ca.1614-1692), død i Køng Mølle, begravet i Køng 1692.03.06

Gift 1) 1689.11.06 i Køng med Anna MadsD (ca.1667-1697), begravet 1697.04.25 i Køng, o.30 år gl.

Datter af Mads Mortensen, gmd. i Gummerup (nr.8a, Skovgård), og hustru Karen HansD.

Børn '96 primært fra nedennævnte tingsvidne 1729:

¤ Maren JensD (1690-1710), død 20 år gl.

¤ Karen JensD (1692-1756), gift 1713 med Jens Hansen (ca.1664-1748), gmd. i Gummerup (nr.7a, Landstedet)
og hans 2. ægteskab.

Gift 2) med Anna MadsD (ca.1675-1703), begravet 1703.07.11 i Køng, o.28 år gl. Børn:

¤ Anne JensD (f.1698), gift 1719 med Christen Christensen (ca.1670-1735) i Skovsbo11 i Verninge sogn.

¤ Mats Jensen (f/d.1700).

¤ Dorthe JensD (1701-1786), gift 1723 med Peder Christophersen (ca.1713-1791), gmd. i Gummerup (nr.13a, Enggård).

Gift 3) med Agnete LauridsD (ca.1645-1729), begravet 1729.08.02 i Køng, o.84 år gl.

Fæste 1724

Jens Madsen fik fæstebrev 1724.03.29 på bolstedet Køng nr.151688 (htk. 2-4-1-0) efter Anders Jørgensen
(*Brahesminde GA. 7/8 Stensgård Fp.1696-1792,45).

Tingsvidne 1729.09.30 om udmeldelse til bygningssyn efter Jens Møllers død (*BVH-Tp.1729-33, 547b).

KILDE: IR.Kong nr.1a. (Ved googling af Køng Mølle).

—-----------------

9.109. Friedrich Carlsen Haar - født ca 1702 i Ubberud? Odense Amt

10.217. Carl Hellesen Haar - født ca 1670

død 1745 i Ubberud - Grøftebjerghus

Viet 4.4.1701 ‘Hjemme i huset i Fiolstræde’, Vor Frue Sogn, København - Kirkebog: (Viede) 21. Aprilis hjemme i hjuset, onsdagen - Carl Hellesen Haar - Barbara Knudsdatter

NB! De er ‘borgerligt’ viede. De må være blevet skilt, da Carl Hellesen Haar bliver viet 5.11.1738 til Anne Birgitta (el. Regitze) Henriksdatter i Vissenbjerg Kirke.
NB! Barbara kaldes hans ‘Kjæreste’ ved svigermoderen Karen Henniksdatters begravelse i Ubberup i 1725- se 11.436.

10.218. Barbara Knudsdatter - født ca 1670

død 1752 (beg. 25.12.) i Ubberud - Grøftebjerghus

Fæste 1702

Andet fynske nationale rytterregiment, I 191

Carl Hellesen Haar, Lille Ubberud, 23. mar 1702

Hvad er der fæstet: Hus

Tidligere fæster: Hans Andersen

Bemærkninger:

HA er død.

CHH er skovrider, han fæster gård i Dyregravvæde i samme sogn 22.04.1706, ii 44. Tidl. fæster: Lars Hansens enke

Kilde: faesterogskifter.dk

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=20146199#282575,55017731 aol ops 194

https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=20146297#282787,55072719 aol ops 8 - 9.
Se Frederik Carlsen Haar ops 10 -11

Haar (Haax), Carl. Skovrider i Odense Amt, nævnes i Skovriderjordebogen 1707 (Formand: Chr. Fehlow), efterfulgt 1720 af H. H. Møller.

Kongelig danske Forstembedsmænd 1660-1790 af Poul Bredo Granjean

https://slaegtsbibliotek.dk/900497.pdf - p 22:

Carl Haar (Haax) Skovrider i Odense Amt. Nævnes i Skovriderjordebogen 1707 ....efterfulgt af H.H. Møller

Skovrider Carl Haar er nævnt i en artikel i Aarbog for Odense og Assens Amter 1914, Vissenbjerg Selvejere af Karl Rasmussen

p 140-141:

Skovrider Carl Haar fra Dyregravvæde vidner, at han for 16-17 aar siden har udcirklet nogle træer for dem (bønderne), da han ville vide, hvor meget de tog, og at de ikke tog til Upligt...

Se også Wads Sedler: FOTO ?

—-------------------------

9.110. Kirsten Sørensdatter - født 18.11.1708 i Særslev - Brolund

10.219. Søren Andersen - født 1662 i Særslev - Særslevgaard

død 1.12.1714 i Særslev - Brolund - Kirkebog: Søren Andersen af Brolund begravet. 82 aar gl ?

https://www.melfar.dk/webtrees/tree/tree1/individual/I6387/Soren-Andersen

NB! Datteren Kirsten (GEN 9.496) blev født 1708 - Han har været 76 år!?

Viet 19.4.1696 i Haarslev til Kirkebog: Den 27 januar blev Søren Andersen i Brundlund og Maren Pedersdatter i Skovgaard trolovede

NB! Hun blev viet 2. gang 17.3.1715 i Særslev til Jens Jørgensen

NB! Der findes 2-3 stk. Skovgaard i nærheden af Brolund og Særslev!

10.213. Maren Pedersdatter - født 1675

død 1726 (beg. 14.6.) i Særslev - Brolund - Kirkebog: Fredag d. 14. juni begravedes Jens

Jørgensens hustru af Brolund, 51 Aar gam

Særslevgaard var en selvejergård. Gården blev nedrevet 1917-1918. Adressen var Klaus Berntsensvej 1.
Se fotos https://arkiv.dk/soeg?searchString=S%C3%A6rslevg%C3%A5rd&ValgteArkiverIds=170

Kilde: https://www.myheritage.dk/research/collection-1/myheritage-family-slaegtstraeer?itemId=567641271-1-500371&action=showRecord

Se vigtig diskusssion på https://forum.slaegt.dk/index.php?topic=109360.0

—---------------------

9.121. Henning Clausen - født 1696 i Assens, Odense

10.241. Claus Pedersen - født ? SIDSTE

beg. 1.8.1696 i Assens

Fader: Peder Clausen? Han får et barn begravet i 1689 i Assens

se https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17137235#178527,30285032

Sandsynligvis forbindelse til Claus Pedersen/PederClausen-slægterne på Barløsegaard, Barløse Sg.

Viet ca 1688 ?

10.242. Maren Henningsdatter - født ? SIDSTE

død 1744 (beg. 11.11.) i Assens

Skifte 1701

87 Claus Pedersen, færgekarl i Assens. 5.9.1701, fol.308B.

E: Maren Henningsdatter. B:

1) Karen Clausdatter 12 - en Maren Clausd. viet 1707 i Kærum til Peder Hansen

2) Peder Clausen 9

3) Henning Clausen 5.

Desuden nævnes enkens forrige mands mor Ellen.

https://www.brejl.dk/assens.html#assens1685

Skifte 1746

https://www.brejl.dk/assens.html#assens1685

Assens Byfoged - Skifteprotokol - 1738-1763

355 Maren Henningsdatter i Assens. 29.1.1746, fol.156B.

Enke. Børn::

2) [Mette Kirstine Madsdatter] g.m. Henrik [Hansen Kærumgaard], bødker

3) Maren Madsdatter.

Første ægteskab med Claus Pedersen, [skifte 5.9.1701 lbnr.87]. Børn:

1) Henning Clausen, død. Hans børn.

Et skifte 1749 efter en DATTER af Maren Henningsens 2. ægteskab:

372 Mette Kirstine Madsdatter i Assens. 3.1.1749, fol.191B.

E: Henrik Hansen Kærumgaard, bødker. A:

0) forældre [Mads g.m. Maren Henningsdatter, skifte 29.1.1746 lbnr.355]

1) søster Maren Madsdatter g.m. Peder Nielsen Gorm i Ørsted.

Mors første ægteskab med [Claus Pedersen, skifte 5.9.1701 lbnr.87].

2) halvsøster Karen Clausdatter, formentlig død

3) halvbror Peder Clausen i Holland, død. Uvist om børn

4) halvbror Henning Clausen, død. 3B:

a Rasmus Henningsen i Odense

b Dorthe Marie Henningsdatter 15

c Henning Henningsen 11.

—---------------------

9.123. Peder Andersen Aagaard - født 1701 i Flemløse - Voldtofte

10.245. Anders Pedersen Aagaard - født ca 1660 i Flemløse - Voldtofte

død 1744 i Flemløse - Voldtofte

Viet til

10.246. Anna Lauridsdatter - SIDSTE

—-----------------------

9.127. Hans Pedersen Key

10.253. Peder Lagesen -- født 2.5.1670 (Kilde: Wibergs Præsteleksikon)

Viet 5.11.1695 i Haderslev - Vor Frue (Domkirken) til

10.254. Dorothea Hansdatter Keyen -

Peder Lagesen Also Known As:"Peder Lagesen Straarup" Det er en Straarupgaard i Dalby Sogn, Nr Tyrstrup Herred, Vejle Amt.?

Birthdate:May 02, 1670

Death: March 10, 1722 (51) Tyrstrup

Immediate Family: Son of Lago Iversen, mindst 3 Sons and Abel Jacobsdatter Voet

Husband of Dorte Hansdatter Cai

Father of Frederik Key; Magdalene Pedersdatter Lagesen; Hedewig Pedersen Key; Hans Key; Hans Pedersen Key and 3 others

Occupation: 1694 capellan., 1700 præst i Tyrstrup, Haderslev Amt

Kilde: Wibergs Præsteleksikon: https://wiberg-net.dk/1462-Tyrstrup.htm

https://www.geni.com/people/Hans-Key/6000000019141135960 :

Kilde: Slægt og Data:
Sognepræst Peder Lagesen (Petrus Lagoni) i Tyrstrup (Haderslev amt) blev 1694 trolovet med Dorothea Keyen på Haderslev Amtshus og et år senere viet i Haderslev Vor Frue Kirke (Tyrstrup 1695-1726, opslag 16)

I årene 1697-1716 fik præsteparret 15 børn og det er fadderne til nogle af de børn, der er interessante.

Lago f. 13-3-1697: ... Jomfr. Armgaardt-Sopia Keyen ... (Tyrstrup 1695 - 1726, opslag 37)

Hedewig f. 12-12-1701: ... Hjem(m)edøbt med dette Nauffn Hedewig efter Hendis Mor-Moder Fr. Hedewig Keyen ... (Samme kirkebog opslag 56)

Hans f. 1-4-1704: ... min Svoger Friderich Key Studios j Theol. holt ham til Daab ... (aol opslag 38) død feb. 1706 se notits ved fgl Hans's dåb)

Hans Key f. 17-10-1706: ... og kaldet Hans Key efter min sal. Schwieger Vatter Hr. Ritmester Hans Key ... (opslag 42 https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17217382#517334,38217086)

Hedewig f. 7-7-1715: ... oc kaldet Hedevig eftter min Hustruis Moder sal. Fr. Ritmestersis Hedewig Keyen, som nogle Monater tilforn døde paa Furendahl i Selland .... (opslag 54).Holdt til dåb af hans gamle moder Magdalene

11. GENERATION

ANDERS

10.105. Christian Rasmussen Bom - født? død 1685 i Odense by

11.209. Rasmus Bom - født 1611 i Odense ? Død? SIDSTE

Viet til

11.210. Maren Michelsdatter - født ca 1602 SIDSTE

beg. 1682 i Gråbrødre Hospitalskirke, Odense

En Rasmus Bom, hans hustru Maren Michelsdatter er begravet Gråbrødre Hospital, Odense 13-10-1702, 80 år gl ?
Se Registret https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17129128#174304,29319465

Anetavle for RASMUS BOM - abcbellevue.dk

abcbellevue.dk/Clausen1/1916.html

—---------------------

MAREN

10.161. Jep Hansen - født 1632 i Dreslette

11.321. Hans Ibsen - født ca 1603 NB! En Hans Jeppesen er død 1703, 82 år i Skaarup!? født 1621? SIDSTE
død 15.1.1675 i Dreslette

Viet 12-3-1643 i Dreslette til

11.322. Anna Espensdatter - født ca 1615 i Brydegaard
død 1683 (beg. 26.8.) i Dreslette

—--------------------------

10.165. Peder Lauridsen Norby eller Hvid - født 1644 (dåb 7.2.) i Dreslette - Nørregaard II Fæster af Brydegaarden
11.329. Laurids Pedersen Norby eller Hvid? - født ca 1600 HER VIDEREFØRES SLÆGTEN i FADERTEORI 1.

død 1660 (beg. 19.2.) i Dreslette i Nørregaard II

Viet ca 1630 til

11.330. Dorthe ? - Hvid eller Nordby?
død 26.3 .1682 i Dreslette - Nørregaard II SIDSTE

Fæste

Matr.nr. 4. Nørregård II. (Kirkevej 16)

Denne anden Nørregård var i 1844 også en fæstegård under Frederiksgave gods. Den er på 6 lodder med en

hovedlod på 23 Tdr. land, ialt 47 Tdr. land og 5½ Tdr. Hartkorn.

Gården er senere udflyttet til en parcel nordvest for byen og kaldes da Nørrelund.

1640 ca.

Fæsteren Laurids Pedersen født ca 1600 ? er gift med Dorthe Laurids - NB Se terori herunder, EJ

De har børnene Mads (f.1630), Karen (f.1632), Mette (f.1634- gift med Laurids Hansen f. 1630)), Laurids (f.1636),

NN (f.1642, dødfødt), Peder (f.1644, senere gmd. matr.5 i Brydegaard), Niels (f.1648), Jørgen (f.1650), NN (f.1652,

dødfødt), Maren (f.1653).

Laurids Pedersen dør 19.02.1660, Dorthe 26.03.1682.

Faderteorier til Laurids Pedersen

1. Faderen Peder Lauridsen f. ca 1560-70 (søn af Laurids Pedersen Norby (f ca 1535 - død okt 1584) af Skovsgaarde ) - viet til Maren Madsdatter, datter af Mads Ibsen Hvid?

2. Faderen er en Peder Madsen. Sønnen Laurids Pedersen døber sin første søn Mads. ELLER stammer

Mads-navnet fra hustruen Dorthe ? - og Hvidnavnet ?

se https://www.familysearch.org/tree/pedigree/landscape/L28R-N8D

Er Peder Madsen mon bror til Laurids Madsen, der er den første fæster af Nørregaard I i 1583.

Begge sønner af Mads Ibsen Hvid?

Faderteori til Dorthe ‘Laurids’ (jvf. Fæstet):
NB! Usikkert om Laurids er hendes faders fornavn eller hendes ægtemands. - Dog bruges ægtemandens

fornavn ofte i Dreslette sogn til at karakterisere en hustru - af præsten.

1. Dorthe er af Nordby-slægten, måske søster til Laurids Pedersen (Persen), første fæster af Skaarupgaard?

NB! Dorte-navnet forekommer i Norbyslægten! (Dorthe Bendixen Rosenkrans gift med Peder Olufsen Norby (henrettet 1596 i Kbh).

2. Dorthe er datter af en Laurids Madsen Hvid, søn af Mads Ibsen Hvid - eller af Mads Lauridsen, søn af

Laurids Madsen Hvid?

Skaarupgaards historie:

Matr.nr. 2. Skaarupgaard. Skårupvej 3

Sogneprotokollen oplyser at det var en fæstegård under Frederiksgave gods. Jorden er fordelt på 2 lodder,

hovedlodden er på 55 Tdr. land, ialt er 69 Tdr. land og 7½ Tdr. Hartkorn.

Dens historie angives at kunne føres tilbage til 1644.

1644 ca. Laurids Pedersen, (NORDBY?) f.1618, død 18.01.1685 er måske fæster af gården.

1670 ca.

Jørgen Madsen, s.a. Mads Hansen, Skaarup, bliver 24.03.1672 gift med Maren Lauridsdatter, formodentlig

datter af Laurids Pedersen.

De har børnene Laurids (f.1673), Hans (f.1674), Johanne (f.1676) Jørgen Madsen dør 27.12.1677, 20 år gammel

1678.(???EJ)

Maren Lauridsdatter gifter sig så 14.07.1678 med Peder Lauridsen. ?(Født 1658 søn af Laurids Hansen (søn af Hans Olufsen, Nørregaard, EJ?)

Konklusion:

Der findes forskellige muligheder for forbindelsen mellem Hvid og Norby -slægterne (NB! Navnene Laurids,

Peder, Dorthe og Oluf findes i Nordby-slægten se https://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I54960&tree=2 )

—---------------------

10.166. Karen Pedersdatter Hvid (efter fader) Bomand (efter moder) - f. 1648

11.331. Peder Lauridsen Hvid - født ca 1599 i Dreslette

død 1679 (beg. 12.10) i Dreslette - Kirkebog: Dmca XVII begravede jeg Peder Lauridsen, som havde været

kirkeværge i 50 aar, 80 aar gl.

Viet til

11.332. Anna Jørgensdatter Bomand - født 1614

død 1679 (beg. 14.11.) i Dreslette - Kirkebog: Begravet Anna Jørgensdatter, sal. Peder Lauridsens i Dreslette, 65 aar

Fæste 1620

Matr.nr. 13. Stengård. Kirkevej 1, Dreslette

Sogneprotokollen oplyser at det var en fæstegård under Flenstofte gods. Den består af 6 lodder, hovedlodden

er på 47 Tdr. land, ialt er der 66 Tdr. land med 7 Tdr. Hartkorn. Gården er ikke udflyttet.

1620.

Kirkeværge Peder Lauridsen, f.ca.1599, er gift med Anna Jørgensdatter, f.1614, og er formodentlig fæster afdenne gård.

Deres kendte børn er Birgitte (f.1644), Laurids (f.1646), Karen (f.1648), Margrethe (f.1651), Anna (f.1653).

Peder Lauridsen dør 12.10.1679, Anna 14.11.1679.

NB!

I arkivalien Baag Herredsprovsti 1578-1808 på Rigsarkivet Odense, herunder mappen 1576-1578 vedr. bogføring af

kirkejordernes tiender og afgifter til kirkerne står om Dreslette Kirke (sidst i mappen): Laurits Ibsen som bor udi

degnebolig...

NB! Er Peder Lauridsen søn af Laurids Ibsen. Men hvem er denne Laurits Ibsen omkring 1578?

NB! Der findes en Laurids Ibsen i Skaarup i 1572 som var dannemand, samt en Laurids Lauridsen, ‘der ibor

præstebolignen i 1572. Kilde Dreslette Præstearkiv Bd.2.

Se endvidere om Præstegården : https://www.histfyn.dk/PDF/1930/dreslette%20sogn.pdf digi 12,

I Årbog for Odense og Assens Amter 1930 p 694:

Den ældste Omtale af Dreslette Præstegaard findes i et »Brev« (Skøde) af 1345 og omhandler en Mensalgaard i

Skaarup, som ifølge dette Brev tillægges Præsten. Denne Mensalgaarcl omtaLes senere i 1572 og 1665. I 1815 døde den sidste Fæster af .Mensalgaarclen, Hans Andersen, og den blev saa stillet til Auktion og solgtes til Hans Andersens Søn for 4600 Rigsdaler Sedler og en Afgift af 12 Tdr. Korn am·lig til Præstekaldet, ligesom Præsten ogsaa fik Renterne af Salgssummen.

Er de nævnte af Hvid, Nordby, Bomand, Aagaard eller af Lundeslægten?

Kilder til den omfattende Bomand-slægt - også kaldet Boerne - begyndende med Peder Hansen

Bomand født ca 1500 i Dreslette sogn.

http://www.enra.dk/gen/tngarne/getperson.php?personID=I7189&tree=Arne1

https://familienshistorier.files.wordpress.com/2015/11/J%C3%B8rgen-Pedersen-Bomand-1579-1638.pdf

https://familienshistorier.wordpress.com/2015/11/13/slaegten-bomand-paa-helnaes/

—-----------------------------

10.167. Peder Lauridsen Hvid (fra moderen Maren Madsdatter) og Nordby (fra faderen Laurids Hansen)? , født (dåb 9.8.) 1658 i Dreslette - Nørregaard

11.333. Laurids Hansen (Nordby)?- født ca 1600 i Snave - Skaarupgaard ? - se

https://gefin.ku.dk/q.php?p=danmarksstednavne/artikler/artikel/328385

død (beg. 10.2.) 1660 i Dreslette - Nørregaard I - Kirkebog: D. 10. Febr. begrav jeg Laurits Hansen som

boede i Nørregaarde

Viet til ca 1624

11.334. Maren Madsdatter (Hvid) - født ca 1615 i Dreslette - Nørregaard I

død 1676 (beg. 3.9.) i Dreslette - Nørregaard - Kirkebog: Dom XV begr. Maren

Laurits’ udi Nørregaarde, At. 61

Fæste via ægteskab 1624 af Nørregaard I

Laurids Hansen (s.a. Hans Olufsen, matr.7, Snave, s 20) bliver gift med Maren Madsdatter (Hvid), d.a. Mads Lauritsen (Hvid) og overtager gården.

De fik børnene Karen (f. ca 1633?) , Kirsten (f.ca.1642), Hans (f.1643), Anne (f.1647), Mads (f.1650), Jørgen

(f.1653) SAMT PEDER F 1658 (EJ)

Laurids Hansen dør 1660.

1660.

Maren Madsdatter gifter sig så 1660 med næste fæster Jeppe Jørgensen.

De fik datteren Birgitte (f.1662).

Maren Madsdatter dør 1676 og Jeppe Jørgensen 1677.

NB! Der er nu tale om mangfoldige indgåede ægteskaber blandt medlemmer af henholdsvis Hvid -slægten (Nørregård) , Nordbyslægt, Skårupgård, Bomand-slægten (fra Langøersbo, Helnæs) , Aagaard, og Lunde-slægten i Dreslette Sogn.

NB! Der findes både en Laurids Hansen Norby og en Laurids Hansen Hvid i Dreslette sogn i 1600-tallet:

Således er Laurids Hansen (1600-1660, søn af Hans Olufsen (Nordby)?, Skovsbjerggård i Snave via ægteskab 1624 med Maren Madsdatter Hvid fæster af Nørregaard I i 1624.

Laurids Hansen (Hvid) kaldes Laurids Hvid (f. 1630), søn af Hans Lauridsen Hvid og Mette i Mullerød- svoger til Peder Lauridsen Hvid f. 1644. Laurids Hansen Hvid er viet 1660 til Karen Lauridsdatter, f. ca 1633 - sandsynligvis datter af Laurids Hansen (Nordby) (eller Laurids Pedersen Hvid ? og Maren Madsd. (Hvid)!

Peder Lauridsen Hvid (el. Nordby) fæster 1666 af Brydegården - og søn af Laurids Pedersen (Hvid el. Nordby) og Dorthe (Hvid el. Nordby?), der 1640 fæster Nørregaard II) Karen Lauridsd og Peder Lauridsen er søskende, børn af Laurids Pedersen og Dorthe fra Nørregård II

NB! Der er tale om yderst traditionel navnegivning, således at der navngives efter forfædre - og formødre. Derfor findes mangfoldige navnekombinationer af fornavne (og patronymer med -sen i efternavnet) af Mads, Laurids, Peder, Hans, Jørgen, Maren, Karen, Anna, Mette, Dorthe etc…fra 1500 tallet til op i 1700-tallet - især i Dreslette Sogn. Dette gør slægtsforskning meget vanskeligt og usikkert.

—------------------------

10.171. Hans Pedersen - født 1644 (dåb 22.12.) i Dreslette - Snave

11.341. Peder Madsen - født ca 1606 ANEFÆLLESSKAB 10.213 i Slægtstræ 2 SIDSTE

Søn Hans Pedersen, f. 1644- + datter Kirsten, f.1643- 10.174

NB! I kirkebogen findes kommentarer om at Peder Madsen i Snave har tjenestekarl. Men hvilken gård i

Snave besidder han?

død 1671 (beg. 6.3.) i Dreslette - Snave - Kirkebog: Dom Latare (søn. 8. marts) begravet Peder atzen udi Snave

Viet til

11.342. Mette ? - ca 1614 SIDSTE

død 1700 (beg. 11.7.) i Dreslette - Snave - Kirkebog: Dom V p. Trin. blev Mette Peder Matzens af Snave

begravet, Alder 86 aar

—------------------

10.172. Anne Andersdatter - født 1652 (dåb 12.12.) i Dreslette - Snave

11.343. Anders Hansen Stegten - født ? (NB! Stegten er en lokalitet i Snave) SIDSTE

død 1659 (beg. 13.3.) i Dreslette - Snave

Viet til

11.344. Birgitte Mortensdatter - født 1631 SIDSTE
død 1691 (beg. 8.9.) i Dreslette - Snave

NB!
http://www.oshansen.dk/slaegt/1267.html

Birgittes 3 ægteskaber:

Ægteskab (1): Anders Hansen Stegten

Ægteskab (2): Jørgen Andersen Rose den 02-07-1660 i Dreslette sogn

Ægteskab (3): Niels Jensen Friis den 19-03-1671 i Dreslette sogn

Begravet: 08-09-1691, Dreslette sogn

Birgitte blev gift med Anders Hansen Stegten. (Anders Hansen Stegten blev begravet den 13-03-1659 i Dreslette sogn.)

Birgitte blev derefter gift med Jørgen Andersen Rose den 02-07-1660 i Dreslette sogn.

Birgitte blev derefter gift med Niels Jensen Friis den 19-03-1671 i Dreslette sogn.

—---------------------------------------

10.174. Kirsten Pedersdatter - født 1643 i Dreslette - Snave - Kirkebog

11.347. Peder Madsen - født DOBBELTANE SE 11.341

11.348. Mette - født -DO- 11.342

—----------------------------------------

10.175. Peder Hansen Bomand - født 1627 i Dreslette - Mullerød

11.349. Hans Pedersen - født ca 1600 SIDSTE

død 8.1648 i Dreslette - Mullerød

Viet ca 1625 til

11.350. Anna Rasmusdatter Bomand - født 1605 på Helnæs

død 1654 (beg. 29.5.) i Dreslette - Mullerød

Fæste 1625

Matr.nr. 5. Kærhavegaard. Mullerødvej 17,

Gården hørte oprindlig under Assens Kapellani. Den blev købt til selveje af Rasmus Lauridsen i 1784 for 4100

Rd.. Den er derfor i sogneprotokollen anført som selvejergård. Den er på 19 Tdr. land, hovedlodden er på 16

Tdr. land og der er ialt 2 Tdr. Hartkorn.

1625.

Fæsteren Hans Pedersen er gift med Anna Rasmusdatter (f. 1605 af Rasmus Søfrensen matr. 5, Brydegård).

De har 5 børn Peder (f.1627), Rasmus (f.1631), Niels (f.1635), Anna (ca.1640), Apolonie (f.1644).

Hans Pedersen dør 2.08.1646.

1647.

Anna Rasmusdatter gifter sig så 28.03.1647 med næste fæster Christopher Ibsen, f.1615.

Anna Rasmusdatter dør 29.05.1654.

—------------------------

10.176. Maren Andersdatter - født 1635 i Dreslette - Snave

11.351. Anders Hansen Foged - født ca 1600 i Dreslette - Snave

død 1658 (beg.11.2.) i Dreslette - Snave Kirkebog: d.11. febr. begraved jeg Anders H.F. i Snave

Viet til

11.352. Maren ? - født ca 1600 SIDSTE

død 1660 (beg.14.2.) i Dreslette - Snave - Kirkebog: 14. Febr. begraved jeg Maren Anderses i Snave

Fæste 1624

Matr.nr. 7. Skovsbjerggaard. (Snavevej 22,24)

Det var en fæstegård under Frederiksgave gods. Den er på 5 lodder med en hovedlod på 10 Tdr. land. Ialt er

der 57 Tdr. land med 5½ Tdr. Hartkorn. Gården bliver nedlagt.

1605.

Ifølge Hagenskov Jordebog hedder fæsteren Hans Olufsen.

Han har sønnerne Anders, Laurids (se matr.3 Dreslette), Oluf, Simon (se matr.1, Mullerød).

1624.

Sønnen Anders Hansen med tilnavnet "Fogeden" overtager gården ca. 1624.

Han var gift med Maren Anderses og de havde børnene Hans, Laurids, Karen og Maren

Anders Hansen Foged dør 11.02.1658. Hans kone Maren dør 14.02.1660.

—------------------

10.178. Else Madsdatter - født 1659 i Søllested - Bukkerup

11.355. Mads Gormsen - født ca 1620

død ca 1685 i Søllested - Bukkerup

Kilde: Sognepræst H. Hansen: En gammel Baag Herreds Slægt i Årbog for Hist. Samfund for Odense og Assens Amter, V. årg. 1917 - p. 83 ff.:

Mads Gormsen havde så gården (Bukkeruplund, EJ), fra 1640 til 1685. Den er 1651 sat til Hartkorn 15 td. 3 skp. 1 fj. 1 alb, Fra hans tid haves opbevaret et gammel bord; af dette findes dog nu kun den gamle bordplade, som er af sten, i Bukkeruplund, medens de kunstfærdigt udskårne
og med løvehoveder prydede bordben for adskillige år siden blev solgt til en antikvitetshandler og nu befinder sig i Løveapoteket i Odense.
På det ene bordben findes indskriften M A B 1641; på det andet ben står der: (her en tegning med 'et M, hvori der er indskrevet et A og et B;
det nederste af indskriften skal sige I H S, nemlig Jesus). Indskrifterne må vel tydes som Mads Andersen Bukkerup 1641. Men hvem har denne Mads Andersen været? Gårdens ejer var jo på det tidspunkt Mads Gormsen. Og at Mads Andersen skulle have boet i en af de andre gårde i Bukkerup og bordet senere skulle være flyttet til denne gård, er usandsynligt, bl.a. fordi et så pragtfuldt stykke lettest tænkes tilblevet i denne store gård (de andre gårde har næppe været halvt så store). Heller ikke er det rimeligt, at en tilfældig håndværker skulle have udskåret sit eget navn i bordet. Vi må derfor antage, at der i gården har boet en ældre ungkarl Mads Andersen, formodentlig en broder til den gamle Gorm Andersen, og at han i sin fritid har lavet bordet. Det kan i den sammenhæng bemærkes, at udskæringens kunst endnu drives med stor iver af en vis gren af denne familie.

På bordpladen findes indridset bogstaverne A A, altså formodentlig Anders Andersen. Det har vel været en tredie broder, som måske allerede en del år før har udhugget og tilslebet den store stenplade.

For øvrigt findes der i Bukkeruplund også et gammelt, stort tinfad, hvorpå de fleste af gårdens ejere har indridset deres navne. Den ældste indskrift synes at være M A B R, hvilket vel også vil sige Mads Andersen Bukkerup.

Under Svenskekrigen 1658-60 blev Mads Gormsens gård "af de svenske folk antændt og ganske afbrændt". (Indberetning fra sognepræsterne). Ligeledes hedder det i besigtelser over Fyn m.m. efter Svenskekrigen 1660: " 1 gård ejendom, Mads Gorm. af fjenden afbrændt. Agtet for 300 slettedaler" (Et vidnesbyrd om pengenes høje værdi i de tider). Her findes også Mads Gorms segl (tegning, EJ). Endnu i matriklen 1662 siges gården at ligge i ruiner. Men bordet og tinfadet må altså være reddet. (Note: Ifølge en gammel overlevering skal under Svenskekrigen Bukkerupboerne have søgt tilflugt i skoven; men ejeren af Bukkeruplund vovede sig fem af skjulestedet og blev da dræbt af fjenderne.
Dette kan ikke være rigtigt, da Mads Gormsen jo levede mange år derefter. Men måske har det været den ovenfor omtalte Mads Andersen).

Fra Mads Gormsens tid findes de gamle skøder opbevaret i gården, så at man ved deres hjælp kan følge den fra slægt til slægt; men først
i 1730 begynder Søllested Kirkebog, som gør det muligt at gå mere i enkeltheder. En temmelig fuldstændig oversigt over Mads Gormsens efterkommere har P. Andersen givet i sin ovenfor omtalte artikel, så at vi her kan nøjes med et kortere uddrag.

Af Mads Gormsens børn kender vi Maren og Else.

—---------------------------

10.181. Claus Pedersen - født 1650 i Barløse

11.361. Peder Clausen - født ca 1615 i Barløse

død 1692 (beg.1.2.) i Barløse - Kirkebog: D. 1. februar blev Peder Clausen i Barløse begravet,
alder 77. Jord og klocher gav patronen hannem

Viet 1. gang ca 1636 til

11.362. Karen? - født?

død 1660 i Barløse - Kirkebog: D. 3. post Epist. blev Peder Clausens hustru i Barløse, Karen begravet

Forvalter på herregården Billeskov.

Kilde: Sognepræst H. Hansen: En gammel Baag Herreds Slægt i Årbog for Hist. Samfund for Odense og Assens

Amter, V. årg. 1917 - p. 103:

Peder Clausen var ifølge Blicher en dygtig og rådsnar mand. Foruden at han drev sin gård i Barløse, var han en tid tillige forvalter på den nærliggende herregård Billeskov og havde denne gård under opsigt, da herren til Billeskov flygtede for svenskerne. Og til trods for sit senere fejltrin, vedblev Peder Clausen til det sidste at være en meget anset mand, der f.eks. var meget søgt som fadder. Ved hans begravelse 1. febr. 1692 står der i kirkebogen: " Jord og Klocher gaff Patronen hannem". Denne udmærkelse viser, at han har stået højt hos herskabet på Brahesborg, som den gang havde patronatsretten over Barløse kirke.

3 ægteskaber

Kilde: Sognepræst H. Hansen: En gammel Baag Herreds Slægt i Årbog for Hist. Samfund for Odense og Assens Amter, V. årg. 1917 -

p. 103:

Derimod er den næste Peder Clausen bedre kendt...Han var gift 3 gange; hans første hustru (i fodnote: opnævnelsen tyder på, at hun

har heddet Karen) skal ifølge Blicher være død ca. 1659, efterladende sig flere halvvoksne børn. Anden gang ægtede han 1665 Anna

Gorumsdatter, som døde allerede 1666 efter at have født et dødfødt barn. Hans tredie ægteskab blev indledt på en ureglementeret

måde. 1669, d. 28. marts blev nemlig Kirsten Andersdatters barn døbt og kaldt Karen. Og "Peder Clausen blev ved daaben udlagt at

være Barnefader af Giertrue Jenses i Barløse, som holdt det til dåben". "23. maj 1669 bleff Peder Clausen i Barløs och hans tjenestepige Kirsten Andersdatter aabenbarlig afløst for deres Forseelse imod 6. Bud". Endelig 1670 blev Peder Clausen og Kirsten Andersdatter sammenviede.

Om Barløseborg - og dens forvaltere

Kilde: Sognepræst H. Hansen: En gammel Baag Herreds Slægt i Årbog for Hist. Samfund for Odense og Assens Amter, V. årg. 1917 p. 104

Ifølge traditionen, som støttes ved Blichers beretning, skal hele rækken af Claus Pedersener og Peder Clausener have boet i een og samme bolig, nemlig den, som kaldes Barløseborg. Dette er dog ikke helt korrekt, da matriklen for 1662 udviser, at Barløseborg dengang var beboet af Peder Clausens svoger Jørgen Jørgensen, medens Peder Clausen selv kun havde et boelssted på 1,5 hartkorn. Senere har han imidlertid fået en gård på 9 td. 7 skp. hartkorn, vistnok den, som 1662 beboedes af Mads Mortensen; denne gårds hartkorn bliver 1688 omvurderet til 8 td. 1 skp. + 2 alb. skovskyld. Og på dette tidspunkt er Barløseborg med hartkorn 12 td 2 skp. 3 fdk. 2 alb. + 1 skp. 1 fdk. 2 alb. skovskyld gået over til Peder Clausens søn Claus Pedersen, som 1682 blev gift med Jørgen Jørgensens datter.
Og derefter har denne gård været i denne slægt indtil 1832.

Men skønt Peder Clausen altså 1662 kun var boelsmand, er det dog tydeligt, at han allerede på dette tidspunkt
var en af sognets mest ansete mænd, og det samme har uden tvivl været tilfældet med hans fader Claus Pedersen. Jeg antager derfor, at traditionen alligevel indeholder den sandhed, at allerede Claus Pedersen (som jo også selv var født i en stor gård) har boet i Barløseborg, men denne er da gået i arv til hans svigersøn Jørgen Jørgensen (se ane 11.363 herunder), der, som vi siden skal se, stod i et ganske særligt forhold til herskabet, medens sønnen Peder Clausen, der egentlig skulle have haft gården, har måttet nøjes med et boelssted, indtil en af de større gårde blev fæsteledig (han synes nemlig ikke at have været i slægt med nævnte Mads Mortensen).
Til gengæld har han så fået pladsen som forvalter på Billeskov, påfaldende nok, da ingen af disse gårde hørte under Billeskov; men han har vel fået pladsen på Jørgen Brahes anbefaling.

NB! En sandsynlig søster til Peder Clausen er Kirsten Clausdatter se GEN 11.366. - født ca 1610 i Barløse - Sandsynligvis datter af Claus Pedersen, født 1590 i Holevad - Smejrup, fæster af Barløsegård? se GEN 12.721

—----------------------------

10.182. Karen Jørgensdatter - født 1663 (dåb 28.6.) i Barløse - Barløseborg

11.363. Jørgen Jørgensen - født 1608 i Barløse - Avnsløse

død 1681 (beg. 27.6.) i Barløse - Kirkebog: D. 22 juli blev Jørgen Jørgensen i Barløse begravet, 73 aar

Viet ca 1661 til

11.364. Anne Pedersdatter - født ca 1637

død 1711 (beg. 23.6.) i Barløse - Kirkebog: D. 23. juni blev Anne Her Jørgen Jørgensens begravet, alder 74 aar

Erhverv: Gårdfæster af Barløseborg og delefoged under Brahesborg gods

Slægtskaber

Kilde: Sognepræst H. Hansen: En gammel Baag Herreds Slægt i Årbog for Hist. Samfund for Odense og Assens Amter, V. årg. 1917 - pp 110-117: se http://www.histfyn.dk/PDF/1917/En%20gammel%20Baag%20Herreds%20Sl%C3%A6gt.pdf

At der har bestået et nært forhold mellem Jørgen Jørgensens og Peder Clausens slægt, også før sidstnævntes søn (Claus Pedersen, EJ) 1682 blev gift med førstnævntes datter ( Karen Jørgensdatter, EJ), fremgår både af kirkebogens faderlister og af, at børnene i de to familier for en stor del bærer samme navne: Anna, Giertrud, Karen, Claus. Dette gør det sandsynligt, at de to mænd har været svogre, og rimeligvis på den måde,
at Jørgen Jørgensens første kone Karen Jørgens har været søster til Peder Clausen, så at hendes fulde navn har været Karen Clausdatter.

Dette bekræftes også ved, at Steen Blicher ved så nøje besked med den Peder Clausenske familie, at han kan angive, at Peder Clausens
datter var kusine til præstekonen Anna Andersdatter; Et sådant træk ville næppe blive erindret i den Jørgen Jørgensenske slægt, hvis ikke
denne havde stået i et lignende forhold både til den Peder Clausenske slægt og til Anna Andersdatters slægt, så at børnene i de tre familier har været indbyrdes søskendebørn. Og det, at der findes en Anna i enhver af de tre familier, gør det ssndsynligt, at deres fælles stammoder, altså den ældre Claus Pedersens hustru, må have heddet Anna.

....

Af større interesse er dog et andet slægtskabsforhold, som vi nu skal gå over til at udrede.

Vi tager vort udgangspunkt i navnene Steen og Holger, med hvilke Jørgen Jørgensens yngste søn og to af hans dattersønner blev døbt:
Steen Jørgensen, døbt 1677, Holger Clausen, døbt 1690, Steen Holger Bang, døbt 1691. Fornavnet Steen var dengang som nu yderst sjældent blandt landalmuen, men det samme gjaldt dengang (i det mindste på denne egn) også navnet Holger. Under min gennemgang af Baag Herreds kirkebøger har jeg kun fundet disse to navne her, og altså kun i denne ene familie. Derimod var begge disse navne ret almindelige i visse adelsslægter, Steen-navnet især i Bille-slægten, men dernæst også i den med den besvogrede Braheslægt. Og dette gør det utvivlsomt, at de to navne må være kommet ind i Barløseslægten fra en eller anden adelsslægt. Men det kan jo være sket på to måder, enten ved, at en adelsmand engang har avlet et barn med en bondepige, eller ved, at en tjener eller lignende har nævnet sin herre op.

Vi kan på forhånd slå fast, at grunden til opnævnelsen må søges hos Jørgen Jørgensen selv og ikke hos nogen af hans to hustruer, da Steen Holger Bangs moder Anna Jørgensdatter var barn af første ægteskab, Steen Jørgensen derimod af andet ægteskab. Og fremdeles er det sandsynligt, at der ikke har fundet nogen Steen-opnævnelser sted før 1677, da der ellers vel efterhånden var fremkommet flere Steen-er, og da der ikke før ca. 1600 på Assensegnen fandtes nogen adelslægt, i hvilken dette navn var i brug.

Men hvilken adelsslægt skal vi da tænke på? Og foreligger der blodslægtskab eller kun en tjeneropkaldelse?

På Assensegnen er der egentlig kun to adelsslægter at vælge imellem: Billerne og Braherne. Hvad nu først Billerne angår, da boede i slutningen af det 16. og i begyndelsen af det 17. århundrede en gren af denne slægt på den lille herregård Billeskov, som deraf har fået navn, nemlig 1) Knud Steensen Bille ca. 1600, 2) dennes søn Tønne Bille, d. 1644, 3) dennes brodersøn Steen Holgersen Bille, d. 1600.

Sidstnævnte kunne jo synes at afgive en plausibel forklaring på både Steen- og Holger-navnet. Og i så fald kunne der kun være tale om en tjeneropkaldelse. Men 1) er det ikke sandsynligt, at Jørgen Jørgensen skulle have været i tjeneste på Billeskov, da denne herregård lå i et andet sogn og hele Barløse by vistnok hørte under Barløsegård. (Note: I matriklen af 1662 nævnes dog to gårde som hørende under Billeskov, men Jørgen Jørgensens gård siges at høre under Brahesborg).

Dog har jo ifølge Blicher Peder Clausen en tid været forvalter på Billeskov, og det samme kunne da også tænkes om Jørgen Jørgensen. Men 2) døde Steen Bille allerede 1660, og Billeskov blev 1661 solgt af hans slægtninge til Anne Gyldenstjerne, Jørgen Brahes enke; det er da højst usandsynligt, at en tredobbelt opkaldelse skulle finde sted 17-18år efter, at Steen Bille var død, og hans slægt havde forladt egnen. Og 3) peger kirkebogen i anden retning; thi ved Holger Clausens dåb i 1690, har præsten, som jo selv var gift med en datter af Jørgen Jørgensen, noteret, at Holger Rosenkrantz's foged Jørgen Jørgensen på Barløsegård var blandt fadderne. Det var nu i og for sig ikke så mærkeligt, da denne Jørgen Jørgensen var barnets morbroder; men når præsten her udtrykkelig nævner ham som Holger Rosenkrantz's foged, skal det sikkert være en tilkendegivelse af, at Holger Rosenkrantz her er bleven opkaldt. Men Holger Rosenkrantz var besvogret med Braherne!

Af disse grunde kan der ikke være tale om Steen Holgersen Bille og heller ikke om nogen af hans forgængere som opnævnelsens

kilde.

Vi vender os da til Braheslægten. Denne var her på egnen repræsenteret af den kendte Jørgen Steensen Brahe, astronomen Tycho Brahes brodersøn, som var en højt anset mand. Ridder og rigsråd og lensmand på Hagenskov. han var tillige en rig mand, som ejede 9 herregårde, og kaldtes af almuen "den lille konge på Fyn". Hans sædvanlige opholdssted var Hvedholm; men ca. 1638 oprettede han den nye herregård Brahesborg i Gamtofte sogn og opførte der en anseelig hovedbygning i renaissancestil med tre tårne, hvilken 1756 blev ombygget af Grev Christian Rantzau. Jørgen Brahe ejede også den lille herregård Barløsegård med Barløse Kirke og hele Barløse by.

Allerede dette gør det sandsynligt, at det er medlemmer af Braheslægten, som er opkaldt i den Jørgen Jørgensenske slægt. og dette bekræfter sig ved nærmere undersøgelse.

Jørgen Brahe døde 1661 og efterlod sig foruden nogle døtre to sønner: Steen Brahe og Preben Brahe. Den ældste af disse, Steen, fik Brahernes gamle herresæde Knudstrup i Skåne, medens den yngste søn Preben bestyrede de fynske godser for sin moder, Jørgen Brahes enke, Anne Gyldenstjerne. Den 26. februar 1677 døde Steen Brahe i Christiansstad, og få måneder senere døde den 80-årige fru Anne Gyldenstjerne. Godset blev da delt mellem arvingerne på den måde, at Preben Brahe fik Hvedholm, medens Brahesborg og Barløsegård m.m. gik til Steen Brahes arvinger. Denne havde ingen sønner haft, men kun to døtre, at hvilke den yngste Sophie Brahe, 1671 var død i ægteskab med gehejmeråd Knud Thott i Skåne, og havde efterladt sig tre døtre, medens den ældste, Anne Brahe, 1678 blev gift med Holger Rosenkrantz til Brusgård og Enggård (nu Gyldensteen).

......

Dette giver nøglen til opkaldelserne i Barløse. Steen Jørgensen, som blev døbt 1. september 1677, er åbenbart opkaldt efter Steen Jørgensen Brahe, som døde 2. februar 1677, og som for øvrigt selv var opkaldt efter sin farfader Steen Ottesen Brahe. Og Holger Clausen, som blev døbt 1690, er, som vi allerede har påvist, opnævnt efter Steen Brahes svigersøn Holger Rosenkrantz, medens endelig Steen Holger Bang, døbt 1691, er opkaldt efter dem begge. Men fremdeles er sidstnævntes ældste søster Anna Sophia Bang, som blev døbt 1675, rimeligvis opkaldt efter Steen Brahes to døtre, som jo netop hed Anne og Sophie, og af hvilke den sidstnævnte var død kort før.

Disse stadigt gentagne opkaldelser er meget betydningsfulde.

Det var vel ikke usædvanligt, at stedets herre og patron blev opnævnt; men i dette tilfælde var der dog mindre grund dertil, da såvel
Jørgen Brahe som Steen Brahe og Holger Rosenkrantz boede temmelig langt fra Barløse. Jeg har da heller ikke i Barløse fundet noget

andet eksempel på opkaldelse af herskabet.

Dette viser i hvert fald, at Jørgen Jørgensens slægt må have stået i et mere intimt forhold til Braheslægten, og man kan næppe frigøre sig
for det indtryk, at der her må foreligge et virkeligt blodsslægtskab, hvilket atter vil sige, at Jørgen Jørgensen må være en uægte søn af Jørgen Brahe og altså en ældre halvbroder til ovennævnte Steen Brahe. Og netop fordi Steen Brahe var død uden at efterlade sig sønner og også Preben Brahes slægt truede med at uddø og snart efter virkelig uddøde, er det rimeligt, at Braherne har henvendt blikket på den
uægte gren i Barløse og måske endog har anmodet om. at den nylig fødte søn, måtte blive opkaldt med det gamle ansete navn Steen,
idet de så har lovet at tage sig af ham, når han voksede til.

Den unge Steen Jørgensen fik nemlig en for en bondesøn højst usædvanlig løbebane. I en alder af kun nogle og tyve år blev han fuldmægtig
på herregården Billeshave, lidt senere fik han den endnu bedre stilling som fuldmægtig på Frederiksgave; han blev commerceråd og til sidst herremand på Avnsbjerg i Jylland. Hans søn Steen blev senere adlet under navn af Steen de Steensen. Og at denne adling står i forbindelse
med navnet Steen, at dette navn i hvert fald har været hans stolthed, har han selv antydet ved at lade sit familiegravsted på Sjørlev kirkegård omsætte med hugne sten, som blev nedtaget fra kirken, og pryde med stenkugler, stenpyramider o.lign. (I note: endnu mere afgørende er det, at hans våbenmærke indeholder 3 taffelstene i skjoldet og een i hjelmen (se Thiset & Wittrup: Nyt dansk adelsleksikon)).

Alt dette leder tanken hen på en adelig protektion. Det var i de tider ret almindeligt, at adelsmænd tog sig af deres uægte sønner og hjalp dem frem i gode stillinger.

(Eksempel fra Billeslægten følger, EJ). ... Alt dette minder jo slående om Steen Jørgensen-tilfældet, kun med den forskel, at det her ikke er ham selv, men hans fader Jørgen Jørgensen, der er adelsmandssønnen.

(Flere plausible argumenter for blodslægtskabet følger herefter, bl.a. igen det kostbare bægre omtalt ved vielsen med Anne Pedersdatter. EJ). Herefter følger:

Alle disse grunde tilsammen synes mig at gøre det sikkert, at Jørgen Jørgensen må være Jørgen Brahes søn. Måske har han både fået sit fornavn og sit efternavn efter ham. Kronologisk set falder dette også meget naturligt, da Jørgen Brahe er født 1585 og altså ved Jørgen Jørgensens fødsel i 1608 har været 23 år gammel.

Og da begivenheden så ligger 7 år forud for Jørgen Brahes giftermål med Anne Gyldenstjerne, forstår man også, at denne ikke har følt det som krænkende for hende, og at hun og hendes børn og svigerbørn også efter Jørgen Brahes død har vedligeholdt forbindelsen til Barløsefamilien.

Den eneste vanskelighed ligger i, at vi ikke ved, om Barløsegård allerede da tilhørte Braherne; de tidligere ejere, Brockerne, uddøde 1591, men hvornår og hvorledes gården derefter er kommet il Braherne, ved man ikke. Men denne vanskelighed er ikke betydelig.; thi rent bortset fra, at Jørgen Jørgensen jo også kunne være født andetsteds og senere anbragt i den store gård i Barløse, findes der også en anden nærliggende mulighed. Jørgen Brahes farbroder Axel Brahe ejede nemlig den tæt ved Barløse beliggende herregård Vedtoftegård, som lidt senere fik navnet Brahesholm. Han var også, omend længere ude, beslægtet med Billerne på Billeskov. Og dette kan jo let have givet anledning til, at Jørgen Brahe, som hele sit liv igennem rejste meget, også kom til at gæste denne egn, hvor han da har truffet den kvinde, som blev Jørgen Jørgensens moder. Måske har ved samme lejlighed købet af Barløsegård fundet sted.

Hvis hele denne hypotese er rigtig - hvilket jeg næppe kan tvivle om -, kommer man ind i en meget fin stamtavle, da Jørgen Brahe var af dobbelt kongelig afstamning.

Ægtepagten med Anne Pedersdatter

Kilde: Sognepræst H. Hansen: En gammel Baag Herreds Slægt i Årbog for Hist. Samfund for Odense og Assens Amter, V. årg. 1917 - p. 109

Hans (Jørgen Jørgensens) første hustru "Karen Jørgens" (i fodnote: Jørgen Jørgensen har dog måske været gift tre gange; se herom i tilføjelserne i slutningen af denne bog) blev begravet 11. dec. 1659; han har så allerede giftet sig næste år med den Ane, der 1662 nævnes som hans hustru; men da selve brylluppet ikke nævnes i Barløse kirkebog, må de rimeligvis blevet viet andetsteds.

I Bukkeruplund, hvis beboere nedstammer fra Jørgen Jørgensen, findes et værdifuldt sølvbæger, som bærer indskriften I G I og A P. Da det i de tider var yderst sjældent, at en mandsperson havde mere end et fornavn, skal I G sikkert betegne Jørgen til forskel fra I, som også kan betegne Jens eller Iver. Indskriften betyder vel altså: Jørgen Jørgensen og Ane Pedersdatter. I hvert fald findes der ikke blandt stamfædrene for Bukkeruplunds beboere....nogen anden, på hvem disse bogstaver kan passe.

Og da Ane Katrine Pedersdatter, som 1753 blev gift med Anders Madsen i Bukkeruplund, netop var født i Jørgen Jørgensens gård i Barløse og var en dattersønnedatter af ham, og da hun desuden har bragt andre endnu opbevarede ting med sig til Bukkerup, er det næsten sikkert, at sølvbægeret må have tilhørt Jørgen Jørgensen. Men hvorledes er dette dengang så kostbare stykke da kommen i hans besiddelse? Det må jo erindres, at der i årene efter Svenskekrigen herskede stor fattigdom og nød iblandt bondestanden og da særligt i et sogn som Barløse, der var så hårdt medtaget af fjenden. I en sådan tid havde en bondemand næppe råd til at købe sig et sølvbæger. Det ligger da nærmest at antage, at Jørgen Jørgensen og Ane Pedersdatter har fået det i brudegave; men da det så må være sket umiddelbart efter krigens afslutning, kan man vanskeligt tænke sig en sådan gave givet af andre end herskabet, det vil sige den bekendte Jørgen Brahe, som på den tid ejede Hvedholm, Brahesborg, Barløsegård m.m., og som døde 1661. Vi skal siden se, at der også er meget andet, som tyder på en intim forbindelse mellem Braherne og Jørgen Jørgensens slægt

.Kilde: Sognepræst H. Hansen: En gammel Baag Herreds Slægt i Årbog for Hist. Samfund for Odense og Assens Amter, V. årg. 1917 - p. 108

Stamtavle IV. Den anden Barløseslægt.

Når man læser Steen Blichers beretning om de begivenheder som er foregået i Barløse på Svenskekrigens tid, opstår naturligt det spørgsmål, hvem der har været hans kilde. Og svaret herpå kan ikke være tvivlsomt, når man erfarer, at Steen Blichers oldefader Steen Jørgensen, ejeren af Avnsbjerg, var født i Barløse 1677. Dennes fader hed Jørgen Jørgensen og ejede den gård i Barløse, som nu kaldes Barløseborg, og som i matriklen 1662 er sat til 12,5 td. 2 fdk. hartkorn og 1688 til 12-2-3-2. I sidstnævnte år er gården gået over til Jørgen Jørgensens svigersøn Claus Pedersen. (Se 10.181. Claus Pedersen - født 1650 i Barløse)

NB! Cai Mygind skriver i Mygindslægter fra Mygindgaard ved Assens, 1967, at Jørgen Jørgensen var gift med Karen Hansdatter, der var datter af Hans Boesen Arnou og Ingeborg Jørgensdatter: (se https://slaegtsbibliotek.dk/911207.pdf) p 30:

Barn nr.

8. Karen Hansdatter, gift med forpagter Jørgen Jørgensen på »Barløsegård«. Denne var bror til Steen Jørgensen på »Avnsbjerg«,
St. St.Blichers oldefar.

NBNB! Denne påstand er forskellig fra præsten H. Hansens teori:
At der har bestået et nært forhold mellem Jørgen Jørgensens og Peder Clausens slægt, også før sidstnævntes søn (Claus Pedersen, EJ) 1682 blev gift med førstnævntes datter ( Karen Jørgensdatter, EJ), fremgår både af kirkebogens faderlister og af, at børnene i de to familier for en stor del bærer samme navne: Anna, Giertrud, Karen, Claus. Dette gør det sandsynligt, at de to mænd har været svogre, og rimeligvis på den måde, at Jørgen Jørgensens første kone Karen Jørgens har været søster til Peder Clausen, så at hendes fulde navn har været Karen Clausdatter.

NB! Den lange Brahe-slægt føres videre tilbage via dette link: http://enra.dk/gen/tngarne/getperson.php?personID=I14302&tree=

—-------------------------------------

10.183. Christian Andersen - født før 1659 i Barløse

11.365. Anders Christensen - født 1606 SIDSTE

død 1673 (beg. 15.10.) i Barløse - Kirkebog: D. 15. okt. blev Anders Christensen forpagter på Barløsegaard begravet i

hans alders 67. aar

Viet til

11.366. Kirsten Clausdatter - født ca 1610 i Barløse - Sandsynligvis datter af Claus Pedersen, født 1590 i Holevad - Smejrup, fæster af Barløsegård?

se fader Claus Pedersen GEN 12.721 - Søster til Peder Clausen f. 1615 i Barløse . se 11.361. Peder Clausen -

Kilde: Sognepræst H. Hansen: En gammel Baag Herreds Slægt i Årbog for Hist. Samfund for Odense og Assens

Amter, V. årg. 1917 p. 54:

Anders Christensen d. 1673, 67 Aar gammel, som Forpagter paa den lille Herregaard Barløsegaard (om denne se nærmere under Nr. 65). Hans Hustru var sikkert den »Kirsten Andersis«, som døde 1667. Deres søn var den Christen Andersen, som 1684 blev gift med Johanne Bertelsdatterer, og hvis Datter Kirsten 1709 blev g. m. Hans Nielsen i Blanggstrup (mærk, at Bedstemoderen her er nævnt op). Men Hans Nielsen var en Dattersøn af Peder Clausen· i Barløse (se Nr. 91-92), og dette tyder paa, at Anders Christensen og Peder Clausen maa have været besvogrede, hvilket i høj Grad bekræftes af Faddererne. Anders Christensens Hustru har rimeligvis været Søster til Peder Clausen og altsaa heddet Kirsten Clausdatter. Om Christen Andersen ved vi, at han var Gmd. i Barløse. Paa matrikelslisten af 1688 findes imidlertid ingen Christen Andersen, men nok en Anders Christensen med Hartkorn 6-2-3 samt en større Skov. Det synes altsaa, at Anders Christensen foruden Barløsegaard selv har haft en Bondegaard, og at denne er bleven staaende under hans Navn flere Aar efter, at han var død, og Gaarden var et over til Sønnen.

—------------------------------

10.184. Johanne Bertheldatter - født før 1659

11.367. Bertel Knudsen - født 1621 SIDSTE

død 1688 (beg. 5.11.) i Barløse

Viet

11.368. Karen ? - født ca 1627 SIDSTE

død 1688 (beg. 9.7.) i Barløse

I kirkebogen står ‘Karen Bertels’ hyppigt fadder.

Se diskussionen om Barløse familierne på http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?11,271383,272778

—-----------------------

10.186. Dorthe Jørgensdatter - født 1662 i Kærum - Kærumgaard

11.371. Jørgen Hansen - død før 1696 i Kærum-Kærumgård

Viet til ca 1650-1660 ?

11.372. Karen ? - født 1627 SIDSTE
død 1696 (beg. 9.8.) i Kærum-Kærumgård - Kirkebog: … Sl.(Salige) Jørgen Hansens hustru af

Kierumgaard, Kærum, Alder 69

Kilde: Sognepræst H. Hansen: En gammel Baag Herreds Slægt i Årbog for Hist. Samfund for Odense og Assens Amter, V. årg. 1917 p 140: :

Jørgen Hansen har gården (Kærumgård. Matr.-nr. 1b) fra 1642 og som endnu havde den 1664. Han var fra 1654 kirkeværge.

—--------------

10.209. Oluf Pedersen - født 1658 i Køng-Højrup

11.417. Karen Olufsdatter - født ca 1630 SIDSTE
død 1714 (beg. 10.1.) i Køng - Højrup - Kirkebog: Onsdagen derefter (efter hellig Tre Kongers dag) blev Oluf

Pedersens moder i Højrup ved navn Karen Olufsdatter begravet i sin alders 84. aar.

—---------------------------

10.215. Jens Madsen Møller - født 1660

11.429. Mads Madsen Møller - født 1614 ? SIDSTE

død 1692 (beg. 6.3.) i Køng - Køng Mølle - Kirkebog: Dom Latare blev Jens Møllers fader i Køng ved navn Mads Madsen

begravet i hans alders 78 år.

Kilde: IR.Kong nr.1a

Køng matr.nr. 1a Køng Mølle '96 Byvejen 2.

Ejendommen:

Køng Vandmølle er tidligst nævnt i et mageskifte 1545. (fra kongen til Christoffer Gyldenstjerne til Ivernæs (= Wedelsborg idag)

Den var fæsteejendom indtil 1770 og overgik da til selveje.

1729-60 var jorden fra en længst forsvundet gård i Køng (nr.151688, htk. 2-4-1-0) bortfæstet til mølleren.

Møllegården ligger på sin oprindelige plads ved Hårby å i den nordlige udkant af byen.

1932 bestod ejendommen af matr.nr.1a, 24e, 24L, 30c, 30L, 31b, 37c, 47 og 72a. Driften af vandmøllen blev indstillet 1965.

Møllens historie er beskrevet i *Anna Marie Lebech-Sørensen: Vindmøller og Vandmøller i Danmark, bind 3. Skib Forlag (2006),

188-197.

Se også p. 728 f, online p 24 f.: http://www.histfyn.dk/PDF/1936/bidrag%20til%20baag%20herred%204.pdf

Se https://docs.google.com/document/u/0/?tgif=d :

Køng Mølle 11. juli 1545.Christoffer Gyldenstiern til Ivernes får I/s.23 af Kongen: Køng Mølle

—---------

10.216. Anne Madsdatter - født 1667

11.431. Mads Mortensen - født ca 1622 SIDSTE

begr. 5.7.1705, 83 år i Køng, Gummerup

Viet til

11.432. Karen Hansdatter - født ca 1627

beg. 12.12.1699 i Køng SIDSTE

GÅRDE: Identifikationsoversigt 1682/ 1688
Gl. Matr. nr. 1 Skovgård nu matr. 8
Ejer: Pernille Bilde (Bille), Brobygård (ca.1740 Rytterg.) Beboer: Mads Mortensen
Betegnes: 1 gård m. hartkorn 11-0-0-2 (11-0-0-0 )

Oversigt gård matr. 8a.Gummerup kaldet Gummerup Skovgård. beliggende Byvejen 71, Gummerup, 5620 Glamsbjerg ejer i 2001: Aksel Korsgård Hansen.

Resume: Gården er ret typisk for ejendomme i Gummerup. I 1600 årene var den fæstegård under Brobygård - kom i 1723 ved mageskifte under kronen og indgik i Ryttergodsdistriktet - kom senere ind i auktionsperioden efter 1764 - og blev af fæster frikøbt til selvejergård. Gården kom så godt ud af udskiftningen, som man nu kan, når næsten alle gårde blev liggende på deres gamle pladser i landsbyen,d.v.s. med spredt liggende marker. Der må være solgt en del jord fra før 1793,jvf.nedgang i hartkorn. Familiemæssig har den samme slægt med boet på gården helt op til 1958.

Familieforhold: Mads Mortensen f.c.1622,bg 5/7 1705,83 år. gift Karen Hansdatter,f.c.1627,bg.12/12 1699,72 år
2 kendte børn, hvoraf Hans Madsen førte gård videre
Hans Madsen, f.c.1664,bg.26/4 1744,80 år, gift Maren Sørensdatter fra matr. 9a,f.c 1682,bg.16/4 1762,80 år. Blandt 5 børn e.SK.Pro.førte søn

Søren gård videre
Søren Hansen, dbt.1/10 1702,bg.1/4 1773,72 år,g.4/3 1746 Maren Larsdatter,Gum,bg.1/4 1773. Kender kun et barn/datter Mette,g c. 1768 m.

Rasmus Larsen fra Mosegård, matr. 10a.

NBNB! Datteren Anne født 1667 - se GEN 10.216 (EJ)

Kilde: https://slaegtsbibliotek.dk/911387.pdf p. 335-337

Gårdmd. i Gummerup (nr.8a, Skovgård)

Fra retssag: ¤ om ikke Mads Mortensen i Guård)mmerup (nr.8, Skovg, som og her for Retten da har aflagt sit Vidne, ikke var forne Hans Madtsen i Gummerup (efterfølger i nr.8) hans kødelig Fader--...

Kilde: Gårde i Køng By, Køng Sogn, Vestfyn v. Ingvard Rasmussen p 33 https://glamsbjerglokalarkiv.dk/wp-content/uploads/2018/10/IR.g%C3%A5rde.k%C3%B8ng.0901a.pdf

—-------------------------

10.218. Barbara Knudsdatter - født ca 1670

11.436. Karen Henriksdatter - født ? SIDSTE

død 1725 (beg. 12.5.) i Ubberud - Dyregravvæde (Her kaldes hun Henningsdatter)

—-----------------------

10.219. Søren Andersen - født 1662 i Særslev - Særslevgaard

11.437. Anders Olufsen - født ca 1600

død ca 1656 i Særslev - Særslevgaard

Viet til

11.438. Johanne Olufsdatter ? - født

Anders Olufsen var ifølge adskillige slægtsbøger og stamtavler søn af købmand Oluf Hansen (ca. 1545 – 1599) og
hustru Maren Pedersdatter i Odense.

Moderen (Maren Pedersdatter) overtog i 1602 gården Særslevgaard i Særslev sogn, (Skovby herred, Odense amt), som senere gik i arv til sønnen Anders Olufsen.

Anders Olufsens børn var sandsynligvis Jens Andersen (ca. 1624 – 1693) i Maderupgaard, Mette Andersdatter (ca. 1624 – 1681) i Kærbyholm, Christen Andersen (ca. 1628 – 1707) i Kærbyholm, Oluf Andersen (ca. 1629 – 1713) i Reveldrup og Søren Andersen (ca. 1632 – 1714) i Brolund.

https://forum.slaegt.dk/index.php?topic=109360.0

Kilder:

Claus Rønlevs omfattende anetavle på Kiwitrees: https://www.anetavler.dk/individual.php?pid=I5190&ged=anetavler

7.948. Anders Olufsen, død 1650/66. Gårdmand i Særslevgård. = ane nr. 4.248 i tavle 31.
Anerækken kan følges 4 generationer længere tilbage.

Se oversigtstavle Olufsen, Næsbyhoved Slot. i

Rod i Odense Odenseanernes aner, af Slægtshistorisk Forening, Odense, 1996,

digitalt p 167 (dig. p 169): https://slaegtsbibliotek.dk/909133.pdf

NB! Digital scanning v. slægtsforsker Claus Rønlev. - www.ronlev.dk

https://www.myheritage.dk/research/collection-1/myheritage-family-slaegtstraeer?itemId=567641271-1-500375&action=showRecord

—--------------------------------

10.245. Anders Pedersen Aagaard - født ca 1660 i Flemløse - Voldtofte

11.489. Peder Lauridsen Aagaard - født ca 1630

død 1682 (beg. 6-9) i Flemløse

Viet til ?

Faderteori:

En Laurids Pedersen Aagaard lever som gårdejer i Strærup, Dreslette Sogn midt i 1600-tallet. Han dør 1658.

Men ifgl http://www.rosefrederiksen.dk/Slaegt/personer/per00053.htm#0

er han ikke faderen, selvom han får en søn Peder i 1632. Denne er gift i Dreslette og dør i Dreslette, Strærup

Aagaard-slægten har været omfattende på Sydvestfyn.

NB! Sønnen Peder Lauridsen Aagaard fra Matr. 5, Søbjerggaard i Strærup. Denne er født 1632 - død 1716, 84 år

Denne Peder Lauridsen får en række børn i Dreslette-Strærup i 1670'erne!

Men i Flemløse - Voldtofte lever også en Peder Aagaard, død 1682 uden alders info.

Han er højst sandsynligvis slegfred søn af Laurids Pedersen Aagaard fra Strærup i et uægteskabeligt forhold.

Bevis:

Laurids Aagaards kone i Strærup hedder Johanne Ibsdatter (f. 1604, død 1680, Strærup, Dreslette)

Barnebarnet Anders Pedersen Aagaard fra Flemløse sogn født ca 1660 døber sin første søn Laurids og døber en datter

Johanne efter bedsteforældrene.

Se også https://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?7,427125

—-------------------------

10.253. Peder Lagesen

11.505. Lago Iversen - født ca 1630 i Dalby, Vejle Amt DOBBELTANE Herluf - SLÆGTSTRÆ 1 GEN 11.2041 SIDSTE

død 26.6.1700 i Tyrstrup, Haderslev Amt Kirkebog: Mel. 25. og 26. juni døde min Slg. fader
Lago Iveris's som havde været Sognepræst her i Tyrstrup og ? som havde været

præst i 41 aar, udi hans Alders 70 aar og 6 maaneder.begravet 1. juli udi Tyrstrup Kirke

-af provst M. Michael Stichlius, holdt ligprædiken. (NB! Sønnen Peder Lagesen var

præst i Tyrstrup i år 1700)

Viet til

11.506. Magdalene Brunling - født ca 1632 DOBBELTANE - DO- SIDSTE

død 21.8.1716 i Tyrstrup, Haderslev Amt Kirkebog: 21. aug. døde min slg Moder Magdalene…etat 84 Aar…

https://www.geni.com/people/Lago-Iversen-mindst-3-S/6000000038376755100

"Lago Iversen Wonsyldius" (= fra Vonsild)

Birthdate:1640

Birthplace:Dalby, Danmark (Denmark)

Death:June 26, 1700 (59-60) Tyrstrup

Immediate Family:

Son of Iver Lagesen

Husband of Abel Jacobsdatter Voet and Magdalena Brunling

Father of Peder Lagesen

—-------------------------

10.254. Dorothea Hansdatter Keyen -

11.507. Hans Keyen - DOBBELTANE Herluf - SLÆGTSTRÆ 1 GEN 11.119 + 11.2043 SIDSTE

død 1703 i Fyrendal - Fuirendal gods, Præstø Amt

Viet til

11.508. Frederikke Hedewig Oesen (= Olsen) - -DO-

død 1715 på Fuirendal Gods

Generation 12

11.322. Anna Espensdatter - født ca 1615 i Brydegaard

12.645. Esben Esbensen - født ca 1580 SIDSTE

Viet til

12.646. Anne eller Karen - født ca 1590 i Dreslette - Brydegård SIDSTE

—-------------------------

11.329. Laurids Pedersen Hvid eller Norby? - født ca 1600

12.657. Peder Lauridsen Norby f. ca 1560 - måske på Skaarupgaard i Herritslev Sogn, Musse Her. Lolland ?

død 1625 i Dreslette -Skaarup? Jvf. Klokkeringning i Odense over en Peder Lauridsen. - Kunne ske over

adelige personer, der blot boede på Fyn?). Se PHT p ? fra 1953?

NBNB! Denne Peder Lauridsen Norby antages som søn af skibshøvedmand Laurids Pedersen Norby og Margrethe Eriksd. Mormand, selvom der på forskellige websites kun vises 3 døtre, Else, Margrethe og Abel.

se fx.https://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I54964&tree=2

Disse piger var umyndige ved forældrenes død i 1584 og kom alle i pleje forskellige steder på herregårde på Fyn - via Rigsrådet. Derfor er der skrevet om dem i arkivalierne. Sønnen Peder Lauridsen var den ældste og var allerede ‘ude af tjene’, sandsynligvis i Tockerup ved Ravnstrup - fra 1579.

Viet ca 1585 ? til

12.658. Maren Madsdatter - f. ca 1565 ? Måske i Holstebro?

Peder Lauridsen Norby er sandsynligvis født på Skaarupgaard på Lolland, som hans fader Laurids Pedersen Norby tilskrives i 1564.

I 1579 findes nævnt en ” Per Lauridsen y Tockerup och Anders Jensen ibid” i et dokument af Jep Persen i Raffuenstrup, herredsfoged i Tybjerg. - Per Lauridsen (fra Tockerup) nævnes som Søren Legaards foged på Gunderslevholm i en sag mellem nogle landmænd.

Jep Persen er dommer i sagen.

Kilde: Langebeks Diplomatarium 1579.

I TRAP 8, 1954 p 921 nævnes Tokkerop som landsby i Gunderslev Sg, Øster Flakkebjerg H, Sorø Amt, hvor også Gunderslevholm Gods ligger.

Vedr. Gunderslevholm:

Gennem flere generationers arv og via ægteskaber kom Gunderslevholm i 1498 til rigshofmesteren Mogens Gøye, som var blandt de allermest indflydelsesrige adelsmænd i samtiden. Ud over sit omfangsrige politiske virke tog Gøye sig også godt af sine godser, som han forøgede og fornyede. Gunderslevholm lod han genopbygge omkring 1530, og herregården forblev efter Gøyes død i slægten i mere end 100 år.

Der findes en Peder Skriver, (s. 383 ff) der sender breve vedr. Gunderslevholm til Birgitte Eriksdatter Bølle efter hendes mand Christoffer Mogensen Gøyes død i 1584. (Også af pest? Jvf. teori om Peder Lauridsens forældre) - Breve i 1586 og 1587?

Kilde: Breve til og fra Kristoffer Gøye og Birgitte Bølle. Udg. ved Gustav Bang af Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie 447 .

Det er sandsynligt, at det er Peder Lauridsen Norby, der er Peder Skriver.

Christoffer Mogensen Gøye er slægten via Peder Lauridsens mormor Else Madsd. Gøye, gift med Erik Mogensen Mormand. Christoffer Gøye og hans hustru Birgitte Eriksd. Bølle kommer også begge fra Lolland, hendes far ejede Orebygård.

Peder Lauridsens morfar Erik Mogensen Mormand var fra 1. ægteskab til Bramslykke, Musse Sg., Musse H., Maribo Amt, Lolland
(NB! Hans far er fra Hundslev, Kjølstrup, Bjerge Her. Odense Amt. Han er sikkert født her)

- hans mormor Else Madsd. Gøye var fra Sædingegård, Sædinge Sg., Fuglse Her., Lolland

Se også Se http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I42806&tree=2

Ejere af Bramslykke, Musse Sg., Musse H., Maribo Amt, Lolland

(1423-1449) Oluf Pedersen Godov
(1449-1472) Henning van Hafn
(1472-1493) Claus Reberg
(1493-1500) Marine Clausdatter Reberg (Erik Mogensen Mormands første hustru)

(1500-1520)Erik Mogensen Mormand NB! 1525 ”HAM I Bramslucke”(han har skiftet til sønnen 1520)

1520-1539 Mogens Eriksen Mormand (”Hugaf”)? (har sønnen Holger) – også til Ørritslevgård, Otterup, i 1564 i mageskifte af kronen.

1557 -1591:Erik Mogensen Mormand, landsdommer i Laaland og Falster, til Bramslykke

Ejere af Sædingegård, Sædinge, Fuglse Her., Maribo Amt, Lolland

(1482-1499) Mads Eriksen Gjøe
(1499-1509) Erik Madsen Gjøe
(1509) Else Eriksdatter Gjøe gift Mormand
(1509-1545) Erik Mogensen Mormand (g. m. Else Madsd. Gjøe)

(1545- død 1574) Mads Eriksen Mormand
(1574-1591) Anne Jørgensdatter Abildgaard gift med Mads Eriksen Mormand

Gunderslevholm: Gøye-familien

(1562-1584) Christoffer Mogensen Gjøe (bror til Eskild Gjøe), g.m. Birgitte Eriksdatter Bølle til Orebygård, Lolland -

Birgitte Bølle fik Orebygård på Lolland i arv efter faderen, og ægtefællen Christoffer Mogensen Gøye arvede 1560 Gunderslevholm.

NB! Faderen Mogens Eskildsen Gøye (Gjøe eller Gjø) (efter 1470 – 6. april 1544) var dansk adelsmand og én af danmarkshistoriens største og rigeste godsejere. Han besad bl.a. Torbenfeld, Gunderslevholm og Græse på Sjælland, Løgismose på Fyn, Tunbyholm i Skåne, Krenkerup på Lolland, Avnsbjerg, Clausholm, Skærvad og Kjeldkær i Jylland, samt mængder af købstadsgods i de større byer. Hertil kom store forleninger. (NB! Klik på navnene!)

Måske er Maren Madsdatter Hvid f. ca 1560 (i Holstebro?) kommet til Birgitte Bølle på Gunderslevholm mel. 1570- 1574, da hendes far flytter til egnen, sandsynligvis til Holmegaard
Eller før?

NB! Både Birgitte Bølle og svigerinden Birgitte Gøye var barnløse og tog sig af adelige frøkeners opdragelse, henholdsvis på Gunderslevholm og på Herlufsholm, begge nær Næstved. (Birgitte Bølle var gift med omtalte godsbesidder Christoffer Mogensen Gøye, halvbror til Birgitte Mogensd. Gøye).

Faderen Mads Ibsen Hvid opholder sig på Tryggevælde gods i 1574. Jvf. hans sidste ‘sag’ mod Peder Munk, der slutter med: Actum Tryggevælde, 24 die septembris 1574.
Den ældste datter Ane - født ca 1545 - er også her i Tryggevælde i sin enkestand (hendes mand Albret Høeg forliste i 1566 med krigsskib ved Gotland) - sammen med faderen , da sidste sag mod Peder Munk (som denne vandt!) også slutter med: Actum Tryggevælde, 6 die novembris 1574.

Se 1574. Peder Munck tog stævning over fru Ane Madsdatter, afgangne Albrit Høgs efterleverske, og hendes lavværge, om hun havde noget mod samme forfølgning til laas at sige, thi hendes fader Mester Mads Hvid var død. Actum Tryggevælde, 6 die novembris 1574.
[OBK afskrift] Se Kongens Retterting (RA). Rigens Forfølgningsbog 1570-75, fol 69b-70b.

NB! Tryggevælde gods på Stege halvø var vel nærmeste ‘domstol’ i kraft af, at det i mange år havde hørt under kronen. Fra 1572 var Eiler Grubbe lensmand her.

Ravnstrup og Holmegaard: Peder Oxe

NB! Ca 10 km nord for Næstved ligger Ravnstrup Hovedgd., Herlufmagle Sg, Tybjerg Her., Præstø Amt.
Ejedes sammen med Holmegård 1532-1575 af Claus Daa (d. mel 1574 og 1575, sønnen Oluf Daa, f. 1547 –d. 1600 i Tjele).

Holmegård gods blev ca 1505 delt i to anparter. Den ene ejedes i 1571 af den mægtige rigsråd Peder Oxe (død 1575) (ejede også Løgismose på Fyn) - den anden af Claus Olufsen Daa (død mel 1574 og 1575) der også ejede Ravnstrup https://da.wikipedia.org/wiki/Holmegaard_Gods

NB! I artiklen Holmegaard v. mag. art. Victor Hermansen i Aarbog for Hist. Samfund for Præstø Amt, Årg. 1922 står p 98, at Holmegaard i 1400-tallet tilhørte slægten Griis. Da Hans Griis dør barnløs i mageskiftedes af Frk. Lange til Peder Oxe i 1571, og at denne var langt den betydeligste af gårdens ejere.

NB! Peder Johansen Oxes morfar var storgodsejeren Mogens Eskildsen Gøye (1470-1544) Begge rigshofmestre!

Men hvorfor befinder Mads Ibsen Hvid og hans ældste datter Ane Madsdatter på en herregård (måske Holmegård ejet af Peder Oxe fra 1571) på Sydvestsjælland i 1574? - Sandsynligvis på grund af datteren Maren Madsdatters (f. ca 1560) ‘opdragelse’ på Gunderslevholm hos Birgitte Bølle. Hendes mor var sandsynligvis død ca 1569-70.

Opholdet på Holmegård vel organiseret af rigsråd Peder Oxe?

NB! Rigsrådet, bla. Peder Oxe, ‘skyldte’ vel også underhold og assistance til Erik Høegs enke Ane Madsdatter, samt hendes far. (Erik Høeg død i krig for Danmark)

TEORI: Peder Lauridsen Norby og Maren Madsdatter Hvid mødtes på Gunderslevholm - eller på Ravnstrup eller Holmegård.
Godserne Ravnstrup og Holmegaard lå et par kilometer fra hinanden lidt nordvest for Næstved, begge ca 5 km fra Gunderslevholm.
Ca 1585-1590 bliver de viet og flytter til Sydvestfyn, måske bliver Peder Lauridsen foged på Løgismose gods, Hårby Sogn -
ejet af Peder Oxe fra 1575. Deres søn Laurids Pedersen bygger senere Skaarupgård i Dreslette Sogn.

NB! Hagenskov Lens regnskab 1605-1624 , (se sa.dk > Under Andet > Lensregnskaber, ops 15) findes en Peder Lauritsen i Snave. se https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=20167158#283917,55317840

Årsager til flytning til sydvestfyn:

NB! Peder Lauridsens slægt, hans farfar Peder Lauridsen (der tjente søhelten Søren Norby på Gotland. Søren Nordby kom fra Nordby v. Assens) stammede jo fra sydvestfyn, fra Skovgårde, Søby Sogn

Peder Lauridsens 3 yngre søstre var alle i tjeneste på herregårde på egnen. Måske var en af dem en periode på Løgismose?

Se Løgismoses historie: https://da.wikipedia.org/wiki/L%C3%B8gismose_(s%C3%A6deg%C3%A5rd)

De tre yngre søstre:

Abel Lauridsd. Norby

Hun er i pleje tidligst fra 1587 hos (den sindsyge) Anne Eriksd. Hardenberg (født 1566-på Vedtoftegård, senere Brahesholm i Vedtofte -død 1625 Sg) gift 30.4.1587 m. rigsråd Johan Ottesen Rud, der bla tilskrives Løgismose (f. 1553-1609) (Er han født der? Det er hans søster Dorthe Ottesd. Rud i 1550!) sammen med Peder Oxe i 1580’erne!

NB! Fra 1597 - 1607 driver hun alene slægtsgården Urup i Rynkeby Sogn (hun anmoder i brev Kongen Chr. IV om hjælp, da hendes farbror Johan Pedersen Norby har forbudt hendes bønder at tjene hende længe og svare hende.(= betale hende). Kongen sender efterfølgende breve (9.7.1607) til Johan Norby om at afstå værgemålet for Abel og anmoder istedet Axel Brahe om at overtage værgemålet. Se original til Johan Norby og Axel Brahe: https://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/24404?size=_original - p 238+239

(I brevet af 9.7.1609 skriver Chr IV, at Abel har skrevet til ham og berettet at hun ’udi thie (=10) år (efter farmoderens (Anne Nys) død 1596 til 1607, EJ) efter hendes faders død (1584, EJ) og afgang, selv har forestaaet hendes gods, og det imidlertid udi alle mulige maader har forbedret” (samt også at hun har 100 daler til gode i hans gods (?) og frygter, at hun ikke ser disse, da han er begyndt at sælge ud af godset (og de ingen fælles arvinger har! ) ”Johan Norby har afhendt (=afhændet) en part af sin hustrus gods” …Hun klager over farbroderens værgemål, han har forbudt hendes bønder at tjene hende længe og svare hende.

Abel blev 1607? viet til Christoffer Lauridsen Basse (af Vendsyssel) til Sellebjerg, Birkende Sg, Bjerge - levede 1636, var død 1637. se skrivelse: https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?epid=17287669#213735,40462634

Han var lensmand på Frederiksborg (brev til ham fra kongen 1.6.1615-+ 31.8.1616, online under Frederiksborg: Registratur over Kgl. Befalinger, Daisy) og på Kronborg. Nævnes også til Sørup og Urup.

Abel levede 1636, var død i 1640 - Abel Norby har været en stærk og handlekraftige kvinde!

NB! alle tre umyndige søster (født måske mel. 1575 og 1582 - kommer først i pleje hos fru Anne Jensdatter Bille, der var gift aug 1584 m. Eiler Jacobsen Brockenhuus på Nakkebølle ved Fåborg. (F.1548 - død eft. 15. okt. 1602 på Nakkebølle) - Han var forfatter til en række kalenderoptegnelser om den danske adel) DAA p 88, se orinal http://fynhistorie.dk/node/29168.

NB! Meget bemærkelsesværdigt og et indirekte bevis om pigernes ‘anbringelse’ her er, at kalenderens anskaffelsesdato var 26.10.1584, som var 12 dage efter pigernes far, Laurids Pedersens død. !

Ejede også Damsbo og Hellerup (Sydfyn) http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Monarki_og_adel/Adelsmand/Eiler_Brockenhuus,_f._1548

2. Else Lauridsd. Norby var i 22 år i huset (så fra 1584!- da hun bliver gift i 1606) hos fru Anne Jensdatter Bille og Eiler Jacobsen Brockenhuus på Nakkebølle. Hun bliver viet 1606 med Gregorius Henriksen Ferle, svensk herremand. Hun døde i første barselsseng i 1607.

3. Margrethe Lauridsd. Norby var 10 år (i huset hos fru Susanne Eilersd. Brockenhuus, (datter af Eiler J. Brockenhuus’s første ægteskab m. Berthe H. Friis) Datteren Susanne levede 1575-1606) (på Nakkebølle eller Damsbo?),

Siden var Margrethe hos fru Mette Eriksd. Hardenberg, på Skovsbo ? ( f. 1569 i Ringsted-død 1629 på Eskebjerg, (=Schelenborg. Mette blev som 19-årig i 1588 g.m. den 39-årige rigsråd Preben Knudsen Gyldenstjerne - til Skovsbo, Rynkeby Sg- (f. 1529 - d. 1616)..

Mette Hardenberg søster til Anne Hardenberg (begge sindsforvirrede) se http://www.geni.com/people/Anne-Hardenberg/6000000002411855561

Gift 22. okt. 1626 Tønne Knudsen Bille til Billeskov, (f. 1584 på Højbygård, Tågerup Sg, Fuglse Her, Lolland - beg. 14. jan. 1644 på Billeskov).

Gift som 40 -45-årig, men får 2 døtre Birgitte og Karen Tønnesd. Bille. -? se https://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I54966&tree=2

Margrethe skrives også til Sellebjerg sammen med søsteren Abel. I TRAP står, at de har erhvervet den (sammen m. deres ægtemænd) af tidligere ejer Lage Urne, der døde i fattigdom).

Margrethe Nordby ejede også indtil sin død enegården Eskehøj, (en af de 2 enegårde på Køng Tomt, Højbjerggårde, Højbjergvej 20, matr, 2a i Køng Sogn(Kilde: Ingvard Rasmussen: Gårde i Køng By – De enkelte gårdes historie bd 2)! -NB! Det var denne Margrethe Nordby, der satte stenen over sin faster Anne Nordby i Kerteminde Kirke i 1606.

Margrethe er begr. 30. dec. 1653 i Kerte Kirke.

Gårdene:

URUP, Rynkeby Sg, Bjerge

1517: Knud Thygesen Ny

Ca 1535: Anne Knudsd. Ny/ Peder Lauridsen Norby

1557: Anna Knudsd. Ny / Erik Mogensen Godov (d. 1588)

1588-1596: Anne Knudsd. Ny /

ca 1597-1607 ABEL DRIVER GÅRDEN alene i 10 år JF. HENDES BREV AF 1607

1619-1626: Abel Norby og Christoffer Basse

Sellebjerg, Birkende Sg, Bjerge H.
(1548-1589) Forskellige Ejere

(1589-1629) Lage Clausen Urne, død Sellebjerg jan 1629

(1629-1640) Margrethe Lauridsdatter Norby gift Tønne Bille / Abel Lauridsdatter Norby gift Christoffer Basse –(1640-1654) Margrethe Lauridsdatter Norby gift Tønne Bille / Mogens Kaas

—----------------------

11.331. Peder Lauridsen Hvid - født ca 1599 i Dreslette - datter Karen Pedersd. Bomand Hvid

12.661. Laurids Madsen Hvid - født ca født ca 1544 på Estvadgaard, Skive, Ringkøbing Amt

Eller på Nørregaard i Bælum mellem Ålborg og Randers?-

død ? i Dreslette

Fæste 1583

Matr.nr. 3. Nørregård. Kirkevej 16

Det var ved 1844 matriklen en fæstegård under Frederiksgave gods.

Jorden er fordelt på 6 lodder, Hovedlodden ved gården er på 27 Tdr. land, ialt er der 50 Tdr. land med 6 Tdr.

Hartkorn. Gården er ikke udflyttet.

1583.

Fæsteren hedder Laurits Madsen.

Han har formodentlig sønnen Mads Lauritsen. Han fæster 1605

NB! Nørrægorde nævnes allerede 1396 se Trap, 1956, Bd 12, p 505. NB! Den er sandsynligvis nedrevet og /eller ombygget - i 1583 af Laurids Madsen Hvid?

TEORIER om Laurids Madsen Hvid, søn af præsten Mester Mads Ibsen Hvid - se - 13.1321

1) Han er søn fra ægteskabet med Lene Olufsdatter Gyldenstjerne
Argument: En Laurits Madsen fra Nørregaard nævnes 1572 som Dannemand (= uvildig nævning eller

domsmand) i Dreslette (Kilde: Dreslette Præstearkiv. bd. 2). Man kunne først blive Dannemand omkring 30 - 35

års alderen.

Modargument: han nævnes ikke i skiftet med søsteren Ane Madsdatter i forb. m. faderens død mel. okt. og nov.

1574? Måske har han afstået arv (positiv eller negativ?) efter faderen? Måske han ikke fik viden om faderens død ?

Laurids Madsen Hvid har sandsynligvis haft (god?) økonomisk eksistensgrundlag i gården, mens søsteren

Ane jo var enke ved faderens død. -

2) Laurids Madsen er måske søn af Mester Mads Ibsen Hvid i hans andet ægteskab med Laurits Nielsens enke,

Marine ca 1560?

Argument: Navneskik at opkalde første barn med samme køn efter den afdøde ægtefælle i andet ægteskab.

Men Mads Ibsen Hvid havde en morbror ved navn Laurids.

1547-533 ; Anders Vistisen bd, g m Anne, Jep "Hudes" (Hvids) datter fra Studsgård s ; Anne Jepsdatter bd, datter af Jep Hvid (her kaldet Hude) i Trabjerg, Hjerm h, g m Anders Vistisen ; Christen Jepsen Hvid (her kaldet Hude) bd, d, del i gods Studsgård s, søn af Jep Hvid i Trabjerg, Hjerm h ; Jens Jepsen Hvid bd, d, del i gods i Studsgård s, søn af Jep Hvid i Trabjerg, Hjerm h ; Jep Christensen (Trabjerg slægten) bd i Trabjerg, Hjerm h, g m Maren Jepskone og bror til Christen Christensen i Skave ; Laurids (Lars) Jepsen Hvid bd, d, havde del i gods i Studsgård s, søn af Jep Hvid i Trabjerg, Hjerm h ; Maren Jepskone bd, enke efter Jep Christensen Hvid i Trabjerg ; Niels Jepsen Hvid (Trabjerg slægten) bd (er d 1547), del i gods i Studsgård s, søn af Jep Hvid i Trabjerg, Hjerm h ; Amtrup i Snejbjerg og Studsgård s, Hammerum h ; Trabjerg Borbjerg s, Hjerm h ; Vester Amtrup Studsgård s, Hammerum h ; Volsgård Studsgård s, Hammerum h

Kilde: http://webarkiv.hum.ku.dk/navneforskning/adkomst/c/c002/c019.htm#m08

—------------------------------

11.332. Anna Jørgensdatter Bomand - født 1614

12.663. Jørgen Pedersen Bomand - født 1579

død ca 1639 (beg. 9.1.) i Helnæs

Fæster gården Langøersbo mellem 1605 og 1610

http://www.nebrot.dk/Joergensen/per01614.htm :

Havde iflg Hagenskov Jordebog for 1605 og 1610 fæste på Langøersbo sammen med moderen, der kaldes "Karren

Peder Boemants". Efter moderens død have han fæstet alene indtil 1638, da sønnen Søfren fik halvt fæste med ham. Da sønnen næste år,1639, har fæstet alene, må Jørgen Pedersen Bomand antagelig være død. Han er begravet inde i Helnæs Kirke. Han var iøvrigt en driftig landmand, idet Hagenskov Jordebøger fra 1605 til 1627 viser, at han i en fællesjord, "Maymosejord" i Sønderby sogn havde en part, svarende til en landgilde (afgift til Hagenskov) på en Ørtug Byg.

Han var også strækt medvirkende til, at Helnæs 1. maj 1618 fik indviet sin egen kirke.

Jørgen Pedersen Bomand havde 6, antageligt 7, børn:

Søfren Jørgensen Bomand f 1600 stk 5 ANE I SLÆGTSTRÆ 2 - VERNER FOLMER LARSENS SLÆGT

Peder Jørgensen Bomand f 1602 stk 6

Laurids Jørgensen Bomand stk 7 ANE I SLÆGTSTRÆ 2 - VERNER FOLMER LARSENS SLÆGT Jeb Jørgensen Bomand stk 8

Kirsten Jørgensdatter stk 8 Den gamle Brydegaard Slægts historie

Anne Jørgensdatter stk 182

og antagelig

Mette Jørgensdatter stk 121 ANE I SLÆGTSTRÆ 2 - VERNER FOLMER LARSENS SLÆGT i Slægtstræ 2

kilde: Kilder https://familienshistorier.files.wordpress.com/2015/11/Peder-Hanssen-Bomand.pdf

Boernes Slægt og Historie c. Lars Boe Thomasen

—-------------------------

3.2. Maren Madsen - født 22.12.1890 i Flemløse Sg. - Voldtofte SE 12.721 - CLAUS PEDERSEN

4.3. Peder Madsen - født 30.7.1858 i Køng - udlagt barnefader

5.6 . Maren Jeppesen - født 23.5.1837 i Køng - Glamsbjerg

6.11. Jeppe Hansen - dåb 18.1. 1784 i Dreslette - Skårup

7.21. Hans Ibsen - dåb 17.2.1754 i Dreslette - Skaarup, Odense

8.42. Kirsten Hansdatter - døbt 25.3.1727 i Dreslette - Skaarupgaard viet 17 53? til 8.41. Jeppe Hansen - født 1725 i Dreslette, Odense 9.84. Anna Pedersdatter - født 1697 i Dreslette - Skaarupgaard viet 1720 til 9.83. Hans Pedersen - f. 1688 (dåb 26.2.) i Brydegaard

10.167. Peder Lauridsen Hvid (fra moderen Maren Madsdatter) , født (dåb 9.8.) 1658 i Dreslette - Nørregaard

11.333. Laurids Hansen (Foged) - født ca 1600 i Dreslette - Snave - (bror Anders Hansen Foged)

12.665. Hans Olufsen (Nordby?) - født ca 1570 DOBBELTANE 12.701 SIDSTE

død ca 1625

Fæste 1605-1625

Matr.nr. 7. Skovsbjerggaard. (Snavevej 22,24)

Det var en fæstegård under Frederiksgave gods. Den er på 5 lodder med en hovedlod på 10 Tdr. land. Ialt er

der 57 Tdr. land med 5½ Tdr. Hartkorn. Gården bliver nedlagt.

1605.

Ifølge Hagenskov Jordebog hedder fæsteren Hans Olufsen.

Han har sønnerne Anders (Hansen Foged) , Laurids (se matr.3 Dreslette), Oluf, Simon (se matr.1, Mullerød).

1624.

Sønnen Anders Hansen med tilnavnet "Fogeden" overtager gården ca. 1624.

Han var gift med Maren Anderses og de havde børnene Hans, Laurids, Karen og Maren

Anders Hansen Foged dør 11.02.1658. Hans kone Maren dør 14.02.1660.

Slægtsteori: Er han mon af' Nordby-slægten fra Skovsgårde? Søn af Oluf Lauridsen til Skovgårde gift m. Maren Henriksd. Sandberg (?) død efter 4.7. 1561 (Han har en søn Laurids)
Bror til Peder Olufsen (Nordby) Henrettet 1596, gift m. Dorthe Bendixen Rosenkrans

—---------------------

11.334. Maren Madsdatter (Hvid) - født ca 1615 i Dreslette - Nørregaard I

12.667. Mads Lauridsen Hvid - født ca 1585 - bror Peder Lauridsen Hvid f. ca 1599 se 11.331 +11.403

Fader Laurids Madsen Hvid - se 12.661 med TEKST

Fæster Nørregård I 1605-1624

Matr.nr. 3. Nørregård. Kirkevej 16

Det var ved 1844 matriklen en fæstegård under Frederiksgave gods.

Jorden er fordelt på 6 lodder, Hovedlodden ved gården er på 27 Tdr. land, ialt er der 50 Tdr. land med 6 Tdr.

Hartkorn. Gården er ikke udflyttet.

1583.

Fæsteren hedder Laurits Madsen.

Han har formodentlig sønnen Mads Lauritsen.

1605.

Mads Lauritsen er fæster af gården fra 1605-1624.

Han har en datter Maren.

1624.

Laurids Hansen (s.a. Hans Olufsen, matr.7, Snave) bliver gift med Maren Madsdatter, d.a. Mads Lauritsen og

overtager gården.

Flytning

Sandsynligvis flyttet fra Nørregaard til Mullerød i forb. med datterens giftermål ca 1724

—--------------------------

11.350. Anna Rasmusdatter Bomand - født 1605 på Helnæs

12.699. Rasmus Sørensen Bomand - født ca 1565 i Dreslette - Brydegaard

død 1629 i Dreslette - Brydegaard

Viet i Sønderby? til

12.700. Anna Sørensdatter - født ca 1565 i Helnæs SIDSTE

død 1605 i Dreslette - Brydegaard

Gårdmand mat. 5 i Brydegaard, Dreslette Sogn

Kilder

https://familienshistorier.files.wordpress.com/2015/11/Peder-Hanssen-Bomand.pdf

Boernes Slægt og Historie c. Lars Boe Thomasen

Fogeden Peder Hansen Bomands (1500-1556) 4 kendte børn er

-1) Jørgen Pedersen Bomand (1536-74). Se neden for

-1) Boelde Pedersdatter. Medfæster på Brydegård med to brødre og svigerinde.

-1) Jens Pedersen. Også medfæster på Brydegård.

-1) Søfren Pedersen (1540-70). Fæster af Brydegård. . https://familienshistorier.files.wordpress.com/2015/11/S%C3%B8fren-Pedersen-Bomand.pdf

Se også: http://www.enra.dk/gen/tngarne/getperson.php?personID=I12095&tree=Arne1

—-----------------------------

11.351. Anders Hansen Foged - født ca 1600 i Dreslette - Snave - bror Laurids Hansen (Foged)

12.701. Hans Olufsen - født ca 1570 DOBBELTANE 12.665 med tekst SIDSTE

død ca 1625

—-------------------------------

11.355. Mads Gormsen - født ca 1620

12.709. Gorm Andersen - født ca 1570

død efter 1640 i Søllested - Bukkerup

Kilde: Sognepræst H. Hansen: En gammel Baag Herreds Slægt i Årbog for Hist. Samfund for Odense og Assens Amter, V. årg. 1917 p 83:

I Hagenskov Lens Jordebøger 1605-30 findes Gorm Andersen boende i denne gård (Bukkeruplund, EJ). Hans afgift var....2 ørte byg, 2 ørte 4 skp. havre, 3 fjerding smør, 1 mark 5 skill. 1 alb. Samt 2 daler i gæstgiveri. Ligeledes findes i skattelisterne den eneste ejendomsgård i Bukkerup fra 1600 til 1639 beboet af Gorm Andersen, fra 1640 af Mads Gormb, = Mads Gormsen.
Om denne overtagelse af gården hedder det i Hagenskovs Lens regnskab 1.5.1639 - 1.5.1640: "Mads Gorm udi i Buckerup forund husbondhold på hans fader Gorm Andersens gård ibidem og for ham oplod". Gorm Andersen har altså i 1639 eller i foråret 1640 afstået gården til sin søn Mads Gormsen, imod at denne ydede ham aftægt.....

Men hvis Gorm Andersen virkelig har haft en eller en tid endog to brødre hos sig i gården, da kan der næppe være tvivl om, at de må være født i gården, at deres fader Anders altså har haft gården i de ca. 17 år, som endnu står blankt mellem Jørgen Hansen 1583 (en søn af herredsfogeden Hans Andersen EJ) og Gorm Andersen i 1600.

—----------------

5.6 . Maren Jeppesen - født 23.5.1837 i Køng - Glamsbjerg SE 12.665 HANS OLUFSEN - SLÆGT

6.12. Else Pedersdatter - født 5.1801 i Søllested viet til 6.11. Jeppe Hansen - dåb 18.1. 1784 i Dreslette - Skårup

7.23. Peder Andersen - døbt 1.1763 i Søllested - Bukkerup

8.46. Anna Cathrine Pedersdatter - dåb 29.11.1733 i Barløse viet 1753 i Barløse til 8.45. Anders Madsen - f. 1732 i Søllested - Bukkerup

9.91. Peder Clausen - født 1688 (dåb 6.1.) i Barløse - Barløseborg

10.181. Claus Pedersen - født 1650 i Barløse

11.361. Peder Clausen - født ca 1615 i Barløse

12.721. Claus Pedersen - født ca 1590 i Holevad - Smejrup

død før 1660 i Barløse

Viet til

12.722. Mette - beg. 9.2.1660 i Barløse SIDSTE

Sognepræst H. Hansen: En gammel Baag Herreds Slægt i Årbog for Hist. Samfund for Odense og Assens Amter, V. årg. 1917 - p. 102:

I Barløse har man ganske rigtigt en fortløbende række af Peder Clausener og Claus Pedersener fra ca. 1600 til 1832 (linien er fortsat andetsteds til vore dage). Det er sandsynligt, at disse har været beslægtede med den Claus Pedersen = Peder Clausenske slægt i Mygind og Smejrup. Herfor taler nemlig

1) at navnet Giertrud har været familienavn i både Mygind-, Smejrup- og Barløseslægten, altså netop i de samme familier, hvor Clausnavnet er så almindeligt, og

2) at Peder Clausen i Mygind 1696 var fadder for Claus Pedersens barn i Barløse, endelig

3) at også Barløseslægten synes at høre til den Hans Andersenske slægt.

Jeg antager derfor, at Claus Pedersen i Mygindgård (død efter 1570) er fader til Peder Clausen i Smejrup og

denne igen fader til den ældste Claus Pedersen i Barløse. Om denne ved vi i øvrigt kun, at han har været en anset

mand, hvis børn gjorde gode partier, og at han rimeligvis har været gift med den Mette Clauses, som blev begravet 9.

feb. 1660.
Selv er han død nogen tid før. Da der blandt hans børnebørn findes flere Anna'er, har han måske først været gift med

en Anna.

—-------------------------

11.363. Jørgen Jørgensen - født 1608 i Barløse - Avnsløse - Moder ukendt

12.725. Jørgen Steensen Brahe - se TEKST under sønnen Jørgen Jørgensen GEN 11.363 SIDSTE

NB! Den lange Brahe-slægt føres videre tilbage via dette link: http://enra.dk/gen/tngarne/getperson.php?personID=I14302&tree=

—---------------------

11.364. Anne Pedersdatter - født ca 1637 (viet 1660 til Jørgen Jørgensen) - ANNE ER SØSTER TIL CLAUS PEDERSEN 1650 -1717

( ) viet til Karen Jørgensd. f. 1663 NB! KAREN er viet til sin morbror!

12.727. Peder Clausen - født 1615 i Barløse - død 1692 i Barløse DOBBELTANE SE 11.361 (forvalter på Billeskov)
med TEKST

—-------------------------

10.186. Dorthe Jørgensdatter - født 1662 i Kærum - Kærumgaard

11.371. Jørgen Hansen -født ca 1630 -død før 1696 i Kærum-Kærumgård

12.741. Hans Jensen - født ca 1600 ? SIDSTE

Viet ca 1627 til

12.742. xx Jørgensdatter - født ca 1605 i Kærumgaard

Kilde: Sognepræst H. Hansen: En gammel Baag Herreds Slægt i Årbog for Hist. Samfund for Odense og Assens Amter, V. årg. 1917 - p. 142, ff: Jørgen Hansens datter (fra Kærumgaard,EJ) er så ca 1627 blevet g.m. Hans Jensen, og deres søn er den anden Jørgen Hansen

—--------------------------

12.806. Laurids Madsen Hvid f. Ca 1544 se DOBBELTANE 12.661 MED TEKST

—--------------------------------

11.404. Anna Jørgensdatter Bomand - født 1614

12.807. Jørgen Pedersen Bomand - født 1579 se DOBBELTANE 12.663. med TEKST

—---------------------

11.437. Anders Olufsen - født ca 1600

12.873. Oluf Hansen - født ca 1545 ?

død 26.9.1600 i Odense by

Viet til

12.874. Maren Pedersdatter - død 1620 i Særslev - Særslevgaard SIDSTE

Købmand i Odense. Overgade 11

Han nævnes i artiklen Myten om Overgade 11 v. Svend Larsen og Eigil Hansen, Fynske Minder 1958.

Om Oluf Hansen ved vi, at han var en af byens store købmænd i slutningen af 1500-årene.
Hans enke blev gift igen, og gården kom derved i familien Svitzers besiddelse, og vi ved, at i 1667 var Thomas

Brodersen og Maren Svitzers naboer.[3]

https://odensebysmuseer.dk/artikler/myten-om-overgade-11/

OLUF HANSEN købmand i Odense. Født ca.1558,(fejl ?) Odense, død 26. september 1600 Odense (42 år)
I 1593 blev han overfaldet af en af kongens mænd, og der blev rettergang med kongen.
Han ejede bl.a. Æbleø og andet gods. Viet før 1575.

Kilder

https://www.myheritage.dk/research/collection-40001/familysearch-family-tree?s=262002311&itemId=622942122&action=showRecord

Oluf Hansen var borger i Odense. Han har været rig, lånte Adelen penge, og flere herredagsdomme dømmer Adelsmænd til at betale ham,hvad de skylder. Han havde part i Særslevgaard ved Bogense, og da han døde i 1600, fik hans Enke, Maren, gården overdraget i 1602.
Hun overdrog den senere til sin søn, Anders Olufsen.

https://www.geni.com/people/Oluf-Hansen/6000000021262177560

https://www.anetavler.dk/individual.php?pid=I5191&ged=anetavler

—----------------------------

11.489. Peder Lauridsen Aagaard - født ca 1630
12.977. Laurids Pedersen Aagaard - født? DOBBELT DOBBELTANE SLÆGETSTRÆ 2. GEN. 11.325. (VERNER FOLMER

LARSEN) samt Flemming fars gren (Herlufs gren i SLÆGTSTRÆ 1 GEN 12.131.) SIDSTE

død 1658 (beg.26.1.) i Dreslette - Strærup - Kirkebog: D. 26. Jan. begraff jeg Lauritz Pedersen Aagaard i Strærup

NB! Han fik den første søn Peder født a 1630 i Flemløse udenfor ægteskab ,og den anden søn Peder (i ægteskab med Johanne Ibsdatter) i Strærup, Dreslette sogn i 1832. Det er denne sidste, der selvølgelig arver gården efter faderen.

NB! Barnebarnet Anders Pedersen Aagaard døber sin første søn Laurids og døber en datter Johanne.

Aagaard-slægten har været omfattende på Sydvestfyn.

Se http://www.rosefrederiksen.dk/Slaegt/personer/per00053.htm#0

Fæste

Matr.nr. 5. Søbjerggård. Strærupvej 8

Gården er fordelt på 3 lodder, hovedlodden er på 15 Tdr. land, ialt er der 43 Tdr. land med 4 Tdr. Hartkorn.

1630.

Fæsteren hedder formodentlig Laurids Pedersen Aagaard

han er gift med Johanne Ibsdatter.

De har børnene Peder (f.1632) og Jeppe (f.1636)
.Laurids Pedersen dør måske 26.01.1658 og Johanne 1.12.1680, 76 år gammel.

1670.

Næste fæster er formodentlig sønnen Peder Lauridsen (f.1632). Han er 26.01.1662 gift med Karen

Hansdatter (f. ca. 1640).

De har børnene Laurids (f.1664), Maren (f.ca.1670), Karen (f.1671), Hans og Kirsten (f.1675), Johanne

(f.1678), Jørgen og Christopher (f.1681), Anders og Michel (f.1687).

Karen Hansdatter dør 24.05.1697 og Peder Lauridsen 3.01.1716. (84 år)

—-----------------------

11.505. Lago Iversen - født ca 1630 i Dalby, Vejle Amt

12.1009. Iver Lagesen - SIDSTE

Forpagter på Straarupgaard i Straarup v. Tyrstrup

Kapellan i Sct. Knud, Odense ?

12. 3/4 1706 [r. Cap. Od. St. Knuds K. 10/10 04] Iver Lagesen af Tyrstrup-H., f. 6/8 73; St. i Kiel 92, i Wittenberg 93, i Kbh. 98; - se https://wiberg-net.dk/865-66-Od.Hans.htm

—----------------------------------

GENERATION 13

12.657. Peder Lauridsen Norby f. ca 1565 (Se også under den antagede svigerfar Mads Ibsen Hvid GEN 13.1321)

13.1313. Laurids Pedersen Norby - født ca 1535 på Skovgårde, Kirke-Søby, Søby Sogn, Baag Her. Odense Amt.?

død 12.10.1584 - begr. i Herritslev kirke, Musse Herred, Lolland -
NB! På tavlen i Herritslev Kirke står dødsdato: d. 12.10.1584

Viet ca 1560 til

13.1314. Margrethe Eriksd. Mormand, f. ca 1540-45? - døde 8.9.1584. Se https://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I54964&tree=2

Begravet i Herritslev Kirke, Musse Herred, Maribo Amt, Lolland
NB! Sandsynligvis død af pest. - Vedel Simonsen i Bidrag til Odense Bys ældre historie BD III p 23-24 berettes om pest på Fyn sidst i 1584!

Laurids Pedersen Nordby tilskrives 1564 Skaarupgaard - v. byen Skaarup i Herritslev Sogn på Lolland.
DAA: blev 1563 og var endnu 1573 skibshøvedsmand, fik 1573 brev på Tillitse, Arninge og Burreby Tiender.
Var død 28. nov. 1584, da hans moder klagede over, at (broderen, EJ) Otte Norby forsømte værgemålet for hans børn.

Laurids Ped. Norby har sandsynligvis bygget Skaarupgaard i Herritslev Sogn, Lolland.
Hans hustru Margrethe Eriksd. Mormands forældre kommer begge fra Lolland.

Se slægterne tilbage på https://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I54961&tree=2

Egeløv/Ekelöv, Eckenløw-slægten (fra ca. 1528 Norby) - navnet hos Peder Lauridsen (tjener hos krigshelten Søren Norby (der stammer fra Norby ved Assens, Baag Her.på Fyn)) fra Skovgårde:

Fader: Peder Lauridsen, født ca 1510? - død 2.2.1558

viet til Anne Knudsdatter Ny -begr. 16.6. 1596 i Rynkeby Kirke, se slægten på http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Ny/Ny.htm). -

Skibshøvedmand.

Farfar: Laurits Persen f. ca 1470-1480 - død mel 1521-og 1526.?

Væbner på Skovgårde, Kirke-Søby (tilskrivet via ægteskab) Nævnt 21. marts 1466 som tingvidne

Viet ca 1510 til

XX Pedersdatter Piil til Skovgårde. Forældre: Verner Pedersen ? Piil til Skovgårde og Kirsten Jensdatter DAA 1909 p 352: hvis våben var en skråbjælke (som Huitfeldt! Denne slægt stammer også fra Vedtofte, mellem Ørsted og Søby )- Se: http://www.roskildehistorie.dk/ og http://clausbechgaard.dk/MineAner/bechgaard/3121.htm

Navnet Pil efter sit våben, som var en skråtstående pil i skjoldet og to krydslagte pile på hjelmen.

NB! Slægten slutter hos Finn Holbek (se linket herover) ved Laurits Persen, hvor han beskrives som hofsinde hos Dronning Christine (Kong Hans’s hustru)).

Men det er højst sandsynligt, at Laurits Persen er søn af Peder Nielsen Jude

Oldefar: Peder Nielsen Jude (= Jyde?)/Egeløv. https://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Jude/Skaane.htm
http://clausbechgaard.dk/MineAner/bechgaard/3115.htm f. før 1468 - død 1504.

DAA 1906p 319: Til Aagerup (Skyts H.), Skåne.?

(NB! Der findes også et Aagerup, Merløse Her. Holbæk Amt,?) - .Var død 1504

Viet 1. g. m.NN Juel (våben: 3 bølger med stjerne over! ). Juel er første hustru hos Roskildehistorie, se

http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Norby/Skovgaarde.htm

2.g.g. m. Margrethe Manderupdatter, der 1505 vidnede, at hendes husbonds våben var et afhugget træ, og 1517 solgte to gårde i Snerting (Nordvestsjælland) til hr. Eskild Gøye.

Stor uenighed om Peder Nielsen Judes første ægteskab ! Samt hans eller hendes mødrenes slægt!

https://clausbechgaard.dk/MineAner/bechgaard/3115.htm

Peder Nielsen til Aagerup (Skyts H.), var + 1504; g. 1) m. N. N., hvis Vaaben var et delt Skjold (Passow og mødrene Vaaben tre Regnbuer (2) Algudsen!

Er det hans eller hendes mødrene våben?

På Roskildehistorie.dk er et NN Juel se https://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Juel/Juel.htm

DAA 1906 p 319: INTRODUKTION til Norby af Skovgårde.

Slægten Nordby af Skovgårde må ikke forveksles med de Nordby'er af Uggerslev, da den første førte et fra denne slægt ganske forskelligt våben, nemlig en grøn stub med tre opstående grønne blade i rødt felt og samme mærke på hjelmen.

Der kan ikke påvises anden forbindelse mellem de to slægter end at de begge har ejet gård i Nordby. (Fejl?)
Skovgårde slægten endog så sent som 1630, da Oluf (Pedersen,EJ) Nordby (d. 1639) til Skovgårde til Christoffer Gersdorff opbød sin gård i Nordby (se Danske Magazin 5 R. VI BD. s.1) Slægten uddøde på mandssiden ved år 1700.
NB! Se modargument hos Niels H. Kragh-Nielsen herunder.

NB: slægten til Skovgårde i Kirke Søby, tager navnet Nordby ca 1528.

Skjoldbeskrivelsen herover er Ekeløv-skjoldet, EJ - jvf. den plausible teori:

Se Personal Historisk Tidsskrift 2000,2 Om Søren Norby og hans baggrund v. Niels H. Kragh-Nielsen. i PHT 2000, 2 https://www.genealogi.dk/images/pht/2000_2/2000_2.pdf p 199 ff digi p 84 ff

Tidligere herskede der en del usikkerhed omkring slægtskabet mellem personer af navnet Norby. Thiset fik bragt orden i forholdene og fremlagde i ovennævnte afhandling resultater, som overbevisende de monstrerede, at der var tale om to Norby-slægter, som han efter deres besiddelser betegnede henholdsvis af Uggerslev (Skam herred) og af Skovgaarde (Søby sogn, Baag herred). Thiset kunne ikke finde nogen slægtsmæssig forbindelse mellem disse to Norby-slægter, og mente, at det fælles navn kun kunne skyldes, at begge slægter havde taget navn efter Nordby i Kærum sogn, hvor begge slægter havde ejet gårde. Uggerslev-Norby’erne førte navnet fra 1453, mens Skovgaarde-slægten først kaldte sig Norby fra 1528. Der skal ikke her rokkes ved Thisets slægtstavle over Norby’erne fra Skovgaarde bortset fra, at faderen til Laurids Pedersen, den første af slægten på Skovgaarde, den Peder Nielsen, som nævnes 1482-99 på Akarps len (Skytts herred) i Skåne, sandsynligvis stammede fra Jylland og ikke fra Sjælland, , da han findes med tilnavnet Jude.
Men når Thiset hævdede, at også Norby’erne af Skovgaarde, uafhængigt af den anden slægt Norby, må have taget navn efter den lille gruppe gårde i Nordby, Kærum sogn, så virker det ikke overbevisende.

For det første påviste han selv i slægtsudredningen, at Laurids Pedersen kom fra en helt anden landsdel og altså var uden tilknytning til lokaliteten Nordby.
For det andet er det vanskeligt at se nogen grund til, at hans to sønner Oluf og Peder, som nævnes med Norby-navnet fra henholdvis 1528 og 1535, skulle have taget navnet fra Nordby, når de havde hjemme på hovedgården Skovgaarde.
For det tredie kan Skovgaarde næppe have ejet fæstegårde i Nordby i begyndelsen af 1500-årene. Den gård i Nordby, som en af deres efterkommere solgte i 1630, må være erhvervet på et langt senere tidspunkt.
( Jf. også Frederik I’s henstilling til adelen om at tage faste adelsnavne i brug. i 1526, EJ).

Forklaringen på, at slægten fra Skovgaarde anvendte Norby-navnet, må være en anden. Her kommer et gammelt sagn ind i billedet. Sagnet handler om Søren Norbys tjener, som han skulle have holdt meget af,og som Norby havde bedt om at føre sit navn, »da hans forrige Navn var Kaster, eller som nogle sige, Eckenløw«.

http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Jude/Skaane.htm

Tipoldefar: Niels Jude/ Ekeløf? gift m. NN Bjørn el. Munk af Fjellebro, Sallinge Her.

JUDE af Åkarp, (Åkarp = Agerup????) se under våbenskjolde, uddød 1515? Men et andet våbenskjold ? En gren uden blade.

Peder Nielsen, som nævnes 1482-99 på Akarps len (Skytts herred) i Skåne, sandsynligvis stammede fra Jylland og ikke fra Sjælland, da han findes med tilnavnet Jude. se https://www.genealogi.dk/images/pht/2000_2/2000_2.pdf digi p 84 ff (De to Nordbyslægters herkomst)

NB! Jyde-navnet findes også i Dreslettes gamle kirkebog! Egentlig mere sandsynligt, at Niels Jyde kommer fra Dreslette på Sydfyn, da han er gift med en Munk fra Fjellebro. Ca 30 km’s afstand???

Se også https://www.genebooks.dk/dd-product/den-adelige-slaegt-norby-til-donslund-og-urup-1-del-1987-sider/

Første del af ”Den adelige slægt Norby til Donslund og Urup” v. Hans Grue beskriver efterkommere til Niels Jude,? der nævnes til herregården Ågerup i Gislöv sogn, Skytts herred i Skåne i Sverige. Niels Jude blev stamfar til den senere fynske og jyske Norbyslægt. Slægtens våben er en stub….

Slægten starter i Skåne i Sverige, bosætter sig i 3. generation på Fyn i gården Skovgårde i Søby sogn og ses i 5. generation på den lille herregård Urup i Grindsted sogn.

NB! Slægten begynder nok ikke i Skåne, men i Jylland ? EJ.

—--------------------------

12.661. Laurids Madsen Hvid - født ca 1544 på Estvadgaard, Skive, Ringkøbing Amt DOBBELTANE 12.805

13.1321. Mads Ibsen Hvid - født ca 1516 i Randers

død 10.1574 på Holmegaard ved Næstved?

Viet - se Ægteskaber herunder

2 BIOGRAFIER

Jydsk Hist. og Topogr. IX, 57 ff. 372 ff. ved H. F. Rørdam.:

Mads Ibsen Hvid: Præst og Herremand.

Han forekommer som Vicarius ved et Alter i St. Mikkels Kirke i Ribe, inden han 1535 drog til Wittenberg for at studere. Her tog han sikkert Magistergraden. Nogen Tid efter sin Hjemkomst blev han Præst i Holstebro (senest 1. den 1542 ?).). Vikariatet i Ribe beholdt han fremdeles.

(NB! Først kapellan 1536-1543. På præstetavle i Holstebro står Matthias Jepsen Hvid, canonicus i Ribe 1543, 26

aar. EJ ).

Præst i Holstebro og Estvad/Rønbjerg (3-4 mil fra Holstebro) indtil 1569 el 1570 (jvf tavlen i Holstebro Kirke).

1544 ægtede han en adelig Dame, Lene Olufsdatter (Gyldenstjerne), der boede paa Estvadgaard, som hun ejede en Part af.
Et saadant Ægteskab hørte i hin Tid til det usædvanlige og førte i Regelen til, at vedkommende adelige Kvinde blev forstødt af sin Slægt og mistede baade Gods og Arveret. Mads Hvid var imidlertid saa heldig at vinde Forsvar hos Kongen, og siden forstod han med megen Snildhed, om end gjennem fast utallige Processer, i det væsentlige at hævde sin Hustrus Rettigheder, saa han ikke blot paa hendes Vegne en Tid var Medejer af Estvadgaard, men ogsaa ved en hende tilfalden Arv blev Ejer af Nørgaard i Bælum Sogn og fik Part i Sostrup (nu Benzon). Præstekaldet i Estvad og Rønbjærg maa han have besiddet samtidig med det i Holstebro, skjønt det ikke lod sig gjøre, at én Mand kunde betjene begge Embeder, og han altsaa maa have holdt Kapellan til Besørgelse af det ene Embede. Men 1569 gav M. H. Afkald paa Præstekaldet i Holstebro.
Endnu i sit sidste Leveaar (1574) havde han fuldt op af Processer. Med sin ovennævnte Hustru, der døde før ham, havde han kun ét Barn, Ane Madsdatter, der skrev sig til Nørgaard og blev gift med Adelsmanden Albert Høg, men var Enke inden Faderens Død.

J. Kinch: M. Mads Hvid - trykt i Samlinger til Jydsk Historie og Topogafi, IX. bd, p. 57-72 (1882-83).
https://www.jvo.dk/Trabjerg/index.htm

(Med tillæg p. 372-73). http://jvo.dk/Trabjerg/MadsIbsenHvid.htm http://jvo.dk/Trabjerg/Hvid1.htm

Født ca. 1515. Han må være ca 20 år gammel i 1535. 1535-36 han er indskrevet ved universitetet i Wittenberg (Ny. Kirkehist. Saml, I, s. 465). 1539-42 benævnes Sognepræst i Holstebro.1542 får han brev på frihed for hans, hans moders og andre medarvinger arv efter Jep Christensen Indsæt i browser: 1542-371.htm

1544 gift med Lene Olufsdatter Gyldenstjerne til Estvadgaard.

1544-54 benævnes M. Mads Hvid til Estvadgaard.

1558-68 benævnes M. Mads Hvid til Nørgaard.

1568-69 han opgiver sit præsteembede i Holstebro (Kinch p. 69).

1569-74 benævnes han M. Mads Hvid i Holstebro. ?

1574 Mads Hvid dør mellem 24. september og 6. november 1574

ÆGTESKABER (TEORI):

Viet 1. gang 1543 til Lene Olufsd. Gyldenstjerne (LOG) i Tvis Kloster Palme Sønd. 1543, Tvis Sogn, Hamrum

Her. Ringkøbing Amt.
Hun dør ca 1556.

Barn:

Ane Madsd. Hvid (til Estvadgård), f. 1544- d. efter 1574 ( Gift m. Albret Høg (søn af Søren Høg), død f.1566.(Forliste m. flåden under Gulland (= Gotland)). Børn: 1.Søren Høg, 2. Jørgen Høg, 3. Erik Høg (overfalder 1578 en Peder Lauridsen!)

Er flere børn født i ægteskabet med Lene Olufsdatter Gyldenstjerne? Datteren Ane Madsd. Hvid , der er den eneste, der nævnes i 1572, om hendes ret til at arve sin moder Lene Olufsdatter Gyldenstjernes Gods etc.

Se Kongens og Rigens Retterting:

http://books.google.dk/books?id=F8ReAAAAcAAJ&printsec=frontcover&hl=da#v=onepage&q&f=false p 169-174
og hun er den eneste, der fører ‘sag’ efter sin far, Mads Ibsen Hvids død ca okt 1574.

1574. Peder Munck tog stævning over fru Ane Madsdatter, afgangne Albrit Høgs efterleverske, og hendes lavværge, om hun havde noget mod samme forfølgning til laas at sige, thi hendes fader Mester Mads Hvid var død. Actum Tryggevælde, 6 die novembris 1574.
[OBK afskrift] Se Kongens Retterting (RA). Rigens Forfølgningsbog 1570-75, fol 69b-70b.

Konklusion: Ane er eneste biologiske barn af Mads Ibsen Hvid og Lene Olufsd. Gyldenstjerne ?

Eller eventuelt også Laurids Madsen Hvid ? - se diskussion GEN 12.661

Viet 2. gang. ca 1558 m. Marine (=Maren), enke eft. Laurids Nielsen, f. i Ribe, præst i Ribe 1541, fra 1554 biskop i Vendelbo Stift, død 1557. ( se Ribe bys hist.,bd II, s. 65)) .Hun er sikkert død 1583? (Jvf. svigersønnen ? Peder Lauridsens retssager med rigsråd Peder Munk i 1583)
NB! Andetsteds står, at det var Mads Ibsen Vasspyd, der gifter sig med enken! (EJ)

https://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I18639&tree=2
Børn:

1) Laurids Madsen - født ca 1544 i ægteskab med Lene Olufsdatter Gyldenstjerne se GEN.12.661

2) Mads Madsen? -do- https://www.familysearch.org/tree/pedigree/landscape/L28R-N8D TVIVLSOMT !

3) Peder Madsen? -do- Logisk ifgl. navneskik

4) Jep Madsen -do- -do-

6) Maren Madsdatter- født ca 1560 - måske viet til Peder Lauridsen (Norby) fra Skaarupgaard

Se TEORI I GEN. 12.657

RETSSAGER

Diverse mindre kildeuddrag vedr. Mads Hvid: https://jvo.dk/Trabjerg/diverseHvid.htm#1

Kongens Retterting (RA). Rigens Forfølgninger, bd. 2, p. 608 - Nov. 1539. Mester Mattz Hwydh, sognepresth tiill Holstebroff, hagd breff ... wdgiiffuitt 1539 ... fore Brendgaardtt oc Moossgaardtt ligendes wti Vetrum (?) sogen oc hues andett godz ther Iens Munck eller Peder Munck haffuer brugtt aff Niels Huidz, Iep Huidz eller noger aff theres arffuingers godz ...

Kongens Retterting (RA). Rigens Forfølgninger, bd. 1, p.710 - 1. feb. 1540. Mester Matz Huidh fick stadfestelse offuer ett pergamentz
dombreff aff Huerum herritzting, lydendes att herritzfogden mett flere hagde tildømptt mester Mattz Huidh oc hans mettarffuinge att nyde oc beholle all Iep Hindz [mon ikke Huidz] lodh, dell oc rettighett wti Brendgaardtt, Mossgaardtt med mere ...

Kongens Retterting (RA). Rigens Forfølgninger, bd. 1, p.779 - 16. okt. 1540. Mester Mattis Huidt paa syne och Iep Huidz arffuingers wegne finge stadfestelse ... om Brendgaardt och Moesgaardt ...

Kongens Retterting (RA). Rigens Forfølgninger 1545-52, fol 354a-56b. Heri nævnes: ... Mester Mads Hvid paa sine egne og sine søskendes vegne, tog genbrev i denne sag ... [OBK afskrift]

Fra Kancelliets Brevbøger:

1.dec.1542:

”Mester Mads Hvid, sognepræst i Holstebro, fik brev, at efterdi han nu har været i kgl. Maj.s minde for sit, sin moders og medarvingers bondegods i Hardsyssel, har kgl. Maj. tilladt, at de, som er Jep Christensens arvinger, må beholde samme gods så frit og for sådan landgilde, tynge og afgift, som de gav og gjorde deraf før den sidste fejde (Clemensfejden). Dns. Rex Propia anu subscripsit. IV, 371. Danske Kancelliregistranter, side 252-53. Kronens Skøder 1, side 16.? Hvorfra har Støvring-Nielsen Kronens Skøder 1, side 16? Se http://www.thistedmuseum.dk/Historisk%20%C3%85rbog/%C3%85rgang%201968/St%C3%B8vring-Nielsen,%20H.%20%20Familien%20N%C3%B8rkj%C3%A6r%20fra%20Hindsels.pdf

Samme dag fik Anders Jepsen, herredsfoged i Trabjerg, et lignende brev på sit bondegods i Nørrejylland”3).

NB! Dette beviser vel, at Mads Hvids moder er en datter af Jep Christensen?

10-9-1543 sælger han to gårde til Hans Tausen, Ribe

http://books.google.dk/books?id=itANAQAAIAAJ&printsec=frontcover&hl=da#v=onepage&q&f=false p 31
(Ny Kirkehistoriske Samlinger bd V, 1864-1866.)

Herunder står Original på papir med to påtrykte segl! Original i Geheimearkivet!

NB! 7. april 1546: Hr. Niels Høg, Sognepræst i Thødtsløf, har Brev på Provstiet i Randers, som Niels Schriver fradøde, med residensen og al anden rettighed at nyde så frit, som fremfarne provster før ham, undtagen de to sogne Hald og Leen, hvilke kgl. Maj. selv vil besørge med sognepræster; han skal være kgl. Maj. huld og tro, lensmanden på Aarhus Gaard eller hvem, der har stiftets gods i værge, følgagtig, lade sig bruge af kgl. Maj. eller dem i hvad måde, de have ham behov, og være religionen undergiven.
Aarhus, onsd. Post lætare. Rel. Peder Ebbesen og Mester Mats NB! Denne Mester Mats er sandsynligvis en anden end Mester Mads Hvid ? (understregning EJ), superintendent. Lensbog (overstreget) Kilde¨ Danske Mag. 4. række, IV. 227.

11.11.1549: ”G.a.v., at os elsk. Mester Mads Hvid til Estvadgaard, (vor mand og tjener (overstreget)), nu har haft her for os to breve, som vi har ladet udgive, det ene, at Niels Lauridsen i Tanderup (Sneberig Sogn) skal beholde Skirck og Puge Husested (Avlum Sogn, Hamerum Herred),
det andet, at Svend i Lørringh må beholde gården Børringh (!) med Sønder Lørings Husested (samme Sogn).
Da efterdi forskr. Mester Mads Hvid har indfriet samme breve til sig og tilfredsstillet hine for deres bondegods, have vi af synderlig gunst tilladt,
at han og arvinger må have samme gods til evig tid, dog at de gør og give deraf til os og Kronen slig tyngde og tjeneste, som deraf plejer at gå,
og som der gaves, før den sidste fejde begyndtes, den tid bønderne i Nørjutland forbrøde deres jordegods. Thi forbyde vi…”

NB! Disse to nye breve skal findes senere. Siger Chr. III her i det sidste brev ikke, at Mads HVID og hans arvinger må

have bl.a. gården Skirck til evig tid? Men se brev af 24.7.1568 herunder! (EJ)

1551: Torsd. Efter Alle Helgens dag: Kongens Retterting se http://reader.digitalesammlungen.de/de/fs1/object/display/bsb10518905_00197.html?zoom=0.6000000000000001

Se ’sjov’ sag mellem Iver Juul og Mester Mads Hvid, hvor Mads Hvid har huset en af Iver Juul fredløs person, og dømmes til at ’slippe ham fri’!

17.12 1551. Befaling til forskellige mænd, inklusiv Mads Hvid om at ’gjøre skjel’ mellem nogle enge pga strid mel. Mogens Munk til Volstrup og Jens Thomassen til Holmgård.

17.12.1551. Iver Hvid, borger i Holstebro, Mads Hvids stedfortræder i en sag med en Peder Hansen.

3.12.1556: Til Holger Rosenkranz: M. Mads Hvid har klaget over, at 3 brødre Gyldenstjerne, Oluf, Niels og Otte i Nørrejylland gør ham, hans hustru og hans svoger Albret Høg stor vold og uret, som nærmere kan ses af hans medfølgende suplikat

4.12.1556: Mads Hvid til Nørgaard citat Niels Ludvigsen (Gyldenstjerne EJ) for nogle ukvemsord, denne skal have brugt om hins hustru, fru Lene Gyldenstjerne, og for 3 af Mads Hvids bønder, som han har slået uden skyld, at møde til første almindelige herredag.

21.2.1557: Erik Mortensen citat Mads Hvid for noget gæld, som han bør betale på sin hustrus og egne vegne, som for et brev som han har givet ham på halvparten af de penge, han indløste 2 gårde for af Oluf (Lauridsen?) Nordby, at møde ut supra (som ovenfor EJ).

4.5.1557: M. Mads Hvid citat Erik Mortensen for noget gods, denne har pantsat, og som med rette er tilfaldet hins hustru som arv.

20.8.1560: Til Otte Brade. Da Oluf Munch på egne og søskendes vegne og M. Mads Hvid på egne og medarvingers vegne, at der på Ålborghus findes nogle dem tilkommende breve, som Anders Hack (Gyldenstjerne, bror til Lene Olufsd. Gyldendal, EJ) har ladet indsatte der.

20.12 1566: Stadfæstelse på et brev Odense 19.10.1544, hvorved Kong Chr. III bevilger, at fru Lene Olufsdatter i Estvadgård og hendes børn og arvinger må beholde al hendes arvegods så frit som andre fri mænd og kvinder, uagtet hun gifter sig med Mads Hvid, der er en ufri mand.

9.7.1567: Stadfæstelse på en kontrakt mellem Oluf og Ludvig Gyldenstjerne på den ene og Mads Hvid og dennes hustru Lene Olufsdatter på den anden side.

24.7.1568: Mads Hvid har købt en gård Skirck, der tilhører Aulum Kirke, og præsten gør indsigelse

23.3.1569: (om indsættelse af anden præst i Holstebro i stedet for Mads Hvid

4.4.1570: Til M. Hans Lauridsen. Skønt Kongen har givet Mads Hvid i Holstebro, der var blevet dømt nederfældig af Rigsrådet, oprejsning,ville han dog ikke længere lade ham beklæde sit præsteembede og befalede derfor superintendenten at afsætte Mads Hvid og indsætte en anden sognepræst. Da Mads Hvid endnu tilholder sig sognene og oppebærer præsterenten deraf, skal superintendenten øjeblikkelig forbyde
at befatte sig med sognene og indsætte en anden præst.

30.12 1570: Til Holger Rosenkranz: Da Kirstine Gyldenstjerne , Gert Bryskes enke, og hendes søster Margrethe Gyldenstjerne klager over
Mads Hvid stadig pantsætter gods efter Lene Gyldenstjerne, deres fars søster, og da deres bror Otto Gyldenstjerne selv har trætte med Mads Hvid, skal H. Rosenkranz antage deres sag.

Kongens Retterting (RA). Rigens Forfølgningsbog 1570-76, fol 69b-70b. Peder (Ludvigsen) Muncks forfølgning . Heri nævnes: ... Mester Mads Hvid tog genbrev i samme forfølgning til laas. Actum Tryggevælde, 24 die septembris 1574.

og senere: ... Peder Munck tog stævning over fru Ane Madsdatter, afgangne Albrit Høgs efterleverske, og hendes lavværge, om hun havde noget mod samme forfølgning til laas at sige, thi hendes fader Mester Mads Hvid var død. Actum Tryggevælde, 6 die novembris 1574

Se også https://da.wikipedia.org/wiki/Peder_Munk

NB! Mads Hvid er aktiv i sager d. 24. sept. 1574, men er død d. 6. nov. 1574. (EJ)

Kongens og Rigens Retterting:

http://books.google.dk/books?id=F8ReAAAAcAAJ&printsec=frontcover&hl=da#v=onepage&q&f=false - p 169-174

Sagen om Mads Hvids datter, Ane Madsdatters ret til at arve sin moder Lene Olufsdatter Gyldenstjernes Gods etc i

1572.

Nedenstående en dom over Ane Madsdatters ret til at arve andel i Estvadgård efter moderen Lene O. Gyldenstjerne,
selvom faderen Mester Mats Hvid var en 'ufri' mand, og adelige kvinder måtte ikke gifte sig med 'ufri' mænd uden slægtens samtykke. Men flere familiemedlemmer ialt 7- samtykkede ægteskabet som lovligt.
De var endda blevet viet i Tvis Kloster af en slægtning Oluf (Mogensen) Munk i 1544. Men Lenes bror Oluf kæmpede for at få ægteskabet gjort ugyldigt.

Se https://biografiskleksikon.lex.dk/Oluf_Munk

NB! I tiden efter reformationen i 1536 var der hårde kampe mellem de adelige om at beholde gods og jord, da kongen
jo inddrog mange af deres ejendomme og jorde, især kirkens og klostrenes jorde.

Kilde: Udvalg af Gamle Danske Domme, afsagte paa Kongens Retterting og paa Landsting.
Udgivet med oplysende anmærkninger af Dr. J.L.A. Kolderup-Rosenvinge. Bind 1 - 4.

https://www.ronlev.dk/kildeskrifter/313-renaessancen/7751-udvalg-af-gamle-danske-domme-afsagte-paa-kongens-retterting-og-paa-landsting-af-j-l-a-kolderup-rosenvinge-1842-48.html

Publikation: København 1841. Detaljer for citat: Bind 3, side 169, nr. 66

Note:

Kongens og Rigsraadets Dom. En Kongelig Bevilling, hvorved en adelig Enke, som havde giftet sig med en Uadelig, erholder Tilladelse til at beholde for sig og Arvinger hendes Jordegods, uagtet ikke samtlige hendes Slægtninge deri havde samtykket, kjendes ved Magt, endskjondt den ved en senere Contract, indgaaet mellem hendes Mand og nogle af hendes Frænder, syntes at have maatte tabt sin Virkning;

Denne Contract kjendes ugyldig, fordi Manden ikke kunde disponere over Konens Jord, og deres Barn ansees som arveberettiget til hendes Jordegods. -

En Enke ansøger Kongen om at, være hendes Værge; han overdrager Værgemaalet til en af hendes Slægtninge:

Vy Frederick, thend Anden met Gudtz Naade &c. Gidre Alle vittherligtt, att Aar &c. 1572 thend 14 Junii paa vortt Rettherting paa vortt Slott Kiopnehaffnn, udi vor egen Nerverrelsse, offververrendis oss elskelige Peder Oxe till Giisselffeld, (lå i nærheden af Holmegård, EJ) &c., for oss vor skickett oss elskelige Frue Ane Matz-daatther till Nøtrgaardtt, Albritt Hogs Epttherleffverske, och hindis Lauge-verge, oss elskelig Mester Matz Hvidtt Q , paa thend ene och haffde for oss i Rette steffntt oss elskelig Otthe Gyldenstiern till Primdall (2), vor Mand och Thienere, och hans Medsyskende paa thend anden Side, for att the haffve laditt forbi ude for"® Frue Ane Matzdaatthers Bonder och Thienere, som hinde eptther hindis Moder, Frue Lene, arffveligen er tilfalden, att svare eller thiene nogen anden end thennom, endog the icke haffve vunditt for"® Bonder fran hinde udi nogen Retthergang, hvorudinden hun mentthe sig att skee Urett. Theremodtt beretthe for"® Otthe Gyldenstiern, att hans Fadersdater, affgangne Frue Lene, haffde thagitt Mester Matz Hvidtt, som er en ufrii Mand, till sin Hosbonde uden neste Slegthis Jae, Bevilling och Samtocke, och entthe therfor, att hun haffver forbrott sitt ArfTvegoudtz eptther Recessens Liydelsse (), som formelder, "att ingen frii Qvinde eller Moe maa tage ufri Mand, och hves nogen heremodtt fordrister sig, tha skall hun strax haffve for-brutt altt hindis Jordegoudtz till neste Arffvinge; item skeer thet mett neste Venners Raadtt, tha skall hun haffve Fuldraagtt att selge thett inden Aar och Dag till friitt Folck; end skeer thet ey, tha verre hindis Goudtz falden till neste Frender &c."

Theremod beretthe for"® Mester Matz Hvidtt paa for"® hans Daatthers Vegnne, att hånd haffver faaitt for"® Frue Lene met vor Herre Faders, hoglofflig Ihukommelsis, Bevilling till sin Hustrue, hindis Goudtz udi alle Maade uforbrott. Och i Retthe laugde samme Bevillingsbreff, liudendis, som hereptther folger: "Vii Christian met Gudtz Naade &c. Gi6re Alle vit-therligtt, att thene Breffvissere, Mester Matz Hvidtt, haffver nu verritt hoes oss och berett, hvorledis hånd er kommitt y nogen Handell (4) met F ru e Lene Olufsdaather, som boer udi Estvadttgaardtt, saa hun haffver loffvitt hanom Egtheskaff, och agthe nu att tage hinde till sin Egthehustrue, och haffver nu bevist for oss, att nogle for"® Frue Lenis Slegtt och Venner haffver giffvet therris Samtycke thertill, och er bétrættcthendis, att, naar hand haffver laditt sig vie (5) met hinder, tha skulle hinde gidrris Hinder och Forfang paa hindis' Arffvegoudtz, forthi hun haffver tagift och laditt sig giffve vedt hanom, som" er en ufrii Mand. Tha haffve vii nu afT vor synderlig Gunst och Naadé untt och tilladtt och nu met thette vortt obne Breff unde ocli tillade, att for™ Frue Lene och hindis Børn (NB! Børn, jvf. at alle ø’er her skrives som et ‘d’!, EJ) och Arffvinge till evig Tidtt maa nyde, bruge och beholde altt hindis Arffvegoudtz, rdrendis (=rørendes) och urdrendis, som hinde tilhdrer (= tilhører) och' hun arffvitt haffver eller herepther tilfalde kand iriét Retthe, saa frii, som an-dre frii Mend och Qvinder haffver therris Arffvegoudtz her udi vortt Rige Danmarck, forbiudendis therfor alle &c. Datum Otthensse Sdndagen (=Søndagen) nest ep-tther Sancte Galli Dag (6) &c.," som samme Bevillirigsbreff therom ydermere udvisser och indeholder.

Thernest Oluff Muncks Breff, udgiffvit udi Thvis Closter Anno Domini 1545 Tisdagen nest eptther Palme-Søndag, liudendis udi sin Mening, "att for ™ Mester Matz Hvidtt haffver verritt hoes hanom met vorne Herre Faders Breff, hoglofflig Ihukomelsse, liydendis, som forskreffvitt staar. Tha epttherthi for™ Lene Oluffsdaatther tilforne haffver beditt Konn. Matt. att ville for Gudtz Skyldtt verre hindes Verge och Forsvar, och Konn. Matt. hanom samme Vergemaal befoell udi hinders Slegtt och Veners NerverrélsseJ* disligeste hun vor till Viburg Landtzting och ther eptther slig Leiglighet keii-ste och korr i tt hanom for hindis retthe Verge, eptherthi hun ingen nermere I Frende haffde her udi Landitt hoes sig, tha haffver han och iligemaade be-vilgitt och samtoct same Egtheskalf och for™ Ane Mafadaatther att verre t heri s retthe Arffvinge, ligesom for" Konn. Matts. Breff eptther hindis 'Venners Raad och Begier videre formelder.^ Fremdellis for™ Frue Lenis' Broders, Jorden Olvffssens', Breff under Datum 1547, item Knud Gyldensiternis Breff under Datum 1546, end Erick Baners under Datum 1547, thernest Antthonius Briiskis' till Dallundtz Breff under Datum 1547, item Axell Rossenkrantzds under Datum 1546 ' met flere adskillige Breffve, liudendis udi therris Mening, att the haffve samtocktt och bevilgitt samme Egtheskaff, och epttherthi att hindis neste Slegtt forholdtt hinde et godt Budtt for tilforn, som hinde ett all Ære motthe lignis till Giffthermaall, haffve alle the for7 met flere samtycktt same Egtheskaff met alle Puncther och Artickle, som for"® vor Herre Faders, hog-lofflig Ihukomelsses, Breff videre therom formelder. Och mentthe for"® Mester Matt Hvidtt, att epther slig Leiiglighet, Breff och Bevissning och vor kierre Herre Faders BevillingsbrefT icke haffde forbrott sitt Arffvegoudtz. Thertill svarede for"® Otthe Gyldenstiem och i Retthe laugde vor kierre Herre Faders, hog-lofflig Ihukomelssis, Contragtt, thenom emellom giortt er, udgiffven paa Co-linghuus Anno 1547 thend Fredag nest epther Judica, liudendis, att Oluff Gyldenstiem, Lodvig Gyldenstierns Soen, paa thend ene och Mester Matt Hvidtt och hans Hustrue, Lene Oluffsdaatther, paa thend anden Side epther begge theris Bevilling och Samtocke bleffve the ther paa alle Sider till Minde-lighet venligen till en endelig Ende forenthe och forpligthe udi saa Maadey som hereptther siger:

"Forst skall for"® Mester Matt och Frue Lene Oluffs-daatther udi hindis Liffstidtt och saalenge Lene leffver nyde och beholde altt hindis Goudtz och Eyendom, rorendis och urorendis Goudtz, LSssore, Boe, Boependinge, intthet undertagitt i nogre Maade, och thertillmet bves Arffve hinde er tilfalden eller hereptther tilfalde kand, och naar for"® Frue L en e er døtt och affgangen, tha skall altt hindis Arffvegoudtz, som er urdrendis Goudtz, Eyendom och Mdllegoudtz, folge for"® Lodvig Gyldenstierne Børn och Arffvinge och thett ubehindritt for evig Eyendom, och hvis Godtz, som for"® Mester Matt eller hans Barn till thenom indløsse aff for"® L e n is Fæl-lidtzgoudtz, thett skall och udi lige Maade for"® Mester Matzis Barn, Ane M a tt-daatther, och Arffvinge nyde och beholde, till saalenge the fange therris Pen-dinge igen, som the eptther Pantthebreffs Liudelsse udlaugdt haffyer. Sammeledis skall for"® Mester Mattis Barn, Ane Matzdaatther, och Arffvinge qvitt och frii uden all Giensigelsse beholle altt for"® Lenis epttherladene rorendis Goudtz, Løssdre, Boe och Boeskaff, Guld, Sdlff, Pendinge, Kleder, KJenodiL Qveg, intthet undertagitt, vedtt hvadtt Naffn thet helst er eller neffnis kandt, dog undertagitt Biigning, och ey for"® Mester Matt, hans Hustrue, L e n e , och therris Barn, Ane Matzdaatther, eller Arffvinge att besverris met nogen Gieid i nogen Maade, som for"' Lene eptther hindis Brødre, Mester Anders Gyldenstiern och Erich Gyldenatiem, tiz Gyldenstiems Born eller theris Arffvinge 'alden erre; skall och for"® Lodvig verre pligtige till, naar for"® Lene er dødtt och aifgangen, till gode Rede strax att udgiffve till for"® Mester Matz och hans Daatther, Ane, eller hindis Arffvinge ett thussind gode myntthede uforfalskidtt Jochimsdaller, som her udi Rigitt och udi Lubeck eller Hamborg gienge och gieffve erre, och thersom for"® Mester Matz och hans Daatther eller hindis Arffvinge icke till gode Rede finge same i Y Daller, eptthersom for- schreffvit staar, tha maa och skall for"® Matz Matzdaatther, eller hindis Arffvinge nyde, bruge och beholde frii och qvitt uden all Giensigelsse altt for"® hindis Moders, Lenis, Arffvegoudtz, till saa-lenge the eller hindis Arffvinge erre for for"® i Daller tilfredtzstillett och i alle Maade betaide/ som samme Breff therom ydermere udvisser och indeholder.

Thernest i Retthe laugde vortt Stadfestelssebreff, udgiffvitt her paa vortt Slott, Kiopnehaffnn thend 5 Dag Julii Aar &c. 1567, offver hogmelthe vor Herre Faders Forligelsse, och saugde therhoes, att endog for"® Mester Matz met adskillige Breffve haffver bevist, samme Giffthermaall att verre skeett met hindis Slegtis och Veners Raadtt och Samtdcke, vilde dog for"® Otthe Gyldenstiern thet anderledis affbevisse, att the, som neste Slegtt vorre, icke haffve thet samtdcth (=samtykke) uden for"® Lenis Broder, ved Naffn Jorgen Oluff-ssenn, och same Jorgen Oissen vor clostergiffven. Disliges te, att for"® Oluff Munck vor hindis Verge, theremod beretthe hånd, att hånd thett icke met Retthe motthe verre, epttherthi att hans Broder, Oluff Gyldenstern, vor xvm Aar gamell och vor therfor nermere att verre hindis Verge end for"® Oluff Munck, som hånd och veli ville bevisse met Breffve och nogactige Vidnis-byrdtt, och setthe i alle Retthe, om for"® Mester Matz Hvidtt icke er pligtig att holle thend Contragtt, som han och for"® hans Hustrue for vor kierre Herre Fader giortt haffve och Vii thereptther haffve stad fest.
Theremod beretthe for"® Mester Matz Hvidtt, att for"® Contragtt vor met vrang Under-vissning och Berettning forhuerffvitt, och thernest meen han, thend er icke heller louglig giortt, saa hun boer vedtt Magtt att bliffve; thisligeste att for"® Oluf Gyldenstiern icke heller paa samme Tidtt Q,
att hånd (= han) eptther Longen (= Loven) kunde verre for"e Frue Lenis Verge, och beretthe, att hans Hustrue, for"* Lene, thend aldrig samtdckthe (samtykkede) , men altid haffver therpaa klagitt, baade till Holstebroe Byeting och Viburg Landtzting, som han mentthe sig veli att kunde bevisse, mett mange flere Ordtt, thenom emellom lob. Tha eptther Tiltall, Giensvar, Breff och Bevissning och thend Sags Leiiglighet och eptther-thi vii befinde samme Contragtt att verre giortt emodt Lougen (8), som bemelder, att Bonde maa ey affhende Kone-Jord tt, uden hånd haffver saa gott Jordtt vedtt att hetthe, och for"e Contragtt findis att verre giortt aff hanom, som icke er megtig, ey heller haffde om gaatt Goudtz* att vederhette eptther Lougen, och for"c Mester Mathis Arffvinge samme Contragtt, som udi saa Maade ulougligen er giortt, icke ville samtdcke,(samtykke) tha boer thend icke att komme for"® Frue Lenis Barn, som er hindis retthe Arffving, till Hinder eller Skade i nogre Maade, men same Arff och Goudtz att fdige (følge) hinde och hindis Arff-vinge eptther for"e vor kierre Herre Faders Bevillingsbteff i alle Maade. Datum ut supra &c.

FORSØG PÅ ‘KONKLUSION’ OVER MESTER MADS IBSEN HVID OG HANS LIV:

Mads Ibsen Hvid førte mange retssager gennem livet. Var han selv ‘splidagtig’, eller var han forfulgt af (andre) adelige slægter?

Han var ganske i klemme mellem rigsråd (bl.a. Peder Munk), konge og sin første hustru - den højadelige Lene Olufsd. Gyldenstjernes familie. Især Lene Olufsd. Gyldenstjernes broder, Otto Olufsen Gyldenstjerne - benævnte Mads Ibsen Hvid 'som ikke adelig', og efterkommere var derfor ikke arveberettiget efter hans hustrus død. Ja, Otto forsøgte at fratage børnene( eller kun Ane Madsdatter?) sin søsters arv, fordi hun havde giftet sig med en ‘ufri’ mand.

Hvide-slægten var nu ‘faldet’ til en lavadelslægt eller endog en ‘ufri’ slægt. - Måske et indirekte ‘bevis’ for, at mordet på Erik Klipping i 1286 i Finderup lade i sydvest for Viborg virkelig var udført af mark Stig Andersen - af Hvide-slægten!
Desuden var der ‘kamp’ om gods og guld - efter reformationen i 1535!

Rigsrådet erklærede Mads Ibsen Hvid nederfældig (‘konkurs’) men han havde fået oprejsning af Kongen, der dog fradømte ham sit præsteembede i 1569. ( I Rigsrådet medio 1500-tallet sad også adelsmændene Preben Knudsen Gyldenstjerne, Johan Ottesen Rud samt Peder Oxe).

Hvor tog han hen i 1569-70?

Måske til Sjælland, til Holmegaard? - Tryggevælde Gods var sammenhørende med Holmegård og hørte under Kronen. Her blev den sidste sag ført mellem rigsråd Peder Munk og Ane Madsdatter i 1574, efter Mads Ibsen Hvids død.

TEORI (EJ)

Men hvorfor kom nogle af Mads Ibsen Hvids børn til Dreslette Sogn på Sydvestfyn, da deres far ikke er

registreret i sognet, men derimod i Holstebro - og måske død på Holmegaard nær Næstved på Sydsjælland?

Om godset Hagenskov.

Hagenskov var oprindeligt en dansk middelalderborg og er nævnt som krongods i 1251. Hagenskov var et kongeligt

len. Godset ligger i Sønderby Sogn, Assens Kommune, Båg Herred, Odense Amt.

I 1549 Chr 3. mødes med sin fætter, den tidligere kong Chr 2., på Hagenskov.

Se https://www.kroneborg.dk/281/hagenskov-(frederiksgave)

Konger har på deres rejser gennem riget opholdt sig på Hagenskov Gods, da netop Sydvestfyn med købstæderne Assens og Fåborg var trafikale ‘knudepunkter’ i overfarten til hertugdommerne.

Der har historisk ofte været en nær forbindelse mellem kongeslægten og Hvideslægten (flere ægteskaber er indgået), hvorfor der med stor sandsynlighed allerede før 1500-tallet har været ‘Hvider’ tilstede omkring Hagenskov gods? Konger havde følge af tjenestefolk, ryttere, staldknægte, køkkenpersonale, drost, marsk, pager etc.-De fleste af adelig oprindelse, heriblandt sandsynligvis også Hvider.

Kong Hans havde omkring år 1500 længerevarende ophold på gården Simmersholm i Dreslette Sogn (sammen med sin elskerinde Edel Jernskæg). En historisk kendsgerning.

NB! En teori er, at Peder Hansen Bomand er uægte søn af Kong Hans og Edel Jernskæg. Hvilken ‘almindelig’ bonde kunne føre slægtstavle i 1500-tallet - de fleste kunne hverken læse eller skrive.

Dette kunne underbygge Christian II’s berømte vægelsind (jvf. bla. Johannes V. Jensens roman Kongens Fald). Christian II var således yngre halvbroder til bonden Peder Hansen Bomand. Han måtte nødvendigvis med sin samvittighed støtte bønderne - mod den magtfulde adel - og Hviderne på sydvestfyn har ‘elsket’ ham for det.

Her er sagen mellem lensmanden Eske Bille og herredsfogeden Hans Andersen være et ‘lokalt’ eksempel, hvor den ‘gamle’ adel knuste en ikke-adelig borger (eller lavadelig, herredsfogeden var af Lunde-slægten) ved en lidt tvivlsom dødsdom af Hans Andersen i 1519, men som netop kong Christian II senere ‘fordømte’ og gav oprejsning til sønnerne ca 1521.

Medlemmer af Hvide-slægten har været på Christian II’s side i perioden inden og under Grevens Fejde (1534-36), -og i splittelsen mellem tilhængere af Christian II og hans fætter, den kommende Christian III har bønderne på sydvestfyn været på Christian II’s side. De holdt på den forkerte hest!
Jvf. Øksnebjergslaget i 11. juni 1535, hvor bønderne tabte i det, som Johs. V. Jensen kaldte ‘bøndernes frihedskamp’.

Både eventuelle andre familiemedlemmers tilstedeværelse og en generel ‘solidarisk’ holdning i befolkningen i sydvestfyn kan måske have haft betydning for Mads Ibsens Hvid’s sønners samt datteren Marens - og især hendes ægtemand Peder Lauridsen (Norbys) flytning til Dreslette Sogn. Hans familie (farfar) kom jo fra Skovsgårde i Søby Sogn. Hans mindre søstre opholdt sig også på egnen. se 12.657. Peder Lauridsen Norby f. ca 1560

Jvf. også teorien om Peder Lauridsen Norbys farfar Peder Lauridsen (født Egeløv) , der var søhelten Søren Norbys tjener på Visby Slot - indtil denne måtte flygte i 1526 til Rusland. Søren Norby var fra Nordby i Kærum Sogn (nabosogn til Søby sogn). Han var Christian II’s statholder på Gotland.
Det var først i ca 1528 at Peder Lauridsen tog navnet Norby - for at ære Søren Norby. Se GEN 13.1313

OM GÅRDENE

Nørregaard I (matr. 3) og Nørregaard II (matr. 4) ved Dreslette og Skaarupgaard ved Snave, Dreslette sogn

har begge navne efter andre gårde i Danmark, besiddet af enten Hvid- eller Norby-slægten.

NØRREGAARD I

Laurids Madsen Hvid har således overtaget eller ombygget den gamle gård Nørregaard i Dreslette sogn (den er nævnt allerede i 1300-tallet). Jvf. at han måske selv var født på en Nørregård i Bælum sogn (mel. Randers og Ålborg), som faderen Mads Ibsen Hvid også skrev sig til - på grund af hustruens Lene Olufsdatter Gyldenstjernes ejerskab af gården, sammen med søsteren Elsebeth Olufsd. Gyldenstjerne .

Matr.nr. 3. Nørregård. Kirkevej 16

Det var ved 1844 matriklen en fæstegård under Frederiksgave gods.

Jorden er fordelt på 6 lodder, Hovedlodden ved gården er på 27 Tdr. land, ialt er der 50 Tdr. land med 6 Tdr. Hartkorn. Gården er ikke udflyttet.

1583.

Fæsteren hedder Laurits Madsen.

Han har formodentlig sønnen Mads Lauritsen.

Kilde DE GAMLE GÅRDE I DRESLETTE SOGN v. Erik Helmer Nielsen, rev. 2007, efter bl.a. Lars Boe Thomsen "Boernes Historie og Slægtstavler".

NØRREGAARD II Matr.nr. 4. Nørregård II. (Kirkevej 16)
Gården er senere udflyttet til en parcel nordvest for byen og kaldes da Nørrelund.
Denne Nørregaard II var i 1844 også en fæstegård under Frederiksgave Gods (=Hagenskov).
Den er på 6 lodder med en hovedlod på 23 Tdr. land, ialt 47 Tdr. land og 5½ Tdr. Hartkorn. 1640 ca. Fæsteren Laurids Pedersen er gift med Dorthe Laurids - De har børnene Mads (f.1630), Karen (f.1632), Mette (f.1634), Laurids (f.1636), NN (f.1642, dødfødt), Peder (f.1644, senere gmd. matr.5 i Brydegaard), Niels (f.1648), Jørgen (f.1650), NN (f.1652, dødfødt), Maren (f.1653).

Kilde DE GAMLE GÅRDE I DRESLETTE SOGN v. Erik Helmer Nielsen, rev. 2007, efter bl.a. Lars Boe Thomsen "Boernes Historie og Slægtstavler".

Har Laurids Pedersen Nordby/Hvid og Dorthe Nordby/Hvid? bygget Nørregaard II - eller er den bygget af faderen Peder Lauridsen Nordby og Maren Madsdatter - se dette par GEN 12.657. Her er teorien dog, at Peder Lauridsen Norby og Maren Madsd. Hvid har bygget Skaarupgaard!
De har således bosat sig i nærheden af hendes bror Laurids Madsen Hvid og i nærheden af hans slægtninge af Skovgårde i Søby sogn.

Andre Norby-slægtninge på egnen er farbroderen Oluf Pedersen Norby (død 1585), hans søn, dvs fætteren Henrik
Olufsen Norby)

SKAARUPGAARD

Også gården Skaarupgaard ved Snave er sandsynlivis opnavnet efter Laurids Pedersen til Skaarupgaard (Herritslev Sogn, Musse Her. Lolland og Skovgårde, Søby sogn (ca 1535 - 1584) se https://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I54961&tree=2

se GEN 12.657

Se Matr.nr. 2. Skaarupgaard. Skårupvej 3

Sogneprotokollen oplyser at det var en fæstegård under Frederiksgave gods. Jorden er fordelt på 2 lodder, hovedlodden er på 55 Tdr. land, ialt er 69 Tdr. land og 7½ Tdr. Hartkorn.

Dens historie angives at kunne føres tilbage til 1644.

1644 ca. Laurids Pedersen, f.1618, død 18.01.1685 er måske fæster af gården. -

Kilde DE GAMLE GÅRDE I DRESLETTE SOGN v. Erik Helmer Nielsen, rev. 2007, efter bl.a. Lars Boe Thomsen "Boernes Historie og Slægtstavler".

ER HAN SØN AF LAURIDS PEDERSEN NORDBY, , se https://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I54961&tree=2
NB! På dette website nævnes ikke en søn Peder Lauridsen, men kun 3 døtre. Men ganske utænkeligt, at han ikke har haft en søn opkaldt efter sin fader ( EJ).

TANKER OM NAVNE

.Der findes mange Ib’er/Jep’er i Dreslette, - også i Lunde-slægten, hvor en Jep Andersen Lunde samt en Laurids Lunde figurerer i sydvestfyn. Også herredsfogeden Hans Andersen menes at være af Lunde-slægten.

Eller til Nordbygaard i Kærum Sogn, hvor en Jep Jensen allerede i 1519 fæstede Nordbygaard, men som i 1539 ejedes af Christian Pedersen (Piil?)

(Rigshofmester Poul Laxmand ejede 4 gårde i Nordby (meget rig, 5 herregårde – død 1502. Ejede også Aagerup, Skyts her. Ejede også Nordbygård , hvor en Jep Jensen fæster gården 1519 . Se https://slaegtsbibliotek.dk/2023/937913.pdf i Lars Bo Thomsen: Den gamle Brydegaards slægt p 423 ff
? om den gamle Nordbygårds bomærke med en pil, et anker og malteserkors. Jep Jensen kom på Hagenskov, kendte Peder Bomand)

NB! Navnene Jep(pe) Jeb (= Ib), Peder, Maren (=Marine) og Laue (= Lars, Laurids) findes dog alle i Mads Ibsen Hvids

slægt i Jylland. se https://www.jvo.dk/Trabjerg/index.htm

—-----------------------

11.332. Anna Jørgensdatter Bomand - født 1614

12.663. Jørgen Pedersen Bomand - født 1579

13.1335. Peder Jørgensen Bomand - født ca 1558 - død 3.5.1599 på Helnæs

NB! Ved Sydgavlen i Korsfløjen ligger en Ligsten, hvorpaa staar: "Jørgen Bomand paa Hellenes

døde den 9. Januar 1574 - Peder Jørgensen, Langøersbo, døde den 3. Maj 1599. Det er muligvis Fader og Søn, der hviler her. Ligsten i Sønderby.
Kilde: Lars Boe Thomsen: Boernes Historie og Slægtstavler, 1960, p 196 ,https://slaegtsbibliotek.dk/2023/937913.pdf

Viet til

13.1336. Karen ‘Bokone’ SIDSTE

Fæste af Langøersbo, Helnæs ca 1574

Matr.nr. 35. Langørsbo eller Bogaarden. Helnæs Byvej 3

Den første gård Langørsbo blev bygget i 1546 udenfor den nuværende Bobanke, tæt ved stranden og den gamle strandvej til Helnæs by.
I 1669 havde havet taget så meget af stranden, at man måtte flytte gården længere ind i landet til dens nuværende plads. I sogneprotokollen 1844 er gården anført til 7 Tdr, 2 Skp Hartkorn.

1546.

Peder Hansen Bomand, tidligere slotsfoged på Frederiksgave, fik Trinitatis søndag 1546 af kong Chr. III brev på at han måtte få den nyryddede skovjord på øens nordlige halvdel. Her byggede han en gård, som blev kaldt Langørsbo.

Der kendes 4 børn, Jørgen (f.ca.1536), Boelde, Jens, Søfren.

1556 ca.

Sønnen Jørgen Pedersen Bomand (f. ca.1536) overtager fæstet efter faderen.

Han har sønnen Peder (f. ca.1558).

Han dør 9 Jan 1574.

1574.

Peder Jørgensen Bomand (f.ca.1558) fæster gården efter faderen.

Han er gift med Karen Bokone.

De har en søn der igen hedder Jørgen (f. ca.1579).

Peder Bomand dør 3 Maj 1599.

Fra Nogle Historiske Optegnelser om Sønderby Sogn i Aarbog for Odense og Assens Amter 1931, Af J. C. A.

Carlsen-Skiødt. - p 25.
se https://www.histfyn.dk/PDF/1931/optegnelser%20s%C3%B8nderby%20sogn.pdf

Fogeden Peder Hansen Bomands (1500-1556) 4 kendte børn er

-1) Jørgen Pedersen Bomand (1536-74). Fæster Langøersbo

-2) Boelde Pedersdatter. Medfæster på Brydegård med to brødre og svigerinde.

-3) Jens Pedersen. Også medfæster på Brydegård.

-4) Søfren Pedersen (1540-70). Fæster af Brydegård. .https://familienshistorier.files.wordpress.com/2015/11/S%C3%B8fren-Pedersen-Bomand.pdf

Se også: http://www.enra.dk/gen/tngarne/getperson.php?personID=I12095&tree=Arne1

https://www.stoltze-saltoft.dk/getperson.php?personID=I501459&tree=1

—------------------------------

11.350. Anna Rasmusdatter Bomand - født 1605 på Helnæs

12.699. Rasmus Sørensen Bomand - født ca 1565 i Dreslette - Brydegaard

13.1399. Søren Pedersen Bomand - født 1540

død ca 1570

Viet ca 1560 til

13.1400. Anna Sørensdatter - SIDSTE

https://familienshistorier.files.wordpress.com/2015/11/Peder-Hanssen-Bomand.pdf

Kilde: Boernes Slægt og Historie ved Lars Boe Thomasen

Fogeden Peder Hansen Bomands (1500-1556) 4 kendte børn er

-1) Jørgen Pedersen Bomand (1536-74). Se neden for

-1) Boelde Pedersdatter. Medfæster på Brydegård med to brødre og svigerinde.

-1) Jens Pedersen. Også medfæster på Brydegård.

-1) Søfren Pedersen (1540-70). Fæster af Brydegård. .https://familienshistorier.files.wordpress.com/2015/11/S%C3%B8fren-Pedersen-Bomand.pdf

Se også: http://www.enra.dk/gen/tngarne/getperson.php?personID=I12095&tree=Arne1

—----------------------------

12.709. Gorm Andersen - født ca 1570

13.1417. Anders Jørgensen - født ca 1510

død ca 1600 i Søllested - Bukkerup

Fæste af Bukkeruplund 1585-1600

Kilde: Sognepræst H. Hansen: En gammel Baag Herreds Slægt i Årbog for Hist. Samfund for Odense og Assens Amter, V. årg. 1917 - p 84:

Denne Anders må enten have været søn eller svigersøn af Jørgen Hansen, men det første er det sandsynligste, da

ejendomsgårde hyppigst i arv fra fader til søn, og man navnlig i en gård som denne med de store traditioner sikkert

har lagt vægt på at bevare den mandlige arvefølge.
Vi udfylder altså hullet fra 1585 til 1600 med en Anders Jørgensen...Denne må, da hans søn Gorm allerede har fået

gården 1600, vistnok være gift senest 1560 og har altså i adskillige år været sin fars bestyrer.

—----------------

12.721. Claus Pedersen - født ca 1590 i Holevad - Smejrup

13.1441. Peder Clausen - født ca 1560 ? Holevad - Mygindgård

død ca 1600 Holevad - Smejrup

Fæster af Smejrupgaard

Kilde: Sognepræst H. Hansen: En gammel Baag Herreds Slægt i Årbog for Hist. Samfund for Odense og Assens Amter, V. årg. 1917 p 93:

Foruden de to nævnte sønner Anders og Hans må Claus Pedersen sikkert også have haft en søn ved navn
Peder Clausen (da farfaderen jo næsten altid blev opkaldt), og det er rimeligvis ham, der 1583 findes boende i nabobyen Smejrup.

og p 99:

I den største gård i Smejrup (Note: vistnok gården Matr. nr. 17a, ....) boede 1583 en Peder Clausen, som 1600 er afløst af Jep Pedersen, formodentlig hans søn. Sammentræffet af de tre navne Peder, Claus og Jeppe såvel som andre senere berøringspunkter imellem Mygindgården og Smejrupgården gør det sandsynligt, at Peder Clausen i Smejrup er søn af den Claus Persen, som 1570 boede i Mygindgård. Men Peder Clausen i Smejrup har igen rimeligvis haft en søn Claus Pedersen, som er kommet til Barløse. Den anden søn Jep Pedersen havde gården i Smejrup 1600-1617.

Kilde: Sognepræst H. Hansen: En gammel Baag Herreds Slægt i Årbog for Hist. Samfund for Odense og Assens Amter, V. årg. 1917 p 102

1) at navnet Giertrud har været familienavn i både Mygind-, Smejrup- og Barløseslægten, altså netop i de samme familier, hvor Clausnavnet er så almindeligt, og

2) at Peder Clausen i Mygind 1696 var fadder for Claus Pedersens barn i Barløse, endelig

3) at også Barløseslægten synes at høre til den Hans Andersenske slægt-

Jeg antager derfor, at Claus Pedersen i Mygindgård (død efter 1570) er fader til Peder Clausen i Smejrup og denne igen fader til den ældste Claus Pedersen i Barløse. Om denne ved vi iøvrigt kun, at han har været en anset mand, hvis børn gjorde gode partier, og at han rimeligvis har været gift med den Mette Clauses, som blev begravet 9. feb. 1660. Selv er han død nogen tid før. Da der blandt hans børnebørn findes flere Anna'er, har han måske først været gift med en Anna.

—-------------------------------------

12.727. Peder Clausen - født 1615 i Barløse - død 1692 i Barløse DOBBELTANE SE 11.361 (forvalter på Billeskov)

13.1453. Claus Pedersen f. ca 1590 i Holevad - Smejrup - se GEN 12.721 - se 13.1441. med TEKST for fader Peder Clausen

—---------------

Anders Jørgensen født ca 1520 se 13.1417. Fæster af Bukkeruplund ( Han får søn Gorm Andersen, fæster af Bukkeruplund 1600)

13.1481 Jørgen Hansen - født ca 1490? - død 1583 - fader Hans Andersen Lunde

Kilde: Sognepræst H. Hansen: En gammel Baag Herreds Slægt i Årbog for Hist. Samfund for Odense og Assens Amter, V. årg.

1917 - p. 82: Bukkeruplund

Det ældste Dokument er et Skøde fra 1553, udstedt af Herredsged Jørgen Hansen i Bukkerup. (Årbogen p 179 under

Drudgården)

Men hvis Gorm Andersen virkelig har haft en eller en Tid endog to Brødre hos .sig i Gaarden, da kan der næppe være Tvivl om, at de maa være født i Gaarden, at deres Fader Anders (Jørgensen) altsaa har haft Gaarden i de ca. 17 Aar, som endnu staar blank imellem Jørgen Hansen i 1583 og Gorm Andersen i 1600. Denne Anders maa sikkert have været enten Søn eller Svigersøn af Jørgen Hansen; men det første er det sandsynligste, da Ejendomsgaarde hyppigst gik i Arv fra Fader til Søn, og man navnlig i en Gaard som denne med de store Traditioner sikkert har lagt Vægt paa at bevare den mandlige Arvefølge. Vi udfylder altsaa Hullet fra 1583 til 1600 med en Anders Jørgensen (som maaske er opkaldt efter Anders Hansen). Denne maa, da hans Søn Gorm allerede har faaet Gaarden 1600, vistnok være gift senest 1560 og har altsaa i adskilige Aar været sin Faders Bestyrer,....Da Sønnen hed Gorm, har Anders Jørgensen muligvis været gift med en Datter af den Gorm Madsen, som 1583 boede i Hesle.

12.742. xx Jørgensdatter - født ? ca 1605 i Kærumgård? (hun får søn Jørgen Hansen fæster af Kærumgård)

13.1483. Jørgen Hansen f ca 1480 i Kærumgaard

fader Hans Ibsen > fader Jeppe Olsen gift med xx Hansd. - datter af Hans Andersen Lunde og søster til Jørgen Hansen fra Bukkerup

Fæster af Kærumgaard ca 1610-1627
Kilde: Sognepræst H. Hansen: En gammel Baag Herreds Slægt i Årbog for Hist. Samfund for Odense og Assens Amter, V. årg. 1917 - p. 141:

Hagenskov Lens Skattemandtal nævner som Hans Ibsens efterfølgere i Kærumgård: år 1600 Laurids Jensen, 1610-20 Jørgen Hansen,
1621-23 Jørgen Pedersen, 1624-27 Jørgen Hansen, 1628-41 Hans Jensen, 1642-57 Jørgen Hansen. Her er det gentagne personskifte
1621-28 imidlertidig højst usandsynligt, og da navnet Jørgen Pedersen også mangler i Hagenskov Jordebøger, er dette navn sikkert en fejlskrift for Jørgen Hansen (fejlskrifter er desværre almindelige i de gamle dokumenter).
Jeg antager derfor, at een og samme Jørgen Hansen har haft gården fra 1610 til 1627, og denne har muligvis været søn af Hans Ibsen.

p 3 digitalt

aaabbaaa. Hans Jensen, Gmd. i Kærumgaard 1627- 42, g. m. en Datter af sin Formand:
aaabbaaba. Jørgen Hansen, Gmd. i Kærumgaard 1610- 27, var vistnok Søn af:
aaabbaabaa. Hans Ibsen, Gmd. i Kærumgaard, 1583, Søn af:
aaabbaabaaa. Jeppe Olsen, Gmd. i Mygindgaard fra c. 1521, g. l) m. en Datter af Herredsfoged Hans Andersen i Bukkerup, 2) m. en Søster til Claus Persen i Mygind.

—-------------------------

12.805. Laurids Madsen Hvid - født ca 1544 på Estvadgaard, Skive, Ringkøbing SE DOBBELTANE 12.661

13.1609. Mads Ibsen Hvid født ca 1515 - se 13.1321 med TEKST

—------------------------

11.404. Anna Jørgensdatter Bomand - født 1614 søskende Mette, Søren og Laurids

12.807. Jørgen Pedersen Bomand - født 1579
13.1613. Peder Jørgensen Bomand - født 1558 - DOBBELTANE 13.1335 med TEKS
død 3.5.1599 -

—------------------------------

12.873. Oluf Hansen - født ca 1545 ?

13.1745. Hans Olufsen - født ca 1510

død 1563 - beg. i Odense - Gråbrødre Kirke

Viet til

13.1746. Karen Gregersdatter - født ? SIDSTE

død 1610 i Odense

Købmand i Odense

GENERATION 14

13.1314. Margrethe Eriksd. Mormand, f. ca 1540-45?

14.2627: Erik Mogensen Mormand- f ca 1480 ?- død 1548 (se også https://gedcom.slaegt.dk/?fil=27&person=781)

Skrives til Hundslev (Kjølstrup, Bjerge, Odense, fra faderen)

samt til Bramslykke (Musse Sg, Musse Her., Lolland) ( fra 1520 efter første ægteskab)

samt til Sædingegaard (Sædinge, Fuglse Her., Lolland Amt) fra 2. ægteskab

og til Løvested Östra Fers, Malmöhus, Sweden fra 2, ægteskab (fra Blå-slægten, Else Mads. Gøyes mor) (iflg. DAA 1906 p 495) TVIVL. Eller fra Loland, Sønderjylland? Se om Blå-slægten: https://www.heilesen.dk/gen/getperson.php?personID=I4172&tree=tree1

Bortforlenede Hundslev til Maren Dragesd., Niels Kobbers, skrev sig 1520 til Bramslykke,., og holdt da på sin hustrus vegne skifte m. Christian Nielsen Dyre på Hjelmsø på hans hustru Kirsten Pedersd. Fikkesens vegne og fik gods, som hans hustru arvede efter sit barn m. Oluf Pedersen (Fikkesen), bortskiftede 1525 sin del i Tybjerg Hovedgård til fru Margrethe Poulsdatter, hr Jacob Andersen Bjørns efterleverske, kaldes s. år ved en taxering ”hannem i Bramslucke”, har 1536 som en af den smålandske adels fuldmægtige beseglet den store reces i København, levede endnu 28. jan. 1545.

Se http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I42806&tree=2
http://da.wikipedia.org/wiki/Bramsl%C3%B8kke

Viet ca 1520 1. g. til Marine Clausd. Reberg

Viet ca 1525 2. g. til

14.2628: Else Madsdatter Gøye f ca 1490? - død før 1545?
NB! Gøye og Gjøe er samme navn- våben: 3 muslingeskaller

Sædingegaard, Sædinge, Fuglse Her., Lolland Amt

(1482-1499) Mads Eriksen Gjøe
(1499-1509) Erik Madsen Gjøe
(1509) Else Eriksdatter Gjøe gift Mormand
(1509-1545) Erik Mogensen Mormand (g. m. Else Madsd. Gjøe) NB! Er de så viet i 1509?

(1545- død 1574) Mads Eriksen Mormand (søn af ovenstående)
(1574-1591) Anne Jørgensdatter Abildgaard gift med Mads Eriksen Mormand

—----------------------------------

13.1321. Mads Ibsen Hvid - født ca 1515 i Randers

14.2641. Jep Pedersen Hvid - født ca 1485?

død ca 1543 i Rander

JEP PEDERSEN HUIDT, rådmand i Randers, som ifølge "Tegnelser over alle Lande 1536" ("Danske Magasin 3. Række bind VI, s. 43) fik "et breff, at hand haffuer beret fore ko: mt:(Kongelig Majestæt, EJ), at hand aff mange platzes och deles fore hans broders Mester CHRISTIERN HUIDs gieldt, och beklager siig, att hand icke kand komme til mester Christiern Huidts breffue och registere, saa hand ther kand viide at rette
siig epther. Thi forbiude ko: mt: alle ehuo the helst ere eller vere kunde, hannem her emodt fore nogen forne mester CHRISTIERN HVIDTs gield at deele, møde, platze eller noget tiill att thalle, inden fyrste almyndig herre dag, som her stande skal udi Kiøpenhagen Søndagen nest efter Sancti Dionysii dagh (dvs. 15. Oktober), och hand herfore inden kand komme tiill forne mester CHRISTIANs breffue och registre, tha skall hand pleye huer mandt log og rett".

1543 nævnes JEP HVIDT som rådmand i Randers (S. A. Stadfeldt: "Beskrivelse over Randers 1804" (København 1976), s. 126). Stadfeldt nævner, s. 169, en Hr. JEP HVIDSEN, som var præst og provst i Randers og er nævnt 1503 og 1512 i gamle diplomer.

Denne præst kan godt være den senere rådmand i Randers, da jo Reformationen medførte mange bratte karriereskift for tidligere katolske præster.

Se også http://jvo.dk/Trabjerg/Hvid2.htm

Viet omkring 1510 til

14.2642 - XX Jepsdatter - født?

død 1542
Skifte

Fra Kancelliets Brevbøger:

1.dec.1542: M. Mads Hvid, sognepræst i Holstebro, fik brev, at "efterdi han har været her i kgl. Maj.'s Minde for sit, sin moders og medarvingers bondegods i Hardsyssel, har kgl. Maj. tilladt, at de, som ere Jep Christensens arvinger, må beholde…"

NB! Dette beviser vel, at Mads Hvids moder er en datter af Jep Christensen i Trabjerg, Borbjerg Sogn, Hjerm Her. Ringkøbing Amt

NB! En anden teori ved C. Møller: Borbjerg Sogns Historie (i Hardsyssel Aarbog, Hist. Samfund for Ringkøbing Amt, 21 Rk, 1927 p. 41 ff,
især p 47 nederst.: Her angives Mads Ibsen Hvid som søn af Jep Christensen, men denne vel nok for gammel, da Mads menes født ca 1515.

Det er sandsynligvis Mads Hvids moder, der er død ved dette skifte 1542.

—----------------------

13.1333. Laurids Madsen Hvid - født ca 1544 i Holstebro? På Estvadgaard, Skive, Ringkøbing Amt-

14.2665. Mads Ibsen Hvid -født ca 1515 se 13.1321 med TEKST

—--------------------

12.663. Jørgen Pedersen Bomand - født 1579

13.1335. Peder Jørgensen Bomand - født ca 1558

14.2669. Jørgen Pedersen Bomand født 1536 BROR 13.1399. Søren Pedersen Bomand - født 1540-

død 9.1.1574 i Langøersbo - beg. i Sønderby Kirke DOBBELTANE

NB! Ved Sydgavlen i Korsfløjen ligger en Ligsten, hvorpaa staar: "Jørgen Bomand paa Hellenes

Fæster Langøersbo ca 1556

Kilder: Lars Boe Thomsen: Boernes Historie og Slægtstavler, 1960 ,https://slaegtsbibliotek.dk/2023/937913.pdf

Fogeden Peder Hansen Bomands (1500-1556) 4 kendte børn er

-1) Jørgen Pedersen Bomand (1536-74). Fæster Langøersbo

-1) Boelde Pedersdatter. Medfæster på Brydegård med to brødre og svigerinde.

-1) Jens Pedersen. Også medfæster på Brydegård.

-1) Søfren Pedersen (1540-70). Fæster af Brydegård. .https://familienshistorier.files.wordpress.com/2015/11/S%C3%B8fren-Pedersen-Bomand.pdf

Se også: http://www.enra.dk/gen/tngarne/getperson.php?personID=I12095&tree=Arne1

https://www.stoltze-saltoft.dk/getperson.php?personID=I501459&tree=1

FADER PEDER HANSEN BOMAND 14.2797 med tekst

—---------------------------

11.350. Anna Rasmusdatter Bomand - født 1605 på Helnæs

12.699. Rasmus Sørensen Bomand - født ca 1565 i Dreslette - Brydegaard

13.1399. Søren Pedersen Bomand - født 1540- bror til Jørgen Pedersen Bomand

14.2797. Peder Hansen Bomand - født ca 1500 -

død 1556 på Helnæs - Langøersbo

Slotsfoged på Hagenskov - (og Flenstofte?)

I TRAP 5. udg. 1956 står under Dreslette Sg, at gården Flenstofte i 1527 beboedes af en Per Hansen.
Dengang syntes den kun at være en bondegård. (p 507)

Måske boede Peder Hansen Bomand på Flenstofte, beliggende meget tæt på Hagenskov gods som slotsfoged?
Langøersbo blev jo først bygget færdig i 1547.

Han søgte (og besøgte?) kongen, Christian III på Koldinghus om byggetilladelse til at bygge gården i 1546.

Fra https://books.google.com/ebooks/app#reader/s9hAAAAAcAAJ/GBS.PA42

Samlinger til Hagenskov Slots, nuværende Frederiksgaves, Historie v. Laurits Schebye Vedel Simonsen, 1842-1846.

1546 fick Peder Hanssen, Slotzfogett paa Hagenskouff, Breff, som her epther folger: Christian ete. giore alle wittherligtt, att thenne breffuißere Peder Hanssen haffuer nu weret her hos oß mett ett oß Elskelige Iens Rotfelde, wor mandt, tienner oc Em- bitzmantz paa wortt Slott Hagenstouffs beseglett breff inhollindis, at handt haffuer undt forstreffne Peder Haussen aldt then jordtt paa Helgenes, som skouf-fuen er afffalden, oc gode mendtt nu nyeligen epther wor beffalling haffuer satt fore sex ortug Rug, ser ortug byg og I Fierd. Smør till aarlig skyldtt ther
aff att giffue, - at haffue, nyde, bruge for saa- danne landgillde, som forskreffuet staar; tha haffue wii aff wor synderlige gunst oc naade undtt oc tilladett oc nu mett thette wort obne breff uude oc tillade, at forskreffne Peder Haussen maa oc schall haffue, nyde, bruge oc beholde forstreffne Iordtt paa Hellenes, som nu nyeligen er satt for landgülde, udi Hans liiffs tiidt oc saa lenge handt leffuer, dog mett saadanne skielt oc vilkordt, att handt schall upbøgge en godt gaard paa forskreffne Hellenes oc sieden then holle alle tiidtt wedtt heffdtt oc bygning oc aarligen till gode rede yde tiill oss oc kronen paa Hagenstouff 6 ortug byg, 6 ortug rug og 1 Fierd. Smor oc ingen anden retzell ther äff att giiffue oc schall handt were oss oc wore epterkommere koninger udi Dannemarck huldt oc tro oc were wor Lensmandt paa Hagenskouff, then som nu er eller her epter kommendis worder, høriige oc lydige i alle maade; oc ey huge eller huge lade udi nogen aff the skouffue, ther tiilligger ydermere endt som wor Lensmandt lader hannom uduiße tiill syn fry nottorfftig Ildebrandt, gierssel oc bygningstemmer ; oc schall hand haffue godtt agtinge oc tiilsiun mett att wore skouffue, som paa forskreffne Hellenes ligendis ere, ey bliffue udi noger maade forhugne. Cum inhidition« solita. Dat. Kolling Trinitatis Søndag Aar MVXI.VI. (Cand. Reg. Nr.5, fol. 290.)

Anden transskription af originalbrevet ved Hans Nørgaard d. 2-1-2015:

Peder Hanssenn Slotzfogett paa Hagenskouff fick breff som her epther følger:

Christian III Giøre alle vittherligtt att thenne breffuisere Peder Hanssen haffuer nu werrett her hoss oss mett ett oss elske Jens Rotfelles mandtt tienners oc embitzmandz paa wortt slott Hagenskouffs beseglett breff jndhollendis handtt haffuer wndtt forne Peder Hanssen ald thend jordt paa Helgeness som schouffen er affallen oc gode mendtt nu nyeligenn epther wor beffalling haffuer satt foer sex ortug rug, fem?? ørtug byg oc en fierding smør tiill aarlig [folio 291] skyldtt ther aff att giffuis att haffue nyde bruge for saadane landgille, som forschriift staar; Tha hafft nu wij aff wor synderlige gunst oc naade wndt oc tilladtt oc nu mett th(ette) wortt obne breff wnde oc tiillade att forne Peder Hanssenn maa oc schall haffue nyde bruge oc beholle forne jordt paa Hellenes [efterfølgende overstreget - oc syden then holle alle tiidtt] som nu nyeligen er satt for landgiille wtj hans liiffstiidt oc saa lenge handtt leffuer dog mett saadanne skiell oc wilkordt att handtt schall wpbøgge en godtt gaard paa forne Hellenes oc siiden then holle alle tiidtt wedtt heffdt oc bygning oc aarligen tiill gode rede yde tiill oss oc kronen paa Hagenskouff vj ortug byg, vj ortug rug oc 1 fierding smør oc ingen anden retzell ther aff att giffue. Oc schall handtt were oss oc (kronen (overstreget)) wor eptherkomere konninger wtj Danmarck huldtt oc tro oc were wor lensmandtt paa Hagenskouff then som nu er eller her epther kommendes worder høriige oc lydige i alle maade oc ey hugge eller hugge lade wtj nogen aff the skouffue ther tiilligger ydermere endt som wor lensmand lader hannem wduisse tiill syn frij nøttørfftig(hed?) jldebranndtt, gierssell oc bygning temmer oc schall hand haffue godtt ??? tinge oc til?siunn mett att wore skouffue som paa forne Hellenes ligendes ere ey bliffue wtj noger maade forhuggen.

cum inhibition solita datum Kolling trinita søndag aar mdxlvj (1546)

Hans Nørgaard om slotsfoged Peder Hansens byggetilladelse i 1546: Jeg har taget brevet fra Registre o.a. Lande 1546-1550, -
Fra 1550 og frem til 1660 er disse registre og tegnelser udgivet i Kancelliets Brevbøger. Jeg har imidlertid affotografet de 2 protokolrækker fra Christian 2's tid. altså fra 1513 og så helt frem til 1711.

FOTOS?

NB! Dokumenter kan forstørres! Tryk og træk!

Langøersbo og Bogården 1546-1669

Poul Dreisler: http://helnaes-lokalarkiv.dk/wpcontent/uploads/2017/12/HP12-11.pdf - p 11-12:

Efter Helnæsborg, er Langsørsbo (den tidligste Bogård) den næste ejendom, vi hører om. Den er ganske speciel, idet gården er opført som en slags inspektørbolig med landbrug. Den blev bygget til en mand, der var knyttet til Hagenskov som slotsfoged, men som nu får mulighed for at flytte til Helnæs og varetage godsets og dermed kongens interesser, bl.a. som vogter af det gode og værdifulde egetræ, som bl.a. skulle bruges til bygning af krigsskibe.

Kongens og lensmandens jagtarealer på Helnæs skulle ligeledes forsvares mod det udbredte krybskytteri.

Langørsbo i Bæltet

På det tidspunkt fortsatte Langørvejen fra Fynssiden videre ind mod Helnæs by langs med kysten på en bred

englignende forstrand, ligesom selve tangen, Langør, var betydelig bredere end vi kender den i dag, men

usikker, hvis man ikke, som Peder Hanssen Bomand og hans venner, kendte de bløde områder.
I 1546 stod Langørsbo klar til indflytning. Den lå tæt på kysten et godt stykke længere mod vest og nordligere,
end den nuværende Bogård. Faktisk ligger sporene efter den mange meter ude i Lillebælt i dag.
Hvornår den er endt der, vides ikke med bestemthed, men i 1667 var der en synsforretning på gården,
hvor den blev erklæret så forfalden, at den ikke kunne repareres og i 1669 er en ny gård bygget inde på land, der hvor Bogården ligger i dag. (Matr.nr. 35. Langørsbo eller Bogaarden. Helnæs Byvej 3 )

Det må antages, at vejen op over Bobakkerne allerede er etableret på det tidspunkt, og den nye gård er bygget tæt ved den.
Vestenvind og erosion forårsaget af strømmen fra syd mod nord langs kysten har ført materiale væk fra kysten og fra Langør (dæmningens navn, ør = samling af småsten, EJ)

Litteratur og kilder

Lars Boe Thomsen (LBT): Boernes Historie og Slægtstavler, 1960 på /https://slaegtsbibliotek.dk/2023/937913.pdf

Denne slægtstavle er udbygget betragteligt og digitaliseret af Finn Hannesborg fra Boesamfundet og af hans far gennem de

sidste 30 år (skrevet 2021). Se https://boesamfundet.dk/

Her meddeles,, at bogen kan læses som e-bog på Slægtsforskernes Bibliotek, se chrome-extension://efaidnbmnnnibpcajpcglclefindmkaj/https://slaegtsbibliotek.dk/2023/937913.pdf

Romanen ‘Slotsfogeden’

Forfatteren til "Boernes slægtsbog," Lars Boe Thomsen, har skrevet romanen "Slotsfogeden".
Den handler om netop de omstændigheder, der fører til, at slotsfogeden på Hagenskov, Peder Hanssen Bomand, får

tildelt jorden i en rydning på nordspidsen af Helnæs, hvor gården Langørsbo bygges.

Romanen giver et historisk korrekt billede af de begivenheder, der udfolder sig under Grevens fejde, hvor Johan Rantzau lander på Helnæs natten mellem 17. og 18. marts 1535 med et par tusinde landsknægte og 300 ryttere.
Peder Hanssen Bomand og hans venner i Rørmosen (for handlingens udvikling skulle der bo en familie i et hus derude) hjælper Rantzau videre over Langør, som på det tidspunkt udgjorde en meget usikker transportvej, idet den var sårbar overfor vestenvind og meget blød for det tunge udstyr og heste, Rantzau havde med sig.

NB! Peder Hansen Bomand var således tilhænger af hertug Christian, senere Christian III. Modsat bønderne i området, der kæmpede for Christian II’s tilbagekomst. (?)

Se også https://mortenbo.com/familien/bomandbo/bomandbo.htm (Her antydes vel, at Peder Hansen er søn af Kong Hans, hvilket er sandsynligt! Hvilken bondeslægt kan føre slægtstræ tilbage til ca 1500 ? Ingen, da bønder ikke kunne hverken læse eller skrive dengang!))

https://boejesen.dk/Aneundersider/peder_hansen_bomand.htm

—--------------------------------

12.709. Gorm Andersen - født ca 1570

13.1417. Anders Jørgensen - født ca 1520 -
14.2833. Jørgen Hansen - født ca 1500

Nævnt som herredsfoged 1553

Fæster af Bukkeruplund i Søllested sogn - Bukkerup EFTER FADEREN

Teori fra

Kilde: Sognepræst H. Hansen: En gammel Baag Herreds Slægt i Årbog for Hist. Samfund for Odense og Assens Amter, V. årg. 1917 - p. 82.

p 6 digitalt:

7. baaaaba. Matz Gormsen ejede Gaarden Matr.-Nr. 1 i Bukkerup fn c. 1639 til 1678, d. c. 1685.
8. baaaabaa. Gorm Andersen ejede Gaarden 1600- 39.
9. baaaabaaa. Anders (Jørgensen?) c. 1583- 1600.
10. baaaabaaaa. Jørgen Hansen, f. c. 1500, d. efter 1583; nævnes 1553; som Herredsfoged i Bukkerup. .
11. baaaabaaaaa. Herredsfoged Hans Andersen i Bukkerup; d. 1519

—----------------------------------

12.721. Claus Pedersen - født ca 1590 i Holevad - Smejrup

13.1441. Peder Clausen - født ca 1550 ? Holevad - Mygindgård - død ca 1600 i Holevad - Smejrup

14.2881. Claus Persen - død ca 1580 i Mygindgaard - arvet efter hustru, der er datter af Hans Andersen Lunde? SIDSTE

Nævnt som dannemand fra Mygind i 1570

Om Mygindgaard

Kilde: Sognepræst H. Hansen: En gammel Baag Herreds Slægt i Årbog for Hist. Samfund for Odense og Assens

Amter, V. årg. 1917 - p 89-90:

Den første oplysning om Mygindgård stammer fra processen mod herredsfoged Hans Andersen. Da fremstod nemlig Anders Lauridsen i Smejrup med den klage, at da han for en del år siden var "bleven enig med Kong Hans om, at han skulle give 160 øksne for Mygindgård, kom Christian Sommer og Hans Andersen og forvendte det for ham, fordi han ikke ville give dem stor gunst og gave derfor". Og videre hedder det, at "samme år, som Kong Hans døde" lod Hans Andersen sig forlene med gården. (dvs. i 1513, EJ).

Dette vil altså sige, at Mygindgård, som hidtil havde hørt til kronfæstegodset under Hagenskov, i året 1513 blev bondeejendom. Af senere papirer fremgår det, at den hørte til den klasse af gårde, som kaldes målsgårde. I disse gårde var der i ejendomsrettet knyttet den forpligtelse at "yde visse produkter til slottets eller lensmandens husholdning og at holde en våbenfør mand som portvagt ved det slot, hvorunder de hørte" (altså
her Hagenskov Slot).....

De næste efterretninger vi får om Mygindgård får vi gennem en mængde gamle pergaments- og papirsbreve, som har været opbevaret på gården, og som BN. Rasmussen Søkilde har meddelt et uddrag af i en afhandling "De jordegne bønder i gamle dage" i Årbog for Dansk Kulturhistorie 1894. Det ældste af disse lyder i uddrag således:

1570 fik den ærlige dannesvend Claus Persen i Mygind fuldt tingsvidne af 8 trofaste dannemænd, at flere arvinger, som nævnes i to grupper:
1) Hans Jeppesen og dennes broder, 2) Claus Nielsen, på egne og søstres Dorthe, Ane og Marie Nielsdatters vegne, samt Peder Nielsen på egne vegne, tilskøder deres frænde Anders Clausen, der var de første arvingers morbrodersøn, den søsterlod i hans bondegård, der var falden efter de sidste arvingers farmoder: Dorthe Jeppesdatter. (FEJL - HUN ER GIFT MED JEPPE OLSEN - OG DATTER AF HANS ANDERSEN LUNDE)
NB! I Kilde: H. Hansen: Tilføjelser til en gl. Baag Herreds Slægt i Årbog for Hist. Samfund for Odense og Assens Amter, VI. årg. 1918 - p 321

Ved en nøjere granskning af det gamle Mygindgårdskøde har det vist sig, at den i 1570 afdøde kvinde ikke hed Dorthe Jeppesdatter, men Dorthe Jeppiss, dvs. Jeppes hustru. Dette bevises også af, at hun kaldes Hans Ipsens moder. Hun har da været en søster til Claus Persen i Mygindgård. Hendes mand Jeppe, har ikke boet i Mygindgård, men snarere i Kærumgård, hvor to af hans sønner senere boede. Og Claus Persen må have arvet Mygindgård efer sin fader Peder, og det er altså denne, der har været gift med Hans Andersens datter. At virkelig Claus Persen har været af Hans Andersens slægt, bevises også af, at der i skødet tales om "Hans Majestæts Brev", hvilket jo blev udstedet til Hans Andersen.

Kommentar: Har ikke set dokumentet, men det er ofte vanskeligt at aflæse i de gamle skrifter/kirkebøger, om der står fx. Jeppess eller Jeppesd. forkortelse for Jeppesdatter. - Det kan udmærket være dobbelt s, det var almindeligt i 1500-tallet med mange konsonanter

Se også Cai Mygind: »1570 fik den ærlige Dannesvend Claus Persen i Mygind fuldt Thingsvidne af 8 trofaste Dannemænd, at flere Arvinger,som nævnes i to grupper: (Se skitse).
1. Hans Jeppesen og dennes Brodér, 2. Claus Nielsen paa egne og Søstres Dorthe, Ane og Marie Nielsdatters Vegne, samt Peder Nielsen paa egne Vegne, tilskøder deres Frænde Anders Clausen, der var de første Arvingers Morbrodersøn,den Søsterlod i hans Bondegaard, der var falden efter de sidste Arvingers Farmoder: Dorthe Jeppes« (dvs. Jeppes kone). Dorthe var Claus Persens søster, og han har altså gerne villet have formalia i orden, da sønnen Anders skulle overtage gården.

Nævnt 1. gang i 1386?

På Vestfyn i nærheden af Assens ligger i Holevad sogn den lille landsby Mygind, som den vidt forgrenede slægt har sit navn efter. Landsbyen ligger ret lavt i det smukke smilende landskab og består kun af nogle få gårde. Den største af disse har fra gammel tid heddet »Mygindgård«.
Det er en køn femlænget, stråtækt gård af ret anselig størrelse. (1962 55 ha). De fleste af bygningerne er af egebindingsværk med grønmalede stolper og bjælker. Bag stuehuset, der er bygget i 1788, breder sig en smuk have, og udenom igen ligger store marker. En lang allé fører fra gården op til Holevad kirkevej. I en proces, som førtes 1745-47 mellem kongen og 36 selvejerbøn der i Vissenbjerg, blev der fremlagt 3 gamle kongebreve fundet på en gård i Mygind, sandsynligvis »Mygindgård«, der viser, at så langt tilbage som 1386 må der have ligget en stor gård i landsbyen Mygind, for i det år tilskriver kong Oluf - dronning Margrethes søn - sine »Maalsmænd i Baagherredt, at af de 8 Mark Sølvs Jord, som Brevviseren Anders Poulsen haver, gives han tillige med Vores andre Maalsmænd bestandig Frihed, dog således, at han hvert Aar skal betale til Vort Bord efter ovenskrevne Jords Størrelse...« Det andet brev, som er udstedt 15. august 1430 af kong Erik af Pommern, er ligelydende med det første, kun at det gælder Peter Andersen af Smerup, sikkert en søn af Anders Poulsen. Formodentlig gælder også det
tredie brev en efterkommer i lige linie af samme mand. Det lyder:

Forkortet: I 1506 erklærer Kong Hans, at Mygindgård som nu beboes af Anders Clausen, er en fri bondegård:

Vi, Hans, ved Guds Naade Danmarks, Norges og Sverrigs, Venders og Gothers Konge, Hertug i Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, Greve i Oldenborg og Delmenhorst giører alle vitterligt, at Vi ved Vor synderlige Gunst og Naade have undt og tilladt og under dette Vores aabne Brev unde og tillade, at denne Brevviser Peder Jensen udi Smerup og hans Arvinger efter hannem maa herefter til evige Tider nyde og bruge en Vor og Cronens Gaard liggende udi Myginde i Holevad Sogn, som Anders Clausen nu i boer, med ald sin rette Tilliggelse, intet undtagen, for en fri Bondegaard, dog at hand og hands Arvinger aarligen og til god Rente give og giøre Os og Cronen, af førbenefnte Gaard udi Myginde, Tre ørter Rug, Femb ørter Byg, 22 Skpr. Havre til aarlig Skyld, og dertil saadant Giesteri, Arbejde og anden Tynge og Tiæniste, som pleyer at gives og ydes af fornefnte Gaard, og skal hand og hands Arvinger ej splitte, sælge, afhænde eller i nogen Maade forekomme noget dets Jord, Ejendom eller Rettighed, som ligger eller hører til samme Gaard i nogen Maade.

se https://slaegtsbibliotek.dk/911207.pdf Fra Mygindslægter fra Mygindgård ved Assens -

NB! Der er højst sandsynligt en fælles slægtsforbindelse tilbage til 1300-tallet mellem gårdene i

Mygind, Smejrup, Kærum og Bukkerup - jvf. også navnene Peder, Anders, Claus. Se bl.a. de ‘tre

gamle kongebrev’ fundet på Mygindgård (nævnt herover).

—----------------

13.1453. Claus Pedersen f. ca 1590 i Holevad - Smejrup - se GEN 12.721

14.2905. Peder Clausen - født ? Holevad - Mygindgård

død ca 1600 Holevad - Smejrup se 13.1441 med TEKST

—----------------------

12.742. xx Jørgensdatter - født ca 1505

13.1483 Jørgen Hansen - født ca 1480

14.2965. Hans Ibsen - født før 1560 i Mygindgård

død ca 1600 i Kærum - Kærumgaard

I 1583 benævnes han gårdmand i Kærumgaard.

http://www.histfyn.dk/PDF/1917/En%20gammel%20Baag%20Herreds%20Sl%C3%A6gt.pdf digital p 3:

10 aaabbaabaa. Hans Ibsen, Gmd. i Kærumgaard, 1583, Søn af:

11 aaabbaabaaa. Jeppe Olsen, Gmd. i Mygindgaard fra c. 1521,

g. l) m. en Datter af Herredsfoged Hans Andersen i Bukkerup, 2) m. en Søster til Claus Persen i Mygind.

Kilde: Sognepræst H. Hansen: En gammel Baag Herreds Slægt i Årbog for Hist. Samfund for Odense og Assens Amter, V. årg. 1917 - p. 141:

http://www.histfyn.dk/PDF/1917/En%20gammel%20Baag%20Herreds%20Sl%C3%A6gt.pdf

I Kærum har der fra gammel Tid ligget to større Gaarde, som tilsammen kaldes Kærumgaard. Enkelttalsformen kunde tyde på, at der maaske oprindelig har været een stor Gaard, men det ved vi intet bestemt. I 1529 var Anders Hendrichsen af Kærumgaard Kirkeværge; i 1538 nævnes
en Anders Hansen. I Hagenskov Jordebog af 1583 angives de to Gaarde at være beboede af Rasmus Ibsen og Hans Ibsen, rimeligvis to Brødre. Disse - rimeligvis identiske med de to under Nr. 24-25 nævnte Personer: Hans Jeppesen (= Ibsen) og hans Broder.
Herfor taler følgende Grunde.

1) I Hagenskov Jordebog 1583 findes kun denne ene Person af Navnet Hans Ibsen, og da han netop havde sin

Broder til Nabo, forstaar man let, at hans Arvesagen i Mygindgaard har ladet sig repræsentere af denne.

2) I 1688 bor der i Kærumgaard en Find Jensen, som er gift med en Dorthe Jørgensdatter; hun er født i Gaarden, medens han er kommen andet Steds fra. Og da nu Navnet Find er sjældent, paa Assensegnen kun synes at forekomme i een Slægt, ligger det nær at antage, at Find Jensen paa en eller anden Maade stammer ned fra den Find Pedersen i Søllested (han boede i Bukkerup se http://www.histfyn.dk/PDF/1918/Tilf%C3%B8jelser%20til%20en%20gl%20baag%20Herreds%20Sl%C3%A6gt.pdf nr 111 ) som 1516 nævnes som en slægtning af Herredsfoged Hans Andersen i Bukkerup. I saa Fald er navnet Find vandret fra Søllested til Kærumgaard, ligesom det faktisk senere er vandret fra Kærumgaard tilbage til Søllested og Bukkerup (se Nr. 22 og 22 d) og atter i en anden Linje fra Kærumgaard over Store Vistorp til Blangstrup og derfra tilbage til Kærumgaard (se Nr. 118 og 98).
Alt dette viser i hvert Fald en nøje forbindelse imellem Kærumgaardslægten og Hans Andersens Slægt.

...

Det maa da betragtes som meget sandsynligt, at de to Brødre i Kærumgaard Hans Ibsen og Rasmus Ibsen har været Sønner af Jep Olsen i Mygindgaard. Deres Moder var en Søster til Claus Persen og var Jep Olsens anden Hustru. De nedstammer altsaa ikke selv fra Herredsfoged Hans Andersen, men har, som rimeligt var, alligevel bevaret Forbindelsen med hans Slægt. Og Tilbagegiftning har vel snart fundet Sted.

Hagenskov Lens Skattemandtal nævner som Hans Ibsens Efterfølgere i Kærumgaard:

Aar 1600 Laurits Jensen,

1610- 20 Jørgen Hansen

(1621- 23 Jørgen Pedersen) FEJL! Jørgen Hansen har gården fra 1610-1627

1624-27 Jørgen Hansen,

1628 -41 Hans Jensen,

1642- 57 Jørgen Hansen.

Her er det gentagne Personskifte 1621 - 28 imidlertid højst usandsynligt, og da navnet Jørgen Pedersen ogsaa mangler i Hagenskov Jordebøger, er dette Navn sikkert en Fejlskrift for Jørgen Hansen (Fejlskrifter er desværre almindelige i de gamle Dokumenter). Jeg antager derfor, at een og samme Jørgen Hansen har haft Gaarden fra 1610 til 1627, og denne har muligvis været Søn af Hans Ibsen, medens hans Formand Laurits Jensen maaske har været gift med Hans Ibsens Enke.

—---------------------------------

11.404. Anna Jørgensdatter Bomand - født 1614 søskende Mette, Søren og Laurids

12.807. Jørgen Pedersen Bomand - født 1579
13.1613. Peder Jørgensen Bomand - født 1558 - DOBBELTANE 13.1335 med TEKST 14.3215.

14.3225. Jørgen Pedersen Bomand - født 1536, Helnæs - Langøersbo DOBBELTANE Slægtstræ 2 : 14.457. Jørgen Pedersen

Bomand (Martin) - født 1536 på Helnæs - Langøersbo

død 1574 i Langøersbo, - beg. i Sønderby Kirke

—--------------------------------------

13.1745. Hans Olufsen - født ca 1510

14.3489. Oluf Hansen - Kammersvend - født ? død 1553 i Odense - Gråbrødrekirke

Borgmester i Odense 1535-1553 (fra 1538 sammen med Hans Friis)

Før borgmesterpost (fra 1535 ) var han kammersvend hos Dronning Christine på Næsbyhoved Slot indtil hendes død 8.12.1521.

Han var også købmand i Odense.

Han var ejer af Æbelø - se https://www.aebeloe.dk/2021/09/22/oluf-kammersvend/

Se Vedel Simonsen Bd II, hæfte 2 - Bidrag til Odense Byes ældre Historie (1537-1583), 1843 - p 3-4 (p 140-241

digitalt): https://www.ronlev.dk/bibliotek/2319.pdf

S. A. (= Samme Aar 1553) blev i Graabrødrekirke begravet Olve eller Oluf Hansen, som var Dr. Christines Kammersvend, dernæst Raadmand i 6 og Borgmester i 18 Aar; altså blev han 1529 Raadmand og 1535 Borgmester.

NB! Her benævnes han forskelligt: Claus Johannis eller Ole Hansen. der først havde været Dr. Christines Cubicularius
og derfor kaldtes Oluf Kammersvend.

I 1523 fik han 'Ejerbrev på Sct. Knuds Klosters Jord og Grund, nordenfor Pugestrædet, på hans Kones og Datters Levetid, for 8 sk. (?) aarlig Skyld.'

Se Vedel Simonsen, p 159, p 174 digitalt https://www.geni.com/people/Oluf-Kammersvend/6000000008482254102

Udførlig historisk beretning om Dronning Christines ‘hof’ på Næsbyhoved Slot - med Oluf Hansen som hendes

‘kammersvend’ på https://www.ronlev.dk/de-gode-historier/50-kammersvenden-blev-borgmester-i-odense.html

Vi kan se, at Oluf har været ved Dronning Christines hof i 2 år og i april 1521 sammen med "Per skreder" været på

indkøbsrejse i Lübeck.
Hoffet holdt ikke alene til på Næsbyhoved Slot. Dronningen havde også en gård i Odense (der hvor bispegården

ligger i dag). Hun var meget from og var tæt knyttet til Gråbrødre Kloster, og hun havde en forkærlighed for Gråbrødre Kirke, hvortil hun lod Claus Berg udføre den meget kendte altertavle, der i dag befinder sig i Sankt Knuds Kirke. Hun døde 8.12.1521 og blev stedt til hvile i Gråbrødre Kirke ved siden af sin mand og en søn.

Det formodes, at Oluf efter 1521 nedsatte sig som købmand i Odense. I 1529 blev han rådmand i byen, og det var typisk fra købmandstanden, nye rådmænd blev rekrutteret. Fra 1535 og til sin død i 1553 var han den ene af byens 2 borgmestre. Det var en brydningstid for Danmark og Odense. Grevens Fejde fik sin afslutning i 1535 og var gået hårdt ud over Odense og især Næsbyhoved Slot, som oprørerne havde plyndret og ødelagt i den grad, at slottet aldrig mere kom i brug. Og i 1536 fulgte så Reformationen. Der har været store udfordringer for borgmestre og rådmænd.

Viet ? til

14.3490. Maren Hansdatter Friis - født ca 1515

https://www.myheritage.dk/research/collection-40001/familysearch-family-tree?s=262002311&itemId=170373082&action=showRecord :

Her angives forældre: Hans Friis og Mette Lauritsdatter Skinkel

GENERATION 15

14.2627: Erik Mogensen Mormand- f ca 1480

15.5253. Mogens Pedersen Mormand - f ca 1450?

Mogens Pedersen i Hundslev mellem Kerteminde og Seden (Bjerge Her. ), nævnes 1488, beseglede 1494 et Vidne af Fynbo Landsthing, nævnes 1511 blandt Adelen i Fyns Stift; det er om ham, Fru Anne Krabbe fortæller, at han med sin Frue ligger begr. i Kjølstrup Kirke, var Bispens Kjøgemester og fik først adelig Frihed;

DAA 1904: Mormand p 304-305: https://slaegtsbibliotek.dk/927167.pdf

Mogens Pedersen - Begravet i Kølstrup Kirke, epitaphium m. våbenet

se slægten http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Mormand/Mormand.htm

samt https://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I42804&tree

Viet ca 1480 ? til

15.5252. Karine, ( Unkersen) hvis Vaaben var en blaa Stjerne og en rød Hjortevie i hvidt Felt, hvilket Vaaben 1478 førtes af Væbneren Unker Jensen af Jordbjergslægten skrives til Ørsted (muligvis en hovedgård 1389-97).

—----------------------------

14.2628: Else Madsdatter Gøye f ca 1490?

15.5255. Mads Eriksen Gøye- født ? død 1499 ?

Til Sæddinge (ca 1482, lejede Sædinge før købet) nævnt til Sædinge 1470 til 1499 i Personalh. Tidsskr. 1990, p 163– død

1499? – Sønnen Erik Madsen bispelensmand Husum. Død tidligst 1509

http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Goeye/forfaedre.htm

Viet til

XX’s , hvis våben var: lodret delt våben, hvor andet felt er 5 gange tværdelt. SIDSTE

Blå-våben?

'Blå' våben. Skånsk uradel, tidligt på Lolland (-1367-1558-).?

NB! En Erik Jensen Blå til Løvested, Östra Fers, Malmöhus, Sweden

Se https://www.jlu.dk/tina_lund/18261.htm

XX’s moder førte våben med 3 hjelme (NB! En Henning von Hafn (-1435-1449-) skrives til Bramslykke

—-----------------------------

14.2641. Jep Pedersen Hvid - født ca 1485?

15. 5281. Peder Pedersen Hvid - født ca 1460? i Borupgaard, Randers

En borger i Holstebro ved navn PEDER HVID var o. år 1484 (besegler tingsvidne i Holstebro 20/10 1484 - J. Aldal: "Holstebros Historie", s. 33-34) ... 1500 gift med MARINE JENSDATTER BLAABERG, datter af Holstebros borgmester JENS BLAABERG.

Blaabjerg familien dokumenteres i Ældste Danske Archivregistraturer, bd. 4, p. 412-13.

KILDE: Bjørn Sommer på http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?1,414197,417284

(nederst et citat fra Eline Gøjes Jordebog om slægtsnavnet Hviid)

Viet ca 1485 i Holstebro til

15.5282. Marine Jensdatter Blaaberg - født ca 1465 ? i Holstebro

—-------------------------

14.2642 - XX Jepsdatter - født ? død 1542

15. 5283. Jep Christensen Hvid - født ca 1450 i Borbjerg - Trabjerg, Ringkøbing

død efter 1517 i Borbjerg - Skave by

Jep Christensen i Trabjerg, Borbjerg sogn, Hjerm Herred, nævnes 1489 som herredsfoged i Ginding herred.

Han levede endnu i året 1517. En datter af ham var gift med Ib (Pedersen) Hvid (fra Randers, EJ) , og deres søn skal være magister Mads Ibsen Hvid, sognepræst i Holstebro, der forførte og ægtede den adelige jomfru Lene Gyldenstjerne).

Bosiddende i Skave by, Borbjerg Sogn. Nævnes 1489 som herredsfoged i Ginding Herred.

Trabjerggård. Får 1515 kongens samtykke til ejendomsret til Trabjerg, Hoager i Borbjerg

Også 1493 og 1496 Trabjerggård, Gudum S., Skodborg H., Ringk. Amt. TRAP , bd. 8, 1928. s 101

Om Grevens Fejde og følgerne for tilhængere af Christian II

Jep Christensen levede bl.a. under kong Christian II, og han og hans sønner har følt sympati og støttet denne konge, der 'bekæmpede' de stærke højadelige slægter.

Årsagen hertil er måske deres egen slægts (Hvideslægtens) stadige 'forfald' nu gennem 200-300 år, dvs. efter Marsk Stigs mord på kongen Erik Klipping i 1286. (Marsk Stig var jo højst sandsynlig af Hvide-slægten). Kongemord var selvfølgelig en meget alvorlig sag!
Også selvom grunden til mordet formodentlig skyldes personlig magtmarkering overfor en kvinde, Marsk Stigs brud?

( Dengang havde kongen ret til første nat i brudesengen, som vist netop Erik Klipping holdt på! Til stor harme for mangen en brudgom!)

Jep Christensens sønner Anders Jepsen og Christen Jepsen samt en datter NN Jepsdatter/=Ibsdatter (Mads Ibsens Hvids mor) har således 'holdt på den forkerte hest' i hele Grevefejden under reformationen.

Nedenstående forfattere bekræfter teorien ang. familiens støtte i Clementsfejden:

Jep må endnu have levet under Clementsfejdens tid (1534-35); thi da blev hans gods forbrudt. Han har dog sikkert været for gammel til
at deltage personlig i rejsningen. men rimeligvis har hans sønner Christen Jepsen og Anders Jepsen....gjort det; Jeps dattersøn, den senere nævnte præst, Magister Mads Hvid, udvirkede dog, at Jeps arvinger måtte beholde deres jordegods for samme afgifter som før fejden.

(Kilde: Laurits Ploug Borberg: Slægtebog over Familien Borberg, Skive 1944 p 34)

Efter Anders Jepsen (Hvid)'s død 1557 og senere efter hans hustrus død udbrød der alvorlige og langvarige stridigheder mellem kongen og arvingerne, på hvis vegne optrådte Peder Skriver....Man skal langt tilbage i tiden for at finde årsagen til disse stridigheder. I 1534 udbrød den såkaldte grevens fejde, hvor grev Christoffers af Oldenburg sammen med skipper Clement i spidsen for bønderne søgte at gøre den fordrevne Christian II til konge efter Frederik I, hvorimod adelsmændene samlede sig om dennes søn Christian III, for under Johan Rantzaus ledelse at kue oprøret, hvilket skete ved Aalborgs erobring 1534, slaget på Øksnebjerg 1535 og Københavns overgivelse 1536. Mange selvejerbønder mistede som straf for deres deltagelse i oprøret deres selvejerrettigheder og blev almindelige fæstere, som dog, hvis de havde de fornødne midler,
kunne købe deres gårde til selveje igen.

Blandt de selvejere, der deltog i oprøret, var også Anders Jepsen (Hvid), der dog var så velhavende, at han kunne købe det hele igen,
omend det blev en dyr historie for ham.

Det lykkedes for Anders Jepsen (Hvid) at holde en del af sit gods fri for afståelse uden lensmanden og kongens vidende. Men dette snyderi blev dog senere opdaget. Det pågældende 'skjulte' gods var gården Graasand i Haderup sogn, en gård i Høstrup i samme sogn, en gård i Tinkerdal, en gård i Kisum i Estvad sogn og nogle enge i Simmelkær. Anders Jepsen (Hvid)'s ulovlige færd blev formodentlig opdaget ved skiftet efter hans hustru, der døde omkring 1565.

Sagen begyndte med at fogeden på Lundenæs Slot, Thomas Svendsen, igennem lensmanden modtog et kongeligt brev af 26. juli 1571, hvori han beordredes til: "tale på alt det af ovennævnte bondegods, som ikke er købt fri efter skipper Clements oprør og forfølge sagen til ende".

Den 2. september 1571 udstedte kongen fra Skanderborg en befalingsskrivelse til landsdommerne i Nørrejylland om efter nærmere tilsigelse af Thomas Svendsen at stævne arvinger efter Anders Jepsen (Hvid) for sig med deres beviser for, at Anders Jepsen (Hvid) havde købt godset af de rette ejere før skipper Clements "opløb", og at det igen var købt efter fejdens slutning. Endvidere blev det pålagt landsdommerne at hjælpe Thomas Svendsen så meget, som ret er.

Landstingsdommen i Viborg gik arvingerne imod, idet det blev godtgjort, at det pågældende gods ikke var blevet købt tilbage efter oprøret. Arvingerne ville nødig give afkald på godset, og det lykkedes Peder Skriver i Rævshoved og Jacob Bertelsen i Bjerre på arvingernes og egne vegne at få bragt en ordning i stand med kongen, fremgår det af en kongelig skrivelse af 29. maj 1573.

Kilde: Anders Jensen Bech: Slægten Bech fra Tvis Sogn (Hammerum Herred), Skals 1986 p 46-47.

Om Trabjergslægten: Artikler af Ole Bech Knudsen i Slægten nr 7, 13,14 og 33 (Forum for Slægtshistorie).

Viet ? til

15.29860. Marine ‘Jepskone’ - ?

—-------------------------------

14.2833. Jørgen Hansen - født ca 1500

15.5665. Hans Andersen Lunde - født ca 1455 i Søllested?

død 1519 (henrettet)

Biografi

Herredsfoged Hans Andersen fik på grund af sin dygtighed Mygindgård af kong Hans 1513. Mygindgård havde tidligere hørt til kronfæstet under Hagenskov. Denne gunstbevisning gav anledning til en bitter strid mellem Hans Andersens slægt og den senere lensmand på Hagenskov, den strenge og myndige Eske Bille. Striden omhandlede bl.a. træhugst i skovene. Hans Andersen blev anklaget for at have hugget uden tilladelse ligesom andre myndighedsmisbrug kom til. Eske Bille lod Hans Andersen dømme til døden, og han blev hængt i foråret 1519. Hans Andersens slægtninge klagede til kong Christian II, der afsatte Eske Bille og indankede sagen for Fyens Landsting, hvor sagen blev forligt i 1521, hvorefter Eske Bille forpligtede sig til at betale visse bøder og tilbagegive herredsfogedens gårde, som han i mellemtiden havde bortfæstet til andre.

Kilde: Årbog for Historisk Samfound for Odense og Assens amter 1918 side 80 ff og

Kilde: Niels Egebjergs slægtsbog over Hans Andersens efterkommere - person nr. 185

Se http://www.janhelt.dk/454.html

Sagen mellem herredsfoged Hans Andersen Lunde og lensmand Eske Bille på Hagenskov giver et indblik i, hvorledes Kong Christian II's vægelsind har haft betydning for hele striden med hans skiftende sympatier for almue og adel, allermest dog for førstnævnte. Dette kan vel til dels forklares med både politiske og familiære hensyn han måtte tage, bl.a. var det jo hans fader Kong Hans, der havde givet frihedsbrevene til bønderne, deriblandt Hans Andersen. Endvidere hele hans personlige situation med "Dyveke-sagen", her lig hans fader, der også havde maitressen Edel Jernskæg.

Kong Hans havde sommerbolig på Simmersholm i Mullerup, Dreslette Sogn, og det er meget nærliggende at tro, at Peder Hansen Bomand f. ca 1500 var søn af kong Hans og Edel Jernskæg (bevis endnu ikke fundet). Således var Peder Hansen (der var slotsforvalter på Hagenskov) halvbroder til Chr. II. - Således har bønder og selvejere haft særlige kongelige begunstigelser på denne egn.

Når lensmanden Eske Bille kommer til Hagenskov i 1514 (året efter kong Hans's død), vil denne adelmand sandsynlig

vise, hvem der har magten på egnen!

Dog må han senere bøde for henrettelsen af Hans Andersen forår 1519 bestemt af kong Chr II.

Det er bemærkelsesværdigt, at året efter i 1520 tager Chr II en grusom 'hævn' i Det stockholmske Blodbad, der giver

kongen tilnavnet 'Tyran'.

Kilde: Skolelærer S. Jørgensen: Lehnsmanden Eske Bille på Hagenskov og Herredsfogeden Hans Andersen i Bukkerup,
i Samlinger til Fyns Historie og Topographie, 8 Bd., 1881: https://www.ronlev.dk/bibliotek/2338.pdf

p. 98: Herredfogeden i Baag Herred var til den Tid Hans Andersen i Bukkerup. På sin Moders Side var han i Slægt med Lunderne og flere af de betydeligste Ætter i Herredet, en Omstændighed, der i Forbindelse med hans vigtige Bestilling og personlige Dygtighed gjorde ham til en mægtig mand i Lehnet. - At han virkelig også havde og brugte en for en Mand i hans Stilling usædvanlig Myndighed, fremgaar tydeligt af følgende:

Anders Lauridsen i Smerup var bleven enig med Kong Hans om, at han skulle give 1600 Ørne for Mygindgaard, "men Christjern Sommer (lehnsmand på Hagenskov, EJ) og Hans Andersen kom da", klager han, "og forvendte det for ham.

I Lauritz Schebye Vedel Simonsens Samlinger til Hagenskov Slots, (nuværende Frederiksgaves), Historie fra 1842-1846 skriver han under år 1520, at årsagen til herredsfogedens døddom var, at han bestak sig til unddragelse for krigsdeltagelse i Christian II's togt til Stockholm i 1520. Men da betalingen ikke indgik rettidigt blev han dømt fra hals og hoved, fordi han ikke ville give dem stor Gundst og Gave derfor" (Fodnote med kildehenvisning: Thingsvidne 5/3 1519, topgr. Saml., EJ). - 1513 lod Hans Andersen sig forlehne med Gaarden (Fodnote 2, Kilde: Suhms Saml. II 2. 3.EJ).

Af Kong Hans erhvervede han for sig og nogle af sin Slægt, Find Pedersen i Bukkerup, Niels Adsersen i Søllested og "de i Søllestedgard", Breve paa, at de skulde nyde deres Gaarde, der hidtil havde været Fæste under Slottet, som Bondeeiendom, dog saaledes, at Kongens Jordebog ikke forringedes. Denne Bestemmelse, der væsentlig indskrænkede Eiendomsretten, agtede Hans Andersen ikke paa, men han og hans Venner skiftede Hesleskov og Bukkerupholme mellem sig, "dog lode de Præstekaldets Part i samme Skove være urørt, men af den
Skov, de havde tildelt sig selv, hug de rask væk og drev deres Svin på leden i samme Skove uden derfor at betale Oldengjæld til Hagenskov.

I Hans Andersens Nabolav laa 2 Boe, det ene udenfor hans Port. Han lod disse Steder afbryde og lagde Jorden under sin Gaard, uden at han deraf gav nogen Ydelse til Slottet (Fodnote 1, Kilde: Sognevidne af Søllested Sognestævne, 19/12 1518, Danske S. P., EJ). Foruden disse Vilkaarligheder, gjorde han sig også skyldig i Underslæb og Bestikkelser, uden at han derfor sees at have været tiltalt, saalænge Christjern Sommer sad for Lehnet.

At dette har sat ondt Blod hos de af Herredsmændene, der ikke var interesserede i Herredsfogedens Sager, er let forstaaeligt, og det er ret betegnende for Tilstanden, at Kronens Bønder i Lehnet 1514 må trues med Gjæstning, hvis de ei vilde lade deres Landgilde fremkomme til Hagenskov, eftersom Sædvane har været fra Arilds Tid. (Fodnote 2:

Allen(? EJ) "De nordiske Rigers Hist." 4 B. 1 Afd. 192 efter Topg. Saml. Hagenskov 5) (EJ).

I artiklen beskrives detaljeret, hvordan den nye lensmand på Hagenskov fra 1514 Eske Bille betød "strengere Tider" for herredsfogeden Hans Andersen, hvordan denne et par gange måtte sidde i Hagenskov Slotstårn,og p 106 nederst: "og med vidnerne i Følge drog Eske Bille til Hans Andersens Gaard i Bukkerup, hvor han udtog alle Herredfogedens Breve og Thingsvidner og lagde nogle i en Sæk og nogle i en Æske, der bleve forseglede med Hans Andersens Broders Lavrids Andersens, Segl og medtagne til Hagenskov (Fodnote 1: "3 forskjellige Breve udstjædte af Vidnerne, deriblandt L. Andersen, findes i D. S. Justitsvæsen og Topogr. Saml.) :

Han blev begge gange købt fri af sin familie og venner (der nævnes bl.a. Per Lunde i Dærup, Hans Lunde Dærup, ( i Ebberup?) bondeoprøreren under Grevens Fejde 1534-36, der endte med at blive dræbt, parteret og lagt på stejle foran Hagenskov Slotsport)), Jes Hvid i Bukkerup , Hans Stigsen i Jordløse, Anders Hansen i Egerup (hans søn)). Endvidere nævnes væbneren Lavrids Pedersen (Norby) af Skovgaard).

Striden endte med Hans Andersens dødsdom.

P 113:

Det maa efter det foran fremførte have været i den første Halvdel af 1519, Hans Andersen med sit Liv maatte bøde for sine begangne forseelse, skjøndt Eske Bille maatte vide, at han derved skabte sig mægtige Fjender i sit Lehn og maatte kjende Kongen tilstrækkelig nøie for at vide,
at han aldeles ikke kunde være sikker paa der at blive støttet, selv om han kun havde gjort, hvad der var hans Pligt.
Det var sikkert nok nærmest Skovenes Behandling eller, hvad der væsentlig var det samme, Fortolkningen af Kong Hans's Frihedsbrev, og ikke de Ulovligheder og Underslæb, der dog meest tilhørte en Tid, der laa forud for Eske Billes Tiltrædelse af Lehnet, som havde foranlediget denne til at efterstræbe Hans Andersen saa haardt.

Hans Andersen blev hængt på Assens Torv i foråret 1519. I fornote p 115 står: Det fortjener maaske at bemærkes, at

den Dag, som næsten alle Thingsdage, da Sagen mellem Lehnsmanden og Hans Andersen og Frænder foretoges,

sad Væbneren Lavrids Pedersen Norby af Skovgaard i Dommersædet, den Mand, som vi af et foregaaende Thingsvidne have lært at kjende som en dygtig Studeopdrætter og Hans Andersens Ven. (se p 115 i note)

p 117:

Den over Hans Andersens fældede Dom blev kjendt ugyldig, og hans been skulle nedtages af Galgen og

begraves i kristen Jord.

Endvidere måtte Eske Bille bøde til herredsfogedens familie. p 118: Den 13/11 s.A (1521) mødte Per Lunde i Dærup, Jes Hvid i Bukkerup og Anders Hansen, Herredsfogedens Søn, paa Hagenskov og modtoge af Eske Bille 13 Ørne, 8 Køer, 1 kvie, 4 Stude og Kalve af den Bodslod, lehnsmanden fik efter Hans Andersen, endvidere 30 MK. af den Bod, de skulde have for Hans Andersens Død. Etc.

p 120:

Ikke desto mindre besluttede Kongen med den Ustadighed, der var et Særkende for hans Karakter, under sit sidste korte Ophold i Odense i Februar 1523 paany at afsætte Eske Bille, hvis Lehn han gav til Jakob Hardenberg. Det skulde vel være en Indrømmelse til Almuen, hvis Stemning mod Kongen var meget slet, men det bragte ham næppe mange Venner, og det kan vel tænkes, at denne oprørende Vilkaarlighed mod en med Rette agtet og anseet Mand, ikke har været uden Indflydelse paa Adelens Frafald fra Kong Christjern..."

Artiklen afsluttes sympatisk således p 125:

Det er derfor i sin Orden, at vi, da Bondekrigen endelig udbrød herhjemme, finde Baag Herredsmænd blandt de

fremmesligste, og vi kunne ikke undre os over at finde en af Hovedmændene i denne Fremstilling, Hans Lunde i

Dærup, som Flokkens Anfører; det var slet ikke andet, end hans Fortid maatte lade os formode, men vi maae

forvare ham og vore øvrige Venner i Baag Herred imod, at det var personlige Grunde, der
ledte deres optræden. Der mærkedes intet til, at de hadede Eske Bille personligt, ellers havde han næppe slupderfra med Livet....Hvad de kæmpede for, var et Princip, ganske vist et urigtigt, men saa maatte de også bøde haardt derfor, særlig Hovedmanden Hans Lunde, der som bekjendt ved Kong Christian d. III'a Ankomst til Fyen efter Seiren ved Øksnebjerg blev parteret og lagt paa 4 Steiler udenfor Hagenskov Slotsport.

Se også https://slaegtsbibliotek.dk/807113.pdf p 13:

I Grevefejdens Tid var der stort Røre paa denne Egn. Hagenskov Slot blev 1534 overrasket og indtaget af Bonden

Hans Lunde og «flere hans skjændige Selskab»5). Denne Hans Lunde, som kaldes «Tjener» til Slottet) — vil nok

sige: var Fæster under Hagenskov — var i Følge en gammel Tradition fra Holegaarden eller fra Terpegaarden i Ebberup. Han kaldes ogsaa blot Hans Nielsen eller Holemanden, var vel saa fra Holegaarden, og Terpemanden har sagtens været med i hans «Selskab». En Tradition gaar ud paa, at Hans Lunde lærte Belejrerne at afskjære Vandet, som fra den senere saakaldte Carolinekilde lededes ind til Slottet;

—-----------------------------------------

14.2965. Hans Ibsen - født før 1560 i Mygindgård - SØSTER XX HANSDATTER GIFT MED CLAUS PERSEN I MYGINDGÅRD

15.5929. Jeppe Olsen i Mygindgård

Viet til

15.5930. xx Hansdatter - datter af Hans Andersen Lunde og søster til Jørgen Hansen til Bukkeruplund se

NB! En gammel Baag Herreds slægt p 4 digi:

11. abaaaaaaaaa. Claus Persen, Gmd. i Mygindgaard, død efter 1553· Hans Hustru har vistnok været en Datter af:

12. Jeppe Olsen i Mygindgaard og en Datterdatter af: 13. Herredsfoged Hans Andersen i Bukkerup.

—------------------

14.3489. Oluf Hansen Kammersvend - født ? død 1553 i Odense - Gråbrødrekirke

15.6977. Hans Olufsen - død efter 1493 SIDSTE

Slotsfoged på Næsbyhoved Slot

I 1493 benævnes han første gang Slotsfoged her hos Vedel Simonsen, i Bidrag til Odense bys ældre historie, 1842. Bd II p 39

digi. p 54 https://www.ronlev.dk/bibliotek/2319.pdf

https://www.ronlev.dk/de-gode-historier/49-slotsfoged-pa-naesbyhoved-slot-hans-olufsen-levede-1493.html

—------------------------

14.3490. Maren Hansdatter Friis - født ca 1515

15.6979. Hans Friis - født ca 1485 SIDSTE

død 30.1.1551 i Odense - Sct. Albani

Borgmester og købmand i Odense

https://www.myheritage.dk/research/collection-40001/familysearch-family-tree?s=262002311&itemId=447718223&action=showRecord

Byaristokratiet synes at have været i indbyrdes uenighed om, hvilket parti man skulle støtte. Da Christian III's tropper i 1535 vandt et slag på Fyn ved Fjeldsted, blev det den tidligere borgmester Mikkel Mule og rådmand Hans Friis, der den 22. marts 1535 måtte stå i spidsen for den deputation, der skulle hylde den unge konge, mens de to fungerende borgmestre (Akeleye og Jep Unkersen) holdt sig borte. Alligevel slap byen ikke for plyndring efter slaget ved Øksnebjerg senere på året.

se p 234 p 119 digitalt

Se PHT 2000: Slægten Kotte på Fyn af Bent Østergaard. p 232 f https://slaegtsbibliotek.dk/900416.pdf

Viet ca 1515 i Odense til (Hun var 1. g. gift m. Jørgen Knudsen Seeblad)

15.6980. Mette Lauridsdatter Ekeløv? faderens våbenskjold- født 1492 i Kerteminde
NB! Karen ‘Kottes’ (efter sin afdøde mand Laurits Kotte, d.1542, derefter gift med Thomas Friis, bror til Hans Friis ) - er Mettes søster. De 2 søstre gift med 2 brødre.

beg. 13.7.1563 i Odense - Sct. Knuds Domkirke

Diskussion om faderteori

Er hun som anført flere steder, datter af borgmester i Kerteminde Laurits Poulsen

NB! Se PHT 2000: Slægten Kotte på Fyn af Bent Østergaard. p 222 ff - se p 239-240 (dig. 125-126) hvor det afvises, at hendes far er af Kotteslægten. se https://slaegtsbibliotek.dk/900416.pdf

Digi. p 123:

Femte slægtled 2
Karen Lauridsdatter » Kottes « fra Kerteminde og hendes nærmeste familie: Karen »Koftes« var datter af borgmester i Kerteminde, Laurids Poulsen (død tidligst 1512) og en Kirsten Lauridsdatter. Borgmesteren havde endnu en datter, Mette, der i dette afsnit vil blive omtalt først. Søstrene blev gift henholdsvis tre og to gange.

Se også Fynske Aarbøger 1954: Borgmester og Raadmænd i Kerteminde indtil 1747 ved V. Woll:

TIDEN FØR 1660 A. Borgmestre. Laurits Poulsen nævnes 15I2 i "Orfejdebrev" (endelig bekræftet Forlig) mellem Arvingerne efter en Odense-Borger og Borgerne i Kerteminde, som havde dræbt Odense-Manden paa Broløkke. Han indtraadte I515 i "Guds Legems Lav" i Aalborg; han har vel været der som Købmand paa Rejse. p 315-316

NBNB! En Poul Skinkel er borgmester i 1613

3. Anders Samsings optegnelser omfatter Odenseslægterne Rosenvinge, Mule og Seeblad. Heri er fejlagtig

meddelelse om borgmester Laurids Poulsen i Kerteminde, som tilhørende slægten Kotte. Den ofte gentagne fejl, at Mette Kotte skulle være datter af en Marcus Kotte, bygger ligeledes på Samsings aftrykte papirer i Personalhistorisk Tidsskrift (se også note 31 ).

Laurids Poulsen og Kirsten Lauridsdatter efterlod sig som anført to døtre. Den ældste Mette Lauridsdatter (død 13.7.1563) var gift to gange,

1. først med den i 1500 af kong Hans adlede købmand, Jørgen Knudsen Seeblad. Om ham vil Samsing vide, at han forærede Gråbrødre Kirke »de messingpiller, som separerer Choret«. Dette er næppe sket uden samvirke med kirkens fornemme mæcen, dronning Christine. I dette ægteskab fødtes sønnen Knud Jørgensen Seeblad (1512-80), der i sit andet ægteskab opnåede at få 15 børn i løbet af 23 år.

Efter Seeblads død 1514 blev Mette gift med den senere borgmester Hans Friis, død 1551, en bror til søsterens mand nr. 2, Thomas Friis. I dette ægteskab fødtes den senere rådmand Jørgen Hansen Friis (o. 1515-1566), der ifølge tidens skik var opkaldt efter moderens første afdøde ægtefælle. Hans Friis' ligsten findes i dag på Møntergården. Jørgen Friis giftede sig med Barbara Pedersdatter (o. 1520-1557)

PHT 2000 p 240 (digi 124)

Når det med fuld sikkerhed kan afvises, at Laurids Poulsen skulle have tilhørt slægten Kotte, skyldes det dog, at vi er bekendt med hans våbenskjold, og det viser ikke Kotternes liggende nymåne. Hans våben er indhugget på de ligsten, datterdatteren Mette og hendes mand,
Hans Mule til Nislevgård meget forudseende, mens de endnu var i live, lod udføre til deres eget kommende hvilested. Selv om det yderste våbenskjold på stenens højre hjørne (Laurids Poulsens) desværre er temmelig beskadiget i det bevarede brudstykke af stenen, viser fleretegninger af gravmælet fra 1600-tallet, at borgmesteren i sit våben førte et plantemotiv, en stængel, hvorfra der udgår tre grenagtige formationer med aks eller blade. (Ekeløv! EJ). Baggrunden for dette våben og borgmesterens mulige adelskab er usikker. I orfejdebrevet

af 1512 omtales han som sagt ikke som ærlig og velbyrdig, men det udelukker naturligvis ikke, at han kan have tilhørt en af de fynske lavadelsslægter - måske Hvitaks fra Langeland eller en Bang-slægt fra Bogense. Eller Ekeløv - fra Kærum sogn!?(EJ)

PHT 2000: Slægten Kotte på Fyn af Bent Østergaard https://www.genealogi.dk/images/pht/2000_2/2000_2.pdf p 224, digi 9:

Om slægten Kotte skriver C. T. Engelstoft i Odense Byes Historie, at den skulle være af tysk afstamning, og at den fik adelsbrev i Danmark.5 Det første er der ingen beviser på, og den anden påstand er afgjort forkert. Allerede de ældste kendte slægtled fører familienavnet og kan vise slæg tens våbenskjold, en hvid nymåne på blåt.

Da Kotterne dukker op i kildematerialet lidt før midten af 1400-tallet, er de knyttet til mindre væbnergårde i Fyns nordøstlige herreder. I slutningen af 1400-tallet flytter et medlem (Laurids II Kotte) ind til Odense for at slå sig på handelen. Men denne linje bevarer dog en vis kontakt til slægtens smågodser uden for byen.

Vedel Simonsen: Bd. II hæfte 2:p 126, dig. 363:

Christoffer af Ivernæs (Wedelsborg) skøder en gård til sal. Hans Friis' enke Mette, og hendes søn, raadmand Jørgen Friis.

Se om Karen ‘Kottes’:

Karen Kottes fik således som enke en række meget aktive år. Da hun døde i 1590/91, gav arveskiftet anledning til en del stridigheder mellem svigersønnen Christoffer Nielsen Bang og de øvrige arvinger. Hendes gård har ligget i Overgade 12, men hun synes også at have ejet kirkejord i Kerteminde og en enghave i Næsgyden ved Assens. Den blev antagelig overtaget af datteren Anne Clausdatter, der omkring 1618 bortsolgte et stolestade i Assens Kirke. Dette engstykke blev længe kaldt Karen Kottes have. ’ Stednavnet Kottes Krog i Kærum sogn, Båg herred, lige syd for for Assens er måske også et minde om Karen Kottes besiddelser, hvis ikke navnet går meget længere tilbage til den sidegren af slægten, der i begyndelsen af 1500-tallet leverede en præst til Sandager sogn, Båg herred, nord for Assens (se Ekskurs).

NB! I Overgade (11 !?) residerede Oluf Hansen - rig købmand - død 1600. - Han findes i lige linie som forfader til Ane Katrine Hansen gift med Peder Madsen ! Samtidig med Karen ‘Kottes’ Lauridsdatter!

se 12.873. Oluf Hansen - født ca 1545 ?- død 26.9.1600 i Odense by

—---------------------------------------

GENERATION 16

15.5252. Karine ?

16.10504 Erik Jensen/Hansen? Unkersen//Jordberg (død før 1496) til Ørslev

I kilden Unkersønnerne - en fynsk adelsslægt der slog sig på købmandshandel - Jordbjergslægtens ældste personer af Sigvard Mahler Dam i Personalhistorisk Tidsskrift 1986, bd 2. (PHT)- med slægtstavler. anføres i Tavle 3, at Karine (viet til Mogens Pedersen Mormand) er datter af en

Erik Jensen/Hansen Jordberg/Unkersen? (både Jens og Hans af Johannes) til Ørslev!

Teori: Jordbjerg-slægten el. Unkersen-slægten, der har samme våben. Jordberg-navnet en lokalitet i Skåne og er en skånsk lav- og uradel uden slægtsnavn, de kaldes efter gården Jordberg, som 3 af dem havde.

Argumentet for faderen Erik Jensen er, at Mogens Pedersen og Karine døber en søn Erik efter farfaderen.

Anden faderteori: i en nyere kilde: https://toemmerup-sogn.dk/web/aner/16459.htm (fra 2018) er Karine ikke nævnt. Derimod væbneren Jep Unkersen (f. 1460 - død 1500) der skrives til Hynnerup.v. Gelsted (Vends Herred) og Kølstrup! Måske er han bror til Karine, årstallene passer? Men hvordan kan han tilskrives Kølstrup, der jo tilhører Mormand-slægten?

Fader til Karine og Jep er således Jens Unkersen til Hynnerup https://toemmerup-sogn.dk/web/aner/16460.htm

Slægten føres på denne website kilde tilbage til Jens Unkersen, f. 1419 - herredsfoged i Lunds Herred. Gift med en datter af Berneke Detlev Skinkel og Hilleborg Frille. Jens Unkersens farfar Jens Unkersen, f. ca 1310 var gift med Ivardatter Lykke, hvis farfar Peder Iversen Lykke var ‘ridder og høvidsmand på Hindsgavl. https://toemmerup-sogn.dk/web/aner/16479.htm

Samt videre tilbage via navne som Glob, Due, Falster, Saltensee, Peder Bodilsen (stormand på Sjælland) samt Hvide-slægten - og derfra til Gorm den Gamle. SIDSTE !

NB! På websitet toemmerup-sogn.dk, fra 2018, henvises til kilden Unkersønnerne - en fynsk adelsslægt der slog sig på købmandshandel - Jordbjergslægtens ældste personer af Sigvard Mahler Dam i Personalhistorisk Tidsskrift 1986, bd 2. (PHT)- med slægtstavler.

Viet til Dorte Ottesd. Huitfeldt - NB! Huitfeldt-slægten fra Vedtofte, der ligger et par kilometer fra Ørsted.

Fader Otto Henriksen Huitfeldt ?

Huitfeldt-navnet begynder ved Henrik Nielsen af Vedtofte, nævnt 1429. DAA 1887 p 214:

Det er en gammel tradition, at slægten Huitfeldt oprindelig har navnet Hogenschild, men bortkastede dette navn efter at et af dets medlemmer havde sat en plet på Hogenskild-navnet ved at holde sig vel i slaget ved Immervad 1420. Der er vistnok noget sandt i denne tradition, thi begge slægter føre samme våben og synes oprindelig at have beboet samme landsdel, ligesom også Huitfeldt-navnet er et yngre navn, der første gang vides at være ført i året 1527 og altså formodentlig er optaget og dannet efter våbenet i henhold til kong Frederik I’s anmodning til den danske adel om at antage faste slægtsnavne…. hvorimod der 1429 levede en Henrik Nielsen til ’Vedtofte’, og da han første skråbjælken i sit våben, og Vedtofte ligger i Baag Herred ligesom Strærup, der hører til Huitfeldt’ernes ældste besiddelser, og da endelig Claus og Niels er oversættelser af et og samme navn, (Nicolaus), lader det sig tænke, at denne Henrik Nielsen er søn af den 1405 forekommende Claus Hogenskild og fader til Claus og Otte Henriksen (Huitfeldt).

(Navnet Hogenskild lader sig ikke i Danmark føre længere tilbage end tiden kort før år 1400, og da de fleste i de ældste forekommende fornavne har en tysk klang, er slægten måske kort forinden kommet til Damark; men på den anden side forekommer våbnet med skråbjælken langt tidligere her i landet …så at måske en dansk herkomst for slægten i forbindelse med et fra tyske mødrene slægtninge erhvervet slægtnavn lader sig tænke).

NB! I TRAP DANMARK bd. 12, p 486: Væbneren Unker Jensen af Jordbjergslægten skrives til Ørsted. Muligvis en hovedgård 1389-97. Om den mel. 1395 og 1418 nævnte Peder Nielsen af Ørsted er adelig er uvist.

NB! Måske Peder Nielsen Pil, (eller Little?) borgmester i Odense, passer med årstal. (EJ)
NBNB! I Hårby sogn findes lokaliteten Ungersbjerge!

15.5255. Mads Eriksen Gøye- født ? død 1499 ?

16.10510. Erik Madsen Gøye nævnt 1424 og 1448 på Lolland -

Viet til

XX,- hvis våben: gravtinder: Brems - nogle gange kaldet Bryms. Farver ukendte. Sjællandsk uradel, kendt (-1397-1446-). Eller Daa?

NB! En Bertel Brems, ridder og rigsråd nævnt 1435-1465-til Sædinge, Fuglse Her.

Far: Jens Svensen Brems (-1383-1411-)

15.5281. Peder Pedersen Hvid - født ca 1460? i Borupgaard, Randers

16.10561. Peder Nielsen Hvid - født ca 1430 - Haslund - Borup, Randers

død 1478 i Haslund - Borup

Ejerforhold af Borrup og Borrupfang, et boel i Ruptrup, Høyberggård i Ålsø Sogn i Sønder Herred, en gård kaldes

Ebbistrup i Ødum Sogn, Risgård og Risgårds Skov

Skifter

PEDER NIELSEN HUID af Borup gjorde 5. Oktober 1456 lovhævd på Borup Mark (s. 252). 28. September 1465

pantsatte han i et stunget brev udstedt på Brogård en gård i Essendrup og et boel i Halling til LAS LANGE.

13. August 1466 skøder LAGE JENSEN FRIIS Peder Huid af Borup al den del og rettighed, hans Fader JENS FRIJS havde i Risgård (s. 246). - Samme dag skøder ANDERS SKØTTE Peder Huid af Borrup al den del han havde med sin husfrue i Risgård og hun arvede efter sin fader JEP FRIJS af Gjerrild.

1. Januar 1468 et brev udstedt i Randers, at NIS HENRIKSEN PRIPPE af Tørslev i Rougsø Herred skifter med sin husfrues MARINE NIELSDATTERS broder PEDER HUID, så at PEDER HUID fing Borrup og Borrupfang, et boel i Ruptrup, Høyberggård i Ålsø Sogn i Sønder Herred, en gård kaldes Ebbistrup i Ødum Sogn, og giver PEDER HUID afkald. 20. Maj 1478 et brev, at KARINE IFFVERSDOTTHER af Borup, PEDER HUIDS Efterleverske, skøder Hr. AXEL LAGESEN (BROK) Borup Gård og By,Risgård og Risgårds Skov, 25 agre på Boxenberg, en fjerding jord over Amstrup Mark og al hendes del i Eskemose og eng, liggendes ved Eskemose, og 3 agre, en gård i Essendrup og et boel i Halling for vederlag.

KILDE: Bjørn Sommer på http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?1,414197,417284

Bjørn Sommer har forsket i Hvid-slægterne i Jylland.

Se også Fru Eline Gøyes Jordebog med tilhørende brevuddrag (1552), her udgivet af A. Thiset, 1892. p 243
(Fru Mette Albritsdatters Mødrene Gods):

p 251: 2. nov. 1428: Et vidne af Galten herredsting, at Nisz Huid af Borup har en fjerding i de boel jord, som ligger i de fiore mark stød, Hasslom mark, Borup Mark, Padrup mark og Woedrup mark.
Amstrup: 2.okt.1463: g. Item et brev, at conuent(?) i Mariager havde udgivet, lydende, at de har hørt og spurgt, at Peder Huid har fjerdedelen i Amstrup mark...og hvad del Peder Huid har i Amstrup, skulle de ingen heller uret gøre ham derpå.

p 251: 7. marts 1472:[ Peder Himnd(!) (Hvid?) i Borup skøder her Axel Lagesen et boel i Ruptrup.

Viet ca 1450 til

16.10562. Karine Iffersdatter - født ?

død ca 1479 i Haslund - Borup

NB! D.17.12.1551 er en Iver Hvid i Holstebro stedfortræder for Mads Hvid i en sag mod Peder Hansen, (Kancelliets Brevbøger) - sandsynligvis familie?

—-------------------------

15.5282. Marine Jensdatter Blaaberg - født ca 1465 ? i Holstebro

16.10562. Jens Blaaberg

SIDSTE

Borgmester i Holstebro.

Blaabjerg familien dokumenteres i Ældste Danske Archivregistraturer, bd. 4, p. 412-13

—-------------------

15. 5283. Jep Christensen Hvid - født ca 1450 i Borbjerg - Trabjerg, Hjerm Herred, Ringkøbing

16.10565. Christen Jepsen Hvid - født ca 1420 i Borbjerg - Trabjerg, Ringkøbing

død i Trabjerg - Borbjerg Sogn efter 1486

Viet ca 1440 til

16.10566. Maren Poulsdatter Quie - født ca 1420 i Fabjerg- Quisgaard, Skodborg Herred

Om Trabjerggård se også L.S. Vedel Simonsen: Bidrag til den fynske Kongeborg Rugårds…historie på p 114 ff vedr.

År 1491

http://books.google.dk/books?id=1OZAAAAAcAAJ&pg=PA28&lpg=PA28&dq=aagaarde+bogense&source=bl&ots=uiLvhdELeR&sig=u_bbmgVDTUojcwq73Ei6TLxuVjY&

Biografi for Christen Jepsen Hvid

født før 1430, overtog Gaarden efter sin Fader Ib. 1464 træffes Christen Ibsen Hvid som Sandemand i Hjerm Herred.

Denne Stilling kan han ikke have faaet før sit 35.Aar, saa han maa være født før 1430. Hans Hustrus Navn er ukendt;

men vi véd, det var en Søster til Adelsmanden Jes Quie, der fra 1476 til 1486 var Lensmand paa Riberhus. —

Quiernes Vaaben fra 1399 er afbildet i dansk Adelsleksikon med to parallelle Bjælker i et Skjold.

Christen Ibsen eller Jepsen var i mange Aar Sandemand; og som saadan træffes han Lørdagen før Pinsedag paa Hjerm Herredsting (i 1464). 22 Aar derefter hører vi atter om Christen Ibsen. Den 28. April 1486 blev der afsagt Dom paa Hjerm Herredsting angaaende Vejrum Præstebords Ejendom. Blandt de Mænd, der er med til at udstede Doms-dokumentet nævnes Christen Ibsen.

To sønner:

Christen Christensen, der boede i Skave i Borbjerg Sogn. I et Brev af 25. April 1493 hedder det, at Christen Christensen i Skave og Jep Christensen i Trabjerg kender sig ingen Del at have i Kviesgaard i Fabjerg Sogn.

…

1515 bekræftede Kongen i et Brev, at Christen Christensen i Skave og Jep Christensen i Trabjerg var i Besiddelse af Hogager og en bygt Gaard i Stendis i Ryde Sogn.

De to Brødre maa have haft Trabjerg i Fællesskab, ialt Fald en Tid, thi 1517 lod de begge læse Lavhævd.

Borbjerg Sogns Historie af Christian Møller : https://slaegtsbibliotek.dk/909114.pdf p 153:

HERREGAARDEN TRABJERG.

Denne Herregaard tilhørte Kongefamilien omkring Midten af det 13. Aarhundrede og skrives da paa

lidt anden Maade end nu. Den gik saa over til Lavadelen eller den saakaldte Knapadel, hvor Mændene gerne nævntes ved deres Fornavne, medens deres Hustruer bar Fruetitlen. — Een af de ældste Slægter til Trabjerggaard er Hvidslægten
Om den stammer fra den berømte Hvideslægt paa Erik Ejegods Tid kan ikke bestemt paavises, dog er det ikke helt udelukket…men een Ting er ganske sikkert, at kongelig Rentemester Christen Hvid, død 1536, er Søn af Peder Hvid fra Holstebro og Dattersøn af den adelige Borgmester Jens Blaabjerg, og at de hører til Hvidslægten i Trabjerg.
At der er stor Sandsynlighed for, at Hvidslægten i Trabjerg, fra ca. 1400—ca. 1600, og Hvidslægten i Vorgod, ca. 1438—1655, hvoraf der endnu findes Efterkommere, er af den berømte Skjalm Hvides Slægt bygges paa følgende Grunde:

1) Hvid Navnet er fælles.

2) Paa den Tid Niels Andersen Hvid boede i Abildtrup (c. 1522—1557) i Vorgod Sogn levede der i Nabosognet Assing en Præst ved Navn Christen Hvid (1533—1575), som i Viborg Præstehistorie siges at være af Ærkebiskop Absalons Slægt (Viborg Præsteh. N. 255). Det er ikke urimeligt at formode, at de to Mænd er af samme Slægt.

3) Ovennævnte Niels Andersen Hvids Farbroder

Magister Mads Hvid til Estvadgaard benævnes af Kong Christian d. 3. i kongelige Breve flere Gange for Mads Pors i Anledning af hans Strid med sin Hustrus Slægt (Gyldenstjerne). Se Samlinger til Jydsk Historie og Topografi, 9. Bind, 1. Hefte 1882, S. 64:

— Naar Kongen kalder Magisteren for Mads Pors, kan det næppe forklares paa anden Maade, end at dennes Moder har været en Pors, og at Kongen for særligt at hædre ham benævner ham med dette fine Slægtsnavn. Det var meget almindeligt, at en Mand tog Moderens Navn, hvis dette var finere end Faderens. Forøvrigt boede Medlemmerne af Porssiægten der paa Egnen. Saaledes nævnes en Adelsmand Jens Pors i Svenstrup i Sahl en Mils Vej fra Trabjerg omkring 1380, dette gør det yderligere sandsynligt, at Mads Pors’s Moder hørte til denne Slægt. Om den adelige Porsslægt véd man, at den stammer fra Skjalm Hvides berømmelige Slægt.

5) Christen Jepsen Hvid i Trabjerg (1464),- Oldefar til ovennævnte Niels Andersen Hvid - var gift med en Datter af Adelsmanden Poul Qvie i Kviesgaard i Fabjerg Sogn. Dennes Moder, Inger Nielsdatter, var en Datter af Niels Jakobsen (Jepsen)- Ridder til Eskjær (1402) og anses for at være en Gyldenstjerne, hvis Slægt ligeledes stammer fra Hvideslægten

(Se Trap VIII, S. 142 og Trap VI Side 87).

De to teorier ang. Mads Ibsen Hvids slægtskab til Jep Christensen Hvid i Trabjerg - fader eller hustrus fader:

Der findes to teorier omkring Mads Ibsen Hvids afstamning fra Trabjerg, fra sin moders gren.

TEORI I fra L.P. Borbjerg: Slægtsborg over familien Borbjerg, Skive 1944 p. 34

Baseret på bl.a. Oluf Nielsen: Historisk-topografiske efterretninger om Skodborg og Vandfuld Herreder, Kbh. 1894, især p. 91 (Her nævnes Trabjerggård, men ikke noget om dens ejere, EJ), p 125 ff (Her gennemgås Quesgaard i Fabjerg Sogn med Quid/Quik-familien, EJ) og p. 191ff. (?)

Han afviser, at Trabjerg-slægten har været en "Hvid"-slægt, men siger, den er en selvejerbondeslægt.

L.P. Borbjerg: Om den gamle selvejerbondeæt i Trabjerg, Borbjerg Sogn - urigtigt kaldet "Hvid" fra Hardsyssel aarbog udgivet a Hist. Samfund for Ringkøbing Amt, 38 BD, 1944.

Efter en lang indledning hvori han yderst udførligt fortæller om sin grundige slægtsforskning til Borbjergs Slægtebog og hermed om sin tilbagevisning af tidligere teori og opstilling af nye teorier, skriver han:

Den nuværende by Trabjerg var i den tidlige Middelalder en enkelt stor Gaard, der i Valdemar Sejrs Jordebog af 1231 sammen med ejendommene Hvam og Hestemølle, begge ligeledes i Borbjerg Sogn, opgives af være "Kongelev" (Krongods) Kilde: A.D. Jørgensen: Valdemar Sejr, Kbh. 1879. p133 O..Nielsen p 160). I det urolige Århundrede, som fulgte efter Kong Valdemars død 1241, maa Trabjerg - enten i sidste Halvdel af 1200-tallet eller i 1300-Aarene - formodes at være afhændet af Kronen. Dette må rimeligvis i hvert fald være sket efter 1259, da Kong Erik Glipping skænkede Hvam til Ribe Domkirke for sin fader, Kong Christoffer 1's Sjælemesse. Gaarden er muligvis indløst af den Slægt, der her skal omtales, som kendes fra ca. Aar 1400, og da den besad den som Selveje….Det har været hævdet, at Trabjergslægten (der er her tale om Anders Jepsen, den senere nævnte Herredfogeds Linie, som maa anses for at være Slægtens Hovedlinie) var en "lidet bekendt Familie af den lavere Adel, der oftest fremtræder som Bønder, men dog længe blev godkendt som fribaaren, idet de kvindelige Medlemmer kaldtes "Fruer". (Note: O. Nielsen 164-65, hvad Abildtrup og Skautrup tiltræder).

Dette er egentlig på Forhaand et mærkeligt Standpunkt. Man kan dog gaa ud fra, at enten var Slægten adelig (med Adelsrettigheder), eller også var den en Selvejerbondeslægt. Fæstere var denne Linies Mænd i hvert fald ikke, eftersom - hvad der senere vil fremgaa - saa mange medlemmer af den var Herredsfogeder eller Sandemænd, hvortil indtil Skipper Clements Fejde 1534 og vel også jævnligt senere i henhold til Reglen i Valdemar Sejrs Jyske Lov 1241 kun Selvejerbønder - og i Praksis de mest ansete - toges. …Det kan i det hele taget ikke være rigtigt, at Trabjerg-slægten har været nogen adelig Æt. Den har saaledes ikke ført adeligt Skjold, men kun Bomærker (Kilde: Adelsmand som Herredsfoged: Skautrup 40, 45. Bomærkerne: O. Nielsen: Hardsyssels Diplomatarium Nr 73 og 74, Kbh. 1893).

Anders Jepsen kaldes ingen steder "ærlig og velbyrdig", som Adelsmænd almindeligvis ville blive benævnt; at han 1543 skal være "sat i Skat sammen med Adelen", maa formodentlig bero paa, at han gennem sin Farmoder, der tilhørte den adelige Quie-Æt, eller gennem sin første hustru, Fru Margrethe Christensdatter, enke efter den adelige Lensmand Jes Quie, har erhvervet adeligt Gods….

At Kvinder fra Trabjergslægten, eller Kvinder, gift med Mænd af denne, i visse Tilfælde kaldtes Fruer, er formentlig heller ikke afgørende. Ikke blot Adelsmænds Hustruer kaldtes i hine Tider "Frue", men ogsaa af og til formaaende Kvinder, der havde særlige midler at raade over….Dog er et forhold gaadefuldt, nemlig, at Anders Jepsens Sønnedatter, Fru Karen Nielsdatter i Trabjerg, i begyndelsen af 1600-tallet af Domstolene synes at være anset som adelig trods sin Afstamning fra Mandslinien fra Selvejerbønder, og trods det forhold, at hun selv var gift med en Selvejerbonde og Herredsfoged. Det mærkelige Forhold er det endnu ikke lykkedes at finde en tilfredsstillende Forklaring paa. Muligvis har Stævningen været urigtig og drejet sig om en anden, adelig, Kvinde af samme Navn. Spørgsmaalet maa indtil videre staa aabent..

Af foranstaaende burde fremgaa, at Trabjergslægten ikke har været nogen Adelsslægt, men ganske vist en særlig rig og anset Selvejerbondeslægt….Trabjergs Anseelse i Sognet fremgaar ogsaa af, at Folkene derfra til for ca 35 Aar siden havde første Sæde i Borbjerg Kirke, en Ret, der allerede kendes i 1500-Tallet, men nu er bortfaldet….

Man har ment at Trabjergslægten skulle have ført navnet "Hvid" eller endog "Hvide". Dette er urigtigt. Det ville på forhånd være ret usandsynligt, at Slægten skulle være den samme som den fra Skjalm Hvide nedstammende berømte sjællandske Middelalderæt; men ingen af Trabjergslægtens Medlemmer har overhovedet kaldt sig "Hvide" eller "Hvid". Der træffes ganske vist i Holstebroegnen fra 1400-tallet til 1600-tallet en række personer, som førte det øjensynlig faste tilnavn "Hvid". Om deres indbyrdes Forhold kan der ikke altid siges noget med Sikkerhed; men det er meget sandsynligt, at der har hersket slægtsskab mellem i alt fald nogle af dem.

Blandt disse var saaledes den senere omtalte Præst i Holstebro, Magister Mads Ibsen Hvid.. Denne stammede fra mødrene side fra Trabjergslægten, idet han var en Dattersøn, men ikke - som det har været hævdet - en søn af nedenomtalte Jep Christensen i Trabjerg, nævnt 1492-1517(Understregning:EJ) (Kilde: Dette fremgaar tydeligt af O. Nielsen s 167, 504. Abildtrup 11 har misforstaaet Forholdet)….Hvid-slægten i Abildtrupgaard kan da i hvert fald ikke i Mandslinien nedstamme fra Trabjergslægten, og at den skulle gøre det paa Kvindesiden, er heller ikke godtgjort (Kilde: Abildtrup 11-12. Jordebogen er aftrykt i . O. Nielsen: Hardsyssel Diplomatarium nr 85).

NB! Al denne argumentation frem og tilbage er medtaget, idet den dog fortæller om vigtige forhold fra middelalderen, bl.a. mel. adelige og selvejerbønder samt ikke-adelige. Men ellers synes jeg argumentationen for, at Trabjerg-slægten ikke skulle have 'lavadeligt' (Hvid)-blod i sig, er lidt tynd og visse steder direkte selvmodsigende. Han godtgør, at der findes Hvid-slægter i egnen (Abildtrupgaard, ? også i Borbjerg Sogn?), nemlig Anders Hvid i Abildtrupgård, (som altså ikke er bror til Mads Hvid, men til hans moder NN Jepsdatter), men at han ikke kan nedstamme fra Mandslinien i Trabjergslægten, og heller ikke fra Kvindelinien? Men hvorfra så? En noget ambivalent argumentation.

TEORI II se: C. Møller: Borbjerg Sogns Historie i Hardsyssel Aarbog, Hist. Samfund for Ringkøbing Amt, 21 Rk, 1927 p. 41 ff, især p 47 nederst.: Her angives Mads Ibsen Hvid som søn af Jep Christensen, men denne vel nok for gammel, da Mads menes født ca 1515.

Mads Ibsen Hvids tilkytning til Randers-egnen verificerer også gyldigheden af TEORI I.

"Mester Mads Hvid, sognepræst i Holstebro, fik brev (af 1. dec. 1542), at efterdi han nu har været i kgl. Maj.sminde for sit, sin moders og medarvingers bondegods iHardsyssel, har kgl. Maj. tilladt, at de, som er Jep Christensens arvinger, må beholde samme gods så frit og

for sådan landgilde, tynge og afgift, som de gav og gjorde deraf før den sidste fejde (Clemensfejden). Samme dag fik

Anders Jepsen, herredsfoged i Trabjerg, et lignende brev på sit bondegods i Nørrejylland"3).

—---------------------------------

15.6980. Mette Lauridsdatter Egeløv?- født 1492 i Kerteminde

16.63369. Laurids Poulsen - Egeløv? SIDSTE

Borgmester i Kerteminde

Viet før 1492 til

16.63370. Kirsten Lauridsdatter - ? SIDSTE

Når det med fuld sikkerhed kan afvises, at Laurids Poulsen skulle have tilhørt slægten Kotte, skyldes det dog, at vi er bekendt med hans våbenskjold, og det viser ikke Kotternes liggende nymåne. Hans våben er indhugget på de ligsten, datterdatteren Mette og hendes mand,
Hans Mule til Nislevgård meget forudseende, mens de endnu var i live, lod udføre til deres eget kommende hvilested. Selv om det yderste våbenskjold på stenens højre hjørne (Laurids Poulsens) desværre er temmelig beskadiget i det bevarede brudstykke af stenen, viser fleretegninger af gravmælet fra 1600-tallet, at borgmesteren i sit våben førte et plantemotiv, en stængel, hvorfra der udgår tre grenagtige formationer med aks eller blade. (Ekeløv! EJ).
https://www.genealogi.dk/images/pht/2000_2/2000_2.pdf:

—-----------------------------

GENERATION 17 - 11 x tip

16.10561. Peder Nielsen Hvid - født ca 1430 - Haslund - Borup, Randers

17. 21121. Niels Hvid SIDSTE

Skifte 1428

"NIEZ HUID af Borrup" fik 2. November 1428 tingsvidne af Galten Herredsting, at han "haffuer en fjerding i de 2 boel

jord som ligger i de fire "marck stød" Haslom Mark, Borup Mark, Padderup Mark og Worup Mark (Eline Gøyes Jordebog s. 251).

—---------------------------

16.10565. Christen Jepsen Hvid - født ca 1420 i Borbjerg - Trabjerg, Ringkøbing

17.21129. Jep / Ib Hvid - født ca 1390 -

Boede i første halvdel af 1400-tallet i Trabjerg, Borbjerg S, Hjerm H. Ringkøbing Amt

se https://jvo.dk/Trabjerg/Quie.htm

16.10566. Maren Poulsdatter Quie - født ca 1420 i Fabjerg- Quisgaard

17.21131. Poul Nielsen Quie - født ca 1400 i Fabjerg - Quiesgaard, Ringkøbing

død ca 1455 i Fabjerg - Quiesgaard

Skrives til Quisgaard i Fabjerg Sogn (nævnes 1439 til Queesg,, hvor han pantsatte denne gård til sin søstersøn.

Poul Q. der var ejer og beboer af Qviesgård i Fabjerg sogn, fik den 9 marts 1439 udstedt et vidne på Skodborg

herredsting om, at han var 50 rhinske gylden skyldig til sin søstersøn Peder astradsen i Øregård ( Eline Gødes jordebog, side 374 )

Væbner

1439 Marts 9. c. Først it vidnne aff Skodborrig herritzting, att Pouill Quye vederkendis sig schyllig att vere sinn søster sønn Peder Arstsszøn aff Ørsse c rinnske gyldenn for skyld, hand haffuer opborritt aff hans godz, for huilchet hundret gylden hand tilpannt setter hannem Queesgaard, som hand selff ibode. Datum mandagenn nest for mitfaste mcdxxxjx.

[S7615] Jørgen Chr. Frølund (Kvalitet: 2). Adelsmand i Quiesgaard i Fabjerg Sogn. Fik d. 9. marts 1439 udstedt et Vidne paa Skodborg Herredsting, om at han var 50 Rhinske Gylden skyldig til sin Søstersøn Peder Astradsen i Ørsgaard. (Eline Gøyes jordebog, s. 374) "Poul Q. pantsatte Kviesgaard 1439 til sin Søstersøn Peder Arstsen af Ørs".

Børn:

Jep Quie
Jes Quie
Maren Poulsdatter gift m. Christen Ibsen i Trabjerg.
Jens Quie

Noter : Fra Viggo Bjærres slægtsbog "Andreas Bjærre 1857-1928" - revideret udgave 1991 http://home20.inet.tele.dk/bjaerre/Viggo/per00352.htm:

Povl Nielsen Quie tilhørte den gamle nørrejydskeur-adelsslægt Quie, som i tidligere tid også kaldtes Quik. Til ur-adel regnes et adelskab, hvis oprindelse taber sig i den historiske tids mørke. Poul Nielsen Quie ejede og beboede slægtsgården Quiesgaard, beliggende i Fabjerg sogn. Denne gård må ikke forveksles med den Quiesgaard, som ligger i Borbjerg sogn, og som oprindeligt også hørte til Quieslægten. Trods adelsmand har Povl ikke hørt til de timeligt rige, det fremgår vel af, at han "Datum mandagen nest for mitfaste mcdxxxjx" (dvs. 9. marts) 1439 måtte pantsætte sin gård, Quiesgaard, til sin søstersøn, Peder Arstsøn af Ørsgaard i Gudum sogn, for 100 gylden.

Viet til

17.21132. Ingerd Jensdatter Quie - født ? på Handbjerg, Skive sogn

død efter 30.9.1400

se slægten på https://www.geni.com/people/Ingerd-Quie/6000000011375977014

Til Højby, var enke 1362, skrives 1371 "i Bursiø" og solgte da Plovedgaarden i Saxtorp (Haragers H.), indløste 1389

Højby fra hr. Jep Mus, til hvem den var pantsat, tilskødede 1390 sin søstersøn Johannes Absalonsen (Ulfeld) al sin efter hendes datter Ingefred tilfaldne andel i Vemmetofte græse og alt hr. Jens Offesens øvrige gods, levede 30. september 1400.

Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2011]., DAA 1893:159.

GENERATION 18 - 12 x tip

17.11131. Poul Nielsen Quie - født ca 1400 i Fabjerg - Quiesgaard, Ringkøbing

18.22261. Niels (= Niez) (Pallesen ?) Quie født før 1363 i Them, Vrads, Viborg ?-
død ca 1438 Fabjerg - Quiisgaard

Kilde: https://www.geni.com/people/Qvie/4634823852550030658

Niels Hvid var rådmand i Ribe 1389. (Kilde: Kinck: Ribe etc. BD I, s. 636.)

Rådmand i Ribe 1389. (Kilde: Kinck: Ribe etc. BD I, s. 636.)
Hovedsæde på Quiesgaard (Ques Gaardt i Eline Gøjes Jordebog fra 1552) i Fabjerg Sogn, Skodborg H., Ringkøbing

DAA 1901 p 242: Under Lange-Munk slægten nævnes Niels Quie i en retssag i 1392 i Ribe Domkirke med Peder Jensen (der angives som søn af en Jens Ebbesen) af Lønne (V. Horne H.) (der var s.m. sin fætter Thomas Iversen)

Quie -slægten også kaldet Quik

Forskellige kilder:

J. Kinch, 1882-83 i "Jyske Samlinger" IX: "Magister Mads Hvid", s. 57 ff. –

J. Aldal, 1939: "Holstebros Historie", s. 73-75+ s. 103-104. –

L. P. Borberg i "Hardsyssels Aarbog" 1944: "Om den gamle Selvejerslægt i Trabjerg", s. 127-129.-

L. P. Borbjerg, 1944: "Slægtebog over Familien Borbjerg", s. 34.-

J. Abildtrup, 1951: "Slægten Abildtrup" II: "Nye Oplysninger om Slægten Hvid i Abildtrup Nedergaard 1487-1800", s.

83-84).

Kviesgaard i Fabjerg Sogn, Skodborg Herred, Ringkøbing Amt (1487 Quessgaard) har Navn efter Adelsfamilien Qvie.
1388 nævnes Niels Qvie. Poul Q. pantsatte Gaarden 1439 til sin Søstersøn Peter Arstsen af Ørs. Senere nævnes Jes Q., efter hvis Død Christen Pedersen (Aal),der ejede den 1487, skødede den til Niels Clemmentsen, maaske dog paa Kronens Vegne, da han senere havde den i Forlening af Kong Hans. Af Rsm. Clemmentsens Arvinger blev den solgt til Mogens Gøye. Sophie Brahe til Bækmark skænkede 1647 Gaarden til sin Søsterdatter, Jomfru Karen Ejlersdatter Quitzow, men 1660 var den en Bondegaard (13^V^2 Td- H.) under Bæk mark, 1789 (81/2 Td. H.) under Kabbel.

Se også Ole Bech Knudsen: Slægten nr 7, 13,14,og 33.(Forum for slægtshistorie).

NB!

Navnet Hvid staves meget forskelligt: Hviid, Huid, Quid, Quie Jvf. gårdene Quiesgård, Queesgård, Quistrup

1. Queesg, (1487) , senere Kviesgård, Fabjerg S., Skodborg H., Ringk. Amt

2. Quiisgård, (Kviesg.), Borbjerg Sogn, Hjerm H.,Ring. Amt (også ejet af Hvid-familien) ?

Poul Quie, dernæst sønnen Jes Poulsen Quie, lensmand på Riberhus 1476-86.

se også https://gefin.ku.dk/q?p=danmarksstednavne/artikler/artikel/284938#

Viet til

18.22262. Inger Nielsdatter Gyldenstjerne - 1370 Lundenæs, Skjern, Ringkøbing

død 1438 - Handbjerg Hovedgård, Skjern ?

se hendes slægt på https://www.geni.com/people/Inger-Nielsdatter-Gyldenstjerne/6000000052605131856

Page updated

Report abuse